Det danske arbejdsmarked nu og i nærmeste fremtid - hvad betyder det for den tillidsvalgtes roller og opgaver? Anna Ilsøe, adjunkt & Ph.d.

Det danske arbejdsmarked nu og i nærmeste fremtid - hvad betyder det for den tillidsvalgtes roller og opgaver? Anna Ilsøe, adjunkt & Ph.d.

Overskrifter Den danske model: definition og aktuelle pres på modellen Lokal forhandling af arbejdstiden: udfordringer og muligheder for TR Gule og uorganiserede kollegaer: TR-dilemmaer og strategier på arbejdspladsen

Hvad er den danske model? Industriarbejder 35-40 år Middelklasse Fagforeningsmedlem Tidsubegrænset kontrakt Fuldtid

Hvad udfordrer den danske model?

DDM en definition (Due m.fl. 1993) 1. Et gennemorganiseret arbejdsmarked 2. Centraliserede forhandlinger af kollektive aftaler 3. Et konsensusbaseret forhold mellem parterne 4. En høj grad af aftaleregulering

Den danske model er under pres fra flere sider EU Det politiske system Multinationale selskaber AG-org. Leder AT-org. TR Migrantarbejdere Lokale forhandlinger Gule og uorganiserede AT/AG

Lokale forhandlinger et eksempel fra industrien Industrien: trendsetter på lokale forhandlinger 8 ud af 10 OK-dækkede virksomheder forhandler både løn og tid lokalt (survey 2008) Lokale lønforhandlinger: lang tradition Lokale arbejdstidsforhandlinger: nyere tradition Andre muligheder og udfordringer, når TR og leder forhandler arbejdstid end når de forhandler løn

Interesser i lokal forhandling af arbejdstiden ligheder og forskelle Virksomhedsinteresser Medarbejderinteresser Tilpasse arbejdskraft til efterspørgsel Tiltrække og fastholde arbejdskraft Øge arbejdsmotivation Reducere omkostninger Øge produktivitet Reducere sygefravær Opspare ekstra fridage Reducere transporttid Øge indflydelsen på egen arbejdstid Undgå/reducere fyringer Bevare sin markedsværdi Forene arbejdsliv og familieliv (Navrbjerg 1999; Ozaki 1999; Ilsøe 2007) LO-skolen 17. juni 2013

Lokalaftaler om arbejdstid i industrien 2008 (ledere i procent) Flekstid 43 Skiftehold 35 Forskudt arbejdstid 28 Weekendarbejde 26 Varieret ugentlig arbejdstid 22 3-4 dages arbejdsuge 19 12-timers vagter 18 Deltid 11 Nedsat til for seniorer 10 Øget ugentlig arbejdstid 10 Rammeaftale for individuel forhandling af arbejdstid 8 (Kilde: Ilsøe 2009; n=146)

Hvad påvirker derudover forhandlinger mellem leder og TR? Interesser Forhandlingsstyrke Lokalaftaler om arbejdstid Forhandlingskultur (Inspireret af: Berg et al. 2003; Walton et al. 1994; Rothstein 2005)

Udfordringer i TRs forhandlinger med ledelsen (kollektive forhandlinger) Har det været svært at nå til enighed med ledelsen under forhandlingerne? (TR i procent) Ja Nej Ved ikke Øget ugentlig arbejdstid 33 67 0 Varieret ugentlig arbejdstid 26 74 0 Flekstid 20 67 13

Udfordringer i TRs forhandlinger med medarbejderne (intra-organisatoriske forhandlinger) Har det været svært at få opbakning fra medarbejderne på gulvet under forhandlingerne? (TR i procent) Ja Nej Ved ikke Øget ugentlig arbejdstid 53 47 0 Varieret ugentlig arbejdstid 42 58 0 Flekstid 21 69 10

Case: Lokal forhandling af 12-timers vagter Du forhandler som TR en aftale om 12-timers vagter på din arbejdsplads. Aftalen skal dække halvdelen af de ansatte. Hvilke af nedenstående medarbejdere vil støtte dig under forhandlingerne? Hvorfor? Hvad gør du før, under og efter forhandlingerne i forhold til de grupper, der ikke ønsker en sådan aftale? Ung singlefyr Enlig mor Fritidslandmand Far til tre små børn Alder 50+

Dalende organisering 80 70 60 59 50 40 30 33 Uorganiserede Gule Organiserede 20 10 0 1995 2000 2005 2010 2012 8 Kilde: Due m.fl.2012

Fagforeningernes fremtidige legitimitet? Fagforeninger Arbejdsgiverforeninger Staten

De gule organisationers fremmarch: øget konkurrence mellem fagforeninger

Hvem er de gule organisationer? Kristelig Fagforening (ca. 135.000 medlemmer) og Det Faglige Hus (ca. 80.000 medlemmer) Har et markant lavere kontingent end de overenskomstbærende fagforeninger (3-5 gange billigere) Mange vælger de gule organisationer pga. det lavere kontingent, men motivet kan også være utilfredshed med servicen i de overenskomstbærende fagforeninger (Ibsen m.fl. 2012) Tiltrækker især unge og ansatte i servicebranchen

Hvorfor er de gule organisationer billigere? Traditionel Gul Fagforening Kollektive forhandlinger Kollektive konflikter Ja Nej* Trepartssamarbejde og forhandlinger Tillidsrepræsentanter Individuel juridisk vejledning og assistance Individuelle rabatordninger (forsikring etc.) Invitationer til møder/kurser Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Ja Ja Ja Tilbud om supplerende lønforsikring Ja Ja A-kasse Dagpenge Vejledning om jobsøgning og efteruddannelse Ja Ja Kilde: Ilsøe 2013

Gule og uorganiserede på den enkelte arbejdsplads Andel af tillidsrepræsentanter, der har kolleger, der er uorganiserede eller medlem af en gul fagforening (procent) FOA 75 HK 73 Socialpædagogerne 71 TL 62 3F 61 TIB 60 NNF 53 Serviceforbundet 51 HKKF 49 Dansk Metal 47 Malerforbundet 43 El-forbundet 43 Jernbaneforbundet 39 Fængselsforbundet 38 Blik og rør 34 Gns. 64 Kilde: TR-undersøgelsen 2010. Beregning baseret på 7876 svar. (Navrbjerg m.fl. 2010)

Tillidsrepræsentanternes dilemma Stok: TR vælger ikke at repræsentere medlemmer af de gule organisationer Gulerod: TR vælger at repræsentere medlemmer af de gule organisationer

Case studier (produktionsvirksomheder) Antal ansatte Medlem af en traditionel fagforening Medlem af en gul organisation Case A 250 50 % 50 % Case B 150 80 % 15 %

Politimand Så kommer de og stiller sig op til vores klubmøde. Jeg startede mødet med at sige; Velkommen til klubmødet. Det er et lovligt indkaldt klubmøde, og jeg kan se, at der er nogen til stede, som ikke repræsenterer klubben. Kan I fortælle mig, hvorfor I er her?. Der var en, der rejste sig og sagde, at de havde lige så meget ret til at være her, når vi skulle forhandle løn. Så måtte jeg sige, at det havde de ikke. Hvis ikke de forlod mødet, så ville jeg pakke computeren sammen og gå. Det endte med, at de forsvandt. (Case B)

Forsker Da jeg startede, var det en stor rodebutik. Jeg vidste ikke, hvem der var hvor eller hvorfor. Jeg startede med at gå op og få alle CPRnumrene på lønningskontoret, og så gik jeg op til fagforeningen og sagde: Jeg vil gerne have at vide, hvem der er medlem, og hvem der ikke er medlem. De kan åbenbart trække lister også fra andre fagforeninger. De, der ikke stod på nogen lister, gik jeg rundt og prikkede på skulderen og sagde: Hvor er du medlem?. ( ) Så fik de en streg på listen, og jeg har holdt den opdateret lige siden. (Case B)

Missionær Der var fire personer, der havde opsparet en del overtimer. Det var nedgangstider, og vi skulle måske på arbejdsfordeling, og de kunne ikke nå at afspadsere alle timerne. Så der skulle vi ind og lave en særlig løsning for hver af de fire personer. En af dem, han var gul, og ham ville jeg ikke hjælpe. Men der var en leder, der gav mig et godt råd, og så sagde jeg: Okay, nu gør jeg det alligevel. Bagefter tog jeg ham til side og sagde: Der kan du se forskellen. Han svarede: Det er fint. Bare giv mig en indmeldelsesblanket. (Case B)

Lærer Jeg lovede at lave et stormøde for alle produktionsfolk, uanset om de var gule eller metal er eller hvad de var. For at forklare dem, hvordan overenskomsten er skruet sammen, hvilke goder man får, og hvorfor man er medlem. Der kom omkring 100 mennesker. Mange sagde: Hold da op, er det det, vi betaler det for? ( ) Jeg fik dårlige nerver af at gå og være sur og negativ over balladen under lønforhandlingerne. Så hvis det skyldes mangel på oplysning, så skal de også have den. (Case B)

Hvornår vælger tillidsrepræsentanterne stokken og hvornår guleroden? Stok: - fastholdelse af eksisterende medlemmer Gulerod: -rekruttering af nye medlemmer -håndtere konflikter mellem medarbejdere

Hvornår kan det være svært at bruge stok og/eller gulerod? Ansatte på tidsbegrænset kontrakt Ansatte med høj anciennitet Hvis lokalafdelingen ikke lever op til medlemmernes forventninger Hvis TR ofte forhandler lokalt

Individuel aktivistisk vs. kollektiv reaktiv tilgang Individuel Kollektiv Stok Politimand Forsker Gulerod Missionær Lærer

Hvilke strategier bruger du i forhold til gule og uorganiserede kollegaer? Forsker Politimand Lærer Missionær

Opsamling Den danske model under pres Presset nedefra: Lokale forhandlinger af arbejdstiden Udfordring for TR: demografiske forskelle vanskeliggør koordinering af forhandlingerne blandt medarbejdere Mulighed for TR: vigtig rolle som koordinator og mediator blandt medarbejderne, som lederne er afhængige af Gul og uorganiseret arbejdskraft Udfordring for TR: at forene rollen som organisator med rollen som forhandler Mulighed for TR: kan demonstrere forskellen mellem overenskomstbærende fagforeninger og gule organisationer i praksis

Tak for opmærksomheden! Oversigt over FAOS aktiviteter og publikationer: www.faos.dk Tilmelding til FAOS nyhedsbrev (nyheder om kurser, arrangementer, nye undersøgelser etc.): http://faos.ku.dk/mailingliste/ (link på vores hjemmeside)