Frem mod næste sundhedspolitik Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 1. Formål Dette notat kommer i sidste ende til at være byggestenen for den endelige politik. Notatet opsamler løbende de konkrete input fra processen, så de danner retning og skaber det konkrete indhold for sundhedspolitik 2015-2018. 2. Indledning Notatet er opbygget omkring den ramme for sundhedspolitik 2015-2018, som direktørgruppen godkendte i januar 2014. Rammen består af fire satsningsområder, der er gensidigt afhængige som illustreret i den nedenstående figur. SUNDHED OG OMSORG HR Aarhus Kommune Figur. Sundhedspolitikkens satsningsområder. Sammen om sundhed hele livet De største sundhedsudfordringer Sekretariat Rådhuset 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 89 40 13 25 Direkte e-mail: jbs@aarhus.dk www.aarhus.dk Mere sundhed for pengene Understøttende miljøer og lighed i sundhed Overordnet bygger Sundhedspolitik 2015-2018 videre på de erfaringer og den viden, der er opnået i de tidligere sundhedspolitikker. Dertil kommer et styrket fokus på trivsel, fællesskaber og samskabelse på sundhedsområdet. Målet er, at sundhedspolitikken skal være kort og konkret, og at politikken skal drives af en mere detaljeret implementeringsplan. Denne skal indeholde de konkrete indsatser, der skal udarbejdes i et tæt samarbejde på tværs af magistratsafdelingerne. Sundhedspolitikken skal således understøtte snitfladerne mellem det arbejde, der foregår i de enkelte afdelinger, og sundhedspolitik 2015-2018. Dermed skal den også tage højde for de forskellige målsætninger, politikker og behov fra magistratsafdelingerne i forhold til samarbejdet omkring sundhedspolitikken. Derudover skal sundhedspolitikken støtte de konkrete tværgående udviklingsprojekter, hvor der er mulighed for en styrket indsats som følge af et samarbejde. Det er desuden målet, at www.sundhedstilbud.dk bruges aktivt i arbejdet med sundhedspolitikken. Sagsbehandlere: Jes Bak Sørensen Eva Dalum Olsen Otto Ohrt 1
2.1 Sundhed Der kan ikke sættes lighedstegn mellem det gode og det sunde liv. Det enkelte menneske er ansvarligt for at definere, hvad et godt liv er. Aarhus Kommune opfatter sundhed som en sidegevinst ved at leve et godt og aktivt liv. Undertiden er sundhed dog også en forudsætning for at kunne leve et godt og aktivt liv. Sundhed er mere end blot fravær af sygdom. At være sund handler om at have det godt både fysisk, mentalt og socialt. Sundhed handler om trivsel, velvære, social kontakt og netværk samt sunde vaner. Sundhed er bestemt af mange faktorer og påvirkes af kommunens indsatser i alle forvaltninger, hvorfor sundhedspolitikken skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og strategier. Det er afgørende, at Aarhus Kommunes sundhedsindsatser ikke forsøger at adskille de gensidigt afhængige faktorer for sundhed, og der er i Aarhus Kommune et tværgående ønske om i højere grad at fokusere på borgernes hele livssituation og trivsel frem for adskilte livsstilsmæssige faktorer. Drøftelserne i de forskellige forvaltninger, Direktørgruppen og i Magistraten har ligeledes peget på et tværgående ønske om, at tilgangen til sundhedsindsatser skal fokusere på de beskyttende faktorer for at borgerne trives og har det godt. Disse drejer sig dels om årsager på individ, socialt og strukturelt niveau. På individ niveau drejer det sig blandt andet om borgerens egne evner til at håndtere stress og daglige udfordringer samt god fysisk sundhed. På socialt niveau handler det om et godt netværk med mulighed for støtte og hjælp, deltagelse i fællesskaber og om positive erfaringer med uddannelse. På strukturelt niveau handler det om miljø, økonomisk sikkerhed, beskæftigelse, gode boligforhold og adgang til sociale støttefunktioner. Nedenstående figur illustrerer sammenhængen mellem ovenstående. Figur. Model for sammenhæng mellem trivsel, mistrivsel og risikoadfærd. Sundhedspolitikken skal på den ene side medvirke til at styrke det brede samarbejde om kerneydelserne i magistratsafdelingerne med snitflader til 2
sundhedspolitikken. På den anden side skal den styrke prioritering af de tværgående strukturelle, generelle og målrettede indsatser, der har særligt fokus på at fremme aarhusianernes sundhed og trivsel. Aarhusianerne er generelt sundere end resten af befolkningen i regionen 1, og de udfordringer der er særlige for Aarhus, gør sig primært gældende for bestemte grupper i befolkningen eksempelvis blandt borgere udenfor arbejdsmarkedet, borgere med et lavt uddannelsesniveau, grupper af etniske minoriteter og borgere i socialt udfordrede boligområder. De fleste mennesker kan selv finde vej til et godt liv med høj livskvalitet, og de der kan selv, skal selv. Andre derimod har behov for hjælp og støtte. Målet for Aarhus Kommunes konkrete sundhedsindsatser er, at favne den brede befolkning og sørge for, at de rette rammer og strukturer er til stede for, at alle aarhusianere kan leve et sundt liv. Samtidig er det væsentligt, at sundhedsindsatserne fokuserer på de målgrupper, som vi ved, har de største udfordringer. 3. Vision og mål for sundhedspolitik 2015-2018 Aarhus Kommunes næste sundhedspolitik videreudvikler målene fra den nuværende sundhedspolitik og ser dette i sammenhæng med Aarhus Kommunes vision om, at Aarhus skal være en god by for alle. Sundhedspolitikkens mål: Aarhusianerne skal leve længere, have bedre livskvalitet og trivsel, have lige mulighed for at leve et sundt liv og en større andel skal være uafhængige af behandling, pleje og hjælp. 4. De største sundhedsudfordringer i Aarhus De største sundhedsudfordringer i Aarhus Kommune i 2014 er omsat til konkrete indsatsområder. Udfordringerne er særligt relevante i forhold til grupper af borgere med store sociale og sundhedsmæssige udfordringer. Trivsel Livsstil - Kost, Rygning, Alkohol, Motion Styrket samarbejde med almen praksis og regionen Styrket kompetenceudvikling af frontpersonale Den sociale skævvridning for sundhed og sygelighed De konkrete indsatsområder skal ses i sammenhæng, da de påvirker hinanden indbyrdes, og dermed kan have en positiv indvirkning på flere faktorer. De største sundhedsudfordringer er baseret på den viden og erfaring som dialogen med forvaltningerne har medført. Hertil kommer det eksisterende samarbejde om sundhedspolitik 2012-2014 og afdækning af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2, samt forvaltningernes vurdering af de største sundhedsudfordringer og muligheder indenfor de respektive områder. Derudover er De største sundhedsudfordringer i Aarhus baseret på en afdækning af den nyeste viden om borgernes sundhed, hvor blandt andet den regionale sundhedsprofil 3, data fra Store trivselsdags Undersøgelsen i MBU samt de nye nationale mål for danskernes sundhed 4 indgår. Hertil kommer den foreløbige evaluering af den nuværende sundhedspolitik, hvor 1 Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofil for region og kommuner bind 1, Region Midtjylland, 2014 2 Sundhedsstyrelsen. http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/planlaegning-ogberedskab/kommuner/forebyggelsespakker.aspx 3 Region Midtjyllands sundhedsprofil www.hvordanhardudet.rm.dk 4 Sundere liv for alle Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år. Regeringen. Januar 2014. http://www.sum.dk/sundhed/forebyggelse/nationale-maal.aspx 3
sundhedsbarometeret 5, der anvendes til at følge udviklingen i aarhusianernes sundhedstilstand, inddrages. De største udfordringer for trivsel og livsstil er som følger. De største udfordringer for Styrket samarbejde med almen praksis og regionen, Styrket kompetenceudvikling af frontpersonale samt Den sociale skævvridning for sundhed og sygelighed, vil blive udfoldet i de næste afsnit. 4.1 Trivsel: God trivsel er vigtig for borgernes sundhed og livskvalitet. Generelt trives aarhusianerne og undersøgelser viser fremgang for stressniveau, men stagnation indenfor udviklingen af dårligt selvvurderet helbred og livskvalitet. Der er dog stadig store udfordringer for visse grupper af befolkningen, og det er overfor disse grupper, Aarhus Kommunes indsats skal styrkes. 24 % af aarhusianere over 16 år har dårligt trivsel og livskvalitet. 14 % har dårligt selvvurderet helbred og 24 % har et højt stressniveau. 9 % af aarhusianere har længerevarende psykiske lidelser, hvilket er en signifikant højere andel end i resten af regionen. De psykiske lidelser forekommer hyppigst hos de unge piger 6. Tal fra MBU viser, at trivslen falder med alderen og at 9 % af børnene på mellemtrinnet mobbes. Der er desuden 20 % der har et opmærksomhedskrævende fravær 7. Dårlig trivsel er årsag til halvdelen af alle langtids-sygemeldinger og førtidspensioner. Når unge under 30 år tildeles førtidspension, skyldes det i 80 % af tilfældene psykiske lidelser 8. Der er stor social ulighed i fordelingen af psykiske lidelser. Dårligt selvvurderet helbred har blandt andet store konsekvenser for lavt uddannede, da psykiske lidelser er en væsentlig faktor for at ryge ud af arbejdsmarkedet 9. Etniske minoriteter med ikke-psykotiske sygdomme, som depression og angst, har 4 gange højere risiko for førtidspension 10. Psykisk sygdom er forbundet en øget forekomst af fysiske sygdomme samt overdødelighed. De samfundsøkonomiske omkostninger for let til moderat depression anslås til 5-7 mia.kr. årligt 11. 4.2 Bevægelse: I Aarhus er hver sjette voksen inaktiv 12. Forventet er det op mod halvdelen, der ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling for fysisk aktivitet. Aarhus Kommune har de seneste år haft stort fokus på fysisk aktivitet og bevægelse i dagligdagen og i byen, men forebyggelsespotentialet vurderes fortsat at være stort. Tal fra MBU viser, at halvdelen af unge på mellemtrinnet og i udskolingen dyrker mindst 4 timers sport eller motion om ugen. Blandt indskolingsbørn viser tallene, at 8 % har motoriske vanskelligheder. Ca. 15 % aarhusianske børn og unge i 0.-9.klasse er overvægtige 13. Danmarks Idrætsforbund rangerer Aarhus som den tredje ringeste idræts-kommune i landet hvad angår faciliteter 14. 5 Sundhedsbarometeret findes på www.sundhedstilbud.dk 6 Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofil for region og kommuner bind 1, Region Midtjylland, 2014 7 Regnskabsbemærkninger, Aarhus Kommune, 2012 8 Forebyggelsespakke Mental sundhed, Sundhedsstyrelsen, 2012 9 Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofil for region og kommuner bind 1, Region Midtjylland, 2014 10 Forebyggelsespakke Mental sundhed, Sundhedsstyrelsen, 2012 11 Forebyggelsespakke Mental sundhed, Sundhedsstyrelsen, 2012 12 Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofil for region og kommuner bind 1, Region Midtjylland, 2014 13 Regnskabsbemærkninger, Aarhus Kommune, 2012 14 Idrætsforeninger i Danmark Rammer og vilkår, Danmarks Idrætsforbund, 2013 4
Svært overvægtige dør i gennemsnit 2-3 år for tidligt, og kan forvente 5-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom. 4500 dødsfald er hvert år relateret til fysisk inaktivitet. Dødsfaldene sker godt 11-12 år for tidligt for både mænd og kvinder 15. Det anslås, at Aarhus Kommune hvert år har udgifter for ca. 57,6 mio. kr. som følge af fysisk inaktivitet, hvortil kommer et stort produktionstab. 4.3 Rygning: Rygning er den største risikofaktor for middellevetiden, tabte gode leveår og social ulighed i sundhed. Aarhus Kommune har de sidste mange år haft fokus på forebyggelse af rygestart og på målrettede rygestoptilbud. Forekomsten af rygestartere er faldende, men forebyggelsespotentialet er stadig stort. 16 % af alle aarhusianere på 16 år eller derover ryger dagligt, ligesom 7 % af drengene i 9. klasse og 4 % af pigerne ryger dagligt 16. Storrygere dør i gennemsnit 8-10 år for tidligt. Rygere mister gode leveår, grundet et ringere helbred, er oftere afhængige af hjælp i deres sidste leveår og har generelt dårligere selvoplevet livskvalitet 17. Rygere og eks-rygere har 2,7 mio. ekstra kontakter til alment praktiserende læger om året, 150.000 ekstra indlæggelser om året, ligesom rygning medfører mere end 2,5 mio. fraværsdage på arbejdsmarkedet Ovenstående estimeres til at koste Aarhus Kommune ca. 840 mio.kr. om året 18. Der er desuden en stor udfordring for de arbejdsforhold for personale, der leverer hjælp i en borgers hjem, hvor der ryges 4.4 Alkohol: Som enkeltstående risikofaktor er alkohol årsag til 10 % af den samlede sygdomsbelastning 19. Aarhus Kommune har et velfungerende misbrugsbehandlingstilbud, men har en udfordring i at sikre en fælles ramme for forebyggelsesindsatsen, da der ingen overordnet politik eller handleplan foreligger. Der er i Aarhus en særlig udfordring på alkoholområdet blandt de unge. I Aarhus har 36 % mænd og 18 % kvinder mindst én form for risikabelt alkoholforbrug, hvortil 13 % drikker over højrisikogrænsen og godt 29 % overskrider lavrisikogrænsen 20. Tal fra MBU viser, at alkoholforbruget er faldet betydeligt i de seneste år blandt aarhusianske teenagere og at alkoholdebuten ligeledes er udskudt 21. I Aarhus er der dog betydeligt flere unge rusdrikkere (38 %) end i resten af regionen. Endvidere er der flere unge aarhusianere, der viser tegn på alkoholproblemer (15 %), end i resten af regionen 22. Blandt unge i verden er danskerne også stadig nogle af dem, der drikker sig mest fulde 23. 15 Forebyggelsespakke Fysisk aktivitet, Sundhedsstyrelsen, 2012 16 Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofil for region og kommuner bind 1, Region Midtjylland, 2014 og Regnskabsbemærkninger, Aarhus Kommune, 2012 17 Forebyggelsespakke - Tobak, Sundhedsstyrelsen, 2012 18 Juel, K. et al, Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, Statens institut for Folkesundhed, 2006 19 Forebyggelsespakke - Alkohol, Sundhedsstyrelsen, 2012 20 Hvordan har du det? 2010, Sundhedsprofil for region og kommuner voksne, Region Midtjylland, 2011 21 Regnskabsbemærkninger, Aarhus Kommune, 2012 22 Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofil for region og kommuner bind 1, Region Midtjylland, 2014 23 Unges ugentlige alkoholforbrug, Statens institut for folkesundhed, uge 6 2014 5
Alkohol resulterer i godt 50.000 tabte leveår for mænd og 20.000 for kvinder 24. Mindst 3.000 dødsfald kan årligt tilskrives alkohol. Blandt de 35-54årige mænd er ca. hvert tredje dødsfald alkoholrelateret, og blandt kvinder i samme aldersgruppe kan ca. hvert femte dødsfald relateres til alkohol 25. De samlede meromkostninger for borgere med et betydeligt alkoholforbrug anslås for Aarhus kommune til 169,8 mio. kr., hvoraf medfinansiering af sundhedsvæsenet, overførselsindkomster og hjælpeforanstaltninger til børn og unge indgår 26. 4.5 Mad og måltider: Sunde madvaner er af stor betydning for overvægt, psyko-sociale problemer og ernæringsrelaterede helbredsproblemer. I Aarhus er der behov for en øget fokusering på en sundere kultur, bedre måltider, forebyggelse af livsstilssygdomme og på borgernes kompetencer ift. mad og måltider, så de selv kan tilvælge de sunde madvarer i den enorme tilgængelighed, der findes i dag. Aarhus Kommune har en udfordring i at skabe bedre rammer for sund mad og måltidsvaner for aarhusianerne. Der er behov for et fælles fagligt afsæt på tværs af kommunen i dette arbejde. Det gælder både for en sundere kultur og fælles mål og retning, samt for informationsindsatser til borgerne. Mænd og kvinder der som følge af for meget indtag af mættet fedt, taber henholdsvis 13 og 10 leveår, og WHO har anslået, at kosten er relateret til ca. 30 % af alle nyopståede kræfttilfælde i den industrialiserede verden 27. De overvægtsmæssige problematikker er især en stor udfordring, da der siden 1987 er set en væsentlig stigning i overvægt, hvilket især kommer til udtryk for børn i den laveste socialgruppe. Dertil kommer, at risikoen for at blive overvægtig som voksen er fem gange højere, hvis man er overvægtig som barn 28. Usunde kostvaner har stor negativ indflydelse på menneskers kropsopfattelse, og en ny undersøgelse viser, at hver sjette 13årig er utilfreds eller meget utilfreds med sin krop, hvilket har en negativ indvirkning på den enkeltes trivsel 29. Aarhus Kommune afholder årligt ca. 33,6 mio.kr. i udgifter som følge af overvægt alene 30. 5. Sammen om sundhed hele livet Den enkelte har ansvar for eget liv og for de valg og handlinger, som skaber sundhed og trivsel. Borgernes sundhed og trivsel er dog også et fælles anliggende for den enkelte, familien og netværk, lokalsamfundet, kommuner, regioner og stat. Aarhus Kommune vil påtage sig sin del af ansvaret ved at sikre sunde rammer og tilbud, der fremmer det sunde valg og favner den brede befolkning. Nedenstående figur illustrerer en række af de områder, der er afgørende for borgernes sundhed og trivsel. 24 Forebyggelsespakke - Alkohol, Sundhedsstyrelsen, 2012 25 Forebyggelsespakke - Alkohol, Sundhedsstyrelsen, 2012 26 Forebyggelsespakke - Alkohol, Sundhedsstyrelsen, 2012 27 Forebyggelsespakke Mad og måltider, Sundhedsstyrelsen, 2012 28 Forebyggelsespakke Overvægt, Sundhedsstyrelsen, 2012 29 Analyse: 13-åriges tanker om krop og vægt, Analysenotat fra Børnerådet, nr. 2/2014 1. Årgang, 5. februar 2014 30 Forebyggelsespakke Overvægt, Sundhedsstyrelsen, 2012 6
Figur. Rammer, vilkår og områder der påvirker borgernes sundhed og trivsel. Et bredt sundhedsbegreb Sundhed igennem hele livet Luft Byplanlægning Transport En smuk by Borgerinddragelse Bæredygtighed Levevilkår og arbejdsvilkår Uddannelse Livsstil og vaner Sygdom og sundhedsvæsen Social lighed og udsathed Social kapital Socialt nærmiljø Affald Støj Sociale relationer Fællesskaber Ulykker vand Spildevand Jord Drikkevand For at kunne ændre på rammerne og skabe mulighed for, at det i fremtiden bliver endnu nemmere at vælge det sunde liv, er det væsentligt at engagere endnu flere til at bidrage i forebyggelsesindsatsen. Aarhus Kommunes sundhedspolitik vil derfor indgå i styrkede samarbejder både internt i kommunen, samt med civilsamfundet. Der er brug for oprettelse af partnerskaber, hvor mange forskellige aktører med forskellige ressourcer, kompetencer og tilgange bidrager til at finde nye veje til forebyggelse og sundhedsfremme i Aarhus. En af de helt store udfordringer i dag, er en stigende andel af ældre borgere og borgere med kroniske sygdomme. Antallet af kronisk syge stiger blandt andet fordi en række livsstilssygdomme, som forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme og diabetes, er i vækst. En tredjedel af aarhusianerne lever med en eller flere kroniske sygdomme 31. Dette betyder udfordringer i udvikling og koordinering af indsatser på tværs af sygehus, kommune og praktiserende læge. Der er derfor i høj grad behov for en styrkelse af sundhedsaftalen, så der sikres et mere forpligtende samarbejde på tværs af Aarhus Kommune, Region Midtjylland og alment praktiserende læger. Dette gælder også samarbejdet vedrørende psykiatriske patienter, så der sikres systematisk fokus på sundhedsfremme og forebyggelse af fysiske helbredsproblemer for denne målgruppe. 6. Mere sundhed for pengene Aarhus Kommune ønsker at lave sundhedsindsatser der virker. Derfor skal både eksisterende og nye indsatser baseres på den bedst tilgængelige viden, der kan bidrage til at styrke folkesundheden ved hjælp af høj faglig kvalitet. Kvalitet handler dels om at sikre, at indsatserne er fagligt funderede og dels om, at der sikres en systematik og opfølgning på forebyggelsesarbejdet. 31 Hvordan har du det? 2010, Sundhedsprofil for region og kommuner voksne, Region Midtjylland, 2011 7
Der kommer løbende mere dokumentation af borgernes sundhed på kommunalt niveau, hvilket understøtter mulighederne for at prioritere og målrette forebyggelsesarbejdet og følge med i udviklingen i borgernes sundhed over tid. Derfor er det også vigtigt, at der gennemføres systematisk dokumentation af projekter, indsatser og tiltag samt videndeling på tværs af kommunen, regionalt og nationalt. Herved vil vi opnå viden om og muligheder for at revurdere og justere i forebyggelsesindsatsen. Sundhedsfagligt personale og øvrige fagpersoner i kommunen bidrager alle aktivt til forebyggelsesindsatsen. De har i forbindelse med deres daglige arbejde kontakt med borgere med forskellige former for sundhedsudfordringer. Frontmedarbejderne spiller en afgørende rolle i forhold til tidlig opsporing af mistrivsel og risikabel sundhedsadfærd. Kommunen og dens medarbejdere har desuden en stor kommunikationsudfordring i at nå særlige målgrupper i befolkningen med viden om både lokale, kommunale og regionale sundhedstilbud. Ligeledes spiller frontmedarbejderne en stor rolle i arbejdet med kulturændringer i forhold til eksempelvis alkohol, mad og måltider og bevægelse. Der er behov for videreudvikling og udvikling af medarbejdernes kompetencer, som en central del af det kvalitetsudviklingsarbejde, som fremadrettet vil bidrage til en større professionalisering af sundhedsfremmeog forebyggelsesområdet. Denne kompetenceudvikling skal tage højde for risiciene i at kommunikere sundhedsbudskaber og stigmatiseringsproblematikken herved. Frontmedarbejderen skal klædes på, så de og deres budskaber ikke bliver opfattet som formynderiske. 7. Den aktive borger og lighed i sundhed Sunde rammer i Aarhus er ikke tilstrækkeligt til at forbedre sundhedstilstanden for aarhusianerne. Det er afgørende, at den enkelte borger selv tager ansvar og er opmærksom på egen sundhed og vilje og lyst til at ændre vaner. Aarhusianerne besidder ressourcer, som i langt højere kan og skal bruges mere aktivt i det forebyggende arbejde. Som en del af målsætningen om at højne aarhusianernes livskvalitet og trivsel, ønsker vi at styrke aarhusianernes muligheder for at tage aktiv del i livet i kommunen, og indgå i sociale fællesskaber med deres medborgere. Vi ønsker at skabe muligheder for, at aarhusianerne tager medansvar for egne og andres livsvilkår, og er kritiske og konstruktive overfor nye og muligvis utraditionelle ideer. Vi ønsker i høj grad aarhusianernes hjælp til at udvikle et levende lokalsamfund, hvor vi sammen mindsker ophobning af problemer. Det kan både være i forhold til andre borgere, i forhold til foreninger og skole eller lignende. Aarhus Kommune ønsker samtidig at understøtte de borgere, der har de største sundhedsudfordringer, så de kommunale indsatser kommer de grupper af befolkningen til gode, der har størst behov herfor. Trivsel, livskvalitet, livsstil, sygdomsbelastning mm påvirkes af sociale forhold. Der er stor forskel i borgernes sundhed på tværs af bl.a. køn, alder, uddannelse, beskæftigelse, etnicitet og geografi. Som eksempel, så varierer middellevetid mellem forskellige dele af Aarhus med 4 år for mænd og 3 år for kvinder 32. 32 Hvordan har du det? 2010, Sundhedsprofil for region og kommuner voksne, Region Midtjylland, 2011 8
I Aarhus har 24 % et lavt uddannelsesniveau. Borgere med lavt uddannelsesniveau er kendetegnet ved en dårligere sundhedstilstand bl.a. i forhold til muskelskelet smerter, stress, kroniske sygdomme og usund livsstil 33. Socialt udfordrede boligområder, der er domineret af mennesker med få ressourcer, risikerer et socialt belastet miljø, der får indflydelse på specielt børn og unges senere sociale position og helbred 34. Borgere af anden etniske oprindelse har desuden generelt et dårligere selvvurderet helbred og en større andel med langvarig sygdom end etnisk danske 35. Vi ønsker derfor at udarbejde fælles tværgående mål og handleplaner, der reducerer ulighed i sundhed mellem socioøkonomiske grupper. 8. Målgrupper Indsatserne skal rettes mod følgende målgruppe: Børn og unge særligt udsatte grupper Sårbare/udsatte familier Unge uden uddannelse Borgere med et lavt uddannelsesniveau/i beskæftigelsesindsatsen Borgere udenfor arbejdsmarkedet Borgere med psykisk sygdom Etniske minoriteter Borgere der er kronisk/langvarigt syge eller har handicap Borgere med svage sociale relationer, herunder ældre Ud over ovenstående gælder de målrettede indsatser for KRAM faktorerne desuden: Gravide og ammende kvinder Børn og unge i daginstitutioner og skoler Større børn og unge Unge på ungdomsuddannelser og uden beskæftigelse Borgere med særlige behov på botilbud og væresteder Motionsuvante grupper Borgere med kort eller ingen uddannelse Mænd af anden etnisk oprindelse Borgere med kroniske sygdomme Ældre borgere med et rehabiliteringspotentiale Ældre på institutioner og plejehjem 33 Hvordan har du det? 2010, Sundhedsprofil for region og kommuner voksne, Region Midtjylland, 2011 34 Ulighed i sundhed - årsager og indsatser, Sundhedsstyrelsen, 2011 35 Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofil for region og kommuner bind 1, Region Midtjylland, 2014 9