overenskomsten på dag 1 og dag 14

Medlemsblad for statsautoriserede Fodterapeuter august 2011 særnummer overenskomsten på dag 1 og dag 14 Kirsten Larsen får international pris Brug postevand til sår, aldrig sæbe Gode råd om kørsel til mobile fodterapeuter WWW.LASF.DK

leder Af Tina Christensen, Formand Fodterapeuten Medlemsblad for statsaut. fodterapeuter. Udkommer 10 gange årligt plus et særnummer. Oplag: 2.000 stk. Udgiver Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter, Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund, tlf. 4320 5120 Redaktion Afsluttet: 25. juni 2011. Ansvarshavende redaktør: Tina Christensen: Redaktør: Tina Rønhøj tr@lasf.dk Tlf. 4320 5123 Redaktion: Mikael Horup mh@lasf.dk Tlf. 4320 5128 Pia Bondorph pibn@lasf.dk Tlf. 4320 5125 Mogens Andersen maa@lasf.dk Tlf. 4320 5121 Forside Foto: Tina Rønhøj Tekstsideannoncer Rosendahls Mediaservice Anne-Marie Johansen amj@rosendahls.dk Tlf. 7610 1136 Rubrikannoncer: Kontakt Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter på telefon 4320 5120 eller email: annonce@lasf.dk Redaktionen forbeholder sig retten til at afvise annoncer, der strider mod foreningens vedtægter eller fagbladets profil. Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Grafisk produktion og layout Mikael Horup Tryk Rosendahls Deadline for indhold og annoncer til nr. 7 2011: Indhold og rubrikannoncer: 12. august 2011 Tekstsideannoncer: 21. august 2011 Bladet udkommer omkring 1. september 2011. Tinas fodtussesalon Jeg kunne kalde min klinik for Tinas fodtussesalon og dele den med både kraniosakral terapeuter og kosmetologer; og selvom det strider mod foreningens vedtægter, ville det være helt uden konsekvenser. Og dog. For jeg mener, at det har store konsekvenser for hele vores faggruppe, selvom det jo bare er ens egen lille klinik. Vi statsautoriserede fodterapeuter hænger sammen på godt og ondt, og derfor er vi nødt til at tænke på, hvad det er for nogle signaler, vi sender til omverdenen. Både når vi starter klinik, danner samarbejde, behandler patienter, kommunikerer med andre faggrupper og så videre. Hvis vi vil have at hr. og fru Danmark skal vide, hvad en statsautoriseret fodterapeut er, og hvad det er for en butik de ser i gadebilledet, er vi nødt til at være bevidste om de signaler, vi udsender; på facaden og i vores fremlagte materiale inde i klinikken. I vedtægterne stilles der i dag to krav til en klinik; dels skal den kaldes Klinik for Fodterapi, dels må du som statsautoriserede fodterapeut kun samarbejde med faggrupper, der er autoriseret eller registreret af Sundhedsstyrelsen. Så langt så godt. Men skal vi stille flere krav til hinanden eller slække på dem der er? Og skal der være konsekvenser, hvis vi ikke lever op til dem? Og hvad skal de i så fald være? Det er nogle af de spørgsmål, som bestyrelsen gerne vil arbejde med frem til generalforsamlingen i november, hvor der vil blive fremlagt et forslag, som deltagerne skal stemme om. Til det arbejde vil vi rigtig gerne have så mange input fra medlemmerne som muligt og derfor opfordrer vi dig til at sende dine kommentarer til lasf@lasf.dk senest 15. august. 541 TRYKSAG 457 Rosendahls Rigtig god sensommer. Kontrolleret oplag: 1.626 eksemplarer i perioden 1. juli 2009-30. juni 2010. 2

i dette nummer: Nyheder 4 side 6 hæder til kirsten larsen Indsatsen for at redde diabetiske fødder i Palæstina er blevet hædret med FIP's internationale humanitære pris. International hæder til dansk fodterapeut 6 Bagom bogstaverne 7 Den nye overenskomst 10 Torsdag den 22. september 2011 er det Fodens Dag 12 side 10 det fungerer Efter de forventelige opstartsproblemer, er hverdagen på klinikken i Ølstykke blevet meget lettere bare 14 dage efter den nye overenskomst trådte i kraft. Fremtidsforbedrende fællesskabstanker 14 Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er 16 Spids profilen 18 side 14 helger heler humøret Energibomben Anne-Marie Helger varmede deltagerne i årets Aktivmøde godt og grundigt igennem, da de mødtes på Haraldskjær. Sæbe 19 Fart over feltet 24 Nyt fra bestyrelsen 26 BogPlus 27 Kalenderen 27 Kursuskalenderen 28 side 19 rensning af sår Få den seneste viden om hvordan du bedst renser dine patienters sår. Viste du f.eks. at sæbe frarådes? Kollegamøder 30 Salg & Ledige stillinger 31 Kontaktpersoner 31 3

www.lasf.dk Nyheder nyheder nyheder nyheder Højlydt klap på skulderen - Højre ben er reddet af Bent. Helt sikkert. Uden ham, så var det også røget, sådan udtalte Jan Simonsen, der er diabetiker, til Ekstra Bladet i starten af juni måned. I den periode satte avisen fokus på fodamputationer med en række artikler. Og en af dem var en artikel om, at Bent R. Nielsen, der er ledende fodterapeut på Gentofte Hospital, har reddet Jan Simonsens liv med sine speciallavede sko. Hvis jeg ikke havde haft Bent til at lave de her sko, jeg kunne gå i, så tror jeg simpelthen, jeg havde opgivet på et tidspunkt. Jeg rendt samtidig rundt med en depression, fortalte han til Ekstra Bladet. Jan Simonsen havde haft et diabetisk fodsår i fire et halvt år efter en operation, og det var først, da han fik de speciallavede sko, at han fik mulighed for at bevæge sig og få gang i blodtilførslen igen. Sokkerne bliver på Kun cirka halvdelen af de danske sygehuse lever op til kravet i Det Nationale Indikatorprojekt om, at diabetikere skal have foretaget en fodundersøgelse inden for to år. Og det er værst i Region Sjælland, hvor hele 22 procent af diabetikerne ikke er blevet undersøgt i over to år. Det skriver Ekstra Bladet. Det vækker harme hos Diabetesforeningen og forskningslederen for indikatorprojektets diabetesgruppe, overlæge Peter Rossing, er heller ikke imponeret. Gebyr trods fritagelse Fodterapeuter er fritaget for affaldsgebyret, fordi de hører ind under branchekode 86.90.90 (sundhedsvæsenet i øvrigt). På trods af det er der mange fodterapeuter, der kan samle et girokort op i postkassen. Det kan dels skyldes, at du ikke er registreret under den korrekte kode i CVRregistret, hvilket du selv kan tjekke på www.cvr.dk. Er koden ikke korrekt, kan du rette det ved at ringe til Erhvervsog Selskabsstyrelsen på 3330 7700. Dels kan det skyldes, at du får pålagt et administrationsgebyr for affaldsordningen, som du er jo er fritaget for. LasF mener, at et administrationsgebyr for en ordning, man er fritaget for, er urimeligt. Henrik Louring-Andersen, jurist i LasF, er derfor gået ind i sagen for et medlem i Aalborg, der er blevet opkrævet 500 kroner. Kommunen har derfor oplyst, at administrationsgebyret kun kan opkræves, hvis fodterapeuten benytter en eller flere indsamlingsordninger i kommunen. Da fodterapeuters skalpeller kommer ind under risikoaffald, henholder Aalborg Kommune sig ret til, at indkræve administrationsgebyret. Loven om affaldsgebyrer har skabt så mange problemer, at Miljøstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med et forslag til en ny ordning, der skal træde i kraft 1. januar 2012. 40 procent snyder Ny rapport fra Det Økonomiske Råd viser, at 40 procent af selvstændige erhvervsdrivende snyder i skat. Til sammenligning er det kun to procent af lønmodtagerne, der snyder. Skattesnyd er her beregnet som andelen af personer, der er blevet afsløret i at have indberettet for lave indkomster. 4

nyheder nyheder nyheder nyheder Bente Sorgenfrey, der både er formand for FTF og medlem af Det Økonomiske Råd, finder andelen af skattesnydere blandt selvstændige erhvervsdrivende chokerende højt og mener, at der er behov for mere kontrol af denne gruppe. Antallet af skattemedarbejdere, der kontrollerer for skattesnyd, er dog faldende og vil være reduceret med en tredjedel i 2014. Læs mere på ftf.dk under aktuelt. Spørgsmål om konsultationer På sundhed.dk kan borgere som noget nyt se alle de kontakter og ydelser, de har fået tilskud til siden 2003. Borgerne kan få adgang til oversigten på sundhed.dk under Mine konsultationer, hvor de skal logge sig ind via NemId. Hvis borgerne finder urigtige oplysninger, bliver de rådet til at kontakte den region, de bor i for at få rettet op på det. Danske Regioner skriver i et brev til LasF, at fodterapeuter må kunne forvente at få spørgsmål på baggrund af borgerhenvendelserne. Gebyr på tolk 1. juni koster det 150 kroner i gebyr at få en tolk for borgere med udenlandsk baggrund, der har boet i Danmark i mere end syv år. Gebyret er blevet kritiseret af flere organisationer, blandt andet for at det kan få konsekvenser for behandlingen og patientsikkerheden. Og det kan være svært at indhente patientsamtykke, hvis tolken fravælges. Der er dog to tilfælde, hvor borgerne kan undgå gebyr. Hvis vedkommende har mistet evnen til at lære dansk eller hvis det er forældre, der har brug for tolkebistand i forbindelse med behandling af deres barn. Hvornår skal man have sin egen signatur? Hvornår skal man have sin egen digitale signatur, og hvornår er det okay at bruge en andens? Det spørgsmål har mange medlemmer stillet sekretariatet. Artiklen om orienteringsmødet i Fodterapeuten fra juni sagde nemlig noget andet, end pjecen om henvisningshotellet Refhost. På den baggrund har Medcom skrevet en ny tekst, der tydeliggør, hvornår man skal have sin egen digitale signatur. Alle, der skal anvende henvisningshotellet (RefHost), skal have sin egen digitale signatur. Det er ikke lovligt at anvende en anden persons digitale signatur. Hvis du er indlejer i en klinik og ikke driver selvstændig virksomhed kan ejer af klinikken udstede en digital signatur til dig (medarbejdersignatur - side 19 i pjecen kaldet Henvisningshotellet Refhost). Hvis det er en samarbejdsklinik og I driver virksomhed under hvert jeres CVR-nummer skal hver CVR-ejer bestille en digital signatur LRA med CPR (Side 18 i pjecen). På RefHost kan klinikejeren både oprette brugere, der har en digital signatur, der er tilknyttet klinikkens CVR-nr. og brugere, der har en digital signatur udstedt i et andet CVR-nr. Tilknytningen på RefHost handler om, hvem der samarbejder om modtagelse af henvisninger. Nye numre til danmark I forbindelse med overgangen til den nye overenskomst, har der været lidt tvivl om, hvilke ydelsesnumre, der skulle benyttes ved indberetning til 'danmark'. På lasf.dk under nyheder finder du en oversigt over, hvilke numre, der skal benyttes. Både hvis du har ydernummer eller ej. 5

internationalt samarbejde International hæder til dansk fodterapeut FIP's humanitære pris er netop blevet tildelt Kirsten Larsen for hendes indsats for at redde diabetiske fødder i Palæstina Af Tina Rønhøj Kirsten Larsen i gang med arbejdet på Augusta Victoria Hospital i Jerusalem. Kort om Kirsten Kirsten Larsen blev uddannet fodterapeut tilbage i 1970 og har forsket i den diabetiske fod indtil 2010. Hun har løbende fået mange artikler publiceret både i nationale og internationale tidsskrifter. foto: privat På toppen af Oliebjerget i Østjerusalem ligger Augusta Victoria Hospital, som indtil 2005 ikke kunne tilbyde nogen form for fodterapi til diabetikere. Det lavede den danske fodterapeut Kirsten Larsen dog om på, da hun i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp startede en klinik op fra bunden; med frivillige kræfter. I dag er klinikken en rollemodel for hele landet, som ikke tidligere havde adgang til fodterapi. Siden opstarten har omkring 1500 diabetikere været indskrevet på klinikken, fået behandling og blevet undervist i diabetes. En præstation, som fodterapeuternes internationale paraplyorganisation FIP har besluttet at give Kirsten Larsen den humanitære pris for. Kirsten Larsen er dog ikke den eneste danske fodterapeut, der har brugt en masse frivillige timer på projektet. I løbet af det første år arbejdede 12 andre danskere på hospitalet for at starte klinikken op, og i de efterfølgende år har fire danskere fortsat støttet op om klinikken ved at besøge den med jævne mellemrum. Det velgørende arbejde på Augusta Victoria Hospital er flere gange blevet omtalt her i Fodterapeuten, og i næste nummer vil du kunne læse et interview med Kirsten Larsen om hendes arbejde på hospitalet. Som nyuddannet blev hun ansat på Bispebjerg Hospital i fem år og derefter rykkede hun videre til Steno Diabetescenter, hvor hun blev i 20 år. Sideløbende har hun også kørt sin egen klinik. Kirsten har været aktiv i LasF s Forhandlingsudvalg i 15 år indtil år 2000 og har blandt andet været formand for fodterapirådet i Diabetesforeningen og næstformand i Diabetes Foot Study Group (EASD). foto: privat Kirsten Larsen blandt lokale medarbejdere og studerende fra Danmark. 6

Bagom bogstaverne FIP handler om meget andet end verdenskongressen Af Tina Rønhøj Når man arbejder i Aabenraa, kan internationale anliggender godt virke en smule fjernt. Men man skal alligevel ikke kimse af, hvilken betydning indsatsen kan have. FIP er en forkortelse for Federation Internationale des Podologues, der er fodterapeuternes internationale paraplyorganisation for 30 medlemslande. FIP er dog noget, som de fleste kun forbinder med verdenskongressen, der finder sted hver tredje år. Men i virkeligheden sker der langt mere end, hvad man umiddelbart kan få øje på. I et forsøg på at fortælle medlemmerne, hvad der sker internationalt, har FIP netop lanceret et nyt online magasin kaldet Footsteps, der også kan hentes på lasf.dk. Heri kan du fx læse om fodterapien i Marokko og verdenskongressen i 2013. Mål med model Et af FIP s nyere tiltag er et internationalt akademi for undervisere i fodterapi (APME), hvor de kan udveksle erfaringer. Deres allerførste mål er at udvikle den internationale model for fodterapipraksis, som skal vise forskellen på, hvilket niveau faget ligger på i forhold til andre lande. Modellen skal være en guide og motivationsfaktor for de lande, der vil gøre deres uddannelse og praktiske færdigheder bedre. Diabetisk fodprotokol FIP har indgået et samarbejde med den Pan-Amerikanske Sundhedsorganisation PAHO for at lave en diabetisk fodprotokol. Egentlig er den lavet til Andesbjergene i Sydamerika, hvor diabetes er meget udbredt. Den er dog også god som skabelon i andre lande, hvor man kan bruge den til at identificere dem, der har en høj risiko for diabetiske fodproblemer. Fra åbningshøjtideligheden ved FIP's verdenskongres i København i 2007. foto: lasf 7

FIP s bestyrelse Janet McInnes (UK) formand Joseph Caporusso (USA) næstformand Heidi Corcoran (Hong Kong) generalsekretær Diamanto Maliotou-Papasavva (Cypern) kasserer Serge Colmbra (Frankrig) menigt medlem FIP's formand Janet McInnes. foto: fip Historikken FIP blev grundlagt i 1947 med 10 foreninger. I 1975 blev det oprindelige forbund dog splittet på grund af uenighed om fagets fremtid. Danmark, Frankrig, England, Spanien og en af de belgiske organisationer meldte sig ud, fordi de ønskede, at faget skulle udvikle sig i en medicinsk retning. Fodprotokollen skal også bidrage til FIP s mål om at opnå tilknytning til Verdenssundhedsorganisationen WHO. Fodterapi til fattige I mange fattige lande kan det være svært at få fodterapi, hvilket jo kan have store konsekvenser for landets diabetikere. Derfor har FIP en humanitær hjælpekommission (IHAC), der skal lette adgangen til fodterapi for fattige i hele verden. I øjeblikket støtter IHAC op om et projekt, der skal nedbringe antallet af amputationer hos mennesker med diabetes i Bolivia, Columbia, Ecuador, Peru og Venezuela. For sportens skyld Deltagerne i Special Olympics (for fysisk og mentalt handikappede) er et af FIP's fokusområder. Derfor har de nedsat et råd, der koordinerer et netværk af frivillige medlemmer eller medlemsorganisationer, som vil støtte op om nationale og internationale Special Olympics. Resten af landene, med Tyskland i spidsen, ønskede at bibeholde det kommercielle præg og læremesteruddannelsen. Nogle af de lande, der meldte sig ud, dannede et nyt forbund med navnet Confederation Mondiale des Podologue (CMP), som Danmark dog ikke meldte sig ind i. Allerede i 1977 besluttede de internationale forbund sig dog for at slutte sig sammen igen, og Danmark genindmeldte sig. På det tidspunkt havde Landsforeningen af Danske Fodterapeuter besluttet sig for at være arrangør for verdenskongressen i 1982. Gennem årene er FIP vokset til 31 foreninger, som repræsenterer 30 lande på seks kontinenter. foto: lasf FIP-landene Australien, Belgien, Canada, Cypern, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Hong Kong, Island, Irland, Israel, Italien, Mexico, Malta, Marokko, New Zealand, Norge, Peru, Portugal, Spanien, Sydafrika, Sverige, Schweiz, Holland, Storbritannien, Tjekkiet, USA og Uruguay. Læse mere om FIP på www.fipnet.org 8

Ledige ydernumre som praktiserende fodterapeut i Region Syddanmark I Region Syddanmark har vi en række ledige ydernumre som praktiserende fodterapeut til besættelse snarest muligt. De ledige ydernumre er opslået i følgende kommuner: Odense, Svendborg, Nyborg, Ærø, Vejle, Billund og Tønder. Det er et krav, at praksis geografisk er placeret i én af de 7 kommuner. Er du uddannet som statsautoriseret fodterapeut gerne med bred erfaring og gode samarbejdsevner så hører vi gerne fra dig. Vi lægger stor vægt på, at handicappede medborgere får samme adgang til behandling som ikke handicappede. Handicapvenlige adgangsforhold samt handicapvenlig indretning vil således blive prioriteret. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til fuldmægtig Jørgen Madsen, tlf. 7663 1393 eller til chefkonsulent Mikael Harild, tlf. 7663 1403. Ansøgning vedlagt uddannelsesbevis samt relevante bilag bedes indsendt til Region Syddanmark, Praksisafdelingen, att.: Jørgen Madsen, Damhaven 12, 7100 Vejle eller som e-post til: joergen.marinus.madsen@regionsyddanmark.dk. Ansøgningen mærkes med j. nr. 11/14863 Ansøgningsfrist: 22. august 2011. Damhaven 12. 7100 Vejle. Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk 9

den nye overenskomst Det fungerer; det gør det altså På Bryggertorvet i Ølstykke, Nordsjælland, er cirka 70 procent af patienterne henvist. 1. juni gik Jeanette Jensen og Henriette Klinke over til elektronisk afregning. Tekst og foto: Tina Rønhøj DAG 1: 1. juni 2011 Jeanet: - Der er intet, der virker. De nye priser er ikke lagt ind, fodstatus kan jeg ikke finde. Henriette: - Det er lidt sjovt, men jeg ville ikke have syntes, at det var fantastisk, hvis jeg var alene. Vi bliver trætte; tror vi sover godt i nat. Jeanet: - Jeg glemte at spise morgenmad i morges. aften skal vi drikke vin og spise chokolade. Så er det godt, at det er helligdag i morgen. 10

DAG 14: 15. juni 2011 Henriette: - Det har været hårdt; det har været super hårdt. Vi har været her til klokken halv ti om aftenen (to timer efter sidste patient, red.). Det var godt, du ikke kom sidste onsdag; der var vi godt nok negative. Ældre og folk med et andet sprog, det har været lidt af en hurdle. Og jeg kunne ikke hive henvisninger ned før i fredags (10. juni, red.) Henriette: - Det er sgu smart, men vi klikker meget. Vi skal jo lige lære det at kende. Om aftenen trykker jeg bare en kassekladde ud og skal ikke selv lave den. Jeanet: - Jeg føler, at jeg har haft It i månedsvis. Jeg er nok klar til snart at køre journaler elektronisk.. Henriette til patient: Snakkede vi ny henvisning sidste gang? Har du været til lægen? Patient: Nej, skulle jeg det? Henriette: Jaae 11

fodens dag 2011 Torsdag den 22. september 2011 er det Fodens Dag. Vi skal i år forsøge at følge op på succeen fra sidste års Fodens Dag. Af Mikael Horup Selvom at mange fodterapeuter har hovedet fuldt af overenskomten, itløsninger og nye arbejdsrutiner, kommer vi stadig tættere på Fodens Dag. Sidste år da Fodens Dag blev genopfundet, havde rigtig mange valgt at støtte op om projektet, og det er foreningens håb, at endnu flere finder sammen og får stablet et arrangement på benene til dette års Fodens Dag. Aktiviteter i forbindelse med Fodens Dag Vi har som sidste år delt aktivitetsniveauet op i to kategorier; nemlig i den del som LasF s tager sig af (den centrale del) og i den del som du og dine kolleger tager sig af (den lokale del). De to dele er afhængige af hinanden og kan ikke stå alene. Den centrale del LasF udsender over en periode en række pressemeddelelser ud med teasere om forskellige fodproblemer a la vidste du at.. NYT: For at understøtte aktiviteterne rundt om i landet, indrykker LasF annoncer i fagbladene LedSager, Helse samt Krop & Fysik. Gå Godt nr. 3 2011 udkommer den 15. september og vil fokusere meget på selve foden, dens funktioner og behandling af foden. Gå Godt vil være særdeles egnet til udlevering på Fodens Dag. LasF har lige som sidste år åbnet for, at alle i forbindelse med Fodens Dag kan købe eller tilkøbe flere eksemplarer af Gå Godt nr. 3, uden at du dermed opretter eller opgraderer dit abonnement. I forbindelse med arrangementerne promoveres Fodens Dag på hjemmesiden www.altomfoden.dk Det er også her, at nysgerrige kan finde et arrangement i nærheden af deres bopæl. Nyheder i markedsføringspakken LasF producerer en markedsføringspakke bestående af: NYT: To plakater til lokal ophængning på plakaterne vil der være afsat plads til, at du kan skrive tid og sted for dit arrangement. Pakken indeholder to stk plakater i formatet 29,7 x 42,0 cm og to plakater i formatet 59,4 x 84,1 cm. NYT: T-shirts med påtrykt logo for Fodens Dag, der kan benyttes før, under og efter Fodens Dag. Husk at skrive din størrelse når du tilmelder dig til Fodens Dag. To sæt flyers en der bruges før aktiviteten der promoverer Fodens Dag og en der uddeles på selve dagen med gode råd om fødder og fodpleje. Pakken indeholder 2 x 100 stk flyers i A6 format. Balloner med Fodens Dag påtrykt. Pakken indeholder 50 stk balloner. Markedsføringspakken er gratis for de deltagende fodterapeuter. Lokal annoncering LasF producerer et radiospot, der kan udsendes lokalt på din nærradiostation. Radioreklamer er ikke nævnt i markedsføringsloven og er derfor ikke omfattet at forbuddet mod elektronisk markedsføring. Spottet kan hentes på lasf.dk LasF producerer også to annonceskabeloner der kan indrykkes lokalt. Annoncernes tema er Fodens Dag og Få et GRATIS fodtjek. Der er produceret to forskellige annoncer; én med et felt, hvor der kan skrives lokalinformation, og én uden felt hvor der henvises til informationer på altomfoden.dk 12

Årets fod LasF's bestyrelse har besluttet at indstifte en pris - kaldet Årets Fod - der hvert år skal uddeles på Fodens Dag. Modtageren af Årets Fod skal i løbet af året, eller gennem en længere årrække, have sat fokus på foden eller fødder som emne. Det kunne f.eks. være gennem sit erhverv som udøver (f.eks. behandler, kunstner eller sportspersonlighed), eller som fortaler for emner der har indflydelse på fødder eller fodsundhed (f.eks. organisation, forening, by, begivenhed eller politiker). Landsforeningens medlemmer vil i en kortere periode hvert år kunne indstille personer eller organisationer til at modtage Årets Fod. Det er dog bestyrelsen, der foretager det endelige valg af modtager. Vil du indstille en person eller organisation, skal det ske skriftligt inden den 15. august 2011. Du kan også benytte vores 'ÅretsFod blanket' på lasf.dk Bakteriebindende plaster NYHED! foto: mogens andersen Den lokale del Det er lokalt at succesen skal hentes hjem! Uden opbakning fra dig, dine fodterapeutkolleger og de lokale Klinik for Fodterapi, bliver Fodens Dag ikke en succes. Det er landsforeningens anbefaling, at man finder sammen, og i fællesskab planlægger forløbet for Fodens Dag. Det vil være meget nemmere og mindre omkostningskrævende, hvis I kan finde ud af at arbejde sammen om en lidt større aktivitet i lokalområdet det vil også skabe mere opmærksomhed og give jer en større chance for at få omtale i medierne. Erfaringerne fra sidste års Fodens Dag viser, at de arrangementer der var lagt uden for klinikkerne have den bedste succes, og var besøgt af mange mennesker. Idéer til lokalaktiviteter Fodens Dag skal nødvendigvis ikke foregå i en Klinik for Fodterapi, da du risikerer at det vil være de patienter som normalt kommer i klinikken, der vil finde Fodens Dag interessant. I stedet for ville du og dine kolleger kunne få mange flere mennesker (kommende patienter) i tale ved at stille jer op i det lokale idrætscenter eller fitnesscenter, det lokale indkøbscenter, på torvet i byen eller i gå gaden. Biblioteket eller rådhuset der ofte har længe åbent om torsdagen er også gode muligheder, for at få mange mennesker i tale. Du kender sikkert et godt sted i dit nærområde for sådan en aktivitet. Husk at lave en aftale med ejeren af stedet, som f.eks. kommunen, sportsklubben eller handelsstandsforeningen. I store byområder kan I med fordel afholde aktiviteten i flere centre, haller etc. Tilmelding til Fodens Dag Du kan tilmelde dig og dine kolleger på lasf.dk under Fodens Dag. Du finder et link på forsiden. Sidste tilmeldingsfrist er den 10. august 2011. Sorbact bakteriebindende plaster er et anderledes plaster. Det er udviklet til at beskytte såret mod ydre forurening og samtidig holde såret rent. Den grønne overflade er helt speciel for Sorbact plaster, da det binder sygdomsfremkaldende mikroorganismer til sig og dermed mindskes mængden af dårlige bakterier i såret. Dette letter sårhelingen og der er ingen risiko for resistensudvikling. Den tynde og smidige film gør at plastret sidder sikkert. Filmen er vandtæt og huden kan ånde naturligt. Plastret er vandafvisende og kan derfor tåle brusebad og badning. Salg & distribution: Kjærulff Fodplejeartikler A/S Tlf. 7021 1535. www.kjaerulff-fodpleje.dk Jysk Fodplejeteknik ApS Tlf.: 87416060. www.jyskfodpleje.dk ABIGO Pharma A/S. Kundeservice: tlf. 4649 8676. www.abigo.dk 13

aktivmøde Fremtidsfodforbedrende fællesskabstanker Årets aktivmøde blev åbnet af Anne Marie Helgers helvedes høje oktaver Af Tina Rønhøj Jelling Musikfestival og trafikkaos satte en bremse i planen om, at alle deltagerne på årets aktivmøde skulle ankomme på samme tid. Heldigvis nåede foredragsholderne frem til Hotel Haraldskær ved Vejle i tide. Anne Marie Helger kunne derfor sparke mødet i gang med hoveddusk og farverige halefjer, som vi kender hende. Hun leverede en halvanden time lang talesangstrøm om fællesskab, sammenhold og sine egne erfaringer med fødder. Og hun har efterhånden draget en del erfaringer med fødder og dem, som behandler dem. Dels er hun gift med en ortopædkirurg, dels var hun veninde med Helle Gotved gennem mange år, og for nylig blev hun udnævnt til æresmedlem i Foreningen for Fodsundhed. - Der er ingen prestige i fødder, selvom de er grundsubstansen, selve roden til kroppen, indledte hun og fortsatte: Vi pakker dem ind og beskæftiger os ikke med dem, før de gør ondt. Mange af deltagerne kvitterede med et nik. Sammenhold du Selv er Anne Marie Helger for længst trådt ned fra de høje hæle, da hun fandt ud af, hvor meget det kunne skade hendes fødder. Og hun kunne på en række punkter drage paralleller mellem sit eget job og fodterapeuters. - I er mennesker, som har valgt en livsgerning, som er meget speciel. Lidt ligesom mig. Men I er vigtige. Folk bliver afhængige af jer. I har jeres egen biks. Ligesom mig. Der er jo ikke noget så trygt, som at have sin egen lille gesjæft, men der er jo ikke noget som fællesskabet. Der er jo ikke det, vi ikke kan klare, hvis vi er mange om det, pointerede hun. Fællesskab og samarbejdsfodterapeutisk sang Oven på disse ord sang Anne Marie Helger en sang, som hun havde skrevet om fællesskab og samarbejde. Den lød sådan her: Fodterapøse vil jeg gerne være Det ædle fag vil jeg gerne gøre ære Jeg vil statsautorisere og le Som en kollektiv og kollegial solidarisk fe Lille jeg går den vej tra la la lej Til en fodsundhedsfremmende fe ingen kan sige nej Men når tjansen en skønne dag er klar 14

Anne Marie Helger fik deltagerne i Aktivmødet til at boble af grin. fotos: tina rønhøj Sikke et medmenneskeligkærligt ansvar man har Det er et kald at vie sit liv Til et fremtidsfodforbedret perspektiv Man må knokle som en utrættelig potatis For almen sund levefod og gøre det næsten - gratis Finn Bøjsen Møller hvor fodfilantropisk jeg er Han blir forelsket, ka slet ikke la vær Ser hvor jeg forskønner fodsynergien Jeg er blomsten jeg er bien En dag er han min, jeg står brud De andre fodteratøser får en lang tud Lokalet boblede med grin og lattergråd, da Anne Marie Helger holdt inde med de verbale blomster og tæsk til blandt andre Pia Kjærsgaard, som hun kalder hjemstavnsblondinen, og drog videre til GAIA Museum Outsider Art i Randers. Her skulle hun åbne en udstilling med hendes mange rober. Syn for dagen Information om og koordinering af Fodens Dag er en af de opgaver, som kontaktpersonerne står for. Mikael Horup, kommunikationsmedarbejder i LasF, fortalte om erfaringerne fra sidste år og om planerne for i år. Han sagde, at Fodens Dag var en succes sidste år, og at LasF derfor satser mere på at gøre dagen til en endnu større succes i år. En undersøgelse af sidste års arrangementer viser, at dem, der havde valgt at holde Fodens Dag et andet sted end på klinikken, havde den største succes. Og derfor anbefaler LasF, at holde Fodens Dag andre steder end i klinikken. Deltagerne diskuterede ivrigt mere omtale af dagen og kom med gode ideer til initiativer. Tv-reklamer er en mulighed, men koster millioner af kroner hos de store tv-kanaler, hvis det skal have en effekt. Der er undersøgelser, som viser, at folk skal se et budskab 27 gange før de husker det, fortalte Mikael Horup. For eksemplets skyld fortalte han, at en visningsblok i TV2 koster en halv million, og så er det ikke engang i den bedste sendetid. En mindre annonce i et af de store dagblade koster 42.000 kr. og 24 timer på ekstrabladet.dk koster 150.000 kr. Til sammenligning fortalte han, at otte visninger i alle regionale TV-2 kun koster 300.000 kr. Men det rækker budgettet til Fodens Dag ikke til i år. 15

generalforsamling 2011 Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er Så velkommen til årets generalforsamling lørdag den 5. november kl. 10.00 på Hotel Frederik d. II i Slagelse, hvor det igen er tid til at gøre status og tale fremtid. Tilmelding til generalforsamling & årsmøde o Generalforsamling uden forplejning (GRATIS). o Generalforsamling pakke 1 - (kr. 220,00). o Generalforsamling pakke 2 - (kr. 525,00). o Generalforsamling pakke 3 - (kr. 745,00). Du vil i starten af oktober måned modtage en indkaldelse til generalforsamlingen, der blandt andet indeholder dagsorden, beretninger, regnskab og budget. Generalforsamlingen rundes af med middag, hvor der bliver rig lejlighed for at tale videre under mere uformelle rammer. o Jeg deltager i årsmødet søndag den 6. november. Har du lyst til at forlænge oplevelsen, kan du bestille overnatning på hotellet. Bookningen sker direkte til hotellet på telefon 58 53 03 22 eller via www.fr2.dk. LasF har forhåndsreserveret et antal værelser, som du skal bestille og betale senest 21. oktober 2011. Benyt bookingnummer 103777, når du bestiller og betal på kontonummer 3001-4083097660. Et enkeltværelse koster 795 kr. og et dobbeltværelse 995 kr. Gratis at deltage Det er gratis for medlemmer at deltage i generalforsamlingen, men ønsker du frokost og/eller middag, kan du vælge mellem disse pakker. Frokost (pakke 1) Frokostbuffet, inkl. 1 øl/vand. Pris 220 kr. Middag (pakke 2) Middag, inkl. vin ad libitum under middagen. Pris 525 kr. Navn: Adresse: Postnr.: By: Frokost og middag (pakke 3) Frokostbuffet, inkl. 1 øl/vand. Middag, inkl. vin ad libitum under middagen. Pris 745 kr. Medlemsnummer: Tilmeldingen sendes til: LasF - Holsbjergvej 29-2620 Albertslund. Tilmeldingen er bindende. Deltagelse i generalforsamlingen uden forplejning er selvfølgelig gratis. 16

Forslag til generalforsamlingen Har du et forslag, som du ønsker, at generalforsamlingen skal tage stilling til, skal du sende det til: Bestil værelse på 5853 0322 benyt Bookingnummer 1037777 inden 21. oktober 2011 foto: sine fiig lasf@lasf.dk eller Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter, Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund. Sekretariatet skal have det i hænde senest den 15. september 2011. fotos: mikael horup & FR.2 sidste frist for tilmelding er fredag den 21. oktober 2011 Sådan tilmelder du dig Du kan tilmelde dig på lasf.dk eller ved at sende blanketten pr. post. Når sekretariatet har modtaget din tilmelding, vil du umiddelbart herefter få tilsendt en faktura med en betalingsfrist på 8 dage, hvis du ønsker forplejning. Frokostbillet og navneskilt udleveres på selve dagen. Du kan tilmelde dig til general forsamlingen og årsmødet på www.lasf.dk 17

årsmøde Spids profilen Alle de signaler du sender fra din klinik bliver tolket og sat sammen til et image, som med andre ord er andres opfattelse af, hvem du er. Du kan selv være med til at pleje dit image ved at tænke over, hvad du gør, hvilken profil du ønsker og hvad du gør for at opnå den. Når du driver en klinik, skal du tage massevis af beslutninger, når du starter den op, men i det daglige skal du også træffe en række valg, som har betydning for din profil. Det kan fx være måden du indretter din klinik på, hvilket tøj du har på, hvordan du tager imod patienter og hvordan du reklamerer. På årsmødet, fortæller Jan Borregaard, proceskonsulent, om de overvejelser du kan gøre dig om profilering, og hvorfor det er så vigtigt at være bevidst om alt, hvad man foretager sig. Det er sikkert noget, som du har på rygraden, men det kan være givtigt at kaste et blik på det med nye briller for at se om der er noget, du kan gøre bedre. Efter foredraget vil der være networking samt sandwich og en sodavand. Årsmødet afholdes søndag den 6. november klokken 10-12 på Hotel Frederik den II i Slagelse. Det er gratis at deltage i årsmødet, der kun er for medlemmer af LasF. Om Jan Borregaard Uddannet sociolog (cand.pæd.soc) og HD i organisation og ledelse. I de sidste år har han primært arbejdet med udvikling af medarbejdere og ledere inden for en række områder, som blandt andet indbefatter ledelse, coaching, teamudvikling, kommunikation, salg og projektledelse. Han arbejder med såvel store som mindre virksomheder, dels som kursusleder, dels som uddannelsesplanlægger og konsulent. foto: Privat Gl. Kongevej 121 1850 Frederiksberg C- tlf. 33 24 44 33 - Ulrikkenborg Plads 10A 2800 Kgs. Lyngby tlf. 45 87 23 31 holder sommerferie og ferielukket i ugerne 29, 30 + 31. Vi takker for samarbejdet og interessen, samt glæder os til at fortsætte de gode takter efter sommerferien Gl. Køge Landevej 55 2500 Valby - tlf. 36 45 45 73 - Frejasvej 26 3400 Hillerød tlf. 45 87 23 31 18

Rensning af sår SÆBE FRARÅDES VED RENSNING AF SÅR Artiklen er tidligere bragt i bladet SÅR nr. 1 2011. Af Jette Skiveren, Britta Østergaard Melby,Lis Kirkedal Bunder, Heidi Nordahl Larsen, Katja Safin Gudmundsen, Susan Bermark, Dermato-venerologisk afd. og Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital. Brug af sæbe er meget udbredt, og sundhedsfagligt personale anvender sæbe både til patienternes personlige hygiejne og til egen håndvask. Det er derfor vigtigt, at man som fagperson har viden om produkternes kemiske sammensætning, kosmetiske fordele og potentielle risici, så man er i stand til at vælge en hensigtsmæssig sæbe til brug hos patienter og sig selv. Historie Ordet sæbe stammer fra det latinske ord sapa. De første beretninger om sæbe er fra Mount Sapo nær Rom år 3000 f. Kr., hvor sagn fortæller, at dyr blev brændt som ofringer for at tilfredsstille guderne. Fedtet fra dyrene smeltede og løb ned på jorden, hvor det blev blandet med træaske i den lerede jord. Kvinderne, som kom i templet, opdagede, at denne blanding af ler kunne opløse fedtstoffer på klæder 1. Efter Romerrigets fald ca. 700 år e. Kr forsatte udvikling af sæbe i den arabiske verden, hvor man kogte olivenolie med natron. Natron fik man fra områder med søer, der tørrede ind om sommeren. Natron var kendt for at opløse fedt på tøj og våben 2. Omkring 700-800 e. Kr. blev sæbefremstilling indført som et håndværk i Spanien og Italien. I løbet af middelalderen blev den franske by Marseille det første sæbeproducerende center i Europa, fulgt af Genua og Venedig. I England begyndte sæbeproduktion i 1200-tallet. På dette tidspunkt måtte sæbeproducenterne betale skat af den sæbe, de fremstillede, så brugen af sæbe var ikke for hvem som helst. Sæben var så dyr, at Dronning Elisabeth 1. kun anvendte sæbe én gang om måneden, og den almindelige borger blev kun vasket med sæbe tre gange i livet; ved fødsel, bryllup og død 2. Det egentlige gennembrud for industrialisering af sæbeproduktionen blev foretaget af den franske kemiker og læge Nicolai Leblanc i 1790. Leblanc fik tildelt en pris for at have opfundet en metode til fremstilling af soda ud fra almindeligt bordsalt. Leblancs opfindelse ændrede fremstillingen af sæbe fra en håndværkerindustri til en kommerciel industri. Sæbe, som før havde været et luksusprodukt, som kun de rige havde råd til, blev nu almindeligt tilgængeligt 3,4. I løbet af det nittende århundrede opdagede læger værdien af sæbe som medicinsk middel. Den bedst kendte fortaler for håndhygiejne var Ignaz Philipp Semmelweis, som i 1847 opdagede den infektiøse årsag til barselfeber og derfor krævede, at alle medicinstuderende skulle vaske hænder, før de undersøgte patienterne 4,5. Eksperter inden for dermatologien var i det nittende århundrede fortalere for brug af sæbe som behandling ved forskellige hudsygdomme 4. Det meget positive syn på sæbe holdt til omkring 2. verdenskrig, hvor det blev moderne at se sæbe som medvirkende årsag til eksem 4. Sæbes rensende effekt Hudens yderste lag, epidermis, dækkes til stadighed af en fedtfilm, der fanger støv, fedt, kosmetik og andre substanser, der kommer i kontakt med huden. Når huden vaskes, er det epidermis, der renses ved at sæbe reducerer overfladespændingen og svækker bindingen mellem snavs og hud. Derved kan vand og de overfladeaktive stoffer trænge ind i selv de fineste revner. Processen fremmes, hvis den understøttes af mekanisk gnubben. Forstøvning af partikler fra olie og snavs i sæbens skum forhindrer, at partiklerne bliver genanbragt på overfladen, samtidig med at de kan vaskes af. Alle eksperter er enige om, at vask med sæbe medfører en følelse af velbefindende, men ikke fremmer sundheden 4. 19

Sæbe og indholdsstoffer Traditionel håndsæbe i fast form fremstilles af fedtstoffer i en proces, der kaldes forsæbning, hvor fedtstoffer opvarmes med en stærk base. Traditionel sæbe hører til gruppen detergenter, som stammer fra det latinske udtryk detergere, at rense. I dag erstattes almindelige sæbe ofte af syntetisk fremstillede sæber. De er billigere og lettere at fremstille. Syntetisk fremstillet sæbe indeholder overfladeaktive stoffer (surfaktanter), konserveringsmidler, blødgøringsmidler, bindere, skumforstærkere, fyldstof, vand, parfume og farvestoffer 4. Irritativ og allergisk kontakteksem Sæbe kan indeholde mange ingredienser, der kan medføre hudirritation eller allergiske hudreaktioner. Det er individuelt, hvordan man reagerer, og derfor umuligt at forudse hvem der får disse reaktioner. Typisk er parfume eller konserveringsmidler årsagen til reaktionerne, men det kan også være farvestoffer og surfaktanter 6,7. Hvis sæbe indeholder parfume skal ordet parfum eller aroma fremgå af indholdsdeklarationen. Der er 26 særligt allergifremkaldende duftstoffer som skal deklareres særskilt. Konserveringsstoffer som formaldehyd eller stoffer, der er fraspaltet formaldehyd, kan også være årsag til allergi. Surfaktanters høje irritative effekt bevirker, at det er svært at finde produkter, der selv med lav koncentration ikke giver allergisk reaktion ved lappeprøver, og kan føre til øget antal af allergisk kontakteksem over for andre ingredienser i sæber 1. Betydning af syre- og baseværdien Der er tæt sammenhæng mellem hudoverfladens ph og dens bakterieflora. PH-skalaen går fra 1 til 14 og har sit neutrale punkt ved 71. Hudoverfladens ph er normalt let sur og ligger mellem 4,2 og 5,6. Propionibacterium acnes vokser ekstra godt i et basisk miljø, ph mellem 6,0 og 8,5. Stafylokokker vokser bedst ved en ph på 7,5. Rensning af huden med sæbe kan ændre hudoverfladens ph, men ændringen anses at være kortvarig, cirka to timer, efter en enkelt vask 1. Nogle faste sæber har en høj ph værdi, hvilket kan medvirke til hudirritation 8. Krav til mærkning Sæbe skal være mærket med firmanavn og adresse, vægt/volumen af produktet og holdbarhedsdato, hvis holdbarhed for produktet i uåbnet stand er mindre end 30 måneder jf. loven om kosmetik9. Produktet skal også indeholde beskrivelse af, hvordan forbrugeren på sikker vis anvender sæben, fabrikationsseriens nummer (batchnummer) og indholdsdeklaration, hvor ingredienser skal opgives med INCI navn (International Nomenclature of Cosmetic Ingredients) og listes efter aftagende vægt i produktet. Retningslinje om rensning af sår Sæbe er produceret til rensning af intakt hud 1, men til trods for dette, har man langt tilbage i tiden også anvendt sæbe til rensning af sår. Man må antage, at når sæbe anvendes ved rensning af sår forstærkes de potentielt negative virkninger grundet hudens manglende barriere. En yderst vigtig del af sårbehandling er rensningen af såret, da denne proces er med til at fjerne fremmedlegemer, sekreter og nekrotisk væv. Sårrensning har en tvedelt historie forankret i tradition og videnskab. Valget af middel til sårrensning er dog stadig kontroversielt. Danmark er formentlig et af de få lande, som stadig renser sår med sæbe. Internationalt ophørte man med at bruge sæbe i forbindelse med indførelsen af antibiotiske og antiseptiske skyllevæsker, en praksis man siden er fraveget på grund af resistensudviklingen. I dag anbefaler mange internationale guidelines brug af vandhanevand eller isotonisk saltvand 10-12. Forskellen på dansk og international praksis har synliggjort, at der er behov for en klinisk retningslinje, hvor det vurderes, om der er evidens for brug af sæbe til rensning af sår. Hvis sæbe ikke kan anbefales, er det relevant at beskrive et alternativ. Som eksperter på området valgte vi i 2008 at tage udfordringen op, at udarbejde en retningslinje om rensning af sår med sæbe, skyllevæsker og skylletryk. Retningslinjen er godkendt i Center for Kliniske retningslinjer 13. Sæbe frarådes ved rensning af sår I den kliniske retningslinje konkluderer vi, at sæbe ikke bør anvendes ved rensning af sår (figur 1) 13. Sæbe er produceret med henblik på brug ved rengøring, vask af tøj og rensning af intakt hud. Sæbe betragtes som et rinse-off produkt, da hensigten er, at det skal skylles af efter vask (håndsæbe, flydende sæbe, shampoo, m.v.) 9. De krav der stilles ved sikkerhedstests af håndsæbe, flydende sæbe og shampoo tager udgangspunkt i, at de er rinse-off-produkter. I en række eksperimenter og toksikologistudier, hvor sæbe er anvendt, benævnes den valgte sæbe uden henvisning til produktnavn og dette forhindrer læseren i at vurdere sæbens kemiske sammensætning 14-18. Når man hidtil har valgt at rense sår med sæbe, har det kunnet sidestilles den proces, der foregår, når huden vaskes. Sæben reducerer overflade- 20