FRIGIVET TIL INTERNETTET

Relaterede dokumenter
Indhold. Indledning. Side 1 af 9

HJEMMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST DEC 2015

Arbejdsmarkedet-mit job

UKLASSIFICERET Fagplan 3460 DeMars DIR D MAR/2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

VFKBST U BESTEMMELSE FOR UANSØGT AFGANG FRA FORSVARETS LEDER- OG MELLEMLEDERUDDANNELSER DER GENNEMFØRES VED SIDEN AF HA- VENDE TJENESTE.

Studie- og ordensregler UCH

Værdierne ind under huden Overensstemmelse mellem værdier og adfærd Vi sætter ord på værdierne... 3

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner.

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Velkommen til Tidlig SFO På Nørre Aaby skole

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

HuskMitNavn Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

Studie- og ordensreglement for Høng Gymnasium og HF

Børne- og Ungepolitik

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Koncern Personalepolitik

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Sølvgades Skole. Trivsel

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

RETNINGSLINJER & ANSVARSOMRÅDER FOR TRÆNERE & LEDERE

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Forventninger til dig som elev eller kursist på skolen

OVERORDNEDE FORMÅL MED FORÅRSSFO

Barnets alsidige personlige udvikling

Politik for mad, måltider og bevægelse

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

ISHOCKEYENS SÅDAN. Fairplay &Respekt. &Respekt

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Kultur- og Fritidspolitik

EVA s personalepolitik

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Alkoholdialog og motivation

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Floorballens omdømme afhænger af spillernes, dommernes, trænernes, ledernes og tilskuernes opførsel på og udenfor banen

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

dig selv og dine klassekammerater

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Trivselsevaluering 2010/11

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Kære instruktører i gymnastikafdelingen

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Transkript:

Januar 2017 KADETHÅNDBOG FOR SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE

KADETHÅNDBOG Formålet med kadethåndbogen er, at hjælpe dig som kadet på Søværnets Officersskole (SOS) med at finde dig tilrette på skolen. Håndbogen beskriver skolens retningslinjer for, hvordan vi ser, at du som kadet bør forholde dig til dine studier og dine omgivelser. Endvidere giver håndbogen også mulighed for, at du som kadet kan se, hvad det er skolen forventer af dig, og hvordan vi kan støtte og evaluere din personlige udvikling som kommende søofficer i relation til de normer og standarder, en søofficer forventes at efterleve. På SOS uddanner vi de søofficerer, der skal være Søværnets kommende ledere og chefer. Det er derfor vigtigt for os, at du som kadet forholder dig til, hvad SOS og dermed også Søværnet forventer af en søofficer. Det medfører, at budskaberne i håndbogen rækker ud over skolelivet og videre ud i dit virke som leder, og i din fritid. Det er helt naturligt, da søofficersgerningen ligeledes rækker ud over tjenesten. Du er også søofficer, når du ikke bærer uniform. Håndbogen skal ses som en hjælp og som en rettesnor. Formålet er bl.a. at omsætte begrebet holdning til noget mere konkret, så du ved, hvad det er, der forventes af dig, og hvad du har at forholde dig til. Håndbogen følger fem overordnede punkter, som beskriver de mest centrale emner, du som kadet skal forholde dig til. Det er vigtigt, at du orienterer dig om bogens indhold og budskaber, inden du starter dit ophold på skolen. Kadethåndbogen suppleres bl.a. en række SOS procedurer og løbende ordre, der udgives løbende. Disse vil være at finde på skolens ICEcore hjemmeside og opslagstavlerne. Dem skal du også orientere dig om, så du får det komplette sæt retningslinjer at agere ud fra. Jeg håber, at du får glæde af bogen, og du er altid velkommen til at drøfte indholdet og budskaberne med din holdofficer, næstkommanderende eller andre fra staben inklusive undertegnede. Dato: 2. januar 2017 Tillæg: Ingen Bilag: Ingen Sagsbeh.: FAK-SOS-NK Forsvarsakademiet Søværnets Officersskole H. C. Sneedorffs Alle 3 1439 København K Postadresse: Ryvangs Allé 1-3 2100 København Ø Tlf.: 728 17850 Fax: 3266 4499 E-mail: sos@mil.dk www.forsvaret.dk/sos EAN: 5798000201422 CVR: 16 28 71 80 Sagsbehandleren direkte: Tlf.: 728 17822 E-mail: fak-sos-nk@mil.dk Jeg ser frem til dit ophold på skolen og håber, at du får en god tid på SOS. Søren Thinggaard Larsen kommandør Skolechef Side 1 af 10

PERSONLIG FREMTRÆDEN Som kommende leder er du et forbillede og dermed en rollemodel for dine medarbejdere. Som søofficer betragtes du som myndighedsperson og Forsvarets og statens repræsentant. Det betyder blandt andet, at din personlige fremtræden skal være ulastelig. Det er derfor vigtigt, at du tænker over hvordan du tager dig ud rent fysisk, såvel som hvordan du opfører dig som person. Som kommende søofficer er det derfor en selvfølge, at du som kadet følger uniformsreglementet og i øvrigt opfører dig ordentligt. Det betyder, at du er reglementeret påklædt og ikke blander civilt tøj med din uniform. Husk dit navneskilt og dit kadetanker på din uniform. På skolen har vi den politik, at alle militære stiller til morgenmønstringen normalt i MTS uniform, ens klassevis, med mindre andet er beordret. Der vil være tilfælde, hvor påklædningen dikteres af skolen, f.eks. når der er krav om jakkeuniform 3A i forbindelse med skolebriefinger, parader, mundtlig eksamen og lignende. Du skal derfor altid have et jakkeberedskab, så du kan stille i 3A (jakke og slips), hvis det bliver nødvendigt. Når du bærer din uniform, skal du bære den med stolthed. Den sender et signal om, hvem du er, og når du har den på, repræsenterer du overfor det omgivne samfund ikke kun dig selv, men også Søværnet og Forsvaret. Derfor skal du være opmærksom på, at det ikke er nok, at du er reglementeret påklædt. Du skal også se ordentlig ud, både på skolen og udenfor skolen. Din skjorte skal være strøget, der skal være pressefolder i dine 3A bukser, dine sko skal være pudsede, og hvis du bærer slips, skal det selvfølgelig være sat ordentligt, og der bæres altid hovedbeklædning udendørs. Bær din uniform med stolthed og værdighed og husk på skolens valgsprog: Nec Temere, Nec Timide, hverken ubesindig eller frygtsom. Det forventes ligeledes, at man som søofficer har en god situationsfornemmelse i forhold til påklædning og anledning. I de fleste tilfælde vil der i forbindelse med invitationer, ordrer om deltagelse i parader, sammenkomster, receptioner m.m. være angivet hvilken påklædning, der forventes, at man møder frem i. Såfremt der ikke er angivet hvilken uniform, så anvend sund fornuft, vurdér hvilken anledning du er inviteret til og søg så råd i Søværnets Uniformsbestemmelse, der giver svar på hvorledes anledning og påklædning hænger sammen. Hvis du er i tvivl så er du ikke i tvivl så spørger du din holdofficer til råds inden du tager af sted. Der er ikke noget værre, end at være enten over- eller under dressed til et selskab el. arrangement. Når du optræder som/i en gruppe fx ved klasse el. skolearrangementer bør du tilsikre en koordinering af uniform el. påklædning således alle fremstår samlet og ingen stikker sig ud fra mængden. Du skal også være velsoigneret. Håret skal være sat, du skal have vasket søvnen ud af øjnene og du skal som mandlig studerende have trimmet dit skæg eller være nybarberet. Du virker mere overbevisende som leder, hvis du også ser ud til at have styr på dig selv! Som udgangspunkt anbefaler vi, at du husker på at yngre gør som de ældre gør, men ofte ikke som de ældre siger. Som kadet og kommende søofficer er du ældre og skal som nævnt nogle gange gå foran med det gode eksempel! Side 2 af 10

Som kadet skal du også kunne leve op til de forventninger som skolen, dine klassekammerater og det omgivende samfund har til dig som person. Det betyder f.eks., at du er høflig, hjælpsom og imødekommende. Det forventes også, at du som kommende søofficer har styr på formalia og kan begå dig i formelle sammenhænge. Vi har på SOS udarbejdet en folder om takt og tone, hvori du kan se, hvordan det forventes, at du opfører dig ved møde med bl.a. repræsentanter fra Kongehuset, og hvordan du håndterer et bord, der er dækket med flere sæt bestik og glas m.m. Folderen vil bl.a. kunne udleveres via din holdofficer og vil indgå i faget ceremoniel og etik. Du får muligheden for at prøve det i praksis i forbindelse med diverse danske kadetballer, Efterårssoiré, Nordisk Kadetstævne samt evt. ved studiebesøg i forbindelse med en af de nordiske officersskolers kadetballer/fester. Det er ikke unormalt, at man som søofficer bliver bedt om at være toastmaster ved diverse højtidelige fester, ligesom det forventes, at man kan rejse sig og holde en tale. Om det er en rolle, du vil påtage dig, er naturligvis helt op til dig selv. SOS vil gerne være med til at give dig de nødvendige forudsætninger for, at du kan det. F.eks. er der tradition for at yngste kadet oplæser juleevangeliet ved juleandagten samt holder tale til kadetballet. Fsva. kadetbal er det på lige år yngste mandlige kadet og på ulige år er det yngste kvindelige kadet. Du kan læse mere i punkt vedrørende fællesskab og deltagelse i skolens sociale aktiviteter. Kadetkorpset i Kastellet Side 3 af 10

ANSVARLIGHED At udvise ansvarlighed, er en naturlig del af en søofficers virke. Du vil som leder få ansvaret for dine medarbejderes udvikling, daglige tjeneste og i yderste konsekvens, kan du få ansvaret for deres liv og førlighed. Det er ikke et ansvar, man kan tage let på, og vi tillægger det derfor stor vægt at du udviser ansvarlighed, så vi trygt kan sende dig videre ud i Søværnet og Forsvaret, når din uddannelse på skolen er afsluttet. Det forventes af dig, at du tager ansvar for dine egne handlinger, og at du er ærlig og redelig. Det gælder også, når du laver opgaver og går til eksamen. Lad være med at forsøge at snyde, det betaler sig ikke, og det er uforeneligt med officersvirket. Har du begået en fejl eller gjort noget forkert, så indrøm det og stå ved dine handlinger, både på og uden for skolen. Som søofficer er du indbegrebet af integritet og alle ved, at de kan stole på dig. Vi værdsætter åbenhed og ansvarlighed og du skal ikke være bange for at indrømme dine fejl. Vi er alle mennesker, og det er menneskeligt at fejle, men vi skal lære af vores fejl. Du går på skolen for at lære noget, og du skal derfor tage medansvar for din egen læring. Da du skal fungere som et medlem i en klasse, har du også et ansvar for dine kammeraters læring. Hvis du virker forstyrrende på undervisningen, går det ud over de andre. Skolen kan ikke tvinge dig til at lære vi kan kun facilitere, at du har muligheden for at lære. Det gør vi gennem meningsfuld undervisning. Du gør det ved at være velforberedt både mentalt og fagligt og deltage aktivt i undervisningen. Del din viden med andre, så de også får glæde af den, og hjælp de af dine kammerater, der har det svært med et emne. Som soldat er du holdspiller, og som søofficer hjælper du med og tager ansvar for, at holdet fungerer og når målet. Grundlæggende appelleres der til positive tanker og imødekommenhed, Har du kritik så fremfør den i en konstruktiv og positiv ånd for at skabe forbedringer. Skolen kræver, at du som kadet på SOS, møder til tiden. Dette gælder både i forbindelse med undervisning, aftaler med din klasse eller staben, samt til møder af forskellig karakter. Punktlighed og pålidelighed skal være en naturlig del af officerens daglige virke også i fritiden. Du skal altså ikke kun være punktlig og pålidelig i skolesammenhæng, det skal være en integreret del af dit liv. Det gamle begreb militær stilletid betyder for dig som kadet, at du i skolesammenhæng er dér, hvor du skal være lidt før, end du er blevet tilsagt. På den måde kan du være med til at sikre, at undervisningen eller mødet kan starte til tiden. Føler du dig usikker på dette, skal du af egen drift opsøge information, så du selv tager ansvar for din punktlighed. Du udviser også ansvarlighed ved at udvise rettidig omhu. Selvfølgelig kan der opstå situationer, hvor du ikke kan leve op til en aftale af den ene eller anden karakter. Her er det dit ansvar at meddele dit fravær, manglende opgaveaflevering eller lignende til rette vedkommende i god tid, så I kan lave en ny aftale i stedet. Side 4 af 10

RESPEKT På SOS har vi en åben og ligefrem omgangstone, hvor vi udviser respekt for hinanden. Vi ønsker en omgangsform, der er præget af respekt, og som er tryg og nærværende for dig og dine kammerater. Vores omgangstone er som hovedregel ret uformel, men du skal også kunne begå dig i alle andre militære miljøer, nationale som internationale og det er absolut ikke alle nationer, der har samme uformelle grundregler som vi har i det danske Søværn. Det er derfor nødvendigt, at vi på skolen viser dig og lærer dig at kunne begå dig rigtigt, uanset hvor du befinder dig. Der er mange måder, du kan udvise respekt på. Det forventes blandt andet, at du hilser pænt på både de andre kadetter og øvrige studerende og på skolens chef og stab, første gang du i løbet af dagen møder disse rundt omkring på skolen. Husk på, at vi alle er i samme firma (båd) uanset rang og alder. På SOS melder klassetørnen ved lektionens start af til underviseren uanset om denne er civil eller militær. Dette er en måde at udvise respekt på over for din underviser og signalerer, at du og klassen er klar til at modtage undervisning. Når du deltager i samtaler med dine kolleger eller andre, er det i orden at være uenig. Det forventes dog, at du kan indgå i en konstruktiv dialog og udvise respekt for andres meninger og holdninger uanset hvor forskellige de end måtte være fra dine egne. Møder du f.eks. undervisere eller andre, med hvem du er uenig om noget, så vis dem den respekt, at du taler med dem direkte om dit syn på tingene i stedet for at bagtale dem i et andet forum. Øv dig i at kunne argumentere for dine synspunkter på en afpasset og saglig måde. Det forventes også, at du udviser respekt for de beslutninger, der bliver taget. Du vil som leder blive sat i situationer, hvor du skal følge en given beslutning, som du måske ikke billiger eller bryder dig om. Her skal du udvise respekt for din overordnedes trufne beslutning og følge denne loyalt. Det betyder også, at du skal være fleksibel i forhold til dine egne holdninger. Det er ikke sikkert, at du altid vil synes, at den plan skolen har lagt, eller den måde undervisningen bliver gennemført på, er helt, som du havde forventet. Vi regner med, at du udviser respekt for og har tillid til den forudgående planlægningsproces. Du skal også udvise respekt over for det øvrige personel, der arbejder på skolen. Hjælp rengøringen ved at rydde op efter dig selv og sørg for, at klasselokale og vores fællesarealer altid er ryddelige og ikke mindst klar til undervisning. Dette gør du bl.a. ved at samle affald op, du passerer på dæk og gange. I Forsvaret er der en tæt sammenhæng mellem Forsvarets virke og fædrelandet. Af samme årsag er det også kutyme, at Forsvarets enheder har deres egne faner, og at Forsvarets etablissementer har en flagstang. Flaget er i den sammenhæng et nationalt symbol, som du som søofficer udviser fornøden respekt overfor. Det betyder at du naturligvis standser op, når flaget bliver hejst/nedhalet og retter dig op og såfremt du bærer hovedbeklædning aftages denne. Er du på cykel, standser du ligeledes og venter, indtil der kommanderes fortsæt eller til flaget et helt oppe/nede, inden du fortsætter din færd. Det forventes, at du som søofficer har kendskab til flagregler og i det hele taget kender historien om Dannebrog. I mange lande er det kutyme, at underlagt personel viser respekt for foranstående officerer ved at gøre honnør. Du skal som officer dog være opmærksom på Side 5 af 10

den kontekst, du til enhver tid befinder dig i, og være opmærksom på, om det forventes, at du gør honnør for en overordnet især forventes det, at du under ophold i udlandet (som kadet, på f.eks. studieture eller udvekslingsbesøg) ved at der som hovedregel er hilsepligt. Du skal ved samme lejlighed være bevidst om, at man i mange lande anvender ordet Sir eller Madam (Ma`am i U.S. og UK) i samtaler med overordnede. Det er i disse lande en naturlig måde at udvise respekt på, og den skal du som repræsentant for Danmark selvfølgelig efterleve. Respekt i forhold til det nationale og internationale samfund bør også omfatte: Titulering af eget såvel som andre landes myndighedspersoner såsom kongelige, ministre, ambassadører, gejstlige mv. Respekt for religiøse handlinger, gejstlige, kirker, grave, symboler, artefakter mv. Forholdet til andre køn, herhjemme såvel som i udlandet (kække danske vittigheder eller ironi/sarkasme er meget sjældent på sin plads). Politik; man kan ikke altid tale politik, der kan især i udlandet være særligt følsomme emner man skal afholde sig fra at diskutere, endsige nævne. Respekt for ældre/alderdom. Generelt: Skik følge, eller land fly. #værdatkæmpefor Side 6 af 10

FÆLLESSKAB Som soldat og officer er du med i et fællesskab af ligesindede. Det er et fællesskab, som blandt andet kommer til udtryk gennem vores uniform, der sender et signal om, at vi er en del af dette fællesskab. I Forsvaret har vi tradition for at pleje fællesskabet gennem en række sociale aktiviteter, der varierer fra sted til sted. Idræt er generelt et godt eksempel på en fælles social aktivitet. På SOS vil du som kadet først og fremmest være en del af fællesskabet i din klasse. Vi forventer, at du er med til at pleje dette fællesskab, og at du deltager aktivt i det; dog i en passende balance med dine studier. Derudover, er der på skolen en række sociale aktiviteter, der tilsvarende har til hensigt at styrke og vedligeholde fællesskabet på tværs af klasser og stab. Dem forventer vi også, at du deltager i, da der også er et læringsaspekt i at deltage i de sociale arrangementer. Dels ved at øve takt og tone og traditioner, dels ved at du ved de sociale arrangementer er i kontakt med andre kolleger, end dem du normalt færdes sammen med, og som du også kan lære noget af. Nedenstående er der en kort beskrivelse af nogle af de officielle arrangementer, du vil møde under dit ophold på SOS. Du kan som kadet på SOS blive medlem af Søe-Cadet Compagniet (SCC) som er en forening der er stiftet og drevet af kadetkorpset. I regi af SCC kan kadetterne holde forskellige arrangementer som fx kan have et tema, der præger arrangementet som f.eks. efteråret, fastelavn eller lignende. Deltagelse i de uofficielle arrangementer er naturligvis frivillig, men husk på, at formålet med dem er at styrke det fællesskab, du selv er en del af. Nordisk Kadetstævne (NOKA) afholdes normalt lige efter sommerferien og er en venskabelig sportslig dyst, en lejlighed til udveksling af erfaringer om militære emner og et socialt samvær mellem kadetterne fra Norge, Sverige, Finland og Danmarks søofficersskoler. Stævnet strækker sig over fire dage og skolerne skiftes til at arrangere. Når æren tilfalder Danmark, er det primært kadetterne under vejledning fra staben der står for planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af stævnet et arbejde der tager sin opstart ca. et til to år før det pågældende NOKA reelt finder sted. Arrangementet sluttes af med en fest, hvor sociale relationer bekræftes. Det forventes selvfølgelig, at du under stævnet gør dit yderste for at repræsentere skolen godt og gør SOS og dermed Søværnet og Danmark ære. Det overordnede program for NOKA indeholder bl.a.: En række forskellige sømilitært prægede idrætsdiscipliner. Åbnings- og afslutningsparade. Akademisk seminar. Sociale sammenkomster med værtsbyens repræsentanter. Presse- og befolkningens bevågenhed. Skoledelingens deltagelse. Dansk Kadetstævne (DAKA) afholdes i løbet af én dag gerne om efteråret og er en venskabelig sportslig dyst mellem kadetterne fra Hærens Officersskole (HO), Flyvevåbnets Officersskole (FLOS), Sprogofficersskolen og SOS. Skolerne skiftes til at arrangere DAKA, og stævnet afvikles ved den respektive officersskole. DAKA formål er at danne grundlag for nære sociale og værnsfælles relationer skolerne i mellem. Endvidere at styrke interessen for den idrætslige aktivitet på Side 7 af 10

de respektive officersskoler. Dagens idrætsarrangement sluttes af med en fest, hvor sociale relationer knyttes. Vi forventer naturligvis, at du på dagen gør dit yderste for at repræsentere skolen og gør SOS og dermed Søværnet ære. Det overordnede program for DAKA indeholder bl.a.: En række forskellige militært prægede idrætsdiscipliner, hvor der både dystes de respektive skoler imellem og på tværgående sammensatte hold Åbnings- og afslutningsparade. Social sammenkomst med de øvrige kadetter samt stabe efter sportsbegivenhederne. Kadetaktiviteter Efterårssoiré er en efterårsfest og afholdes sædvanligvis i forbindelse med at de nye kadetter møder på SOS i november hvert år. Formålet er primært at ryste nye elever sammen med de gamle samt med stabens medlemmer. Derudover er formålet at bidrage til grundlæggende dannelse hos kadetten. De ældste klasser får opgaven med at arrangere festen som en afsluttende del af faget ceremoniel, etik, moral og etikette i samarbejde med staben. Til Efterårssoiré kan du deltage enten med eller uden ledsager og påklædningen er normalt 3A eller som annonceret i forbindelse med indbydelsen. Afsnit om Forsvarsakademiets Kadetbal udgives senere. HELBRED Sygdomme er en naturlig del af livet. Bliver du syg, skal du altid melde det til sygemeldingskontoret på tlf. 32 66 32 66, Er du syg så bliv hjemme. Hvis du passer på dig selv, bliver du hurtigere rask og risikoen for at smitte dine kolleger er alt andet lige også mindre, når du ikke er på arbejde. Sørg for at lave aftaler med dine klassekammerater om at tage notater, få udleverede handouts med videre, så dit fravær kun i begrænset omfang hæmmer din mulighed for at følge med. Når du er blevet rask igen, skal du huske at raskmelde dig på sygemeldingskontoret på tlf. 32 66 32 66. Side 8 af 10

Som søofficer er du en del af Danmarks væbnede styrker. Det stiller krav til din fysiske og psykiske habitus. Først og fremmest skal du være sund og rask. Det skal du, fordi du skal kunne udsendes og fungere som soldat under forhold, der kan være meget forskellige fra de hjemlige forhold, og normalt i et meget mere fysisk krævende arbejdsmiljø. Derudover skal du som søofficer også fremstå som det gode eksempel for dine medarbejdere, der er ansat under samme krav. Endelig peger flere undersøgelser på, at hvis dit helbred er i top, kan du også klare flere udfordringer, både fysiske og mentale. Som kadet bliver du uddannet som Militær Fysisk Træner. Du lærer om ernæring og sammensætning af træningsprogrammer, og får i det hele taget værktøjer til at kunne føre en sund livsstil med rigtig kost og masser af motion. Vi viser dig mange forskellige motionsformer under dit ophold på skolen sikkert også nogle du ikke har prøvet før. Herigennem er det vores forhåbning, at du bliver inspireret til selv at dyrke motion i din fritid. Som nævnt tidligere, kan vi ikke tvinge dig til at lære, men vi kan stille faciliteterne og tiden til rådighed, så du har de bedste muligheder for at gøre det. Det gælder også for dit helbred. Det er vigtigt, at du investerer tid og energi i at pleje og træne din krop. Du har kun den samme, og den skal holde i mange år. Forsvaret tester hvert år alle sine militære medarbejdere for at kontrollere, om de lever op til de absolutte minimumskrav, der er til alle soldater. Under opholdet på SOS, vil du ligeledes blive testet hvert år og før du bliver udnævnt. Kan du ikke bestå de fysiske krav, kan du generelt ikke blive indstillet til ansættelse som søofficer, udnævnelse, og dermed risikerer du at skulle afgå fra uddannelsen. Men husk på, at der er hjælp at hente, hvis du har problemer. Er du skadet, hjælper vi gerne med råd om genoptræning, er du overvægtig eller vil du bare gerne trimmes, hjælper vi gerne med kostråd og træningsprogrammer. Derudover er der en række muligheder for dig og dine klassekammerater for at kunne dyrke idræt i fritiden på SOS. Så der er ingen undskyldninger for ikke at komme i gang og husk på, at ansvaret er dit! Det er også vigtigt, at du som person er i mental balance. Går du med problemer, er du stresset over studierne eller er der andet, der plager dig, kan det have afsmittende effekt på din evne til at lære, såvel som på din fysik. Brug den støtte du kan få hos dine kammerater, din holdofficer eller andre fra staben. Du er en del af et fællesskab, der både kan og vil hjælpe dig på vej, hvis du har problemer. Dannebrog vejrer i vinden Side 9 af 10

AFSLUTNING Afslutningsvis vil jeg gerne forsøge at samle op på nogle af de holdninger og forventninger jeg i denne håndbog forsøger at beskrive. Holdninger er jo altid svære at konkretisere og vi har vel også hver især en opfattelse af, hvilke fundamentale holdninger en officer skal basere sin ledelse på. For at vi kan stå samlet omkring holdninger har jeg valgt at afslutte med en holdningsliste, så vi alle har det samme afsæt for hvad der forventes af en søofficer. Listen er ikke endegyldig og med andre ord, så er dét de holdninger som fremgår herunder, som vi alle søofficerer skal efterleve. En søofficer er en særlig udvalgt og særligt uddannet person, der bestrider det ansvarsfulde hverv at være militær leder i nationens forsvar. Som sådan er søofficeren en myndighedsperson og den ypperste repræsentant for nationen/ Kongeriget og statsmagten. Søofficeren er dermed en rollemodel, ikke blot for egne underlagte medarbejdere, men også for andre medarbejdere i forsvaret samt medborgere i det omkringliggende samfund, herunder også andre nationer. Søofficeren er, som nævnt, en militær leder, der kan lede og føre soldater (herunder også orlogsgaster) under alle forhold og i hele konfliktspektret, herunder i kamp. Søofficeren er bevidst om sin rolle og det ansvar og den pligt, som det medfører og har derfor en fremtoning, en mentalitet og en adfærd, der er i tråd hermed. Søofficeren som person er kendetegnet ved at være: Ansvarsfuld, tager ansvar og står ved sit ansvar. I besiddelse af stor personlig integritet. Søofficer og leder og turde det. I besiddelse af en høj gad af can-do mentalitet. Faglig dygtig og fagligt interesseret (den militære profession og professionen som officer). Initiativrig, vedholdende, snarrådig og handlekraftig med fornøden dristighed. Fysisk og psykisk robust. Det er rigtigt mange ting og kan ved første øjekast virke skræmmende. Jeg er dog ikke i tvivl om, at du gennem din uddannelse på SOS vil vokse med opgaven, og at du ved din udnævnelse er klar som søofficer. Vel mødt. Side 10 af 10