BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Jens-Peter Thomsen, seniorforsker, SFI SFI-konference 7. november 2016: Uddannelse og udsathed 06-11-2016 1
UDDANNELSE en stensikker investering! Livsindkomster, mio. kr., 18-80 år (2015): Læge Lang videregående udd (LVU) Mellemlang videregående udd (MVU) Pædagog Ufaglært 0 5 10 15 20 25 30 35 og den 30-årige akademiker kan forvente at leve over 7 år længere end den 30-årige ufaglærte. Kilde: AE-rådet 06-11-2016 2
UNGE I UDDANNELSESSYSTEMET Tre grupper af unge: Unge fra ressourcestærke hjem som grundlæggende trives og er godt på vej Unge fra lidt mindre ressourcestærke hjem, som også er godt på vej, men hvis talenter og potentiale ikke udnyttes godt nok. Unge udsatte, opvokset i hjem med få ressourcer og med dårlige opvækstbetingelser. 06-11-2016 3
RESTGRUPPEN - andelen af 25-årige uden ungdomsuddannelse 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik 06-11-2016 4
HVOR STOR EN FORSKEL KAN SKOLEN GØRE? 70 % 20 % 10 %
UNGE UDEN UDDANNELSE I Risiko for at være i restgruppen fordelt på karaktergennemsnit i dansk og matematik fra grundskolen (2011-2013) 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Kilde: registerdata 06-11-2016 6
UNGE UDEN UDDANNELSE II Risiko for at være i restgruppen fordelt på forældrenes højeste uddannelse (2011-2013) 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: registerdata 06-11-2016 7
PÅ KANTEN I UDDANNELSESSYSTEMET At være på kanten af uddannelse har at gøre med opvækstmæssige, individuelle og institutionelle forhold: Unge med vanskelige opvækstbetingelser (få ressourcer og konflikter, mv.) Unge som er psykisk sårbare og som har oplevet mistrivsel, ensomhed, mobning. Unge med lave forventninger Unge med tidlig risiko-adfærd (rusmiddelforbrug/ beruselseskultur) Unge med tidlige, dårlige skoleerfaringer Unge der cykler rundt i uddannelsessystemet 06-11-2016 8
TIDLIGE DÅRLIGE SKOLEERFARINGER SFI s børneforløbsundersøgelse: Vi har forskellige nedslagpunkter når det sker i barnets liv, som for eksempel skoletrivsel og skoleoplevelser, psykisk sårbarhed og relationen til forældrene. Skoletrivsel: Vi har spurgt børnene da de var 7, 11, og 14 år om mobning, fagligt selvværd, skoleskift, relationer til lærere og kammerater, syn på skolen, pjæk, mv. Vi kan følge de samme personer over tid, fra barndom til ungdom og snart ind i det unge voksenliv. Undersøge, hvilke udsatheds- eller risikofaktorer i barndommen der trækker spor ind i ungdomslivet og voksenlivet. 06-11-2016 9
TIDLIG SKOLETRIVSEL Fire typer af skoletrivsel hos børn/unge (mobning, fagligt selvværd, skoleskift, relationer til lærere og kammerater, syn på skolen, pjæk, mv.): 1: De jævnt tilfredse (37 %) 2: De begejstrede (32 %) 3: De ujævne (17 %) 4: De udsatte (14 %) De udsatte har lavere karakterer, er oftere drenge, og har kortede uddannede forældre end gruppe 1 og 2. Kilde: Unge i Danmark 18 år og på vej til voksenlivet, SFI 06-11-2016 10
06-11-2016 11
GODE SKOLEERFARINGER LØFTER Nanna og Tobias har begge dårlige karakterer fra grundskolen og ufaglærte forældre. Nanna trivedes rigtig godt i skolen Tobias trivedes rigtig skidt i skolen Nanna har 14 procentpoints større sandsynlighed for at være godt i gang med en uddannelse som 18-årig end Tobias. 06-11-2016 12
GODE SKOLEERFARINGER LØFTER FIGUR 9.4 Sandsynligheder for ikke at være i uddannelse. Udvalgte ungeprofiler. 45 40 35 30 Procent 25 20 15 10 5 0 Karakter under 4, forældre med højst grundskole og latent klasse 4: "de udsatte" Karakter under 4, forældre med højst grundskole og latent klasse 2: "de begejstrede" Karakter under 4, forældre med højst EUD og latent klasse 3: "de ujævne" Karakter under 4, forældre med højst MVU og latent klasse 3: "de ujævne" Anm.: Sandsynligheder, udregnet på baggrund af den lineære sandsynlighedsmodel fra tabel 8.5. Kilde: Survey- og registerdata. 06-11-2016 13
OPSUMMERENDE BETRAGTNINGER I Opmærksomhedspunkter: Tidlige skoleoplevelser: 17 pct. af de unge hører til en gruppe, som fagligt har det ok i skolen, men som socialt har dårlig trivsel, mens 14 pct. både fagligt og socialt har haft dårlig trivsel i skolen. Fokusér på de tidlige skoleerfaringer og om nogle skoleerfaringer er mere afgørende for senere succes end andre. 06-11-2016 14
OPSUMMERENDE BETRAGTNINGER II At få fat i de sårbare unge tidligt Uddannelsesværdier og opdragelse i familierne Forældresamarbejde At udnytte talenterne Mange typer af udsatte unge: Behov for at udrede restgruppen etablere en restgruppe-typologi, for at kunne tilrettelægge effektive indsatser. 06-11-2016 15