Titel: Virksomheders økonomiske omkostninger og gevinster ved interventioner i arbejdsmiljøet og deres* betydning for arbejdsmiljøarbejdet

Relaterede dokumenter
Værdien af godt arbejdsmiljø

FREDERIKSHAVNS KOMMUNE - ÆLDREPLEJEN

TVÆRGÅENDE ANALYSE AF 24 CASES

ROSKILDE KOMMUNE, HJEMMEPLEJEN

FREDERICIA KOMMUNE - PLEJEN

SEPTEMBER 2016 ESBERNHUS CASERAPPORT PSYKISK ARBEJDSMILJØ

10 eksempler på, at godt arbejdsmiljø betaler sig

SEPTEMBER 2016 DAGPLEJE CASERAPPORT - ULYKKER

Metoder til cost/benefit-analyser af interventioner i arbejdsmiljøet

Per Tybjerg Aldrich, COWI Henrik Hansen, 3F

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent / jaer@alectia.com

Betaler det sig? Region Midtjylland, Koncer HR Fysisk Arbejdsmiljø

Sunde medarbejdere der trives, er et aktiv for enhver arbejdsplads

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

RØDOVRE KOMMUNE, SOCIAL- OG PSYKIATRIAFDELINGEN

Arbejdsmiljøstrategi

Hvem er jeg? Vordingborg, 26. februar Oplæg på SL Storstrøm-temadag for TR, AMR og leder. ved markeds- og projektchef Per Tybjerg Aldrich

ARBEJDSMILJØ STRATEGI

FEBRUAR 2017 KOMMUNE DAGPLEJE CASERAPPORT ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ARBEJDSMILJØ KONFERENCE 2016 WORKSHOP 311

Et godt arbejdsmiljø betaler sig

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

FMU ved Sydvestjysk Sygehus SVS Arbejdsmiljødrøftelse 2019

Arbejdsmiljøredegørelse 2011

Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED

SEPTEMBER 2016 VARDE KOMMUNE CASERAPPORT - ERGONOMI

Indstillingen tiltrådt

SEPTEMBER 2016 BOTILBUDDET LYNGDAL CASERAPPORT ULYKKER

Dette er Region Nordjyllands Arbejdsmiljøplan for perioden Planen er vedtaget af og forankret i Hovedudvalget.

SEPTEMBER 2016 FRELSENS HÆR GENBRUG CASERAPPORT - ERGONOMI

Evaluering af virkemidler i praksis Workshop

Virksomheders økonomiske omkostninger og gevinster ved interventioner i arbejdsmiljøet

Workshop 420 v/ Birte Roest AM Hvordan er vi kommet i gang med at få sat økonomi på arbejdsmiljøet?

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer

Bilag til LokalMED-aftale i Skanderborg Kommune om funktionsvaretagelsen i arbejdsmiljøindsatsen Godkendt i Forhandlingsorganet den 29.

Præsentation. Pia Dreyer - arbejdspsykologisk konsulent. Ansat i COWI - afd. Arbejdsmiljø, sundhed og støj

Arbejdsmiljøarbejdet i Region Midtjylland. Virksomhedens Udfordringer = MED-systemets udfordringer DIALOG

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø, Odense - Juni 2013

Dialogbaseret APV af det psykiske arbejdsmiljø. Psykisk APV i Dagtilbud, Hjørring Kommune

Invitation til Supp18

SLAGELSE KOMMUNE, HJEMMEPLEJEN

BOLIGKONTORET ÅRHUS OG ARBEJDERNES ANDELS- BOLIGFORENING ÅRHUS

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Økonomi og Planlægning, Odense - Juni 2013

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø

Bilag 1 - Oplæg til MED-Hovedudvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse 2013

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdeling for Budget og Data, Odense - Juni 2013

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Enheden for Nyt OUH, Odense - Juni Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Punkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for VITA Intensiv Afdeling for Hjerte-, Lunge- og Karsygdomme, Odense - Juni 2013

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Radiologisk Afdeling, Svendborg - Juni Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense - Juni 2013

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Høreklinikken

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH

SEPTEMBER 2016 DONG ENERGY CASERAPPORT ULYKKER

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Plastikkirurgisk Afdeling Z, Odense - Juni Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Workshop nr. 423 tirsdag den 28. november 2017 kl. 10:15-11:30

Notat. Århus Kommune. Indledning. Arbejdsmiljøstrategien Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Afdeling for Økonomi og Planlægning

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Øjenafdeling E

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn?

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Afdeling for Klinisk Patologi

Trivselsundersøgelse

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Afdeling for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

PORTØRERNE, GLOSTRUP HOSPITAL

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Sygehusenheden Ærø, Svendborg

Arbejdsmiljødrøftelse

Arbejdsmiljø og faglighed v. Tine Maj Holm

Den Årlige Arbejdsmiljødrøftelse 2012/2013

Vejledning til vellykkede og lønsomme arbejdsmiljø indsatser SÅDAN UDARBEJDES EN GOD BUSINESS CASE FOR ET ARBEJDSMILJØPROJEKT

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

Certificeret arbejdsmiljøledelse - hjælper det på resultaterne?

Politisk udvalg: Økonomiudvalg

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Lungemedicinsk Afdeling J, Odense - Juni 2013

Professionalisering af arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne - nye roller og tilgange

Inddragelse af arbejdsmiljøgrupperne i det daglige arbejde

Arbejdsmiljøstrategi i 2018

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Geriatrisk Afdeling G - Odense

AMR/FTR temadag. AMR/FTR Temadag d. 3. februar

Sanne Kjærgaard Nikolajsen Offentlig Ansattes Organisationer (LO-gruppen) KTO PUF s sekretariatsgruppe. Aftalens formål

Trivselsundersøgelsen

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme S, Odense - Juni 2013

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik

Arbejdsmiljøstrategi

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Klinisk Genetisk Afdeling

Samlet arbejdsmiljørapport for socialområdet 2015

Fælles APV-indsatser 2016

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Afdelingen for Økonomi og Planlægning

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Øjenafdeling E

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Klinisk Genetisk Afdeling

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdeling for Indkøb og Logistik, Odense - Juni 2013

Transkript:

1 Præsentation af hovedresultater fra projektet: "Virksomheders økonomiske omkostninger og gevinster ved interventioner i arbejdsmiljøet og deres betydning for arbejdsmiljøarbejdet" - Hvad skal der til, for at en arbejdsmiljøindsats bliver vellykket? - Er en vellykket indsats også lønsom? - Hvilke økonomiske gevinster kan vellykkede indsatser give? Per Tybjerg Aldrich, projektleder 1 Fakta om projektet Titel: Virksomheders økonomiske omkostninger og gevinster ved interventioner i arbejdsmiljøet og deres* betydning for arbejdsmiljøarbejdet *dvs. omkostningerne og gevinsterne Type: Udviklingsprojekt Udførende: COWI Periode: 1. januar 2013 31. august 2016 Finansiering: Arbejdsmiljøforskningsfonden (projektnr. 31-2012-09) 2

2 Formål At udvikle materiale, som virksomheder kan anvende til at fremme lønsomme investeringer i bedre arbejdsmiljø Delmål: At undersøge, hvordan økonomiske overvejelser indgår i beslutninger om og udformning af interventioner i arbejdsmiljøet At opgøre virksomheders økonomiske omkostninger til investeringer i arbejdsmiljøet At opgøre virksomheders økonomiske gevinster ved investeringer i arbejdsmiljøet At udvikle en metode for opstilling af en business case, som virksomheder kan anvende i det strategiske arbejdsmiljøarbejde 3 Baggrund 1 Forskningsbehov mv. udpeget i litteraturen Erfaringer med Arbejdsmiljørådets værktøj til arbejdsmiljøøkonomi, som COWI sammen med PwC udviklede i 2006 Erfaringer med rapporten "Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller", som COWI udarbejdede for LO i 2010 Reaktioner på fremlæggelsen af benosh-studiet og ISSA-studiet på det danske EU-formandsskabs konference om arbejdsmiljø i København juni 2012 4

3 Baggrund 2 Stigende interesse for arbejdsmiljøøkonomi som virkemiddel Der efterlyses: Økonomien forbundet med godt og dårligt arbejdsmiljø i form af nøgletal og eksempler, herunder økonomien i vellykkede interventioner Bedre formidling af tal og eksempler Viden om økonomiens betydning for beslutninger om arbejdsmiljøforbedringer i virksomheder Viden om hvordan arbejdsmiljøøkonomi virker som virkemiddel i virksomheder 5 Projektmedarbejdere Per Tybjerg Aldrich (projektleder), cand.polyt. (arbejdsmiljøarbejde) 1988 Rikke Voss Andersen, cand.scient. (folkesundhedsvidenskab) 2008 Gry Grundtvig, sociolog 2009 Pauline Lindskov Sachs, cand.scient.pol. 2010 Jingkun Li, cand.merc. (Finance and International Business) 2004 Morten Hørmann, cand.polit. 2004 Gitte Arnbjerg, fysioterapeut 1990, Master (org.psykologi) 2004 Susie Kjær, cand.psych. 1992, arbejds- og organisationspsykolog 2003 Sofie Juhl, sociolog 2014 Kaj Frick, Ph.D. (sociologi) 1994, fhv. prof., Sverige 6

4 Materiale og metode Multi-casestudie: 9 vellykkede* cases med PSYK-interventioner 7 vellykkede* cases med MSB-interventioner 8 vellykkede* cases med ULYKKES-interventioner Dybdegående studie af den enkelte case Fundet via: - Forebyggelsesfonden - Arbejdstilsynets ulykkesindsats - Arbejdsmiljøprisen (modtager/nomineret) - Magasinet Arbejdsmiljø - Kollegaer Hvad gik interventionen ud på? Hvad gjorde interventionen vellykket? Hvad var omkostningerne og gevinsterne? Tværgående analyse af de 24 cases Hvad gør interventioner vellykkede? Hvad er økonomien i vellykkede interventioner? Hvad betyder økonomien? *Vellykkede cases = målene for interventionen blev nået ifølge de ansvarlige 7 Økonomisk evaluering 1. Tidsmæssig afgrænsning af indsatsen og dens effekter 2. Samlede økonomiske omkostninger til indsatsen = investeringen ( tilskud) 3. Samlede økonomiske gevinster ved indsatsen 4. Tilbagediskontering af omkostninger og gevinster 5. Beregning af Benefit Cost Ratio: BCR = 6. Usikkerheder: 1. Datagrundlaget 2. Kausalitet Gevinster (kr.) Omkostninger (kr.) 8

5 PSYK cases Arb.plads Sektor Antal Intervention Mål År Støtte 'Grøn' service Off. 130 Dialogbaseret APV Bedre psykisk arbejdsmiljø 2 Hospitalsafd. Off. 139 Anerkendelse, vagtplanlægning Reducere fravær og personaleoms. 1 Bank Privat 395 Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Højere produktivitet, lavere fravær 6 Entreprenør Privat 75 Lederudvikling, kompetenceudvikling, sundhed Trivsel, bedre ledelse, færre konflikter, lavere fravær 2 FBF m.fl. Botilbud Privat 60 Faglighed, uddelegering mv. Bedre psykisk arbejdsmiljø 1 Portører Off. 63 Ledercoaching, dialog på tværs, kommunikationskursus Botilbud Off. 23 Fagligt kursus, samarbejdskursus, supervision Boligforening Privat 261 Voldspolitik, 9 kriseberedskabsplan, temadag, film Øget social kapital, lavere fravær, fællesskab Bedre psykisk arbejdsmiljø 6 Forebyggelse og håndtering af vold mv. samt psykisk nedslidning 2 FBF 1 FBF Sagsbehandl. Off. 43 Konflikthåndteringskursus Øget tryghed 2 FBF MSB cases Arb.plads Sektor Antal Intervention Mål År Støtte Genbrugstøj Privat 40 Nyt materiel, ergonomikursus Efterkomme AT-påbud, reducere ergonomiske belastninger 4 Hjemmepleje Off. 120 Forflytningsalgoritmer, træning, uddannelse af forflytningsvejl., hjælpemidler Reducere nedslidning og arbejdsskader, lavere fravær 1 FBF Hjemmepleje Off. 800 Hjælpemidler, uddannelse af forflytningsvejledere Botilbud Off. 70 Forflytningsvejlederrotation, forflytningsvejlederkursus Hjemmepleje Off. 50 Nyt rengøringskoncept, træning, undervisning i kommunikation og samarbejde Færre arbejdsskader, lavere fravær Bedre ergonomisk arbejdsmiljø, mindre nedslidning 1 AT Lettere fysisk og psykisk rengøring 1 FBF Entreprenør Privat 170 Planlægning af opgaver, Reduktion af ergonomiske 1 FBF aktiviteter mhp. at forbedre belastninger 10 samarbejde og kommunikation Dagpleje Off. 525 Ergonomikursus, hjælpemidler Lavere fravær 1 2

6 Ulykkescases Arb.plads Sektor Antal Intervention Mål År Støtte Ældrepleje Off. 1600 Undervisning, risikovurdering, dialogmøder, arb.skadeanal. Dagpleje Off. 216 Undervisning, uddannelse af ergonauter Ældrepleje Off. 240 Ansættelse af ergo-konsuenter, forflytningskursus, ergovejledning, eneliftning Energi Privat 6500 Lederkursus, sikkerhedskultur, ulykkeshåndtering Færre forflytningsskader, lavere fravær Bedre ergonomi, forebyggelse af ergonomiske arbejdsulykker Færre ulykker, besparelse 3 Bedre sikkerhedskultur, færre ulykker Mejeri Privat 94 Kursus for alle i sikker adfærd Bedre sikkerhedskultur, færre ulykker Botilbud Off. 70 Org.-ændring, uddannelse, supervision, handleanvisninger Slagteri Privat 900 Systematisk ulykkesregistrering og -opfølgning, 11 sikkerhedstiltag 1 4 AT Færre voldsepisoder, færre ulykker 6 Region Færre ulykker - 2 2 Eksempel: Reduktion af arbejdsulykker i forbindelse med forflytninger i ældreplejen i kommune Baggrund: Pludselig stigning i antallet af forflytningsskader i ældreplejen Drøftelse i Hoved-MED-udvalget Kommunaldirektøren bad ældrechefen om forklaring Drøftelse på årsmøde for AMO i ældreplejen Mål og handlinger aftalt på årsmødet Målgruppe: 1.600 medarbejdere i ældreplejen, hvoraf 1.200 beskæftiger sig med pleje Mål: 10 % reduktion af antal forflytningsskader, dvs. fra 59 i 2011 til 53 i 2012 12

7 Eksempel: Indsatsen 13 Eksempel: Målopfyldelse År Antal forflytningsskader Samlet fravær (kalenderdage) 2011 59 588 2012 42 354 2013 39 119 Målet var en reduktion på 10 % til 53 det blev mere end nået 14

8 Eksempel: Andre effekter af indsatsen Medarbejderne er blevet: Bedre til at tage op, når der er udfordringer med en borger Mere opmærksomme på deres arbejdsmiljø Bedre til at bruge arbejdsmiljørepræsentanterne Bedre til at italesætte og forstå risikovurderingerne Ældreplejen er blevet bedre til at søge om hjælpemidler Samarbejdet og den gensidige forståelse mellem ældreplejen og Træning- og Hjælpemiddelenheden er blevet bedre 15 Eksempel: Arbejdspladsens egen vurdering af, hvad der har bidraget til en vellykket indsats Interesse for at nå målet og ledelsesopbakning til indsatsen på alle ledelsesniveauer helt op til kommunaldirektøren Medarbejderopbakning, som bl.a. afspejler ledelsesopbakningen Frikøbte arbejdsmiljørepræsentanter, som kan koncentrere sig 100 % om arbejdsmiljø Arbejdsmiljøarbejdet hviler på arbejdsmiljørepræsentanterne og arbejdsmiljøkonsulenterne ikke områdelederne Alle gruppe-/mellemledere har fået arbejdsmiljøuddannelsen og deltager i arbejdsmiljøarbejdet 16

9 Eksempel: Virkningsevaluering Kontekst: Ressourcer allokeret til arbejdsmiljøarbejdet Forflytningsvejlederkorps Oprustning af AMO Frikøbte arbejdsmiljørepræsentanter Gruppe-/mellemledere inddraget i arbejdsmiljøarbejdet Virksomme mekanismer: Topledelsens prioritering Ledelsesopbakning på alle niveauer Medarbejderinvolvering Konkret og praksisnær dialog Konkrete og praksisnære værktøjer Arbejdsmiljøarbejdet hviler på arbejdsmiljørepræsentanter og konsulenter ikke områdeledere Motiverede medarbejdere 17 Eksempel: Økonomisk evaluering Omkostninger (tidsforbrug) Kr. Gevinster Kr. Risikovurdering: - Undervisning af FF-vejledere 26.119 - Udfyldelse af skemaer 7.439 Dialogmøder mellem enheder 21.688 Fravær pga. forflytningsskader 424.311 Vikarforbrug 50.449 Tid til håndtering af ulykker 23.347 Total 498.107 Arbejdsskadeanalyseskemaer 13.204 Forflytningskursus 2.535 SPA-møder 15.224 Med tilbagediskontering Kr. HP-opfølgningsmøder 2.573 Projektadministration 1.930 Total 90.712 Gevinster 482.275 Omkostninger 88.524 Benefit Cost Ratio (BCR) 5,4 18

10 Hvordan indgår økonomiske overvejelser i beslutninger om og udformning af interventioner? Forekommer ofte: Hvis der er modtaget ekstern støtte: Budget over omkostninger Projektregnskab Fokus på synlige omkostninger Overvejelser om omkostninger har betydning for beslutningen Ekstern støtte som forudsætning for indsats Forekommer sjældent: Budget for omkostninger, hvis der ikke er modtaget ekstern støtte Et samlet budget for omkostninger og gevinster Fokus på skjulte omkostninger Indsats begrundet eksplicit i økonomiske gevinster En økonomisk evaluering 19 Beregnede økonomiske gevinster er knyttet til: Reduceret fravær Lavere personaleomsætning Personalereduktion Reduceret vikarforbrug Øget produktivitet Øget omsætning Reduceret forbrug af brændstof Reduktion i (skjulte) omkostninger til: Ulykkeshåndtering Magtanvendelser og voldsepisoder 20

11 BCR Arbejdsplads Indsats Emne Investering (Mkr.) Beregnet BCR Forventet reel BCR Arbejdsplads Indsats Emne Investering (Mkr.) Beregnet BCR Forventet reel BCR Ældrepleje Forflytninger ULYK 0,09 (0,09) 5,4 >1 Dagpleje Ergonomi ULYK 0,8 (0,6) 4,2 >1 Botilbud Forflytninger MSB 0,09 (0,09) 0,9 >1 Energi Arbejdsulykker ULYK 8,0 (8,0) 0,5 <1 'Grøn' service Hospitalsafd. Kommunikation og dialog Anerkendende ledelse og kommunikation PSYK 0,2 (0,2) 3,4 >1 PSYK 3,1 (3,1) 2,9 >1 Botilbud Hjemmepleje Faglighed, samarbejde og kommunikation Ergonomi ifm. rengøring PSYK 2,4 (2,4) 0,4 <1 MSB 1,2 (0,1) 0,4 <1 21 Bank Fys. og psyk. AM PSYK 5,6 (5,6) 2,6 >1 Genbrugstøj Arb.stillinger og MSB 3,1 (3,1) 2,0 >1 løftemængde Entreprenør Sundhed, trivsel, PSYK 4,0 (2,0) 1,7 >1 kompetenceudv. Ældrepleje Arbejdsulykker ULYK 1,3 (1,3) 1,5 >1 og ergonomi Hjemmepleje Forflytninger MSB 4,8 (0,03) 1,5 >1 Hjemmepleje Forflytninger MSB 1,7 (1,2) 1,4 >1 Botilbud Faglighed, PSYK 4,8 (4,8) 1,02 >1 gennemsigtighed og tillid Portører VSK og HOVEDRESULTATER kompetenceløft FRA PROJEKTET PSYK 1,0 (0,4) 0,9 >1 Mejeri Arbejdsulykker ULYK 0,9 (0,9) 0,08 <1 Botilbud Voldsepisoder ULYK 2,1 (0,1)?? Boligforening Vold, trusler og PSYK 1,9 (0,4)?? chikane Sagsbehandl. Vold og trusler PSYK 1,1 (0,1)?? Entreprenør Arb.stillinger og MSB 1,2 (0,2)?? anerkendende kommunikation Slagteri Arbejdsulykker ULYK??? Entreprenør Arbejdsulykker ULYK??? Dagpleje Ergonomi og MSB 0,4 (0,4)?? hjælpemidler BCR i forhold til målgruppens størrelse Tendens: >95 medarbejdere BCR>1 22

12 BCR i forhold til investering pr. medarbejder Tendens: Jo lavere omkostninger pr. medarbejder desto højere BCR Forklaring: Relativt høje omkostninger til en indsats er vanskeligere at tjene hjem igen gennem reduktion af fravær eller ulykker ved en lille målgruppe 23 BCR i forhold til arbejdsmiljøemne Data indikerer ingen forskel i BCR mellem arbejdsmiljøemnerne, når standardafvigelsen på de gennemsnitlige BCR-værdier tages i betragtning 24

13 Data giver heller ikke grundlag for at pege på sammenhæng mellem BCR og: Sektor (offentlig, privat) Ekstern økonomisk støtte eller ej Størrelsen af den samlede investering i interventionen Størrelsen af egenbetalingen Størrelsen af sygefraværet før indsatsen Et større datamateriale er nødvendigt for at afgøre, om der er sammenhæng 25 Eksempler på 'utilsigtede' effekter Større opmærksomhed på arbejdsmiljø Mere/bedre samarbejde Stolthed over arbejdspladsen Større faglig stolthed Bedre omdømme Højere medarbejdertilfredshed Mere fællesskab på arbejdspladsen Mere kvalitet i kerneydelsen Mere opbakning fra ledelsen 26 Mere kollegial opbakning Større åbenhed om udfordringer Mere gennemsigtighed Højere tryghed i ansættelsen Større fleksibilitet Udvidet netværk Mere ansvarlig adfærd Større vertikal og horisontal tillid Større arbejdsglæde Mere attraktiv arbejdsplads

14 Hvad gør en indsats vellykket? En vellykket indsats: Bygger på en stærk forandringslogik Forholder sig til konteksten Aktiverer vigtige mekanismer 27 Konklusioner Indsatser i forhold til PSYK, MSB og ulykker kan være lønsomme Økonomi spiller en rolle for beslutninger om arbejdsmiljøindsatser Men beslutningsgrundlaget er ofte meget mangelfuldt Der er et potentiale i øget fokus på økonomiske gevinster og brug af ex ante og ex post cost/benefit-beregninger Arbejdspladser har brug for hjælp til at foretage både ex ante og ex post cost/benefit-beregninger især i forhold til at inddrage: Skjulte/afledte omkostninger Gevinster 28

15 Implikationer Myndigheder, pensions- og forsikringsselskaber, organisationer m.fl. kan: Skabe anledninger til indsatser på arbejdspladser via økonomisk støtte, påbud, medieomtale mv. Sænke barrierer for indsatser på arbejdspladser via økonomisk støtte Hjælpe arbejdspladser til at foretage lønsomme investeringer i vellykkede indsatser og til at evaluere indsatser via vejledning og værktøjer mv. Ledere, arbejdsmiljørepræsentanter, arbejdsmiljøprofessionelle o.a. kan bane vejen for indsatser ved: At gribe anledninger Øget fokus på gevinster 29 Opsamling i forhold til konferencens spørgsmål Hvad skal der til, for at en arbejdsmiljøindsats bliver vellykket? At indsatsen bygger på en stærk forandringslogik, forholder sig til konteksten og aktiverer vigtige mekanismer Er en vellykket arbejdsmiljøindsats også lønsom? Ja ofte - hvis investeringen sættes i relation til de forventede gevinster Hvilke økonomiske gevinster kan vellykkede arbejdsmiljøindsatser give? Højere omsætning, lavere fravær, lavere personaleomsætning, højere produktivitet,, lavere vikarudgifter, tidsbesparelser, reduceret forbrug af rå- og hjælpestoffer, BCR omkring 2 i gennemsnit 30

16 Mere info Per Tybjerg Aldrich COWI A/S 56 40 10 39 pea@cowi.dk cowi.dk cowi.dk/arbejdsmiljoe arbejdsmiljoeoekonomi.wordpress.com/ 31