UNDERVISNINGSmateriale FRA
Indhold s.2: s.3: s.4: s.5: s.6: s.7: s.8: s.9: Avisudklip peger på mere vold og druk blandt de unge Send ind og vind Fakta om alkohol og vold Unge føler sig trygge i nattelivet Instruktøren Koreografen Hvad siger kropssproget? Uddrag fra forestillingen s.10: Venskab s.11: Dramaturgi og dramaturg s.12: Opgaver s.13: Inspiration og litteraturliste s.14: Medvirkende Bilag: Spørgeskema Kære underviser Med aviser og nyheder, som dagligt rapporterer om vold, bandekrig og skydende skoleelever, kommer her med undervisningsmateriale til en forestilling, der forholder sig til netop det. Hvor langt går unge for at forsvare en ven, imponere en pige, afprøve magten eller have det sjovt. Hvad sker der, når de andre bærer kniv på en hverdagsaften, hvor de går ud? Forestillingen åbner op for aktuelle emner som pigevold og de unges forhold til alkohol. Men dette studiemateriale håber vi at kunne være med til at starte en debat både om venskab og vold, men også om pressens og teatrets billede af det. Hvordan omsætter man de emner til teater? Hvordan bliver man instruktør, koreograf og dramaturg? I dette undervisningsmateriale kommer der konkrete svar og kreative opgaver for hele klassen. Samtidig vil vi også gerne anspore dine elever til aktivt at bidrage med aktuelle og virkelige tekster om deres syn på vold og deres egne oplevelser. Derfor indeholder dette studiemateriale også en gennemgang af forestillingsopbygning og teknik samt en stor opfordring til at sende os jeres personlige beretninger. De 10 bedste tekster vinder nøglebånd fra Betty Nansen Teatret. Vi håber, at forestillingen og undervisningsmaterialet kan være med til at belyse nogle at de konflikter og tanker, der optager de unge og deres fællesskaber. Vi glæder os til at høre, hvad du som underviser synes om materialets anvendelse i praksis, og vi håber, at du vil dele dine erfaringer med os. Skriv derfor gerne ris og ros og send det til skole@bettynansen.dk. Læs mere om C:NTACT i vores visionsbog og hvidbog, der begge kan rekvireres ved henvendelse til C:NTACT eller på www.bettynansen.dk. Her kan du også downloade andre af vores undervisningsmaterialer. Tjek desuden: www.myspace.com/cntact og C:NTACTs Facebook profil samt www.contact.dk God fornøjelse Betty Nansen Teatret og Fonden c/o Betty Nansen Teatret, Asgårdsvej 2 1811 Frederiksberg C. Tlf: 33 29 61 18 C:NTACT Integration og Uddannelse er en selvstændig fond, der har til huse på Betty Nansen Teatret. Her samarbejder unge fra forskellige sociale, etniske og religiøse baggrunde med professionelle kunstnere om at skabe teaterproduktioner baseret på deres egne historier. 1
Avisudklip peger på mere vold og druk blandt de unge Danske unge er de mest voldelige Unge i København indtager en uheldig førsteplads i forhold til resten af Nordens hovedstæder, når det gælder indtagelsen af alkohol og hash - samt uddelingen af tæsk. Det viser en finsk undersøgelse, hvor 6.000 nordiske teenagere i aldersgruppen 13-16 år har udfyldt spørgeskemaer. Danskerne topper listen, når det kommer til unge, der har deltaget i gruppeslagsmål eller båret våben i bylivet. Dog er der flere svenske unge end danske, der har overfaldet og tæsket en anden person med fuldt overlæg. Justitsministeriets forskningsleder Britta Kyvsgaard understreger over for Urban, at den finske undersøgelse er troværdig, og at hun selv har brugt resultater fra den i rapporter. Ifølge sociolog Michael Hviid Jacobsen, Aalborg Universitet, er det vores fælles ansvar at råbe vagt i gevær over for den gruppe af unge, der ikke respekterer samfundets normer. (kilde: BT 14. april 2008, 22:49) Unge piger er blevet mere voldelige De slår, bider, hiver hårtotter ud og brændemærker med cigaretter. Når piger mishandler andre piger, handler det om at ydmyge ved at ramme offeret på udseendet. Og vold blandt helt unge piger sker oftere og oftere på ti år er antallet af voldsdømte piger mellem 15-17 år femdoblet. Tallet stiger fortsat. (kilde: Politiken 17. jan 2008) Unge drikker som bulimikere Danske unge er fortsat blandt de unge i verden, som drikker mest. I vinter kritiserede OECD de danske politikere for ikke at gøre nok ved de unge danskeres drikkevaner. Og en ny dansk undersøgelse slår fast, at der stadig er et problem: Unges drikkemønstre begynder stadigt tidligere - og samtidigt er mønsteret, at 12-13 års børn i Danmark drikker som en slags bulimikere. Godt hver fjerde elev i 7.klasse har prøvet at drikke så meget alkohol, at de kunne mærke en virkning, og der er stort set ingen forskel på antallet af piger og drenge, der har disse oplevelser. Drenge og piger er således lige gode om det! Tallene stammer fra en helt ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. Studiet blev påbegyndt i 2005, hvor man spurgte alle 7. klasses elever i hele landet til deres oplevelser med alkohol. Undersøgelsen hedder unges-hverdag.dk og er internetbaseret. Druk-bulimi Noget af det skræmmende ved undersøgelsen er, at de purunge danskere dels har tidlig druk-debut, i 12-13 års alderen, samtidig med, at de drikker som en slags bulimikere. - Vi kan se af deres mønstre, at de drikker rigtig meget i få dage - nærmest som bulimikere, der ikke kan få nok. Og herefter har de dage, hvor de så til gengæld ikke rører spiritus. Man kalder det for binge-drinking - at man drikker enorme mængder i løbet af kort tid. (kilde: Ekstra Bladet) Pigevold femdoblet de seneste ti år Antallet af voldsdømte unge piger vokser fortsat, viser tal. Det handler i høj grad om at ydmyge hinanden, forklarer ekspert. (kilde: Urban 10. Februar 2009) Turde ikke hjælpe Jesper var vidne til fire pigers ufattelige hævntogt. 14-årig pige blev mishandlet i timevis Hun græd og bad dem om at stoppe. Men de var ligeglade. Jeg sagde til dem, at fire mod en ikke var fair. (kilde: BT) Voldelige piger er selv blevet slået som børn Piger, der banker andre piger, er ofte selv blevet slået som barn. Og volden stiger. I weekenden blev endnu en pige mishandlet af andre piger. (kilde: www.avisen.dk) 2
Skab stilbilleder: Lav grupper af minimum fire elever og dan frysbilleder til en af ovenstående avisoverskrifter. Lad klassen gætte til hvilken avisoverskrift billedet er lavet. Billedanalyse Find artiklerne på nettet og se på de billeder, de har valgt at bringe sammen med artiklerne. Hvad siger det? Tilføjer de noget til artiklerne /faktaene? Hvis det tilføjer noget, hvad siger billedet så? Interview Interview andre på skolen om deres erfaringer med vold og alkohol. Spørg fx ind til: - slagsmål - overfald - gruppeslagsmål - pigevold - alkohol Har du brug for vejledning i interviewteknik, så se på side 10. Spørgeskemaundersøgelse Lav på baggrund af avisudklippene en spørgeskemaundersøgelse. I deler jer op i grupper med 4-5 personer i hver. Her snakker I om indholdet i avisudklippene. Det I mener er vigtigst, formulerer I spørgsmål til. Gruppearbejdet skal fungere som en brainstorm. Dernæst sammenholder I gruppernes spørgsmål, skriver dem op på tavlen og finder frem til de spørgsmål, som I vil have I jeres spørgeskemaundersøgelse. Den færdige spørgeskemaundersøgelse kan I fx bede alle fra 7.-10. klasse om at svare på. Send ind og vind Hvor langt vil du gå for at forsvare en ven? Hvad gør man for hinanden, når man er rigtig gode venner? Vil man blive, når ens ven bliver banket på gaden? Kan man gøre noget, når man er to mod en hel masse? Skriv dine egne erfaringer ned og del dem med C:NTACT. Skriv en monolog, et digt eller en kort tekst, send den til os og vind billetter til C:NTACTS næste forestilling Romeo og Julie på Betty Nansen Teatret juni 2009. Hent evt. inspiration og hjælp i opgaven Interview og iscenesættelse på siden om Venskab (side 10) eller Dramaturgi og dramaturg (side 11) Spilleregler for en monolog: En monolog er en enetale og det modsatte af en dialog, der er en samtale mellem to personer. En monolog kan have forskellige længder, nogle kan være flere sider. Når en skuespiller går til audition, eller når man kommer til optagelsesprøve på teaterskolerne, spørges der efter en monolog, der højst må tage 3 minutter at fremføre. En monolog indeholder tit en forandring i karakterens tankegang. I slutningen af monologen har karakteren fået en indsigt, der har forandret noget i hans eller hendes tankegang, sådan at karakteren ikke er på det samme sted, som da monologen begyndte. En monolog er som en dramatisk rejse i en karakters tankegang. En monolog kan være en del af et skuespil, hvor karakteren/rollen taler alene. Skuespilleren behøver ikke at være alene på scenen, når han udfører monologen. I flere af Shakespeares stykker retter karakteren sig direkte til publikum, selv om de andre skuespillere stadig er på scenen, for på den måde at dele sine tanker med publikum. Sådan en monolog kalder man også en Soliloque. Et meget berømt eksempel er Hamlets monolog To be or not to be, that s the question. En monolog kan være hele skuespillet, hvor hele teksten er én person, der taler til publikum. SÅDAN GØR DU! Skriv en monolog eller tekst på max 1 A4 side om en situation, hvor du har forsvaret en ven, eller skulle have forsvaret en ven men ikke turde. De 10 vindere vinder 2 billetter til Romeo & Julie, der er den næste af C:NTACTs forestillinger på Betty Nansen Teatret. Send din monolog til C:NTACT på: contact@bettynansen.dk eller til Betty Nansen Teatret, mrk. monolog, Asgårdsvej 2, 1811 Frederiksberg 3
Fakta om alkohol og vold Antal dage med alkoholindtagelse (min. en genstand) inden for den sidste uge blandt unge i 7. klasse (andel angivet i %). Diskuter i grupper: Sæt jer i grupper á fem personer og diskuter de følgende spørgsmål: Hvilke typer alkohol drikker du oftest? Hvordan mærker man i kroppen, at man har drukket alkohol? Hvordan ses det? Hvorfor tror du, at de danske unge drikker mest? Hvorfor er det alkoholsodavand, der bliver drukket flest af? Er det i orden, at 36 procent piger og 46 procent drenge i 7. klasse har prøvet at drikke alkohol? Er der i jeres klasse mere end 5 procent af pigerne og 6 procent af drengene, der minimum drikker en genstand om ugen? Og 4 procent af pigerne og 5 procent af drengene, der minimum drikker en genstand to gange om ugen? Hvor meget drikker du selv til en fest? En enkelt genstand eller til du bliver fuld? Dramaøvelse og diskussion: Lav i grupper af minimum fire personer en kort scene hvor to kommer hjem påvirket af alkohol og prøver at holde det skjult for forældrene. Forældrene opdager blå mærker og lidt blod på tøjet. Sørg for en tydelig begyndelse og slutning. Type af alkohol drukket ved sidste alkoholindtag blandt unge i 7. klasse (andel angivet i %). Ifølge de europæiske Espad-undersøgelser, som kortlægger de unges drikkemønstre, så drikker danske unge mest. Til gengæld er de engelske og irske unge ved at komme op på siden af de unge danskeres forbrug. I Sverige og Norge drikker unge absolut mindst. En 16-årig dansker er fire gange så hyppigt fuld, som en 16-årig franskmand. Bagefter kan det diskuteres om og hvordan scenerne var realistiske. Hvad virkede særlig godt og realistisk? Hvordan kunne forældrene og ungerne have reageret? Og hvordan kan man undgå de situationer? Lad først publikum snakke sammen to en to, derefter kan en af dem fortælle klassen, hvad de snakkede om. 4
Unge føler sig trygge i nattelivet Af og til kan små misforståelser få det gode festhumør til at sprække. Men næsten 90 procent af de unge føler sig trygge på byturen. Langt størstedelen af Danmarks unge går i byen og fester uden frygt for knive og tilfældig vold. Det viser en ny undersøgelse, der er lavet af Rådgivende Sociologer ApS i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd. Unge og vold i nattelivet 1218 unge i alderen 14-26 år har svaret på spørgsmål, om hvor trygge de er i nattelivet. 197 af de adspurgte går aldrig til fester eller i byen. Nedenstående vedrører de 1021 unge, der gør. Undersøgelse og debat Hvis næsten 90 procent af unge føler sig trygge på en bytur, hvorfor er det så, at 81 procent tror, at der er meget vold, og at 65 procent tror, at der er en del unge, der bærer våben i nattelivet? Lav først en anonym undersøgelse i klassen: Jeg føler mig tryg på en bytur: Ja Nej Jeg har oplevet vold i nattelivet Ja Nej Jeg kender nogen, der har oplevet vold i nattelivet Ja Nej Jeg bærer våben i byen Ja Nej Jeg kender nogen, der bærer våben i byen Ja Nej Skemaet er lagt ved som bilag 89 % af de unge er aldrig eller sjældent bange for at blive udsat for vold i nattelivet. Drengene er mindre bange end pigerne, idet 14 % af pigerne mod 7 % af drengene ofte eller altid er bange De unge opfører sig generelt fornuftigt i nattelivet, fx følges de med nogen, går fra truende situationer og undgår steder med høj risiko for vold 5 % af de unge har været udsat for vold i nattelivet. Drengene er mest udsatte, idet 7 % af drengene har været udsat for vold mod kun 2 % af pigerne 4 % har udøvet vold i nattelivet, knap 2 % har haft et våben fx kniv eller peberspray med i byen, og 9 % af de unge overvejer at bevæbne sig De unge har overdrevne forestillinger om voldens omfang. 81 % tror, der er meget vold, 71 % tror, at der er mere vold end for fem år siden, 50 % tror, at volden er blevet mere hård, og 65 % tror, at det er en del til alle unge, der bærer våben i nattelivet Sammenlignings opgave: Sammenlign klassens resultater med oplysningerne i faktaboksen. Passer jeres resultater med undersøgelsen? Diskuter hvorfor eller hvorfor ikke. Diskussionsopgave: Diskuter: Hvordan kan det være, at 90 procent føler sig trygge på en bytur? Hvilken rolle spiller medierne på unges indtryk af, hvor meget vold der er i nattelivet? Bliver du selv påvirket af medierne? Dine venner? Dine forældre? Hvilke fordele og ulemper kan det have at bære våben i nattelivet? Hvorfor tror du, at nogle har brug for at tage våben med i byen? (kilde: www.dr.dk/nyheder/indland/2009/02/16/061708.htm) Rapporten Unge, vold og utryghed i nattelivet kan hentes på: http://pressport.dk/ read/document/rapport---unge-vold- OG-UTRYGHED-I-NATTELIVET-14319.pdf 5
Instruktøren Hvad laver instruktøren? Instruktøren er den kunstneriske leder af arbejdet med en forestilling fra idé via forberedelse og prøveforløb til den færdige præsentation for et publikum. Instruktøren har et tæt samarbejde med scenografen og andre kunstneriske kolleger og står i spidsen for prøveforløbet med skuespillerne og de øvrige medarbejdere. Hvordan bliver man instruktør? Statens Teaterskole er det eneste sted i Danmark, der uddanner sceneinstruktører. Ønsker man at blive filminstruktør, skal man opsøge Den Danske Filmskole. Instruktøruddannelsen på Statens Teaterskole er fireårig. Her lærer de studerende centrale arbejdsmetoder som tekstanalyse, instruktion og kommunikation og bliver introduceret til vigtige fagområder som lys, lyd og musik. Instruktøruddannelsen forener praktisk læring med teoretisk viden og giver plads til, at de studerende i løbet af studiet kan opsøge emner, lærere og undervisningsformer, der passer den enkelte. De studerende udvikler sig i tæt dialog med deres uddannelsesleder og undervisere, som også løbende evaluerer deres faglige udvikling. Uddannelsen har ingen traditionelle eksaminer. Instruktøren Alexa Ther fortæller om sin rolle i arbejdet med forestillingen De unge skal få en oplevelse ved at ytre sig på en scene foran nogle mennesker om noget, som de selv har oplevet og været med til at give et scenisk udtryk. Teater er en fantastisk mulighed til at styrke deres selvbevidsthed, og det tvinger folk til at arbejde sammen og til at lytte til hinanden. Man bliver opmærksom på hinanden og får respekt for hinandens forskellighed. Og det er alt sammen ting, som de unge også kan bruge i hverdagen. Hvis jeg fx vil se, hvordan en dreng scorer en pige, så kan jeg ikke designe den scene for ham, men jeg kan bygge en lille bitte grundsituation, som han udvider og fylder med sine egne erfaringer. Og det er nogen gange meget sjovere, end hvis man selv opfinder sådan noget ved et skrivebord. Og så kan man jo prøve at holde det fast på den måde, at man skriver det op, som de selv finder på og viser dem teksten, og så kan de på en åben måde lære at rekonstruere situationen. Alexa Ther er uddannet instruktør ved Reinhardt Seminar i Wien. Se mere om hvordan man bliver optaget på www.teaterskolen.dk Vi vil se og mærke ansøgernes indre legebarn. Mange tror, at instruktøren lever i hjernen og udtænker analyser, men sådan laver du ikke godt teater. Det allervigtigste er at have scenisk fantasi, indlevelsesevne og en indre drivkraft, så vi mærker, hvad det er, du gerne vil fortælle verden. Det er dit indhold, vi kigger efter. Din indre historie. (Inger Eilersen, uddannelsesleder på Statens Teaterskole) 6
Koreografen Koreografi: det at sammensætte dansetrin og bevægelser til en dans, fx ballet Koreograf: en person som udformer trinene til en ballet og instruerer danserne. Det kræver et mangefacetteret talent at være koreograf, fordi du både skal være danser, musiker og instruktør og samtidig skabe en tekst i form af det bevægelsessprog, der bliver koreografien. (Christine Meldal, skoleleder og prorektor på Skolen for Moderne Dans) Hvordan bliver man koreograf? Koreografuddannelsen på Skolen for Moderne Dans er en to-årig overbygning på basisforløbet i dans. Dansekundskab og musikkundskab er det faglige fundament på overbygningsuddannelsen i koreografi. Undervisningen kombinerer daglig træning og undervisning med individuel vejledning, workshops og projekter. Skolen for Moderne Dans lægger særlig vægt på den musikalske dimension i dansen, og at de koreografstuderende mestrer selve bevægelsens idé og udformning og kan arbejde undersøgende med relationen mellem bevægelse, rum og tid. se mere på Statens Teaterskole på: www.teaterskolen.dk Koreografen Marlene Smith Pedersen fortæller om sin rolle i forestillingen Jeg bruger nogle af de ting, som de unge kan i forvejen. Og gør dem opmærksomme og bevidste om det, de gør. I forestillingen skal nogle af dem sidde på stole. Da vi øvede det, sagde jeg til dem: Prøv at sid lidt lækkert. Det har jeg på forhånd set, at de kan så i stedet for at jeg fortæller dem, hvordan de skal sidde, så får de ordet lækkert, som de kender, at rette sig efter. I mit arbejde har jeg oplevet, og oplever igen og igen, at vi alle sammen rummer næsten alting - bare i forskellige rækkefølger. Vi rummer alle de samme følelser. For eksempel ved jeg, at den hårde dreng også er følsom. Derfor prøver jeg at finde ind til, hvad det er, jeg skal sige for at få netop dét frem. Jeg kan godt vise de unge, hvordan jeg ser ud, når jeg er følsom og få dem til at kopiere det, men jeg vil hellere se, hvordan de ser ud, når de er følsomme. Man kan sige, at jeg skræller af i stedet for at lægge på.. Marlene Smith Pedersen er uddannet koreograf på Iwanson i München. Koreografiopgave: Tag nogle stole og vælg en god sang, som udtrykker følsomhed. Lav forskellige bevægelser på stolene og lav en koreografi, der både bruger stolene, en række bevægelser på dem, og musikkens rytme. 7
Hvad siger kropssproget? Diskussionsopgave: Kan du se på deres kropssprog, hvad de ser ud af vinduet? Kan du se på deres kropssprog, om de var tæt på den person, der er tændt stearinlys for? Kan I komme med eksempler fra jeres liv hvor kropssprog fortæller noget andet end ansigtsudtrykket, eller det, der siges med ord? Dramaøvelse: Del klassen op i grupper med minimum fire personer i hver gruppe. Lad 1 person være instruktør i hver gruppe. Instruktøren skal tænke på, hvordan man styrer publikums blikke, og får fokus til at ligge der hvor man vil. Stil de andre gruppemedlemmer op som om de ser ud af et vindue, og lad deres kropssprog fortælle klassen hvad de ser. Hvis klassen ikke kan gætte det med det samme, må I bruge tekst, men uden at beskrive hvad der sker. I må gerne sige: åh nej det er forfærdeligt, eller så smuk! Men I må ikke sige: oh, hvor er det en flot bil, der kører der, da det beskriver, præcis hvad I ser. Når klassen har gættet, må instruktøren gerne forklare sine overvejelser. < Fotos: Politiken, Ekstra Bladet og The Guardian 8
Uddrag fra forestillingen Her får du et indblik i en af scenerne i forestillingen. Som du måske har læst længere fremme i materialet, så arbejder instruktøren Alexa Ther blandt andet med at give deltagerne i stykket en grundsituation, som de udvider og fylder med deres egne erfaringer. Helt konkret sker der fx det, at der i arbejdet opstår nogle punkter, som deltagerne, hver gang de spiller den pågældende scene, skal styre imod. Det betyder, at der for forestillingen ikke findes et manuskript med faste replikker, men at en scene for eksempel beskrives på følgende måde: 2. scene alle pigerne: Jeg må ikke komme hjem Nu er det pigernes tur til at snakke om, at de vil gå ud. Michelle og Donna kender en ny klub. Men hverken Sara eller Larsa må tage i byen for deres forældre. De andre plager dem om at tage med alligevel, indtil Victoria bryder ind og tager deres parti. - lyv - Respekt - Får 600 kr. for at blive væk Scenen ender med, at pigerne på skift går ud til scenekanterne og fortæller hvad de må/ikke må for deres forældre. Det kan fx være: Mine forældre er meget tolerante. Det er nok for dem, hvis jeg siger, at jeg gerne vil overnatte hos min bedste veninde. De spørger slet ikke, hvor vi skal hen, når vi ska ud. Bare I bliver sammen og har det sjovt, siger min mor og smiler. (16-årig pige) I ovenstående scene fungerer lyv, respekt og får 600 kr. for at blive væk som faste punkter for en af deltagerne. Hun skal altså ikke kunne en tekst udenad og sige præcis det samme i hver forestilling. Men hun ved, at hun skal komme omkring disse punkter. Iscenesæt teksten:: Del klassen op i to. Lad én person i hver af de to grupper være instruktør, en anden koreograf og resten piger/drenge, der snakker om at skulle i byen. Iscenesæt ovenstående uddrag fra forestillingen. Bagefter viser de to grupper på skift deres iscenesættelse for hinanden. 9
Venskab Interview og iscenesættelse: I skal gå sammen to og to og på skift interviewe hinanden om venskab. Den der lægger ud med at være interviewer, beder den anden om at fortælle en historie om venskab. Sådan interviewer du: Undervejs er det interviewerens job, at få den bedste historie ud af interviewpersonen. Det får du bl.a. ved at spørge ind til HVAD, HVORDAN og HVORFOR. Du skal spørge om: HVAD interviewpersonen har oplevet HVORDAN han/hun oplevede det og HVORFOR det skete og stil uddybende spørgsmål undervejs eller bagefter Det er vigtigt, at du enten undervejs eller efter historien stiller uddybende spørgsmål. Du kan fx spørge til lyde, dufte, påklædning eller de fysiske omgivelser, som interviewpersonen befandt sig i. Målet er at finde frem til billeder, da man i teatret bruger konkrete billeder til at få publikum til at identificere sig med en situation. Et billede af historien: Måske hjælper det dig at tænke på, at du skal kunne filme, fotografere eller male et billede af den historie, som din interviewperson fortæller dig. Det betyder, at du ikke skal spørge ind til følelserne men spørge om en beskrivelse af situationen. Fx danner Jeg var ensom ikke noget konkret billede, og får derfor ikke publikum til at føle noget. Spørger du i stedet om en beskrivelse af denne ensomhed, får du et billede, som bevirker, at publikum kan se situationen for sig og identificere sig med den. Fx: Jeg husker, at jeg er 19 år, og jeg sidder på Hovedbanegården. Det er tidligt om morgenen, og jeg sidder alene. Alene blandt hundredvis af mennesker. Jeg har ingen steder at gå hen, jeg har kun mig selv. Jeg er alene som så mange gange før, men den her gang er det anderledes. Jeg er, hvor jeg har besluttet mig for at være: København. Jeg husker lyset på banegården. Og at alle mennesker ser ud som om, de alle sammen ved hvad de skal. Eller er sammen med nogen. (kilde: forestillingen Aeneas. Monologen om en ung kvinde på flugt fra sin alkoholiske mor.) Uddybende spørgsmål fx kan være: - Kan du komme med et eksempel, hvor du følte dig? - Hvordan skete det? Hvad var vendepunktet? Kan du beskrive det? - Giv et eksempel - Var der koldt/varmt? Hvilken farve havde himlen? Hvilket tøj havde du på? Hvad spiste du? Hvordan smagte det? Kan du huske, hvordan det lugtede? Efter I på skift har interviewet hinanden, går I i grupper på 4-6 personer. Her fortæller I nu den historie, som jeres interviewperson fortalte jer og sørg for at få så mange billedlige detaljer med som muligt. I gruppen vælger I nu den bedste historie ud, som I bruger 15 minutter på at iscenesætte. Dernæst vises de udvalgte historier for resten af klassen. Interview og højtlæsning: Når I to og to har interviewet hinanden, skriver I hinandens historier og hænger resultaterne op på opslagstavlen eller læser dem højt i klassen. Emnet for interviewet kan skiftes ud, så omdrejningspunktet for historierne i stedet for venskab fx bliver alkohol, pigevold, mobning eller et andet aktuelt emne. Nøglen er at lytte: Husk at du som interviewer skal lytte, og at din fornemmeste opgave er at få interviewpersonen til at fortælle. Vis forståelse ved at reagere med verbale reaktioner ( mmm / ja / nej osv.) og skab dialog gennem kropssproget ved at spejle interviewpersonen. Afbryd ikke pauser. De må gerne være længere end normalt, så interviewpersonen får tid til at tænke. Du kan evt. spørge ind 10 til, hvad han/hun tænker på.
Dramaturgi og dramaturg Ordet dramaturgi er afledt af det græske dran: at handle og ergon: at arbejde. Dramaturgi vil sige at arbejde med teaterhandlinger. Hvad laver en dramaturg? En dramaturg er en specialist i dramaturgi, eller dramaets teori. En dramaturg arbejder oftest indenfor teater, film eller beslægtede kunstarter. For en teaterdramaturg gælder det, at man i praksis ofte vil skelne mellem en repertoiredramaturg, der primært arbejder med at rådgive teaterchefen i udviklingen af teatrets repertoire, og en produktionsdramaturg, der primært arbejder med at rådgive instruktøren og/eller dramatikeren i udviklingen af et manuskript / en forestilling. En produktionsdramaturg sørger for, at handlingen i forestillingen er forståelig for tilskuerne. Til denne forestilling stillede dramaturger dermed hele tiden spørgsmål: Jeg forstår ikke, hvem de er på scenen, kender de hinanden på forhånd? Er det vigtigt / relevant, at de kender hinanden på forhånd, eller må publikum selv tænke deres tanker om det? Skal forestillingen begynde og ende samme sted? Og hvis ja, hvilken betydning får det for forestillingen? Hvad betyder babydukken, vi starter forestillingen med. Skal vi starte med den eller med korte sætninger, som introducerer ungerne? Se mere om dramaturg og dramaturgi på Aarhus Universitet på www.dramaturgi.au.dk Hvordan bliver man dramaturg? For at blive dramaturg kan man tage en bachelor- og kandidatuddannelse i dramaturgi på Aarhus Universitet eller læse teatervidenskab på Københavns Universitet. Hvilken struktur har stykket?: Prøv at finde ud af, om dramaturgien i En nat. En fest. Et skrig. følger den klassiske berettermodel. Prøv at dele forestillingen op og se, om I kan sætte den ind i de syv obligatoriske og afgørende faser i berettermodellen. Prøv at sætte forestillingen sammen på en anden måde - lave en anden rækkefølge. Forestillingens dramaturgi: Scene 1 åbning og intro til figurerne, deres sociale kontekst og forberedelser til at gå ud Scene 2 ankomst på et offentligt sted møde mellem figurerne Scene 3 flirt pige-dreng kontakt Scene 4 kedsomhed og behov for at der sker noget Scene 5 på vej til diskoteket Scene 6 på diskoteket Der findes mange modeller, som strukturerer historier: Berettermodellen er en af de mest kendte modeller. Den strukturerer fortællingen i en række obligatoriske faser: 1. Anslag identifikation, vor nysgerrighed pirres 2. Præsentation af personer og miljø 3. Uddybning temaet foldes ud, og konflikterne præsenteres 4. Point of no return der er ingen vej tilbage, fortællingen har taget retning 5. Konfliktoptrapning konflikten intensiveres 6. Klimaks den afgørende styrkeprøve, konflikten afsluttes 7. Udtoning udfaldet på fortællingen, en ny orden etableres, eller den gamle orden genoprettes, evt. pointe. Scene 7 konflikt på gaden Scene 8 epilog en ny aften med nye forberedelse til at gå ud 11
Lav et nyhedsoplæg: Læs avisartiklen nedenfor som udgangspunkt for et nyhedsinterview. Pigeflok mishandlede og ydmygede 12-årig 12-årig pige blev slået, sparket, brændt og spyttet på af fem piger, der beskyldte hende for at have kysset en dreng. Fem piger har erkendt vold og trusler mod en 12-årig pige, der tidligere i februar blev lokket med til en kirke i Ballerup og mishandlet gennem halvanden time. Ved kirken blev den 12-årige sparket og slået, mens de fem overfaldspiger spyttede på hende og dunkede hendes hoved ind i kirkemuren. Kvælertag Hun fik også knipset tændte cigaretskod på sig, og en af de voldsomme piger lagde hænderne om halsen på hende og klemte til, så hun havde svært ved at få vejret, oplyser politiet. Årsagen til mishandlingen var ifølge politikommissær Michael Sørensen, at den 12-årige havde kysset med en bestemt dreng, men det ville den 12-årige ikke indrømme og begyndte at græde. Gråd kostede slag Gråden formildede imidlertid ikke femkløveret, der ifølge politiet blot sagde:»hver tåre koster et slag«. Siden overfaldet, der fandt sted 11. februar, har lokalpolitiet i Gladsaxe afhørt de voldelige piger, og en 15-årig pige, der var den eneste over den kriminelle lavalder, er sigtet for grov vold. De fire øvrige er det nu op til de sociale myndigheder at tage sig af. (kilde: Politiken, 26. feb 2009) Lav et nyhedsindslag på baggrund af avisartiklen. Lad nogle være journalister, de andre pigerne selv, deres veninder, bror, kæreste eller forældre. En kan være nyhedsvært og læse en del af artiklen op som indledning til nyhedsindslaget. Indslaget kan indeholde en kort scene eller stilbillede af det, der skete. Husk også at interviewe jeres lærer, som værende pigernes lærer. Diskuter i grupper:: Gå i grupper af fem personer og diskuter følgende udsagn om årsagen til den voksende vold blandt unge piger. Marianne Vinther Nielsen udtaler: Det kan være vold i familien eller i nærmiljøet. Volden er blevet det sprog, de tager med sig og taler med, når de skal løse konflikter. Marianne Vinther Nielsen supplerer med, at de unge piger typisk kommer fra familier plaget af misbrugsproblemer eller psykiske lidelser, de har problemer i skolen har måske endda lange perioder uden skolegang og så har de ofte haft volden tæt inde på livet selv. (kilde: Berlingske tidende: Pigevold femdoblet de seneste ti år ) Diskuter følgende: - Hvad mener I om Marianne Vinther Nielsens udsagn - Kan der være andre årsager end dem Marianne Vinther Nielsen giver udtryk for - Hvordan kan vi ændre den voksende tendens i samfundet til vold blandt unge piger - Skal man gribe ind i forhold til pigerne/deres familier? Hvordan? - Hvad kan I selv gøre, hvis I kender én, der har vold inde på livet? - Hvad betyder det for samfundet, hvis tendensen fortsætter? NB. Marianne Vinther Nielsen er konsulent fra Socialt og Pædagogisk Udviklingsog Kursuscenter (SPUK), der blandt andet står bag rapporten Pigeproblematikken, som er baseret på et længere projekt om unge piger og vold. 12
Inspiration og litteraturliste AVISER: BT Politiken Berlinske Tidende Urban Ekstra Bladet SIDER PÅ NETTET: www.avisen.dk Voldelige piger er selv blevet slået som børn af Pernille Mainz www.dr.dk/nyheder/indland/2009/02/16/061708.htm Unge føler sig trygge i nattelivet red. Signe Fuglsang Midtgaard http://pressport.dk/read/document/ RAPPORT---UNGE-VOLD-OG-UTRYG- HED-I-NATTELIVET-14319.pdf Unge, vold og utryghed i nattelivet En spørgeskemaundersøgelse blandt unge mellem 14 og 26 år af Rådgivende Sociologer APS 2008 i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd www.teaterskolen.dk Her finder du yderligere information om instruktøren og koreografen. Men du kan fx også læse om, hvad en regisør er, og hvilken rollen denne person har på teatret. BØGER: De levendebilleders dramaturgi bind 1 - fiktionsfilm & bind 2 - TV af Peter Harms Larsen, DR, 2005. I bind 1 finder du både dramaturgiske værktøjer, aktantmodellen, berettermodellen i en overskuelig gennemgang af de ting, som en historie består af. Bind 2 handler om TV og kommer omkring nyheder nyhedskriterier, vinklen, nyhedskonflikter men også fakta- og underholdningsprogrammer. Som man spørger af Lars Bjerg, Roskilde Universitetsforlag, 2000. Heri får du råd og vejledning til interview. Der er både konkrete råd om, hvad du skal gøre, og hvad du ikke skal gøre. TIDSSKRIFT: Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier om Dramaturgi, 10 2008 af Peripeti, Afdeling for Dramaturgi. Kan bestilles på: peripeti@hum.au.dk Dette nummer af Peripeti handler udelukkende om dramaturgi. Der er både store tanker og konkrete eksempler på, hvad det vil sige at arbejde dramaturgisk. Fx skriver Mette Wolf Iversen, dramaturg på Betty Nansen Teatret, om En dramaturgs frie fald ud i forsøget på at beskrive, hvad hun egentlig laver www.dramaturgi.au.dk Her kan du læse mere om uddannelsen til dramaturg samt dramaturgens arbejdsområder. 13
Medvirkende: Rundvisninger og Introduktioner Så vidt det er muligt tilbyder vi rundvisninger og introduktioner til forestillinger for større grupper. Er du og dine elever interesserede kontakt Mirjam Dyrgaard Hansen på tlf. 33 29 61 16 / mirjam@bettynansen.dk. Gå ind på www.emu.dk/ tema/bettynansen og se vores undervisningstilbud. Her kan du blogge om aktuelle forestillinger samt læse nyheder fra Betty Nansen. Husk: Når du køber billetter til Betty Nansen Teatret: Reumert-ung billetter Er I minimum 4 unge under 25 år, der bestiller billetter sammen, koster jeres billet kun 60 kr. pr. person. Reumert-ung billetter bestiller du via Betty Nansen Teatrets billetkontor. Instruktion: Alexa Ther Dans / koreografi undervisning: Marlene Smith Scenografi: Mia Stensgaard Lys: Fabian Carvallo Lyd: Thomas Matyjasik Projekt koordinator / Praktikant: Sabina Elisabeth Zoega Seest Forestillingsleder: Lutva Demirovich Projektassistent: Merna Samir Youseff Spiller på Anneksscenen Edison, Edisonsvej 10, Frederiksberg C Spilleperiode: 17 april til 2 maj 2009 Spilletidspunkter: Uge 16 Torsdag 16. april kl. 19 PREMIERE Fredag 17 april kl.12. skole forestilling Lørdag 18 april kl.17 Uge 17 tirsdag 21 april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling Onsdag 22 april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling Fredag 24. april kl. 17:00 og 19:00 Lørdag 25 april kl. 17:00 (+ evt. 19:00) Uge 18 Tirsdag 28. april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling Onsdag 29. april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling Fredag 01. maj kl. 17:00 og 19:00 Lørdag 02. maj kl. 17:00 (+ evt. kl. 19:00) Billetter kan bestilles på email: billetcontact@bettynansen.dk Se www.bettynansen.dk for yderligere oplysninger. 14
Bilag: Spørgeskema Jeg føler mig tryg på en bytur: Ja Nej Jeg har oplevet vold i nattelivet: Ja Nej Jeg kender nogen, der har oplevet vold i nattelivet: Ja Nej Jeg bærer våben i byen: Ja Nej Jeg kender nogen, der bærer våben i byen: Ja Nej Kopiér gerne!
Premiere 16. april kl. 19.00 SPILLEDAGE Torsdag 16. april kl. 19 PREMIERE Fredag 17 april kl.12. skole forestilling Lørdag 18 april kl.17 tirsdag 21 april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling Onsdag 22 april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling Fredag 24. april kl. 17:00 og 19:00 Lørdag 25 april kl. 17:00 (+ evt. 19:00) Tirsdag 28. april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling Onsdag 29. april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling Fredag 01. maj kl. 17:00 og 19:00 Lørdag 02. maj kl. 17:00 (+ evt. kl. 19:00) Praktiske oplysninger VEJVISER Edison scenen: Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg C Nærmeste metro station: Frederiksberg Station Buslinje: 15 eller 26 fra København H Forestillingen spiller på Betty Nansen Teatrets anneksscene Edison, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg Gratis entré! Billetterne kan bestilles på email: billetcontact@bettynansen.dk C:NTACT Integration og Uddannelse er støttet af: Vores undervisningsmateriale til forestillingen kan downloades på www.bettynansen.dk samt på undervisningsportalen EMU under www.emu.dk/tema/bettynansen. Her kan du læse om alle vores aktiviteter, der målretter sig lærere og elever i folkeskolens ældste klasser samt gymnasiet og VUC.