Tema: På den anden side af jorden sidder de på sjældne jordarter > side 6 7 Forårets fornyelser DI har indgået overenskomstaftaler for flere end 300.000 ud af 420.000 medarbejdere. > side 3 Vigtig lokal indflydelse Fire ud af fem virksomheder er godt tilfreds med indflydelsen i beskæftigelsesrådene. > side 4 Nettet eller nederen Købsbeslutninger træffes på nettet. En strategisk udfordring for virksomhederne. > side 4 Stærkt vækstpotentiale i ingredienser Nummer 10 15. marts 2010 DI Business online: di.dk/dibusiness DI Business DI 1787 København V Telefon 3377 3377 redaktion@di.dk Sundhedsfremmende fødevarer sælger rigtig godt på det globale marked trods krisen. Men i Danmark og i EU er der stadigvæk en vis tilbageholdenhed for at tænke sundhedsforebyggelse sammen med fødevarer. Søren Falck srfk@di.dk Der er et stort vækstpotentiale for danske ingrediensvirksomheder inden for sundhedsfremmende fødevarer. Det vurderes i en ny DI-analyse, at verdensmarkedet vil stige fra cirka 74 mia. dollar i 2008 til cirka 95 mia. dollar i 2013. Vi oplever en stor efterspørgsel efter nye teknologiske løsninger. Den største vækst i mængde vil fortsat komme fra fødevarer, hvor man har reduceret indholdet af såkaldt usunde elementer såsom fedt og sukker. Det sker i takt med, at fedme og Diabetes 2 bliver stadig mere udbredt, siger Mikael Sternberg Christi- ansen, direktør for Daniscos Enablers Division. Sundhedsfremmende fødevarer er specielt udviklet til for eksempel at forebygge fedme, fejlernæring og andre livsstilssygdomme. Kort fortalt kan man tilsætte gavnlige ingredienser i fødevarer, eller man kan fjerne eller mindske uønskede stoffer som fedt og sukker. Markedet for sundhedsfremmende fødevarer er vokset med gennemsnitligt seks pct. om året i Europa i perioden 2003 2008, mens væksten i USA i samme periode var ni pct. årligt. Men hvor man i Europa bruger 11 dollar pr. indbygger på sundhedsfremmende fødevarer om året, bruger man i USA 95 dollar. Danisco forventer, at se den relativt største vækst hos de sundhedsfremmende fødevarer, hvor man decideret kan påvise en aktiv positiv virkning ved indtagelse. Men da Europa har andre regler for godkendelse af den type fødevarer end i andre dele af verden, frygter Danisco, at Danmark og EU bliver hægtet af i kapløbet om vækst. Den frygt deler branchedirektør Ole Linnet Juul, DI Fødevarer. I Danmark diskuterer man mest forebyggelse i forbindelse med sundhed. Når man skal diskutere fødevarer og forebyggelse, sander debatten oftest til i et spørgsmål om vitaminer i vingummibamser. Det skal ændres, for det er da tankevækkende, at Danmark har nogle af verdens førende ingrediensvirksomheder, med enorme forskningsbudgetter, som næsten udelukkende tjener deres penge på at producere ingredienser til udenlandske varer. Sundhedsfremmende fødevarer er en vækstdriver og bør også blive det i Danmark, siger han. > > Læs mere side 3 ««Sundhedsfremmende fødevarer er specielt udviklet til at fremme sundhed eller forebygge sygdomme. Rugbrød tilsat Omega 3-«fedtsyrer, som er godt for hjertet, er et af de få produkter, forbrugerne kan finde på hylderne i de danske supermarkeder. //Colourbox Get an International MBA without leaving job and family Executive MBA Information Meeting Thursday 15 April 2010, 17:00-19:00 Copenhagen Business School Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg To sign up for the Information Meeting please register on our website or contact us by phone. www.mba.dk phone: +45 3815 3014
DI Business 15. marts 2010 2 Sort tilbagegang frem for grøn vækst Procesindustriens årsdag i onsdags havde fokus på nye afgifter på energi til proces, som kun rammer danske virksomheder og derved forringer konkurrenceevneni forhold til udenlandske virksomheder. De nye afgifter medfører, at investeringer ikke vil blive foretaget i Danmark, men i stedet vil blive rykket til andre lande, hvor energieffektiviteten endda er langt mindre end i Danmark, fastslog formanden for Procesindustrien, Niels Morten Hjort, i sin formandsberetning. Regeringen har i øvrigt fremrykket den analyse af afgifterne, som ellers var planlagt til 2012. OECD roser Danmark For at dække underskuddet på statsfinanserne er vejen frem ikke højere skatter på indkomster og på virksomheder. OECD roser i deres årlige vækstredegørelse Danmark for at være gået i den rigtige retning og advarer samtidig mod løsninger, der hæmmer væksten. Med skattereformen er vi helt klart kommet på rette vej. Men hvis vi virkelig skal kunne tiltrække de bedste og dygtigste hoveder til Danmark, skal vi længere ned. I lande som Tyskland, Storbritannien og USA er marginalskatten for de dygtigste medarbejdere fortsat væsentlig lavere end i Danmark, siger direktør Tine Roed, DI. Stilstand i eksporten Den danske eksport er gået i stå. Ifølge Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse af vareeksporten, er eksporten sæsonkorrigeret og eksklusive energivarer, skibe og fly faldet med 1,1 pct. i januar 2010 i forhold til måneden før, og set over de seneste tre måneder er den kun øget med 0,3 pct. Den spæde fremgang i eksporten, der trods alt er set i de seneste par måneder, svarer omtrent til forventningerne i DI s seneste prognose. Det understøtter forventningen om en kun svag stigning gennem 2010. I DI s seneste prognose ventes bl.a. et løft i vareeksporten på 4,2 pct. i 2010, mens industrieksporten løftes med 3,8 pct. målt i løbende priser). Leder Vi må ha en udgiftskommission Danmark har udsigt til underskud på de offentlige budgetter de næste mange år. Selv hvis regeringens konvergensprogram bliver opfyldt til punkt og prikke, vil der være underskud på de offentlige finanser så langt øjet rækker. Det vil både være urealistisk og uhensigtsmæssigt at bygge en økonomisk politik på, at vi En udgiftskommission vil kunne give anvisninger på at trimme de offentlige finanser til vækst. Kommuner skal absolut kun udlicitere, hvis virksomhederne kan løse opgaverne både bedre og billigere, lød det fra byrådspolitikere, som DI Skive Viborg debatterede udlicitering med. Udlicitering må siges at være en mulighed, når kommunaldirektør Lasse Jakobsen på et regionalt DI-møde kunne berette, at Viborg Kommune skal hente besparelser på 250 mio. kr. for at få kommunens økonomi til at hænge sammen. Kommunalpolitikernes forbehold overfor udlicitering undrede derfor formand Poul Arne Jensen, DI Skive Viborg: Kommunerne står med historisk store budgetunderskud, og det er veldokumenteret, at udlicitering kan give effektiviseringsgevinster på op imod 30 pct., sagde han. Han mente desuden at kommunerne måtte være mere realistiske. Det er urealistisk at kræve, at private virksomheder skal gøre det både di Organisation for erhvervslivet DI 1787 København V Tlf.: 3377 3377 e-mail: redaktion@di.dk di.dk DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald, Jens Fuglsang Edelholt, Søren Falck, Kenneth Jørgensen, Gordon Trier Holm, René Madsen, Per Geckler Møller. Layout: Belle Djerberg Træholt. e-mail: redaktion@di.dk Viceadm. direktør Ole Krog Udlicitering gavner kommunekassen Elever fra Bjerringbro Gymnasium forklarer virksomhedsledere og byrådspolitikere, hvordan man bruger Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro i undervisningen. Senere krydsede gæsterne klinger i en debat om udlicitering. //Lars Holm bedre og billigere, hvis de skal overtage kommunale opgaver. Det må være tilstrækkeligt, at virksomhederne ikke i en længere årrække kan sætte nye udgiftskrævende initiativer i gang. Især er der behov for at få drejet udgifterne i retning mod vækstfremmende initiativer i eksempelvis klima, uddannelse og forskning. Den politiske debat afslører desværre, at villigheden til at foretage disse prioriteringer ikke er den allerstørste. DI foreslår derfor, at der nedsættes en udgiftskommission af eksperter, der skal komme med et katalog for, hvordan de offentlige udgifter kan trimmes. Det er nu, vi skal have afdækket, hvilke opgaver det offentlige skal løse og hvordan. Målet er at skabe rammerne for, at de offentlige kerneopgaver kan løses i international topklasse samtidig med at det samlede offentlige udgiftsbudget bliver mindre. Kommissionens arbejde skal tage udgangspunkt i følgende tre tilgange: 1. Hvilke opgaver bør ikke længere være offentlige og dermed helt forsvinde ud af det offentlige budget? Det vil være opgaver, hvor der eksempelvis ikke længere synes særlige fordelingspolitiske hensyn, eller hvor der i dag er muligheder for et privat marked. 2. Hvilke offentlige opgaver bør enten af finansieringsgrunde eller af adfærdsgrunde delvist brugerfinansieres? 3. Hvilke offentlige opgaver bør i højere grad udføres af private, så det offentlige kan koncentrere sig om opgavebeskrivelse, finansiering, bestilling og kontrol af opgaverne? Et katalog efter disse retningslinjer vil give politikerne anvisninger på at trimme de offentlige finanser til vækst og dermed varigt forbedre budgettet. Opgaven haster det gør arbejdet i en sådan udgiftskommission også. kan gøre det ligeså godt som det offentlige og billigere, mente formanden. miv/fgb 42 numre årligt, bestilles hos DI, Michelle Puck Nielsen, mpu@di.dk, tlf.: 3377 3974 DI-medlemmer gratis. Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 12. marts 2010. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Annoncer: DG Media A/S, tlf.: 3370 7675 e-mail: lars.s@dgmedia.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN 1604-0708
!! I ATL-overenskomsten indføres der nye fleksible rammer. 15. marts 2010 DI Business 3 Flere overenskomstaftaler på plads På DI s område er der nu indgået overenskomstforlig for cirka 315.000 ud af godt 420.000 medarbejdere. Forligsmanden udskød torsdag den varslede storkonflikt med yderligere 14 dage. Per Geckler Møller pgm@di.dk Overenskomstforhandlingerne fortsætter, efter de to gennembrudsforlig på mindstebetalings- og normallønsområdet har lagt rammerne for de videre forhandlinger. På DI s område er der nu indgået aftaler for flere end 315.000 medarbejdere. Den seneste uge er der indgået forlig om at forny blandt andre Træets overenskomst med TIB, ATL-overenskomsten og Landsoverenskomsten for rutebilskørsel med 3F Transport samt Landsoverenskomsten for butikker med HK/Handel. Overenskomsten på Træ- og Møbelindustriens område blev fornyet natten til torsdag den 11. marts. Forliget ligger tæt op ad det forlig, der blev indgået på Industriens område. //Scanpix Overenskomster afspejler branchernes behov Selv om de enkelte aftaler følger rammerne fra gennembrudsforligene, er der forskellige vilkår fra branche til branche, hvilket er afspejlet i de enkelte aftaler. I ATL-overenskomsten gælder det eksempelvis behovet for mere fleksible rammer for at tilrettelægge arbejdet lokalt. Her indfører den nye aftale mulighed for at aftale lokalt på virksomheden, hvordan man håndterer eksempelvis afspadsering og regler for produktivitetsfremmende lønsystemer. Tilsvarende er parterne i forhold til busdriften blevet enige om at indføre en ny bestemmelse, der skal forebygge overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Den nye bestemmelse betyder, at de lokale parter på virksomheden får mulighed for at begære konfliktløsningsmøder gennem organisationerne, hvis der er risiko for arbejdsuro. Dermed vil parterne søge at afværge en eventuel arbejdsuro, før det resulterer i en overenskomststridig konflikt. Samlet set forhandler DI overenskomster, som omfatter godt 420.000 medarbejdere. Dermed udestår der stadigvæk en del forlig, før overenskomstfornyelsen er i hus. Blandt de større områder, hvor der fredag formiddag fortsat forhandles, er overenskomsterne for slagterierne og fødevareindustrien med Fødevareforbundet NNF, Emballageoverenskomsten med 3F Industri og HK/Privat samt Overenskomsten for kontor og lager med HK/Handel og HK/Privat. Konflikt udskudt På en række områder foregår forhandlingerne nu i Forligsinstitutionen med bistand fra Forligsmanden. Det gælder blandt andet forhandlingerne med Fødevareforbundet NNF, hvor parterne konstaterede søndag den 7. marts, at de ikke kunne nå til enighed om en aftale. Også forhandlingerne på kontor og lagerområdet foregår nu i Forligsinstitutionen. Efter et orienterende møde med LO og DA valgte forligsmanden Asbjørn Jensen 11. marts at udskyde den varslede storkonflikt, så de forskellige overenskomstparter har 14 dage til at nå til enighed om de resterende overenskomster. Forligsmandsloven giver ikke yderligere mulighed for at udskyde konflikten, og dermed er der sat en klar frist til at få afsluttet forhandlingerne på de resterende områder, inden forligsmanden vil kunne fremsætte et samlet mæglingsforslag til afstemning. Svenskere vil have sundhedsfremmende fødevarer Fødevarer I Sverige ligger man langt over EUgennemsnittet, når det kommer til indkøb af sundhedsfremmende fødevarer. Det skyldes især et ønske om sundhed, lyder en vurdering. Selvom EU halter langt bagefter USA i forhold til sundhedsfremmende fødevarer, er der flere europæiske lande, der har taget dem til sig. Det land i EU, der bruger flest penge på sundhedsfremmende fødevarer, er Sverige. Svenskerne bruger i gennemsnit 30 dollar om året pr. indbygger på sundhedsfremmende fødevarer, mens gennemsnittet i EU er på beskedne 11 dollar. Det gør Sverige til det mest progressive land i EU forhold til at bruge fødevarer i forbindelse med forebyggelse. Svenskerne har taget godt i mod de sundhedsfremmende fødevarer fordi det er oppe i tiden, at passe på sig selv og leve sundt. Men de vil ikke bare leve længere, de vil også have kvalitet og aktivitet, og det kan sundhedsfremmende fødevarer være et middel til, siger Ingrid Atteryd, administrerende direktør i Svensk Egenvård. Ligesom danskerne vil svenskerne gerne leve op til de officielle kostråd. Men selvom intentionerne er til stede, er det alligevel sjældent, det lykkedes dem. Det kan være en af årsagerne til, at de sundhedsfremmende fødevarer er relativt udbredt i Sverige. Der er lavet flere undersøgelser om, hvordan forskellige vitaminer, Omega 3 fedtsyrer og lignende påvirker kroppen i en positiv retning. Samtidig er der lavet undersøgelser, der viser, at svenskerne ikke lever efter de officielle kostråd. Derfor køber svenskerne i stedet kosttilskud, vitaminer, mineraler, Omega 3 og andre sundhedsfremmende fødevarer, for at holde sig sunde, siger Ingrid Atteryd. /srfk
DI Business 15. marts 2010 4 Virksomhedskontakten og virksomhedsservice skal sættes på dagsordnen i jobcentrene. Thomas Qvortrup Christensen Virksomheder henter lokal indflydelse Med ved bordet Fire ud af fem virksomheder mener, de får indflydelse på kommunernes beskæftigelsesindsats ved at være med i de lokale beskæftigelsesråd. Samarbejdet møder også stor tilfredshed i jobcentrene. Kenneth Jørgensen kenj@di.dk lem dem selv og kommunerne, hjælpe handicappede i job og søge løsninger på, hvordan man får unge til at blive i arbejde. Sådan lyder beskrivelsen fra projektleder Erling Malmqvist, Returplast Danmark A/S, på spørgsmålet om, hvad arbejdet i beskæftigelsesrådene indeholder. Muligheden for indflydelse på den kommunale beskæftigelsesindsats er til stede. Så er det op til den enkelte repræsentant at tage den, siger Erling Malmqvist, der sidder i beskæftigelsesrådet i Brøndby. Han er ikke alene om den holdning. Chefkonsulent Thomas Qvortrup Christensen, DI, er overbevist om, at repræsentation giver indflydelse. Virksomhedskontakten og virksomhedsservice skal sættes på dagsordnen i jobcentrene. Der er ingen tvivl om, at holdningerne fra de virksomheder, der har en repræsentant i rådene, bliver hørt, og at arbejdsgiversidens krav kommer på dagsordnen, siger han. Gode råd begge veje I Odsherred kommune sætter man stor pris på virksomhedernes indsats, og ifølge kommunens beskæftigelseschef Jens Højlund kommer kommunerne også med gode råd til virksomhederne. Samarbejdet fungerer som et pendul, der svinger begge veje med rådgivning og meningsudveksling. Men vi er meget tilfredse med virksomhederne, der er massivt på banen, og virkelig er gode til at stille sig til rådighed med bl.a. arbejdspladser, aktiveringssteder, socialt engagement og ikke mindst sparring, siger han. I løbet af de kommende måneder skal der udpeges nye repræsentanter til beskæftigelsesrådene, og der er noget at komme efter for virksomhederne. En rundspørge blandt DI s medlemsvirksomheder rundt om i landet viser, at 80 pct. af de adspurgte repræsentanter mener, at de i meget høj grad eller i nogen grad har indflydelse på den lokale beskæftigelsesindsats. Virksomhedernes repræsentanter i beskæftigelsesrådene præger udviklingen i beskæftigelsespolitikken som med- og modspillere og sparringspartnere til kommunerne. Det sker f.eks. ved at skabe kontakt mel- Projektleder Erling Malmqvist, Returplast Danmark, samarbejder med kommunen om beskæftigelsesindsatsen. //Hans Søndergård Beskæftigelsesråd > > Der er 91 jobcentre, og hvert center har tilknyttet et lokalt beskæftigelsesråd hovedsageligt bestående af repræsentanterne fra arbejdsgiver- (DA) og lønmodtagerside (LO). > > Rådene mødes cirka seks gange om året. > > Med udgangen af maj skal de nye repræsentanter være fundet. Virksomheder forsømmer nettet E-business Nettet er blevet en omfattende strategisk udfordring for virksomheder. Lars Ole Løcke laol@di.dk De fleste virksomheder har en hjemmeside, men det halter ofte med at udnytte nettets muligheder forretningsmæssigt. Den erfaring har man gjort sig hos Dansolar ApS. Vi har stadig meget at lære, både i forhold til at få skabt omtale af vores produkter på nettet over for forbrugerne og i forhold til at servicere vores business-kunder, siger salgs- og marketingdirektør Michael Kiær. Internettet har etableret sig som den vigtigste kilde til information blandt forbrugere. 80 pct. finder i dag information om produkter og virksomheder på nettet. Dermed er det ifølge direktør Rasmus Bech Hansen fra virksomheden Kontrapunkt Online nødvendigt for virksomhederne at betragte nettet som andet og langt mere end et simpelt reklamevindue. Stort set alle købsbeslutninger er flyttet til nettet. Det betyder, at tilstedeværelse på nettet er en strategisk udfordring for virksomhederne. Der skal være værdi for kunderne i at klikke ind på hjemmesiden, siger Rasmus Bech Hansen. Facebook markedsføring Udfordringen er todelt. På den ene side er virksomhederne nødt til at forholde sig til, at forbrugerne søger information og træffer købsbeslutningen via omtale på nettet. F.eks. betyder produktanbefalinger fra familie, kolleger og venner på sociale netværk, som f.eks. Facebook og blogs, mere for købsbeslutningen end virksomhedens egen markedsføringsindsats. På den anden side forventer virksomhedernes forretningsforbindelser også at blive serviceret via nettet. Som en virksomhed, der sælger til andre virksomheder, er nettet endnu vigtigere, men på det punkt har virksomhederne forsømt at udvikle sig, siger Rasmus Bech Hansen. Hjælp til selvhjælp Hos Dansolar sker hovedparten af salget via byggemarkeder, men virksomheden søger også at komme ind i varmen hos VVS-firmaer. I den forbindelse har Michael Kiær desuden et stærkt ønske om at servicere virksomhederne over nettet. Det handler blandt andet om at gøre produktoplysninger og monteringsvejledninger tilgængelig som dokumenter og/eller video via hjemmesiden. Jo mere information der kan gøre vores kunder selvkørende via nettet, jo mere er det også hjælp til selvhjælp, siger han. En verden af muligheder At få succes med e-business kræver andet og mere end blot en hjemmeside. Publikationen E-business gevinsten er kun et klik væk guider virksomhederne igennem de centrale e-business løsninger og hvad de kan bidrage med i den daglige forretning. Pjecen er udgivet af DI Handel og DI ITEK og kan hentes på di.dk/shop/publikationer
15. marts 2010 DI Business 5 Hvor i hovedstaden får du alt dette Restaurant Fitness & frisør Konference Metro & lufthavn Shopping Flex-lokaler Receptionist Sikkerhed Gæste-oplevelse...som ekstraudstyr sammen med dit nye kontorlejemål? fra kr. 1150,- /m 2 Alle priser er eksklusiv drift og moms. Fokusér på jeres kerneforretning og lad KLP levere den optimale ramme om jeres fremtid. Gennemført arkitektur, høj kvalitet, optimal lokalefleksibilitet og kontrolleret indeklima. Bliv en del af et inspirerende arbejdsmiljø sammen med nogle af Skandinaviens mest fremsynede virksomheder. Kontorlejemål fra 744 til 26.000 m² til attraktive priser. Oplev helheden og se mulighederne på Arne Jacobsens Allé/Edvard Thomsens Vej, Ørestad City lige overfor Fields. Læs mere på www.klp.nu eller ring +45 70 26 26 61.
DI Business 15. marts 2010 6 Tema: Kampen om de sjældne jordarter De kinesiske minearbejdere har gennem mange år sikret landets nuværende styrkeposition på markedet for de sjældne jordarter. //Polfoto Danske producenter af teknologisk udstyr og produkter presses af kinesiske konkurrenter, der har lettere og billigere adgang til særlige råstoffer. Disse indgår i produktionen af bl.a. vindmøller og fladskærme og betegnes sjældne jordarter. Kenneth Jørgensen kenj@di.dk Virksomheder i Danmark, Europa og resten af Vesten risikerer at tabe kampen til Kina om de vigtige markeder for klimavenlige teknologier. Ifølge en ny analyse fra DI sidder landet på 97 pct. af verdensproduktionen af de såkaldte sjældne jordarter, der bl.a. indgår i fremtidens grønne teknologier og højteknologisk produktion af f.eks. vindmøller, hybridbiler, fladskærme og Ipod. Dermed har Kina mulighed for at regulere pris efter egne interesser samt favorisere kinesisk ejede virksomheder frem for udenlandske. Seniorforsker Nini Pryds, Risø DTU, forventer, at alle konkurrerende virksomheder uden for Kina fremover vil opleve prisstramninger på området. Hvis kineserne sidder på essentielt vigtige materialer, kan det blive problematisk for danske virksomheder, fordi Kina mere eller mindre egenhændigt bestemmer hvem, der kan købe og til hvilken pris. Der er grænser for, hvor langt kineserne kan gå over for udenlandske virksomheder. Men de vil højst sandsynligt presse konkurrenterne så meget, de nu kan, før andre udbydere vil dukke op på markedet, siger han. Sintex A/S er én af de virksomheder, der har mærket til den kinesiske protektionisme. I løbet af de seneste tre måneder er prisen på sjældne jordarter steget med 30 pct., og adm. direktør Peter Christensen, Sintex A/S, er bekymret for virksomhedens konkurrenceevne, hvis den nuværende udvikling fortsætter. På den korte bane går stigninger i prisen direkte videre til kunden, og det kan vi med de nuværende stigninger godt køre lidt på endnu. Men med fortsat stigende priser vil kunderne gradvist begynde at overveje alternative tekniske løsninger. Desuden vil vi på den lange bane kunne miste kunder på usikkerheden om, hvorvidt vi kan garantere levering, når vi er afhængige af de kinesiske restriktioner, der pludseligt kan betyde, at kun kinesisk ejede virksomheder får leveret, siger han. Flere led i produktionen Fra kinesisk side er man bange for, at de sjældne jordarter risikerer at være opbrugt i løbet af 20 30 år, hvis ikke produktionen kontrolleres. Derfor har den kinesiske regering besluttet, at de sjældne jordarter først og fremmest skal være til rådighed for kinesiske virksomheder. Konsulent Joakim Larsen, DI, mener, det er en bekymrende udvikling. Det er problematisk, hvis efterspørgslen på de specielle råstoffer fortsat stiger, og det må man umiddelbart gå ud fra, at den gør med det store globale fokus, der er på grøn teknologi. I DI er vi for fri konkurrence, men med Kina ved roret står alle ikke-kinesiske virksomheder uden muligheder for at konkurrere på lige vilkår med de kinesiske. Desuden kan virksomheder i sidste ende blive tvunget til at flytte produktionen til Kina, hvis de fortsat vil være konkurrencedygtige, siger han. Adm. direktør Peter Christensen, Sintex A/S, pointerer, at Kina foruden at sikre egne virksomheders produktion gennem protektionistiske tiltag
15. marts 2010 DI Business 7 Kinas svar på den saudiske olie samtidig forsøger at fastholde så stor del af forædlingen i Kina. Kina vil meget gerne være den altafgørende faktor i hele produktionskæden. Det gør de ved at indføre ekstra eksporttold og restriktioner på eksportmængder af de sjældne jordarter og på de råvarer, der er baseret på disse. Det er konkurrenceforvridende, og man kan så tvivl om, hvorvidt det er lovligt i henhold til WTO, siger han og pointerer vigtigheden af den vestlige verden presser på for at få fjernet barriererne og samtidig støtte tiltag som f.eks. åbning af miner uden for Kina. På nuværende tidspunkt er WTO i gang med en sag, som EU, Mexico og USA har anlagt mod Kina, og som omhandler kinesisk protektionisme af andre råstoffer end de sjældne jordarter. Konsulent Joakim Larsen, DI, ser frem til sagens afgørelse. De internationale handelsregler er ikke tilstrækkelige i deres nuværende form. Den verserende sag, der kan få Kina til at afstå fra handelsrestriktioner på eksport af andre råvarer end sjældne jordarter, skal ses som en testsag, der kan skabe præcedens for et muligt fremtidigt opgør med konkurrenceforvridningen på markedet for de sjældne jordarter, siger han. De sjældne jordarter er forudsætningen for mange produkter lige fra ipods og motorer til vindmøller og elbiler. Kineserne sidder på 97 pct. af verdensmarkedet, og det forstår de at udnytte. Jens Fuglsang Edelholt jefe@di.dk Et strategisk produkt, som vesten er dybt afhængig af, og som man kan skrue op og ned for produktionen af ganske som med den saudiske olie. Sådan opfatter kineserne den dominans inden for udvinding og produktion af sjældne jordarter, som verdens folkerigeste nation sidder på 97 pct. af. Det mener Peter Kjeldsteen, der er formand for Dansk Magnetisk Forening. De sjældne jordarter bliver brugt i produktionen af en lang række forbrugsgoder, som vi i Vesten tager for givet, og som vi er dybt afhængige af. Det er eksempelvis mp3-afspillere, mobiltelefoner, computere, fladskærme og motorer. Desuden indgår sjældne jordarter i produktionen af en række af fremtidens teknologiske løsninger som elsparepærerer, solceller, batterier i fremtidens elbiler og i næste generation vindmøllegeneratorer. Det samme gælder en ny generation af elektromotorer, som øger ydeevnen. Mange tekniske goder kan vi ikke producere uden adgang til magneter. Og dermed kan tilgængeligheds-problematikken blive en stopklods i nogle brancher, siger Peter Kjeldsteen. Milliard-investeringer Netop tilgængeligheden er afgørende, når kineserne indfører eksport-restriktioner samtidig med, at behovet i vesten vokser. Men de sjældne jordarter er rent faktisk ikke sjældne. De hedder bare sjældne jordarter, fordi de ikke findes i Europa. Til gengæld findes de i bl.a. Australien og USA, hvor man tidligere har udvundet de sjældne jordarter. Kineserne har de seneste 25 år set det her som Kinas svar på Saudi-Arabiens olie. De har strategisk dumpet prisen for at udkonkurrere alle andre producenter. Og da de så var væk, blev prisen reguleret tilbage på niveau, siger Peter Kjeldsteen. I Australien har kinesere forsøgt at købe rettighederne til udvindingen, men det har myndighederne stoppet. I USA bliver det for tiden overvejet at genoptage udvindingen i en mine, der i 1980 erne producerede sjældne jordarter. Det kræver dog investerin- ger i milliard-klassen, og derfor er beslutningen afhængig af en vis investeringsvilje hos de amerikanske myndigheder. Sjældne jordarter er slet ikke sjældne. Men navnet har de fået, fordi de ikke findes i Europa. Jordarterne bruges i fremstillingen af en lang række produkter fra farvet glas og kameralinser til lasere og batterier. Kina sidder på 97 pct. af udvindingen de sjældne jordarter, der består af stofferne Cerium, Praseodymium, Neodymium, Promethium, Samarium, Europium, Gadolinium, Terbium, Dysprosium, Holmium, Erbium, Thulium, Ytterbium og Lutetium. Kilde: Wikipedia Læs mere på di.dk/opinion
DI Business 15. marts 2010 8 Mangfoldighed er et must Forskellighed DI forstærker indsatsen for mere mangfoldighed i virksomhederne. På en stor konference 23. marts tager man ved lære af udlandet. Finn Georg Bald fgb@di.dk I en typisk dansk virksomhed er medarbejderen ifølge Forsknings- og Innovationsstyrelsens mangfoldighedsindeks af hankøn, pæredansk og med en kort eller mellemlang uddannelse. For direktør Bolette Christensen, DI, er det derfor oplagt at få skabt større mangfoldighed. Ikke mindst når arbejdsstyrken falder. Hvis virksomhederne arbejder mere med mangfoldighed, så har de også en større chance i den konkurrence, som de møder, fastslår Bolette Christensen. En konkurrence, hvor vindernes medarbejdere er både unge og gamle, mænd og kvinder, danskere som udlændinge og med mange forskellige uddannelser. I næste uge kridter DI banen op for en forstærket indsats i 2010. Det sker på konferencen Diversity in Business and Leadership, der sætter fokus på, hvad vi i Danmark kan lære om mangfoldighed af vore egne globale virksomheder. Den målrettede indsats skal skabe opmærksomhed om mulighederne i mangfoldighed og på længere sigt også sætte fokus på, hvad mangfoldighed betyder for virksomhedens bundlinje. Det er der mange, især store virksomheder, som er interesserede i at finde ud af, siger Bolette Christensen. Men indtil videre kan de store inspirere de små. Vi kan være lidt indadvendte i Danmark, og derfor kan vi hente god inspiration fra danskere, der kommer udefra og af direktører for datterselskaber, der kommer fra andre kulturer og bibringer os nogle tanker om, hvordan de tænker og gør, opfordrer hun. Udefra kommende kan se markedet på en helt ny måde Henriette Kistrup er Supply Chain Director i Carlsberg UK og på spørgsmålet om, hvorfor vi ikke herhjemme er mere mangfoldige, svarer hun: Englænderne er generelt ikke så interesserede i at rejse ud i verden, hvorimod danskerne virker lidt mere tørstige. Men generelt betyder det, at de veluddannede herovre ikke har lyst til at rejse til Danmark og arbejde. Derfor får Danmark heller ikke så mangfoldige arbejdspladser. Barriererne er ifølge Henriette Kistrup et svært sprog og pengene. Det er bestemt ikke lukrativt at rejse til Danmark. Det handler både om et højt skattetryk og de lavere lønninger, siger hun. Men hvad gør Carlsberg selv for mangfoldigheden? Vi har bl.a. nogle udstationeringspakker, der gør det nemt at flytte rundt i verden, svarer Henriette Kistrup, der er helt på det rene med, at mindre virksomheder har et andet udgangspunkt. Her opfordrer hun til, at man i stedet sender folk ud i korte projekter eller tager folk udefra ind i tilsvarende korte perioder. Der kan jo komme en udefra med en helt anden vinkel på det marked, man befinder sig på, siger hun og tilføjer: Vi arbejder selv på at udveksle med nogle af vore russiske kolleger. Engelske bryggeriarbejdere er en forholdsvis homogen gruppe. De vil kunne lære russerne noget og samtidig vil de blive udfordret på de ting, de går og laver, siger hun. Også når det handler om direktionsjobbene er forskelligheden vigtig. Hvis man vil have en virksomhed til at være international, er man nødt til at have folk i ledende stillinger, som har forskellig baggrund, påpeger Henriette Kistrup. Perspektiver fra ind- og udland På konferencen Diversity in Business and Leadership Inside- and Outside Perspectives 23. marts kan man foruden Henriette Kistrup bl.a. møde Managing Director Pornthip Viphatanaporn, Grundfos Thailand, Adm. direktør Jesper Møller, Toms Gruppen A/S samt minister for ligestilling Lykke Friis (V). di.dk/shop/arrangementer Mød Claudia L. Woody, IBM IBM s managing director for intellectual property, Claudia L. Woody kommer også til DI s konference 23. marts om mangfoldighed i forretning og ledelse. Hun har tidligere i DI Business slået til lyd for, at en broget medarbejderskare giver mere innovation og effekt på bundlinjen. IBM begyndte sin udvikling i mangfoldighed i 1899, da de første kvinder og sorte blev ansat. I 1943 blev IBM s første kvindelige vicepresident udpeget, i 1984 tilføjede IBM som den første større virksomhed seksuel orientering til deres ikke-diskrimineringspolitik og i 2006 blev IBM s Euro Gay And Lesbian Business Executive etableret. Har du et vinderprodukt? Deltag i konkurrencen om DI s Produktpris 2010 > Find ansøgningsskemaet på di.dk/virksomhed. > Ansøgningsfrist 20. april 2010. > Kontakt chefkonsulent Henrik Valentin Jensen på telefon 3377 3377. Produktpris õ
15. marts 2010 DI Business 9 Den nye BMW 5-serie jan-nygaard.dk Ren køreglæde LYKKEN ER, NÅR DESIGNET TALER FOR SIG SELV. Alligevel kan vi altså ikke holde begejstringen for den nye BMW 5-serie tilbage. Vi må bryde ud i utilstrækkelige superlativer som avanceret, elegant, sporty og smuk. Og det er bare på overfladen. Vi er slet ikke nået til den banebrydende og sofistikerede teknologi. Her har BMW igen drevet det langt videre end de fleste fx med 184 smidige og perfekt afstemte hestekræfter, der alligevel når op på hele 20 km/l. Hvis De selv vil begejstres og samtidig miste mælet, vil vi anbefale Dem at opleve BMW s legendariske køreegenskaber, når den helt nye BMW 5-serie har premiere den 21. marts. OpLEV DEN NYE BMW 5-SERIE TIL premieren DEN 21. MARTS FRA KL. 11.00 TIL 15.00. Jan Nygaard AS Firskovvej 31-33 I 2800 Kgs. Lyngby I Telefon 4588 6600 BMW 523i Sedan fra 763.000 kr. Motor 204 hk, 270 Nm, forbrug 13,2 km/l, CO 2 -emission 177 g/km. Leveringsomkostninger 3.680 kr. Finansiering af BMW 523i: 20 % i udbetaling af vejl. udsalgspris, 9.020 kr./md., 84 mdr., ÅOP: 6,38. Bilen er vist med ekstraudstyr.
DI Business 15. marts 2010 10!! Markedsbesøg, kurser, netværk, nyt om navne m.m. Ny chef for miljø Mette Rose Skaksen er udpeget til chef for DI s miljøenhed med virkning fra 1. april 2010. Mette Rose Skaksen er uddannet cand. oecon. fra Aarhus Universitet i 2000 og har en Ph. D i nationaløkonomi fra samme sted i 2002. Mette Rose Skaksen blev i 2002 ansat i DI som økonomisk konsulent. Hun blev chef for DI s arbejdsmarkedspolitiske område i 2005, og senest har hun været sekretariatschef i DI s Ledelsessekretariat. Ny chef for medlemsforhold Bjarne Palstrøm er udpeget til chef for DI s enhed for medlemsforhold (akkvisition). Bjarne Palstrøm er uddannet civilingeniør i 1984. Han har bl.a. været udviklingsingeniør i IPU (Institut for Produkt Udvikling) fra 1984 88 og lektor ved Danmarks Tekniske Højskole fra 1988 89. Bjarne Palstrøm begyndte i Jernets Arbejdsgiverforening i 1989. Han har siden 1999 været først produktivitetschef, siden miljø- og infrastrukturchef og senest miljøchef. Skab den rigtige eksportstrategi Overvejer din virksomhed, hvordan man kommer ud i verden eller er man i tvivl om den nuværende strategi, så er der råd at hente på DI s seminar 19. april 2010 i København. Virksomheder med erfaring i eksport og internationalisering øser af deres erfaringer bl.a. som underleverandører til FN og EU. Der er også nyt fra en stor global virksomhed, der vil afsløre, hvordan man har hjulpet sine samarbejdspartnere ud i verden. > > Flere oplysninger hos chef konsulent Marit Hvithamar, maah@di.dk eller tlf.: 3377 3755. di.dk/marked/markeder Flere får ret til værnepligtsorlov Fra 1. marts 2010 er alle, der bliver udsendt af forsvaret, beskyttet mod at blive afskediget fra deres civile job, fordi de er udsendt. Loven om værnepligtsorlov dækker alle medarbejdere, der har en kontrakt med forsvaret eller er indkaldt til værnepligt. Loven inkluderer 1) Værnepligtige 2) Kvinder på værnepligtslignende vilkår og 3) Lønmodtagere, der har en kontrakt med forsvaret om udsendelse til missioner. Tidligere var kun udsendelse til FN-missioner omfattet af loven. Læs mere på di.dk om, hvad lovændringen indebærer. di.dk/personale/personalejura Ny kampagne om tunge løft Arbejdsmiljørådet sætter for tiden fokus på forebyggelse af muskel- og skeletbesvær. Ondt i muskler og led er skyld i omkring halvdelen af arbejdsskader, der anmeldes i Danmark, men det er også den mest almindelige årsag til, at medarbejdere langtidssygemeldes. Med tv-spottet Der findes bedre måder at undgå tunge løft på ønsker Arbejdsmiljørådet blandt andet at styrke den offentlige bevidsthed om, at muskel- og skeletbesvær kan forebygges. Arbejdsmiljørådet har udviklet kampagnesitet godtarbejde.dk i samarbejde med Danmarks Radio og Videncenter for Arbejdsmiljø. Her kan man blandt andet se tv-programmet Av, min ryg! og læse artikler om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær. > > Flere oplysninger hos konsulent Jan Lorentzen, jlo@di.dk eller tlf.: 3377 3632. di.dk/personale/arbejdsmiljoe godtarbejde.dk Få støtte til energiteknologi Der er flere forskellige muligheder for at søge støtte til forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi. Men det kan være uoverskueligt at finde ud af, hvor mulighederne findes. I et nyt Faktaark fra DI listes en række af de støtteordninger op, som er tilgængelige. Der tilbydes desuden en kort over- HJÆLPER DIG FREM TIL DET RETTE VALG Som beslutningstager står du hver dag over for en lang række valg. Nogle valg er lette. Andre er komplekse og kræver nøje juridiske, kommercielle og strategiske overvejelser. Vi rådgiver dig inden for alle juridiske specialer og hjælper dig med at skabe den rette løsning for dig og din virksomhed. Horten er blandt landets førende advokatfirmaer med en international profil. Vi rådgiver erhvervslivet og den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer. Vi er 205 medarbejdere, heraf 110 jurister, der står klar til at tage hånd om din virksomheds behov for løsningsorienteret juridisk rådgivning. Horten Philip Heymans Allé 7 box 191 2900 Hellerup Tlf. 3334 4000 Fax 3334 4001 info@horten.dk HORTEN.DK
15. marts 2010 DI Business 11 sigt over, hvad der kan søges støtte til, og hvordan der søges. > > Flere oplysninger hos konsulent Camilla Damsø Pedersen, cdp@di.dk eller tlf.: 3377 3928. di.dk/virksomhed/miljoe Betaling for brug af genbrugspladsen Siden januar har virksomheder med biler på op til 3.500 kilo haft gratis adgang til at aflevere mindre mængder affald på genbrugspladserne. Men Miljøstyrelsen har nu præciseret reglerne for, hvordan kommunerne fastsætter NYE VIRKSOMHEDER I DI Wings of Bornholm A/S Rønne Dydensborg Taxa «v/ Lone Dydensborg Kerteminde Brdr. Jensen s Eftf. A/S Vejle ScanComposit ApS Støvring Söndra Interiör A/S «BE Profiler Åbyhøj Viby Attachment «Worldwide A/S Viby J VML ApS Glostrup 4ma Skilte A/S Hadsten Dansk Bygningskontrol A/S Hvidovre Dansk Materiel Service A/S Nørager *IngenCO2.DK ApS Århus N *JK METAL ApS Svendborg *Kogsgaard Miljø ApS Tim et gebyr for denne adgang og hvem, der kan fritages for gebyret. Gebyret fastsættes på baggrund af en fordelingsnøgle og betales årligt uafhængigt af, hvor ofte man benytter genbrugspladsen. Alle skal betale for adgang medmindre de er omfattet af en fritagelsesbestemmelse. Det kan f.eks. være virksomheder med en omsætning på under 50.000 kr. Se nogle af de fritagede på di.dk > > Flere oplysninger hos chefkonsulent Svend-Erik Jepsen, sej@di.dk eller tlf.. 3377 3685. di.dk/virksomhed/miljoe Verdensudstilling med Bright Green i Shanghai Expo 2010 i Shanghai bliver med forventede 70 millioner gæster historiens *LOLEX Aps c/o Videnpark Trekantområdet Fredericia *MB Automation ApS Rødkærsbro *MEC Energy Nordic ApS Hårby *Neros Consulting ApS Årslev *Nordfyns Rengøring Hundested *Pernexus Systems ApS Vanløse *Strategikonsulenterne ApS Haderslev «* Associeret største verdensudstilling. Temaet Better City, Better Life indebærer, at danske virksomheder har noget at byde ind med. Expo-temaet er også relevant for værtslandet Kina, hvor opførelsen af nye byer og folkevandringen fra land til by går stærkere end nogensinde. Danske virksomheder får på den indlagte udstilling Bright Green Nordic fra 23. 29. august mulighed for at præsentere løsninger på det udfordrende tema om byudvikling. Udstillingsdesignet for Bright Green Nordic tager udgangspunkt i Bright Green-udstillingen i Forum, København, under COP15 i december 2009. Stande bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet og derfor gælder det om at være hurtig. > > Flere oplysninger hos konsulent Karl Kristian Granov, kkg@di.dk eller tlf.: 3377 3792. di.dk/marked/markeder Klummen Uanset om du er til klimakjoler eller kampfly... Tom Togsverd, Brancedirektør, DI ITEK Læs klummen hver uge i nyhedsbrevet Opinion. W di.dk/opinion/klummen Kalender 13. april Nåleøje til amerikansk forsvar FAD, inviterer virksomheder til Danish Defense Industry Day. Sted: Støvring Kontakt: Ena Bjerregaard eb@di.dk fad.di.dk 13. april DI s Kina-konference DI sætter fokus på Kina s betydning for den globale verdenshandel. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Karl Kristian Granov kkg@di.dk di.dk/marked/markeder 28. april Indbrud og anden kriminalitet Sikkerhedsseminar om at værne sig mod indbrud m.m. Sted: Crowne Plaza, Ørestads Boulevard, Kbh. Kontakt: Kasper Lindøe Pedersen klp@di.dk service.di.dk 5. maj Salg af sundhedsteknologi Skab et bedre salg af sundhedsteknologiske løsninger. Sted: Herlev Hospital Kontakt: Mette Bjørn-Andersen mba@di.dk itek.di.dk Stærke netværk til stærke ledere! Dit netværk styrker din virksomheds konkurrenceevne. Derfor kan du hos DI deltage i netværk, der udvikler dig fagligt og personligt både hvis du er leder, chef eller direktør. Se for eksempel: > Netværk Lean Leadership > Netværk for økonomichefer og -direktører > Ledernetværk Fyn og Sjælland > Erfarne ledere > HRM Tænketanken > Netværk for produktionsdirektører Læs mere om DI s netværk for ledere på di.dk/butik > Hvis du vil have en snak om, hvilket netværk der passer dig bedst, eller vil have tilsendt vores nye netværksfolder, er du velkommen til at kontakte Ania Graasbøl-Schmidt på telefon 3377 3377 eller ags@di.dk.
DI 1787 København V di.dk ID nr. 46581 Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst 3377 3377 Hvis eksporteventyret skal ende lykkeligt må det Have en god begyndelse En god begyndelse kunne være at lade EKF kautionere, når der skal produceres en ny ordre. EKF en del af dit eventyr! Eksport Kredit Fondens kautionsordning trådte i kraft i november 2009 og er til rådighed for alle danske eksportvirksomheder og deres underleverandører. Gå ind på www.ekf.dk og læs mere om, hvordan vi kan hjælpe.