-TEGNETERAP -- BETYDNNGSFORMDL1NG OG HANDLNGSFORSØG NDHOLD, L NDLEDNNG,,] 1.1 - Synopsens opbygning s. 1.2 - HvorFor tegneterapi? s. 2,oHVAD ER NEUROSER?..2 2.1 - Væsentige begreber fra den kritiske psykoogi s.2 2.2 - Teropiens må s.5 3o TERAPSTUATONENS PRAKTSK-FORMELLE KARAKTERSTKA,.6 4. HANNE HOSTRUP LARSEN, TEGNETERAP,.7 4.1 - Tegneteropiens må s.7 4.2 - Tegneteropiens metode s.8 4.3 - Tegneterapiens øveser L 9 ' 5. DSKUSSONSOPLÆG,.15 LTTERATURLSTE.. 16 -,_o _
~ 2. NDLEDNNG. _1 - Synopsens opbygni ng. eg ser synopsen samet opæg ti diskussion i eksamenssituationen. Derfor er den bygget op såedes: Fifrst mit eget udgangspunkt for emnevaget ag roge hovedpunkter i inin teoretiske forståese (kap. :& 2). Dernæst naget om grundaget for den konkrete tegneterapeutiske metode jeg vi forhode mig ti (kap.3). Endeig et rids over den konkrete tegneteropi - dens "må, metodiske grundag og konkrete 'Pveser (kap.4). Ti sut et kort rids over hvad ieg gerne vi diskutere ti eksamen i form af noge sp~rgsmå, som jeg vi hode et opæg ti. i eksomenssitu-otianen. Med hensyn tit citaters oprindese, er disse angivet ved det nummer, hvorunder kiden star i itteraturisten 1.2 - Hvorfor tegneteropi? eg tegner sev og hor gjort 'det ænge, b.a. udf1'rt mindre opgaver for ondre. Ved at tegne har ie? sevopevet at udtrykke ting, f1'eser og opfatteser, som jeg ikke havde "tænkt' - dvs. opevet, at tegningen hor vist mig noget nyt Dm mig sev Dg min situation. Med mig sev kan jeg atså se, at jeg udtrykker andre ting i tegninger/bieder, end jeg umiddebort er i stand ti sprogigt. Gennem detagese i et kursus j ge5totteropi hvor vi ovede et r~r tegneøve;.er, hor jeg også set ondre tegne ting de ikke sev vidste", eer egentiig sprogigt "tænkte på en anden måden end den de udtrykte på tegningerne. Det er den ene side af min baggrund for at interessere mig for tegneteropi. Den anden er, at ieg sev hor en umådeig gæde ud af simpethen ot være i gong med at tegne. eg nyder arbejdsprocessen mere end produktet. Når ieg er i gong, kan der gå ong tid hvor ieg ikke har nogen tidsfornemmese overhovedet, og når jeg er færdig er ieg ysvågen. eg får en masse energi af at ove bi ieder. Der biver produceret noget..!. mig når ieg tegner/sev producerer noget i en proces jeg,kan ide. 0 0 D~t er m r ud~iunfj$p~nkt f C. at s~i~ ~pørs~rhd.ct: HVAD $K~P. DEr. TrGNETER..\F' - OG 0_-.- 0 HVORFOR DET? fait prim:~n' g"udus er Han;].:: Hostrup Lars~ns be~kriv~se af erfaringer udfra hende:s orbr:!id~ :n~d nt udvike Dg bruge en tegneercop~uiisk metode; forhod i neuro5~bewnd:n8 (d...s. hendes bog.: Tesneteropi i rc:.ro~ebehanding" - nr.4 i ittc:c-'uri!>tcn). For at forn",de rr.ig t! denne tegnetercopi må jeg have en forst.6ese af ne:.;:"oser, som ternpien uvendes i )eh::nd!ing0f. af. 2. HVAD ER -EUROSER? Min f)rs~,iese (f m~nr.eskef5 udvjkiing, Dg he..;;rder også udvikingen af psykiske fcrst)'fr~sn bygger primært på deo. krithke ps>~~nbgi. Do neuroser må fofshes som psykiske forstym~!ser, vi jeg kort s1(i~5ee den kr1t!~ke psykoogis opfattese af hvoredes disse udvikes, 09 en S~cCro ski~5e bygge. pi den kdtiske psykoogis forsttese af den m.ige sunde udvjkin. 2.1 - V?sentige i:,..eg.r~ber f..e d~n.kr/iske psyko!o;1i. Den kritj~ke p!iykoiogi er en vido::nskab om slbjektet r som bygg r på ~n overo,dnet forst6ehe af mennesket som artsvæsen. Denn<=:! forsfåese er udviket indenfor rom~er;;e af den marxistiske teori, gennem ~n funktionet-historisk onoyze i tre etaper: - akf~e at den fyogenetiske udviking og nerur,der de specifikt memesb:igc udvik ing;,;)der:tioi er. 2 - (;oysb cr~ ~pr;eifikk(:.5~1:11~unrsm~5si8t-historiskc formotions- kos5e- Cf position,.rc rhad. 3 - en::.!!y;,,,:, af ir.~:ividue!c p(,~itioner i forhod ti de kunkret<: ivshistorie. og 1ivs Si;UCi)ioner. Po baggrund af disse ona1i'5er forsåes bornets udvikhng ikke ~om en optimat konfiktffi driftsbestemt "op "ækst". Det het nfpdte bom hor en Tække m~dfr,;dte beov rehr~t mod den eementære 11\"~opret:'odese. nc.iividuee behovs- Dg spænding~tistonc:ie S(O fx. sut, s{ges ophævet/tifredsstiet. Der er her toe om en kortsig!d her-og-nu-opfyde:se af de ~",igt:-vitoc beho~. Barnets udviking i 1'vrigt,sæBes igong oø oprethodes i starter! ienn~m de kr:p,!, sem voksne stier ti borr"!d, og de mu;gh~der for kravsopfjdese som barnet ud~yaer {1(.-.d uc!8(ir.g~-
3 4 punkt i situctioner såsom spisning og beskif:, h...or bernd";, sanseigt-vitae behov er honcingsbestemrncnde). Barnet udviker hondee'ver i rorhod ti e af de voksne stiede krav (as den fortsatte fysiske cg motoriske udviking), men efterhånden finder bernd sev en tifreds:;tie:se og motivaion i at kunne kore fere og fere ting på egen hånd. Dermed former oornet også sev de krlw som sti es ti det, da dets handeevner udvikes i forhod ti de aspekter i omverdenen det sev vender sig mod og nysgerrigt udforsker. Aerede her s-::s de første ucrryk for det m~nneskespedfikke behov for omverdenskontro dvs. den enketes behov for indfydese på de betingeser, der er af eksistenie ndverdighed og vigtighed. "Nefop på grund af barnets ringe udvikede ~andeevne gor kravene farud for hand -eevnen, såedes går barnets vurdering af muighederne behovene og kravene forud for den ende ige tiegnese af færdighederne. Denne uovik ingsd)famik af "vi" (Lehov) og "sko (krav) på dc~ ene side, og "kan endnu ikke" (mangende handeevne) på den a;)den side, giver sig konkret udsag i en rækk.e psykiske konfikter.. (, s.60). De udviking:;psy:<'oogis!<e modsætningsforhod meem utistrækkeighed/muighed, afhængighed/sevstændighed og krovjhandeevne er ikke kun drivende i barnets udviking, sevom den vcksne i højere grad end barnet hor thegnet sig de n~ven~ dige færdigheder, og dermed i hifi0re grad sev kan mårett~ sine handinger. - Mennesker udviker sig potentiet hee ivet og vi derfor ivet igennem stå i konf1ik,er, son må 1ses. Livet igennem er der dermed også muighed far ot konfikter..~ 19,5es på en udvikende og fremadrettet måde, så den enketes handeevne og handemuigheder udvides, og der er risiko for at konfik.ter ".pses" på cn begrænsende måde i form af konf1iktafværg~, som medfrprer regression af den enketes handeevne og hand!e;<1u;~heder. "En handen foreger atid i forhod ti noget (en pers;:.n, en f,icnstcind 'S\'.) hvorv:!d kends.<ab:~ ti de~e naget får Cifg~,rend-;~/dr;;ng rer at kunne hondk [de\f:~'r." (1".61). Handerr,uigbc!en forudsætter <es d~n enketes evne ti at hqndb (SC\')' uc!vi!dc:s i forhodet meem omverdenens krav og heho...et for omvcrdend<onrc) og,-i:![s motivationen for at bruge og udvike cenne evne. Motivotioner. forudsæt~er op!cvc1.stm af og indsigten i at det er nopdvcndigt at udfrprc handingen for ikke at være udeveret ti tifædighcc1~rnes spi. Denne indsigt i nødvendighederne er grunc1{get fo udvikingen af behovet for at producere sine egne ivsbetingeser, dvs. de produktive behcv- for at sørge for fremover at kunne få tifredsstiet bode angsigtece og umiddebare behov. En egentig frp.mtidig ivssikring kan den enkete ikke isoeret producere far sig sev, cet forudsætter kooperation med andre i den fæes verden. en sådan samfundsmæssig kooperation vi det være muigt at opnå omverdemkontro, dvs. sevbestemmese gennem kantroover egne ivsbetingeser. Da kooperotionen er forudsætninf]en for omverdenskontro, kan den enketes hondeevne i forhod ti omverd~nskontro' otid kun være reotiv - der må tages hensyn ti andre den enketes handeevne udvikes i forhod ti jndivjduaitetsformen/ 1 krav ag begrænsninger, som resuterer i forskeige niveauer for detagese i den samfundsmæssige reaitetskontro, ag endeig sætter de historisk-samfundsmæssige forhod grænser for handeevnens udviking og udfode/se. En veudviket reativ handeevne er en forudsætning for at kunne fungere adækvat i sit iv, og omfatter b.,a. at kunne bearbejde koiirtikter. Derfor vi en kritisk psykoogisk terapi rn~frehe sig med at forbedre den reative hondeevne. Som tidigere nævnt kan udvikingen af hondeevnen bokeres ved ~ongende eer utistrækkeig opsning af ivssitua~ionens stadige konfikter. Hvis konfiktsituationerne ikke opses med en videre udviking af handeevnen, vi ".indsigten i kravenes nødvendighed og i amverdenem indgriben tendere mod tvang i stedetfor motivation. Sevstændigheden truer såedes med at så aver j magtesøs udeverethed. 1 (1,s.95). Den faktiske udcvc:rethed, eor baro opevesen af at være udeveret og mi~te indfydesen på sin situation SOm føge af en konfiktafværgende forhoden, eer konfi!ctøsningernes begrænsning af handeevnen, kan udvike en sam/et konfiktangst. Denne angst for opgtpr med omverdensdominansen og -undertr)kkesen eksisterer side Om side med en mere eer mindre forvrænget indsigt i, at der må g1,rcs noset ved siruorion8n (f.:, i farm af opevesen af diffus u: i ffredshed). De~ scr.ed.a ------_.._.._-_.._------------------------------ ------------------------- *7 - føge den kritiske psykoogi bæres menneskets indbyrdes reoiuner af en "iredie sag", ti hvike~ de reaterer sig, og det vi i sidste ende sige den!o:nf.'ndsmæssige produktion. De somfundsmc:!ssige krov som individet m~ somfundsmæs;.igg;f/re sig henitod er ikke de somme For ae ~amfunc1smed'emryerne,de afhænger af den pågædendes pacering i ndenfor produktionsforhodenes arbe(dsdete struktur, og disse "samfundsmæssige individuaitetsformer" kader den kritiske psykoogi med S~ve for kravsenheder, som er reote et ~i! hinand~n indenfor en arbejdsdet struktur, ag de er atid historisk specifikke og amene krav. ndividuoitetsformerne er otså det formidende ed meem individ og samfund, og mb ikke forvekses med det kom:.de individ, da de er "aktivitetsmatricer" på produktionsforhodenes side. og med a! mennesket reaiserer en eer fere individuaitetsformer (herunder disses Forformer ag afedninger), biver det en individu:1 personighed, som p6 sin særige måde er i stand ti at hande samet overfor de samfundsmæssige produktionskrav. (Hozkom? ; 2".65).
5 6 frpcscs:næssige befindende præges af disse modsætninger og kan opeves som:,". en amen diffus uro og ukoncenrerehed. en ('ft "forstyrrende indre iv" og en subiektiv be[ostniig for indivicet." (,s.97,op.cit UHO-79 5.250).., er; forrpget amen Fysioog* pirring, en ~'jncre uro", som kræver umiddebar ~ overvindese." (1,s.97,op.cit UHO-79s.308). Denne fundamentae ongsf kan individet søge at komme ti ivs pc mange måder, den enkete person ken udvike forskeige regueringsformer cg reaktions- og hand e mønstre. Personen kan s''!ge at afværge konfikter i stedet for at bearbejde dem (farhod~ sig opportunistiskl fortrænge dem, kon ave erstatnings"opgør og afecningshancinger. Atsammen fing sam vi kan genfinde i neurosernes forskeige syn1p _tamer, hvaden~en der er tae om direkte symptomneuroser eer mere grundiggende korakterneuroser. eg vi ikke komme nærmere ind po. de forskeige former for neuroser her, men bot præcisere at: Den kritiske psykoogi forstår psykisk forstyrrese, herunder neuroser, som en forstyrrese af serve handreevnen.(3,s.432). Det vir sige, at symptomet er en inregreret forhedemåde, som bokerer for udvikingen af den reative handeevne og en forbedring af ki entens objektive.:'q subjektive ivssi hotion. (3, s.449) Dette er noge meget onene betragtninger, og der er ang vej fra dem ti et konkret orbejde med neu"osebehonding. Derfor finder jeg ikke den kritiske psykoogi umidde:y:rt anvendeig i sig sev, men jeg mener at den her noge grundiggendf} rigtige antageser, som de kan være frugtbart a~ droge med ind som baggrund for konkret neurosebehoncing. Dette vi jeg komme nærmere ind på i det mundtige opæg ti eksamen, hvor jeg vi ægge op ti diskussionsspoprgsmåene (kap.5) udfra noge vurderinger af tegneferapi anvendt i neurosebehanding. Disse vurderinger biver foretaget udfro mit grundag i den kritiske psykoogi, og jeg betragter dem sev som supperende betragtninger ti Hanne Hostrup Larsens egne vurderinger af tegnetercpien, der er udviket po et primært psykoanaytisk grundag. Do i,eg ikke hor været j praktik i kinisk psykoogi biver mine vurderinger foretaget på et teoretisk grundfag, men ieg vi hode mig meget nært tr de resutater og erfaringer, som Hanne Hostrup Larsen beskriver i sin bag "Tegneterapi i neurosebehanding. Derfor vi jeg kort beskrive denne tegneteropi. medfører stadig ringere muigheder for adækvate konfikt~snjnger. Dette medfører, som tidigen~ nævnt, opevesen af at være udeveret ti oms~ændighederne, og en opportunistisk, konfiktafværg~deforhedemåde, som føge af angsten for konsekvenserne af eventuee kanfiktopgo?r. 2.2 - Terapiens må. Den kritiske psykoogis overordnede ou rne~ en tercpi er at udv!kc kientens reative h(nc1jc~vn~. De~:c foru,-)sæhc:r en bee!b,,",mds-:, GT ho"d!erl'mme', dvs. hvad -------- er 1ivssi~uo~ic-",en"?bi~kf~!~_ ~rcr::i1ser o~ :,1O(s,.-e~ni:9er, og wil:e subjektivt udforrr.ede gr~iser og modsætnir.ger er specifkt udviket i denne persons indi'iguee hjst~rie? Herudfrv retter terapien sig mod at udvide kier"tens handerum og reative handeevne, genner" des en Farbed.-ing of kientens cbjek-ive situation, og des udvikingen of en konmktbearheidende forhoden. Dette g1res på baggrund af b.o. en anayse af det emotionee befindende!," med en tibageføring af de enkete eementer heri (som fx. sev5~ændiggiortesymptomer) ti de obiektive årsager. Konfikterne meem d~n enkete og omverdenen ska!:.eurbeides og den enketes evne tiai ændre på omverdenen udvikes. Udvidesen af har:dcrummet ska. afså ske gennem 3. TERAPSTUATONENS PRAKTSK-FORMELLE KARAKTERSTKA. Tegn~terapien udføres i en etobteret terapeutisk situation, som har noge praktisk-formee karakteristika (som irpvrigt er fæes for monge anvendte terapier). Disse karakteristika vi jeg ridse op, for så i næste kapite at se på hvad Hanne Hostrup Larsen mener tegneterapien gør ved neuro;<;~n. -" ---- et fastsat tidsrum, med fost30tte intervaer meem To~derne, Det objekti\'e handerum er kart ofgrænset, tei"opien foregqr et bestemt stec, reationerr':8 meem de invoverede er deffnerede, igescm de enkete handinger bgstem:nes af de C1ktue!1e tpveser og eventuet materioe ti disse. Terapien foregår atså i en afgrænset og overskueig egen verden, hvor kienten kender præmisserne for sirie handinger. Dagigivets opevese ef at V)re mag-es ~ øst udeveret ti uigennemskueige situationer, som bokerer handeevnen, spges imijbdeg1et i den vedefinerede terapeutiske si tuotion. Ki enten kan dermed o?eve sig sev~nderedes enc i sif amindeige samfundsmæssige iv, og cermed kan kienten opnå en ny Og anden indsigt i sig sev og :;ine horidemønstre.
7 8 Hvis ~crq?euten bri "ger be'i.bejdehe af k ientens if;vdge ;V~$;tuotion i nd i terepien eer tcger den op på foron~dnin9 ofkienh,,,n, biver en ny indsigt i kienrens egne betingeser 09~å muig. På baggrund af disse opnåede indsigter kan kientens handemuigheder i fremtiden tages op. Men hvordan udvikes kientens reative hand!eevne i den konkrete ivssituation? Udvikes den arene på baggrurd af kientens nye og mere adækvate kendskab t;r sig sev ag sin situation? Kan den reative hand!eevnc overhovedet udvikes i en fcrcpcutisk situations ukkede "vercen 1? Det vender jeg tibage ti i diskussionsop!ægget. ter cg forstå dem som sommenstødet meem di~n!cns egne behw og de samfundsmæssigt aco~pterede former fer tifrcc!sstifese er disse beho... ("om kan være undertrykkende i forhod ti kientem ønskede behovs1ifrcdssiese, som måske E:ke eccepteres). Tegneteropiens virk ning ~kot ses i forhod ti [ om der er sa~ an udvik i ng igang i kienten, da terapien arbejder med strukturee personighedsændringer, og sådanne ikke umiddebart kan vurderes udfra om eventuee symptomer er forsvundet eer ej. 4.2 - Tes,.,eterop;em metode. HHLs arbeide er avet udfra: 4. HANNE HOSTRUP LARSEN, TEGNETEPAP. 4.1 - Tegneterapiens må. Hanne Hostrup Larsens (HH) arbejde er udviket på baggrund af psykoanaysen (speciet er Lorenzers bearbeidning af psykoanaysen anvendt i forstcesen af sprogets udviking og bet)dning). Denne baggrund betyder b.a., at HHLs må~ætning er, at kienternes indre konfikter ska grpres bevidste, de ska kende deres forhodemåder og handemønstre for at kunne oprpse de neurotiske symptomer. På baggrund.~ af bevidstheden Om sine egr.e synptomer ag disses funktion, må kienten væge hvike hun vi behode som de Cf sig sev, og hvike hun vi forkaste. Dette vag sko ses på baggrund af HHLs forståese af neurosen som udviket j samspiet meem i rdivid~ behov og ~~fund8ts krav. H-L forstår sumfundsmæssige krav som i vid u<isird';ing di$~ipin01'8t',~'} ~'C,g::..!? pi individets behov (4,s.50L j modscdnig ti, den kdtiskc' p:;yk(>~'-'!:i sor. forstår de s~nfui1dsmæssige krav ~om d8, der udvike~ m~~inp.skf.:j s konkrete b~r.o'.'. Nå, HH c!fså forster neuroser: "...!>ere som et udtryk for en somfumsm~ssig måde at reagere på end som egentig psykisk sygdom." ".som adfærd, der ken danne" stimueres og cementeres be e ivef." (4,5.49). So har denne forståese, som jeg er mcge enig i, en anden baggrund end cen kritiske psykoogis forståese. Konkusionen i form af terapiens må biver dermed og~6 forskeig, hviket jeg vi vende tibage ti i diskussionen. HHLs ma med tegneteropien er atså at give kienten indsigt i sine indre konfk ~ - psykoanaysen som baggrundsteori, fordi den fokuserer pc de subjektive strukturer, som ieg anser for enhver terapis f~r$te genstand, men jeg vi udbygge dens borgerige og begrænsende rammer ved at arbeide med et indsigtsbegreb, der afdækker formerne - den indøvede prcksis - og viser dem som et resutot af samspiet meem den menneske ige bioogi Dg et bmemt samfunds krav." (4,s.5Q - HHs fremhæv.).. og udfra en erfaring om: bevidsthedsdannese via manue! e/visuee erfaringer. (4, s.10) Dette grundag for hende ti ot væge tegning som betydningsfo.mider i det tera peutiske orbeide som aternativ ti det t~te sprog. Des har hun erfaringer for, at mange kienter har vc:nskeigt ved at formuere deres erfaringer og frpeser abstrakt verbat, og des har hun en forsfaese af sproget (udfra orenzer) som i sig sev fast hodende de praksisformer h,:,orunder det er indært, og dermed bokerende for at få "nyt syn på: erforingerne og opeveserne af dem. "Lorenzer mener, at det bidende symbo er egnet ti at nyforrnvere ds! in~erc'!dions former, der ikke udtrykkes via de~ verbae sprog. Med udtr)'kket "nyfonu8:i"g" fr<:mhæver Loren::er, a~ der er tae om en rekonstruktion, der heivence' sig i! vek SLe, der aerede er insociaiseret i sprog. Dene åbner fu;qhed for et (iw~,~d8 det bi cende symbo som bevidsgtrende redskob i voben'erapi, hvor det neop fer en stor de drejer sig om at ny-benævne de ikke-bevidste interaktionsfo,m~r. nrer oktionsformer der på en eer onden måde er i modsætning ti ~amfundcts krav." (4".30). er udgangspunkt for besrebsigg.prcsc i HHs terapi - dvs. hun ader [ ikke være med at bruge de" verbate udtryk, ~en ader tegnir.gerne kontakte de erforinger og fpeser, som så kan formueres/bive bevidste ru en ny mode - c.tso' nyformueres" for kienten sev. Tegningen j
9 10 HHs tegneterori adskier sig fra det spc'ntane kreative udtryk ved at være et ~ Tegneudvikingen "torer med cifddigt "kriberi i suningen af struktureret fortpb, hvor hun bruger den barnige tegneudvikings fors:':eige fasers korakeristiske udr)'ksformer ti at kontakte de konfikter, kienterne hor opevet i de perioder d ;n aktuee tegneiorm var fremherskende. Dznne strukturering har hun udviket udfra at sammenhode tegneudvikingens foser og udtryk med faserne ara-, ana-, '>dipa-, cg otens- (som Freud har benævnt dem) og med disse fasers psykosociae funktionsmåder (som Erikson hqr skitseret og benævnt). Øvesesforrpbet er opbygget så det kan starte en reintegrotionsproces, ved at gribe tibage ti tidigere udviking,;trins bevidsthedsdannende processer; atså en kontroeret ag tidsbegrænset regression. Seve tegnemetoden griber tjboge ti en ikkesamfundsmæssiggjart form-erindring, og metoden i sig sev er dermed med ti at sætt~ udvik ingsprocessen igang. Når Form-erindringerne er rekonstn.erede t vurderes processen og dens resutat på "det voksne niveau' i ~orhod ti formernes ~r, funktioner ag kommunikation. ~ Dermed tistræber terapien en veksevirkning meem en "autentisk" og en reaisti-;k tænkning. Det er i kraft af denne veksevirkning, at kienten på det bevidste pan kan bive i stand ti at tage stiing ti hvike former hun vi ændre, forkaste eer behode. På denne baggrund kan tegneren aktivt med-udforme et nyt bevidsthedsi ndhod ved at træne nye form~. De iidsodaiserede former viser sig både i tegningernes indhofd Og i deres formee karakteristika, ofte ærigst i de formee eementer, do disse ikke er gemtand for cpmærksomhed nok ti at aktivere forsvaret mod hvad de formider. Ny indsigt og ændring kem derfor bedst ske genn<3m arbejde med de formee eementer. Disse kan som tcgn(:idtryk beqrb8jdes enketvis (fx.zig-zog-inier/aggrcssicm udvikcs/ud~ryk!ces) - ('/e er de kan bcorbejc:.:s verbot germern ny-ben':!vneser af former. Bcme dee sk.:.r i terapien udfro de hypoteser som HHL har udviket i forhod ti sommenhæng~n meem tegneudvik ingen cg de udvjkingspsykoagiske konfiber. 4.3 - Tegneterapiens tpvdscr. eg vi meget fo'kortet og skematisk skitsere HHLs forst6ese af tegneudvikingen og i forhod herti de.pveser/ hun har udviket på baggrund af somme forståese.. ~ '\ fprstc eveår (arofas~n). Konfjktcn Hid/misti!d ti verden mo opses. \.:; - "Hypotese: En frustrotion i den orae fase vi! modsvares af en dysfunkrion ~'t'i/::' i evnen nt tegnedsk at kunne invovere kroppen 100% i sit udtyk. Moto ~~ <isk og spontant tegneudfryk vi være hæmmet eer virke igefrem angstprovokerende." (4, s. 34). Tegneudvikingens anden fase er kontroeret skriberi, bornet er nu ~.., 1 1/2-2 o, og ;nde ; f~,,'e de of o"afosen. KonfHkten at hode fast {((~ ved/shppe, eie,.age/g;ve mo ~se,. ~ "Hypotese: Avorig frustrering ef barnet i onafas~ns ftjrste de gen~peies i tegning som en dysfunktion meem motoriske og visuee evner. Udfrpresen af sevstændigt vagte visuee mrpnstre vi skabe usikkerhed og angst, idet aktiviteten kontakter den frustrerede evne ti at koordinere visue og motorisk kontro - den frustrerede evne ti ot ade vije og krop orbejde sommen." (4 s.36). ~@~f Tredie Fase er navngiven skriberi, barnet er nu 2-3 år og i.sidste de af anofosen. Konfikten meem ystprincippet og reoifds.. 1~) ~,. ~ princippet sko 11ses. """,'o",. 'ru,",''"'~..," """ru t'_ "modsvares af en mangende evne ti tegnerisk at sippe stereo " 11C:P\'('{.R. H~? type udtryk, dvs. en mangende evne Hf at Fremstie fantasier ~ ~R OG- FAR.. ved hjæp of bidende s)tboer. Det bidende symbo biver enten så somfundsmæssiggjort ot det ikke dækker fantosierne eer det biver s6 privat, at det ikke kan kommunikere dem på en forst6eig mode." (4,s.3B). Skdbestadiets tegnem6der kan udtrykke og beorbejde prototypiske konfikter som sko1ses ivet igennem, nemig prtjvesen meem det indre og de~ ydre, det sevstændige vag kontro d.::n ydre kontro!..--,----- Tegr.eucvikingens fede fose er fyr-d~er;j,,-s~adie:, s(>.n foidet _u::.- ;11 ~~ i ødifofossn (3-7-«rs cdderen). Kc'nrikren inj~i(1iiv/ski')c! s~;a %2-~ /:""',p"es, barnei S1{)e~' idenitr:r, b.a. gennem ide1iit;~:(1ioj1 rnd forædere:1 af somme kopn. "Hypotese: En ovorig frusirering af bornet i p..1ipo!tasen n~odsvores af en mengende fcxibi!:tet i sy",bodanr:~sen. SY1bo!ern~ er "tfirre" og ensartede og rensedc for sprængstof, dvs. der vi ikke findes overdrive/ser i forbindese med emotione~-adededetaje,:". Assccioticneme er fattige og detojern.:: f6 og konforme." (4, s.42). Ftpr-skema-stodiets tegnemåder kan udtrykke og bearbejde de protot).-pi5ke kon Fikter initiativ/skydt SO11 mennesker må 11se ivet igennem.
] 12 tere sine egne procukter og give dem Fra sig uden angst fer om de ever op ti om ~ ~, ~ M)f_~V(i~ L/'A ;fj 1"1 L ' P~ Den femte fase er ~ket1a-stadjet, som igger i sutningen af 1'dipofasen, og dermed star/en af atensperioden, aderen er 7-9 or. 8arnet ska ære at fungere i et sociat fæesskab uden ot,miste sin egen identitet, og det ska øse konfikten fid/underegenhed. "Hypotese: Underegenhedsf9eise i atensperioden modsvares af en mange på bi dende symboer eer af symboer, der ingen muigheder giver for a beskrive ingene i sammenhæng med føeser og fantasier. Overdriveser med emotianet indhod aktiverer angst og usikkerhed." (4,s.46). Skemastadiers tio!gnemåder er ringe udviket for mange mennesker og derfor idet anvendeige H a~ udtrykke Og bearbejde pratosymboerjkonfikter. Herefter biver tegneudvikingen stadig mere underagt bedrpmmese i forhod ti graden af reaisme, og den er derfor ikke am/endeig i terapeutisk sammer.hæng. Udfra de opridsede hypoteser udviker HHL et sæt af f.~eser. Gennem to piotunders/geser opdager hun, at noge af /veserne er virkningsøse, hvorfor hun - ikke o fortsætter med at bruge dem. eg vi kort beskrive de 1veser hun anvender (og ikke dem hun kasserer), da mit opæg ti eksamen b.a. vi inddrage,et par eksemper fra hendes bog, og grundaget for at diskutere både disse og HHLs tegnereropi er kend skab ti hendes konkrete rpveser. Beskrivesen er nødvendigvis meget forkortet, hviket b.a. betyder at in;;truktionerne ti hver tpvese i min fremstiing er forfærdeig upædagogis..::e - det er de ikke j terapien. ~~ ~~)~ De første tre rpvelser er "skriberpveser", og den første af disse er "stregtegning", som bygger på det kontroer.;;:de skriberismetoder og udtryk. Disse bev brugt i tegneudvikingbns anden fase (s. 10). HHL væger a~ starte med denne 9vesc, fordi hun finder det færdige produkt mere motiverende end.pves.~n f~o f~rste fase. Materiaer: hvidt papir, sort spritpen - nstruktion: tegn en odret streg, se godt på din streg. Over- og underdriv dens uiævnheder med nye streger på begge sider. Når du synes om den samede Form, så sands. Virkning: Øvesen viser i tegningen om tegneren kan ode vi1ie og krop orbeide sammen, dvs. kan acceptere sig sev som hun er og arbejde videre herudfra, occep- ] verdenens krav. Det er anafasens prototyp!ske konfikt Om at kunne hode Fast ved/ sippe, hvis psning vises i tegningens Form. Er konfikten "~st" ved en neurose, vi Forsvoret vise sig som usikkerhed/angst over at skue udføre q'ne1scn. Dette kan bearbejdes i teopisituatian<.::n ved at tegneren aktivt finder en ny rpsning po konfikten gennem fere tegnerpveser. Gennem samtae efter,?vesen kan den ubevidste konfikt, som tegningen udtr)kker, gtpres bevidst, hvorefter tegneren kan træne ~ at bruge Former, som både frpese og FornuFt kan acceptere, og SOm ikke bi ndt styres af samfundsmæssige forbud mod at nyde sevstændige handinger. Øvesen i sig sev giver.som proces ag produkt ivsføese fra sig, så de kienter, hvis konfikter ikke bearbejdes her, opever gæden ved at skabe papirets overfad:: om ti evende form. (4,5.52-54). Den anden /vese er nand'edrætsegning~1 som bygger pa det ~ 2. tifædige skriberis meoder ag u:itryk. Matedaec: hvidt papi" fa.-vekdd' i fa'skeige fa've'. ~._V nstruktion: tag en farve i hver hand, sap af stående bran ~1: ' papiret, tegn med begge hænder samtidig, styret af andedrættet. Virkning: Øvesen viser om tegneren kan vise sin krops udtryk uden inteektue' ' styring, og acceptere dem, den kontakter konfikten Hindre/ydret! - om det in.dre svarer ti omgivesernes Feed-back, en prototypisk kenfikt som frprste gang bev oearbeidet i orofasen, h-,for tiid/mistiid ti verde" gwncægges.. Også denne 0;';"/121:;;;: kor. vidcrd:;'rc5 i s,:'~1tec, Dg "ny form" kan ind'i~ves bevdst. Derudover kan den b~tges sem (1f~!(1r }r,n[j.\.;,\'c!~t, S(;fn producere. f1 esen af Of være tif stede og autentisk. (4,s.54-55). Den tredie,?vesoc er "ossociationsfegning': den bygger -.-,. po det navngivne skriberis metocer og udj-ryk. Moteriaer: stort hvidt papir, ae farver. nstruktion: tag en farve i venstre hånd, tegn hvad hån den vi, stands når der er tegnet en de. Se på det teg nede - hvis du genkender noget, so tegn det færdigt djg~ videre på hvad der kommer Frem
13 14 f. Virkning: Øvesen kontakter anofc!sens konfik hode Fast ved/sippe i mzre overfprt betydning end fprste ipve1se. Kan og tpr tegnere:n fantasere og digte, se forbindesen meem sir. tegning (den fysiske verden) og sine fantasier om der (05.$0 cichoner)? Ti'r hun benævne de afbidede/sete protos}/mboer - give udgong for bevidst behanding af dem? Herudfra kan de ikke-benævnte praksisformer nemig få sprogigt symbo og dermed anayseres og diskuteres. Som i den ~!assiske psyko::nayses "frie associationer" kan fpr-bevidst og ubevidst materiae bringes frem i øvesen, men dette biver her betragtet som noget virkeigt j sig sev og ik<~ reduceret ti en "betydning" - dvs. ossociotionerne" tokes ikke i k cssisk forstand. (4,s.55-57). Fjerde i{nese er "indre skemotegning ", som kridt. hvidt papir, farve- nstruktion: tegn omridset of et menneske. Sap af - mærk hvad der sker i din krop. Se det j bieder - hvor er energierne, hvor er kroppen evende/d~, kod/varm, tom/fud? Tegn det i dit men~ske. Virkning: Øvesen kontakter rpdipafasens konfikt initiativ/passivitet - skydfrpese/sevrespekt, ved at afdække kropsopevesens grundæggende former. Kropsop!e ) veserne konki-etiseres - ubevidste driftsenergier grpres bevidste, da rpvesen ved sam taebearbejdning viser, hvordan de forbu::te f~eser (behov) omdannes og passivisnes j So af forsvoret, så de opeves i fonn af sa:nfun:tmæssigt acceptobe kropscpevc!ser (spændinger, hovedpine etc.). (4,s.57-5B). +~ <:'O ~'':w ø~ k, Femte ~Nese er "+/- terninger" og den bygger også på f1>r-skema-tcgningen og <Pdp::fasens konfikt, denne gang med fckus på ro:!otionerne meem "jeg" og "de andre". Materioer: stort hvidt papir, farvekridt, spritpenne. nstruk!ian: papiret er verden, du er midt i den. På den ene side af dig tegner du cv cc,\.,< ' OeU!-"'" ;\.-~e, 1-,\o~ ~, ", 1 i.1 e",, :_-,~._-- ~,(i?j "4> Vi ~ ",}'p ~;; "'i... @' 6'''- ÆZfL ;" vf'[$)!,'".. ' ~'-:!i..'." "'-" '-.~... ) ~X de mennesker du har positive føeser for, p6. den anden side de du har negative f4'eser for. Tegn også.hvorfor du har de f~eser, måske både positive og negotive for de samme persaner Virkning: Øve/sen giver muighed for biedigt at udtrykke de bevidste frpesesmæssige reationer. tegningen of "hvorfor positiv eer negativ" bindes den "verb~e" bevidsthed (frpese) sammen med konkrete opeveser, handinger og situotioner. Disse kan så igen benævnes mere dækkende end frpesen aene, denne biver forstoeig og muig at be::rbejde. Om der er sammenhæng meem den afdækkede bevidsthed og de ubevidste tendenser kor: ses på tegningens over-/under-driveser, detajer /mange på samme, energi/mange på samme i stregfrpring. (4,s.5B-60). Sjette ~vese (oprindeig nr.9), fortæer om jeres frpeser og måde at være på. '''navne-tegninger er tænkt som afsuttende rpvesestyp~, som demonstra tion af identitet og vag af former. Materiaer: ae hidti anvendte må bruges. nstruktion: 1 er i et and hvor sam~ce foregår vha. tegning. ska præsentere jer - skriv jeres fornavn som amindeig underskrift. Dekorer navnet so det Virkning: Øvesen visuaiserer tegnerens. identitet vhc. formee grafiske eementer - det biver et ærigt portræt fordi det sæc!v.:nige forsvar ikke aktiveres of denne nye udtryksform. SoonmenhDdi med terapiens. rpvrige tegninfjer kan udvikin::;en i fo.-~,bc'j ~ss, O;) cgn~,r;:n mo ed sig sev overveje hvem hun er ~ ag hvor hun er.nu i sin udvikhg. Videre mb::!de med navn:;rpvesf;r kan v~re med ti at bringe opmkeue former he't O uøn.<'.c1e b,t (ide f former repræsenterer ffe!ser, handingoer og j'>nsker). Det drejer sig om af væge former og væge sig væk ffa former, da "..der D::g hver form igger et bioogisk krav, soon har fået et somfundsmæs.r.igt u ::{ try:.c." (4,s.66).
50 DSKUSSONSOPLÆG 00 15 eg har i synojsen gjort min forståese af psykiske forstyrreser, herunder neuroser, 1 kar i den teoretiske fremæggese af den kritiske psykoogis begreber. Denne forståese er mit grundag for at stie noge sp«>rgsmo! tit des hvad der indhodsmæssigt bearbejdes i den terapeutiske situation - og hvor angt man kon nå i denne (terapiens må)? Des det speciet overskricende potentiae jeg ser i fegneterapien som behandtingsform - eksempificeret ved Hanne Hostrup Larsens arbejde. Disse aspekter vi jeg hode et opæg Dm ti eksamen, og udfra dette opæg 1msker jeg at diskute~e f1>gende: DiskussionsspØrgsrnå!: Hovedspi(>rgsmået er, hvordan kientens reative honceevne udvikes i forhod 1, ti den konkrete ivssituation? Og herudfra - Kan kienten udfra indsigten i og forståesen af sin situarion og forhodemåde bot væge at ændre den? 2 - Kan den reative handeevne kun udvikes i "den virkeige samfur:dsmæssige : reaitet" eer kan udvikingen sættes igang og opevesen af at udvide nande evnen "indø-ves" i den terapeutiske situations trygge ag ukkede verden?,,~ 3 - Kan tegneterapien overskride handferummets opdeing i des den ukkede terapeutiske situation og des den samfundsmæssige reaitet, i kraft af at omfatte bade betydningsformidhng og handingsforsø-g - dvs. foranstate ikke bot bevidstgø-rese, men direkte opevese af kienten sev som handende subjekt? 4 - Er det derfor tegncferapien er så "eksposivt" effektiv i forhod ti behandin3en af neuroser? 74-S':? - ke.pv MWe«] ). t LTTERATURLSTE, Direkte anvendt itteratur: 16 1 _ L.Diemer et a.: Drenges somfundsmæssigg,brese og aggressivitet, Psyk. Lab.1980. 2 - O.Drejer: Den kritiske psykoogi, Rhodas 1979 3 - U.Hozkamp-Osterkomp: Motivationsforschung 2, Campus Verag 1976-78. 4 _ H. Hostrup Lorsen: Tegneteropi i ncurosebehanding, Dansk Psykoogi sk Forag 1979. Baggrundsi tteratur: D.Brown/. Pedder: ntroduetion to psychotherapy Tavistock pubicarians 1979. G.Brun: Psykotiske b9rns tegninger, Reitze 1979. Eitinger/Retferstø-: Kriser og nevraser, Universitetsforaget Oso 1979. E.Erikson: Barnet og samfundet dentitet, ungdom og kriser. A.Freud: eg~et og forsvarsmekanismerne, Reitze! 1973. S.Freud: Psykoanaysen,.W.Coppeens Forag o/s 1975 (Norge). Tre afhandinger om sexuateorien, Reitze 1973.Gammegaard: En kamp for det rigtige iv, Rhodas 1981. R.Godin et a.: FAR - sen med norske bornsf>yne, Tiden Norsk Forag, 1979. K.Hozkamp: Geseschaftichkeit des individuums Pah-Rugendstein 1978. K. Harney: Hvad er neurose? Haase 1967 Nyt syn på psykoanaysen R. H9iberg-Pedersen: Ae br,.>rn kan tegne,.fr.causens Forag 1971. B.Kiingrro: Den psykocnoytiske bi::hqndin8~metoce, Universitetsforage~ Oso 1981. Kontcxt:'2: Pubeder og æsretisk praksis Ung:iom,ku tur - kassekutur S.Korchin: ModzrnCinica Psychoogy, Basic Books nc.pubishers 1976 E.Kringen: Psykiatri, UniversHetsforagct 0..10 1978. A. Larenzer: Sprogbeskadigese og rekonstruktion, Rhodos 1975. S.Nies:ui':' Menneskebiedet i bf>rnetegninger, HumBas RUC 78/79.