Prædiken til sidste søndag i trinitatis, Matt 11, tekstrække

1 Nollund Kirke Søndag d. 20. november 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i trinitatis, Matt 11,25-30. 2. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang (mel: Crüger) Dåb DDS 448,1-3 + 4-6: Fyldt af glæde over livets under (mel: Hovland) DDS 596: Kender du den livsens kilde - - - DDS 670: I Jesus søger jeg min fred (mel: Strassburg) Altergang DDS 477: Som korn fra mange marker (mel: Svensk folkemelodi) DDS 431: Herre Kristus, dig til ære Tekstlæsninger GT-læsning: Mika 4,1-3 Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene skal strømme dertil, talrige folkeslag skal drage af sted og sige:»kom, lad os drage op til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal vise os sine veje, og vi vil gå på hans stier. For belæringen udgår fra Zion og Herrens

2 ord fra Jerusalem.«Han skal skifte ret mellem talrige folk, fælde dom blandt mægtige folkeslag i det fjerne. De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig. Epistel: 1 Kor 3,10-17 For ingen kan ændre på et fundament der allerede er lagt, og jeres fundament er Kristus. Man kan bygge videre på fundamentet med forskellige materialer: guld, sølv og ædelsten eller med tømmer, hø og halm, men på et tidspunkt vil det vise sig hvor solid bygningen er. Det sker på dommens dag, hvor ilden vil afprøve kvaliteten af den enkeltes arbejde. Den der har bygget noget der bliver stående, vil blive belønnet, mens den der har bygget noget der brænder ned, vil blive straffet. Selv vil han blive reddet, men ikke uden at blive forbrændt. Forstår I ikke at I er Guds tempel, og at Helligånden bor i jer? Hvis nogen forsøger at ødelægge Guds tempel, så vil Gud ødelægge dem, for hans tempel er helligt og templet, det er jer. Prædiketekst: Matt 11,25-30 På den tid tog Jesus til orde og sagde:»jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for. Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.«prædiken Som nævnt i indledningen til gudstjenesten handler det i dag om en invitation fra Jesus. Jeg gætter på, at en god del af folk her i kirken i dag for et stykke tid siden har fået en invitation ind af døren. Til barnedåb! Det er altid spændende at få en invitation. Tit er

3 der en sirlig skrift på konvolutten, så man allerede i postkassen kan se, at det her er ikke bare et brev fra kommunen eller banken, men det er noget særligt. Der er måske skrevet med sølv- eller guldskrift, og så kan man allerede gætte lidt på, hvad det kan være. Jeg er nok lidt præget af, at jeg lige i går sad til mine forældres guldbryllup, og da fik vi også i god tid en invitation, personligt med navne på. I går fandt vi ud af, at invitationen ikke bare var tomme ord, for der blev en fest. Sådan er det også med invitationen til barnedåb. Lige nu sidder vi her, så der var altså dækning for den invitation, som blev sendt ud. Når vi sender invitationer ud, så udvælger vi nøje, hvem der skal have dem. Vi smider ikke bare rundt med dem eller står og deler ud på gaden. Det er først og fremmest normalt vores familie, der skal med, dernæst kommer vores venner, dem, vi kommer sammen med. Sådan er en invitation i vores kultur. På Jesu tid var det på samme måde. Man var endda mere nøjeregnende med, hvem man inviterede. Fester og middage blev brugt som et middel til at hæve sig lidt op på rangstigen i samfundet. Kunne man komme til at invitere synagogeforstanderen eller byskriveren og de ville sidde med ved ens bord, så ville det give nogle pluspoint i familiens sociale status i samfundet. Det betød ufatteligt meget, hvem man mængede sig med. Derfor er det en bombe, Jesus sprænger, når han for det første siger, at Gud har skjult hans budskab for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige. Guds rige vender op og ned på vores forestillinger om visdom, myndighed, stort og småt. Hvor det i samfundet gælder om at kravle op af rangstigen, få tjent nogle penge og blive til noget, så vender Jesus det rundt og løfter de umyndige op. Vi så det så tydeligt ved dåben. Her bærer vi de små frem til Gud, og vi hører de stærke ord: Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige hører sådanne til. Sådanne til! Umyndige, børn, hjælpeløse. Samtidig hører vi voksne, vise og forstandige: Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det. Gud har skjult sit

4 rige for alle, der kommer med stor forstand og mægtig styrke og tænker, at det giver dem pluspoint i Guds store regnskab. For det andet, så er Jesu næste ord også en bombe og vi skal først blot høre de første fire ord: Kom til mig, alle Det er en åben invitation. Ikke som vores invitationer, der er nøje adresseret. Jesus siger ikke: Kom til mig, I der hører til min familie og nærmeste venner. Han siger heller ikke: Kom til mig, I der er kloge, vise, forstandige, har styr på jeres liv, går regelmæssigt i kirke og læser regelmæssigt i Bibelen, beder jeres bønner osv. osv., som mange i tidernes løb har hørt som en stor byrde og lov. Alt det, jeg skal, og alt det, mennesker forventer af mig og jeg også forventer af mig selv. Og sådan har mange fået det i forhold til Jesus. Jeg kan ikke komme til ham, før jeg har fået bare lidt styr på mit liv, før jeg er kommet over en god del af mine mange synder og mine svigt. Hvad siger Jesus? Jo, han har faktisk en slags begrænsning. Det er ikke en helt åben invitation. Han siger nemlig: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder Hvorfor siger Jesus ikke bare alle uden begrænsning? Eller siger: Alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder OG alle jer, for hvem det hele kører som smurt i olie? Hvis vi tænker os lidt om, så kender vi godt svaret: Der er ingen af os, som kommer i den anden kategori, hvor alt bare går godt. Jeg håber da virkelig, at vi har et godt liv og er taknemlige for det, og jeg håber også, at mange ting lykkes for os, men der findes ikke et menneske, som ikke af og til kommer ind under den første kategori af dem, som slider os trætte og bærer tunge byrder. Desuden, hvis det for en tid kører som smurt i olie for os, så har vi mennesker det med at fokusere på os selv og give os selv æren, og så kommer vi slet ikke til Jesus. Kom til mig, siger Jesus, og jeg vil give jer hvile. Disse ord er virkelig så trøstende, som stort set ingen andre ord. Først og fremmest, fordi det er Jesus, som siger det. Og kender

5 man Jesus, ved man, at der er dækning bag ordene. Vi er mange, som i praksis har erfaret denne store hjælp, som kun Jesus kan give. For det andet, læg mærke til, at det står i nutid. I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder. Dvs. lige nu, når I går og slider jer trætte. Lige nu, når du bærer tunge byrder. Jesus siger ikke: Kom til mig, I som engang sled jer trætte, eller Kom til mig, I, som engang har båret tunge byrder. Nej, rent faktisk sidder du med invitationen fra Jesus i hånden lige nu. SU, står der tit på vores indbydelser. Svar udbedes. Hvad svarer du Jesus? Jeg vil give jer hvile, er Jesu løfte. Hans invitation er ikke: Sig ja, og du skal få en fest, du aldrig vil glemme. Hvile er hans løfte. Hvad betyder det? Det græske ord for hvile er i familie med vores ord pause. Og det skal vi ikke misforstå. Det er ikke sådan, at vi ved at komme til Jesus får en pause i dagens slid eller kan gå ned i arbejdstid, blot fordi du er en kristen det argument tror jeg ikke, mange chefer ville falde for, i hvert fald! Men ordet pause kan forklare noget for os. Gud hvilede, da han havde skabt jorden på seks dage. Han holdt en pause og så, hvor godt det hele var. På samme måde har du pause nu og har brug for pause, hvis du skal holde livet ud og samtidig leve for mere end bare det daglige brød, og vi er skabt til mere end det. Søndagen er en pause, en hvile, hvor vi må lade en masse opgaver ligge for at sætte os og modtage en invitation fra Jesus til at komme til ham. Hvile er imidlertid også noget meget dybere end en pause. Jesus siger senere: I skal finde hvile for jeres sjæle. Vores sjæl er vanskelig at definere og sætte på en formel. Hvad er sjælen? Jeg tror dog godt, de fleste af os forstår udtrykket, at sjælen kan være urolig og mangle hvile. Det er den tilstand, vi kan gå til Jesus med. Og hvilen, Jesus giver, ligger allerede klar, når vi kommer til ham. Når vi læsser al vores synd og svigt af på ham, så møder han os med hel og fuld tilgivelse, lige på sekundet. Det er ikke sådan, at vi så skal vente på, at det er blevet bedre med os. Han giver os ikke en tre måneders prøveperiode for så at se, om det holder. Du har det lige nu.

6 Tag mit åg på jer, siger Jesus. Et åg kender vi fra kørsel med heste eller okser. Lægger man et åg på dyrene, så fordeles vægten mellem dem, så det er lettere at bære. Man kan også have et åg til to mennesker, som så kan bære en langt større byrde end ellers. Og budskabet til os lyder: Der er en, som bærer de tunge ting sammen med dig. Du skal ikke bære dem alene. For mit åg er godt, og min byrde er let, er de sidste ord fra Jesus. Og så kan vi tænke: Jesu byrde var da ikke let. Han gik vejen til Jerusalem, hvor han skulle igennem en ydmygende og trættende retssag, bære tornekrone, piskes og mishandles og til sidst korsfæstes til døden. Er det en let byrde? Nej, det var en tung byrde, så tung som ingen af os ved helt til bunds, for vi har aldrig båret så tung en byrde, uanset hvor meget vi har at bære på i vores liv. Jesus underskrev på korset sin betaling for vores synder, og han underskrev samtidig en invitation til os til at komme til ham og finde hvile. Når Jesus siger: Tag mit åg på jer, så mener han ikke korsets åg og byrde, men den byrde, han nu lægger på os. Den er let! Og nogle vil sige: Let! Er min byrde let? Er mit liv let? Har jeg ikke mistet den, jeg holdt af, har jeg ikke udfordringer med mine børn, oplever jeg ikke, at ting er svært? osv. Nogle oplever, at livet mest byder på modgang og besværligheder, og da kan Jesu ord lyde som en hån. Mit åg er godt, og min byrde er let. Jeg må mange gange også selv indrømme, at jeg ikke forstår Gud og hans veje. Men jeg må også indrømme, at sammenlignet med at bære en byrde alene, så er det lettere, når en bærer den sammen med mig. Og det er hvad Jesus lover. Syndens byrde løfter han helt af vores skuldre, så vi bliver sat fri ved evangeliet. Alle andre byrder bærer han sammen med os, når vi blot vil komme til ham. En sidste pointe vil jeg ikke gå udenom, når emnet er hvile. Når Jesus siger: Jeg vil give jer hvile, så sigter han uden tvivl også mod den store hvile, den evig hvile. Fortabelsen borte fra Gud i evigheden beskrives i Bibelen netop som et sted, hvor der ingen hvile er, dag eller nat.

7 Men hos Gud er der evig hvile. I det evige liv er Paradisets fred genoprettet, og alle, der når frem dertil, vil sige som Gud sagde ved skabelsen: Han så, hvor godt det var. Jo, det skal blive en fest, vi aldrig vil glemme. Hele prædikenen i dag kan samles i to sætninger: Jesus siger: Kom til mig. Svar udbedes! Amen!