Dansk. Opgaver til kapitel 1: Introduktion til faget

Dansk Opgaver til kapitel 1: Introduktion til faget 1.1 Hvad betyder ordene? I målene for danskfaget bruges nogle forskellige ord, som ikke betyder det samme. Men hvad betyder de egentligt? Diskutér med din sidemand, hvad følgende ord betyder: Analysere Reflektere undre sig Redegøre for Forholde sig til Diskutere Vurdere Styre Indsamle Udvælge Vælg to ord ud, I begge forstår og to ord, I ikke forstår. Tag dem med i gruppeopgaven nedenfor. Gå sammen i studiegrupper, og sammenlign jeres opfattelser af ordene. Er der nogen ord, I alle har udvalgt, som I ikke forstår? Er der nogen, I er uenige om betydningen af? Find billeder på nettet, der illustrerer de ni forskellige ord. Print billederne ud, og hæng dem op på en planche i klassen. 1

Opgaver til kapitel 2: Læsestrategi 2.1 Hurtiglæsning Vælg en letforståelig tekst, som du vil hurtiglæse. Teksten skal være på mindst 28 sider. Det kan eventuelt være en roman. Find et ur, der kan tage tid også med sekunder. Tag tid på, hvor hurtigt du kan læse fire sider. Skriv derefter hurtigskrivning i fem minutter om, hvad du kan huske fra teksten. Sæt din hurtigskrivningstekst ind i din arbejdsportfolio. Prøv dagligt i en uge med fire nye sider hver gang men gerne fra den samme tekst og skriv hver gang tiden ned i din portfolio. Sammenlign tiderne og se, om du er blevet hurtigere. Sammenlign indholdet i din hurtigskrivning og se, om du i løbet af ugen får mere mening ud af den tekst, du læser. 2-2: Nærlæsning Find en faglig tekst, du gerne vil læse grundigt. Det må gerne være en artikel, du alligevel skulle læse til samfundsfag eller pædagogik for eksempel. Sæt dig godt tilrette, så du har det miljø omkring dig, som du bedst kan koncentrere dig i. Sørg for at have blyant eller overstregningstusch inden for rækkevidde. Læs teksten stille og roligt igennem. Streg over eller under, når der er ord, du undrer dig over eller har brug for at slå op. Når du har læst teksten igennem, slår du de over- eller understregede ord op. Lav et kort for hvert ord, hvor du både skriver ordet og dets betydning. Disse kort skal du gemme, for de bliver en del af dit faglige ordforråd. Brug fx modellen her til at lave et ordkendskabskort. Når du har styr på alle de svære ord, læser du teksten igennem igen. Skriv til sidst et resumé af teksten, hvor du med dine egne ord forklarer, hvad 2

der stod i teksten. Opgaver til kapitel 3. Medier: Billeder og film 3a.1 Billeders rolle Gå sammen i grupper på tre-fem. I skal bruge et stort stykke karton. Lav en brainstorming over eksempler på situationer, hvor billeder fylder mere i dag, end de gjorde for 20 år siden. Skriv eksemplerne på kartonet, og hæng det op i klassen. Diskutér på klassen, hvordan det påvirker os, at billeder er en større del af vores hverdag i dag, end de tidligere har været. 3a.2 Billeder på nettet Gå sammen i grupper på tre-fem. Forestil jer, at I er personalegruppen i en ungdomsklub og har sat jer for at lære de unge brugere, hvordan man omgås billeder på en ordentlig måde. For at kunne gøre det, må I først finde frem til en fælles holdning i forhold til disse spørgsmål: s Hvilke billeder må man lægge på nettet? o Er der forskel på, hvilke billeder man må lægge på nettet som privatperson, som personale og som institution? o Og hvilken del af nettet? Er det lige meget, om de ligger på Facebook eller på institutionens hjemmeside? s Hvilke billeder må man sende rundt som mms? Bagefter må I diskutere, hvordan I vil gribe den pædagogiske opgave an. 3

Hvordan vil I formidle jeres holdninger til de unge, og hvorfor vil I gøre det på netop denne måde? Gør jer klar til på klassen at præsentere det spørgsmål, der gav den vildeste debat i gruppen. I kan præsentere det ved at ridse op, hvilke holdninger der var repræsenteret i gruppen. Lav opsamling på klassen ved at præsentere det spørgsmål, der gav den vildeste debat i gruppen. 3a.3 Gå på bogstavjagt med mobiltelefonen Gå sammen i grupper på tre-fem. Se, hvilken gruppe der først har taget billeder, som repræsenterer bogstaverne i sætningen Dansk er dejligt. Et bogstav kan repræsenteres ved sin form, ved materialets navn eller noget tredje. I skal tage et billede for hvert bogstav altså 14 billeder i alt. Brug én mobiltelefon, og sørg for, at billederne ligger i rækkefølge. Den gruppe, der er først færdig, har vundet. Jeres lærer er dommer. 3a.4 Kamera i børnehaven Eksempeltekst: Karoline kommer glad ind i børnehaven og viser sit nye børnekamera frem. Hun har fået det, fordi hun er holdt op med at bruge sut, fortæller hendes mor. Og det kan tage rigtige billeder, siger Karoline stolt. Karolines mor ryster på hovedet og siger: Ja det er helt utroligt. Der er stik med, så man kan lægge dem over på computeren fuldstændig som ved vores voksenkamera. Skriv hurtigskrivning i fem minutter ud fra spørgsmålet: Hvordan ville du reagere, hvis du var den pædagogiske assistent, som tog imod Karoline og 4

hendes mor denne morgen? Gå derefter i grupper på tre-fem, og diskutér følgende: s Hvilke problemstillinger kan man forestille sig i forhold til, at børnehavebørn har eget kamera med mulighed for at lægge billeder over på computeren? s s Hvilke muligheder kan man forestille sig i forhold til, at børnehavebørn har eget kamera med mulighed for at lægge billeder over på computeren? Hvordan takles disse problemstillinger og muligheder bedst? Skriv hurtigskrivning igen hver især i fem minutter ud fra samme spørgsmål som sidst. Sæt dine to hurtigskrivningspapirer ind i din arbejdsportfolio. Diskutér på klassen, hvordan den pædagogiske assistent bør reagere på Karolines kamera. 3b.1 Symboler i billeder Begynd med at læse artiklen om Anders Foghs portræt. Du finder den under menupunktet Tekster eller her. Find de symboler, der bliver nævnt, og prøv, om du kan finde flere. Gå derefter sammen to og to, og sammenlign jeres resultater. Studér billedet Soldaterbegravelse på side 52 i bogen, og diskutér med hinanden, hvilke symboler I finder i billedet. Sammenlign symbolerne i de to billeder. Har de noget til fælles? Hvordan adskiller de sig fra hinanden? 5

3b.2 Billedmanipulation Læs novellen om Torben og Maria, som behandles i kapitel 4b. Du finder den under menupunktet Tekster eller her. Læg mærke til miljøet, der beskrives i novellen. eller gruppevis Manipulér et eller flere billeder på computeren, så det udtrykker et eller flere af de miljøer, vi møder i novellen. Alternativ 1: Søg på Google efter billeder, der passer til miljøet i Torben og Maria og lav en collage, der illustrerer miljøet i novellen. Hæng det manipulerede billede eller collagen op i klassen. Se udstillingen af de miljøbeskrivende billeder, og snak med hinanden om jeres tanker bag dem. Sæt dit billede eller din collage ind i din arbejdsportfolio. 3c.1 Fiktion og nonfiktion Se på figuren, der viser et kontinuum mellem fiktion og nonfiktion. Hvor vil du placere: TV2 Nyhederne? Bamses billedbog? Filmen Ikke uden min datter? Find selv fem andre titler, og placér dem på samme kontinuum. 6

Lad derefter en klassekammerat placere de samme fem titler. Fik I samme resultat? Diskutér hvorfor, hvorfor ikke. 3c.2 Lav en dokumentar Dan grupper på tre-fem personer. Lån et videokamera, hvis I ikke har et selv. Lav en dokumentarfilm om uddannelsen til pædagogisk assistent. Den skal højst vare fem minutter. Begynd med at lave en plan for jeres arbejdsproces. Den kunne se således ud: 1. Lav drejebog. 2. Optag scener til drejebog. 3. Redigér film. Sæt tid af til de forskellige processer, så I når det hele. Vis filmene for hinanden på klassen, fortæl om jeres tanker bag produktionen, og diskutér følgende: s Var der fiktive elementer i nogle af filmene? s Hvilken rolle spillede journalisten eller fortælleren (jf. bogen side 65-66)? s Hvordan blev interviewpersonerne iscenesat (jf. bogen side 65-66)? s Var filmene bygget op efter berettermodellen (side 64) eller bølgemodellen (side 67)? Hvad fungerede bedst? Opgaver til kapitel 4: 4. Fortælling: Noveller, eventyr og selvbiografier 4a.1 Fortsæt historien Fortsæt historien fra indledningen (side 69). Skriv den selv. Gruppe- eller klassevis 7

Sammenlign derefter i klassen eller i grupper, hvor forskellige historier der kom ud af det. Diskutér: Hvorfor blev de så forskellige? Var der noget ved dem, der var ens? Hvorfor var der mon det? 4a.2 Lav en kanon Gå sammen to og to. Lav en kanon, der indeholder ti børnebøger, som du mener alle danske børn skal kende, inden de begynder i skole. Skriv jeres kanon op på et stort stykke karton, og hæng det op i klassen. Sammenlign jeres kanon med resten af klassens kanoner og læg mærke til, om nogle af titlerne går igen. Diskutér hvorfor/hvorfor ikke. Lav til sidst din egen kanon på et stykke A4-papir og skriv en lille forklaring ved hver titel. Sæt papiret ind i din arbejdsportfolio. 4b.1 Den varme stol Vælg en person i klassen, som skal svare for Maria, en der skal svare for Bjørn, en der skal svare for Marias mor, og en der skal svare for Bjerget. Lad hver af personerne få tid til at sætte sig ind i deres rolle, mens resten af klassen arbejder med at finde spørgsmål til personerne. Lad derefter de fire personer hver især svare på klassens spørgsmål. Diskutér bagefter: Hvordan oplevede de fire personer det? Gav det klassen en bedre forståelse for personernes handlinger? 8

Hvordan kunne man bruge sådan en model, hvis man havde læst en historie med nogle børn eller brugere? 4b.2 Billedmanipulation Læs novellen om Torben og Maria, som behandles i kapitel 4b. Du finder den under menupunktet Tekster eller her. Læg mærke til miljøet, der beskrives i novellen. eller gruppevis Manipulér et eller flere billeder på computeren, så det udtrykker et eller flere af de miljøer, vi møder i novellen. Alternativ 1: Søg på Google efter billeder, der passer til miljøet i Torben og Maria og lav en collage, der illustrerer miljøet i novellen. Hæng det manipulerede billede eller collagen op i klassen. Se udstillingen af de miljøbeskrivende billeder, og snak med hinanden om jeres tanker bag dem. Sæt dit billede eller din collage ind i din arbejdsportfolio. 4b.3 Komposition eller parvis Nærlæs novellen Torben og Maria og find alle tidsangivelserne. Streg dem over eller under, og skriv dem ind på en linje i den rækkefølge, de fortælles i. Skriv dem derefter op på en ny tidslinje i den rækkefølge, de indtræffer i Marias liv. Sammenlign de to rækkefølger. Hvor er der forskel? Hvorfor mon der er det? Se eventuelt figuren på side 71 i bogen, og brug den i dine overvejelser. 9

Overvej til sidst, om du ville flytte rundt på nogle af begivenhederne, hvis du skulle fortælle historien om Torben og Maria. Hvorfor? Hvad ville det give teksten? 4b.4 Forfatterforedrag eller klassevis Undersøg, om der bliver afholdt forfatterforedrag i nærheden af, hvor du bor. Tjek bibliotekets hjemmeside, og søg eventuelt på www.kultunaut.dk. Prøv at deltage i arrangementet, og læg mærke til, hvordan forfatteren fortæller om sit valg af personer, miljø, handling og fortæller. Spørg ind til det, hvis forfatteren ikke kommer ind på det af sig selv. 4c.1 Eventyranalyse Læs eventyret om Den Grimme Ælling helt igennem. Du finder den under menupunktet Tekster. Brug aktantmodellen på teksten, så I finder ud af, hvem der er objekt, subjekt, hjælper, modstander, giver og modtager. Sammenlign din aktantmodel med din sidemandside Lav derefter en samlet aktantmodel på klassen. Begynd med at lave den på tavlen, hvor den kan ændres. Når I er blevet enige, skriver I den på et stort stykke karton og hænger det op i klassen. 4c.2 Læs og fortæl et eventyr Vælg to eventyr: Et kunsteventyr og et folkeeventyr. Læs dem igennem et par gange og find så et egnet publikum. Egne børn, små fætre og kusiner eller lignende er glimrende publikum. 10

med publikum Prøv at læse dem begge op. Skriv hurtigskrivning om den forskel, du oplevede undervejs. med publikum Prøv derefter at genfortælle dem begge det må gerne være en anden dag og med et andet publikum. Skriv hurtigskrivning om den forskel, du oplevede undervejs. Sæt begge dine hurtigskrivninger ind i din arbejdsportfolio. 4c.3 Fortælleæske Lav en fortælleæske med forskellige eventyrfigurer. Det kan eventuelt være i samarbejde med AK-faget. Når æsken er færdig, skal du prøve den af på et egnet publikum. Egne børn eller små fætre og kusiner er glimrende publikum. med publikum Sæt jer godt tilrette, og lad nysgerrigheden brede sig, så alle tilhørerne er spændte på, hvad der er i æsken. Træk tre figurer op af fortælleæsken, og digt et eventyr ved at tage udgangspunkt i dem. Skriv hurtigskrivning om din oplevelse bagefter. Sæt din hurtigskrivning ind i din arbejdsportfolio. 11

4c.4 Disneys eventyr Læs Brødrene Grimms eventyr om Tornerose. Du finder den under menupunktet Tekster eller her. eller klassevis Se Disneys film om Tornerose. Find ligheder og forskelligheder på de to fortællinger om Tornerose. Diskutér på klassen, om vi bør kende de oprindelige kulturbærende fortællinger (se side 72 i bogen), eller er det fint med dem, vi møder hos Disney? 4d.1 Fortælleøvelse Gå sammen to og to. Vælg hvem der skal være 1'er, og hvem der skal være 2'er. Sæt et stopur til, og lad 1'eren få to minutter til at fortælle om vedkommendes morgen. Bagefter bytter I, så 2'eren har to minutter til at fortælle om sin morgen. Skriv hurtigskrivning ud fra spørgsmålet: Hvordan var det at fortælle om begivenheder i dit eget liv? Diskuter på klassen, om det faldt jer nemt eller svært. Fik I noget ud af det? Kan man bruge det at fortælle korte historier fra sit eget liv til noget i en pædagogisk sammenhæng? Var der nogen af jer, der fortalte historier, hvor fabula og sjuzet ikke var sammenfaldende? Fortalte I mest om følelser eller hændelser? Opgavnes titel 4d-2 Fortæl om dit liv Forestil dig, at du skal til jubilæum med din gamle folkeskoleklasse. De fleste 12

af jer har ikke set hinanden, siden I gik ud af skolen for efterhånden mange år siden, så det er naturligt, at I bruger en del tid på at fortælle, hvad I har lavet siden. Hvad vil du fortælle? Begynd med at skrive hurtigskrivning om emnet i fem minutter. Læs derefter din tekst igennem. Vælg stikord, som du bygger din historie op over. Nu har du fundet dit indhold. Hvordan vil du så formidle det? Overvej, hvilken rækkefølge du vil fortælle begivenhederne i. Prøv jeres fortællinger af i praksis ved at cirkulere rundt i klassen og fortælle jeres historier. Skriv bagefter hurtigskrivning om, hvordan det føltes at fortælle sin historie flere gange i løbet af kort tid. Sæt dine to hurtigskrivninger ind i din arbejdsportfolio. Opgaver til kapitel 5: Børnelitteratur 5a.1 Læs en bog højt og med publikum Brug fremgangsmåden på side 111-112 i bogen til at læse en bog højt for et egnet publikum. Undervejs i dine forberedelser skal du skrive dine overvejelser ned i forhold til disse spørgsmål: Hvad er formålet med oplæsningen? Hvordan vil du vurdere bogen mht. barnesyn, tema, illustrationer og sprog? Hvordan forbereder du dig på indholdet? Hvordan forbereder du din oplæsning? 13

Bagefter skal du også skrive overvejelser ned i forhold til, hvordan det gik. Blev dine forventninger indfriet? Er der noget, du vil gøre anderledes næste gang i en lignende situation? Gem alle dine noter i din arbejdsportfolio. Opgaven titel 5b.1 Mørkebarnet Nærlæs bogen Mørkebarnet af Cecilie Eken. Tag noter i forhold til følgende: Læg mærke til rim og gentagelser. Hvordan fungerer tekst og illustrationer sammen? Overvej barnesynet i bogen. Er der nogen symboler i teksten? I så fald hvilke? Er der andet, der er værd at bemærke? Diskutér på klassen, hvilke kvaliteter Mørkebarnet har. Kunne I finde på at bruge den i pædagogisk arbejde? Hvordan ville I så bruge den? 5b.2 Pippi og Den Store Bastian Sammenlign uddragene fra henholdsvis Den Store Bastian på side 124 i bogen og Kender du Pippi Langstrømpe? på side 125 i bogen. Forestil dig, at du er et barn, der får læst de to forskellige historier højt. Skriv hurtigskrivning i fem minutter om, hvilken du bedst kan lide og hvorfor. Når alle i klassen har taget stilling, deler I tavlen op med en streg på midten. Alle, der bedst kunne lide Den Store Bastian, sætter en streg på tavlens højre side. Alle, der bedst kunne lide Kender du Pippi Langstrømpe?,, sætter en streg 14

på tavlens venstre side. Snak med din sidemand om, hvilken begrundelse hun/han har for at kunne lide en af teksterne. Sæt din hurtigskrivning ind i din arbejdsportfolio. Opgaver til kapitel 6: Sprog og digte 6a.1 Sprogkompetencer Nærlæs side 128-131 i bogen. Gå sammen i grupper på tre-fem. I teksten er beskrevet ni delkompetencer, som knytter sig til talesproget. Diskutér nu i gruppen, om det er de samme kompetencer, der knytter sig til skriftsproget, eller om nogle af dem er anderledes, når det handler om skriftsprog. Sæt jeres definitioner af skriftsprogskompetencerne ind i jeres arbejdsportfolio. 6a.2 Ordbogsøvelser Slå nedenstående udsagnsord op enten i en ordbog eller på nettet på sproget.dk Sæt dem derefter ind i et bøjningsskema, som det du kan se på side 134. Køre, lege, have, fare, lægge, synes, blive, stjæle, sidde, ligge, bløde, få, sætte, være. Kategorisér ordene efter bøjningsform. Hvilke er svagt bøjede? Hvilke er stærkt bøjede? Og hvilke er uregelmæssige? 15

Sæt dine skemaer ind i din arbejdsportfolio. 6a.3 Sin, hans og hendes Læs eksemplerne på side 137-138 i bogen. Diskutér med din sidemand, hvad de følgende sætninger betyder. Sæt gerne kryds og bolle, hvis I bliver i tvivl. Faren huskede hans sutteflaske. Faren huskede sin sutteflaske. Peter var på romantisk date med hans kone. Peter var på romantisk date med sin kone. Katrine huskede hendes pas til køreprøven. Katrine huskede sit pas til køreprøven. Agnes slog hendes ben. Agnes slog sit ben. Han var glad for, at hans far havde husket hans sutteflaske. Han var glad for, at hans far havde husket sin sutteflaske. Han hørte, at Peter var på romantisk date med hans kone. Han hørte, at Peter var på romantisk date med sin kone. Hun fortalte, at Katrine huskede hendes pas til køreprøven. Hun fortalte, at Katrine huskede sit pas til køreprøven. Hun var ked af det, fordi Agnes slog hendes ben. Hun var ked af det, fordi Agnes slog sit ben. Han gav hende sit pas. Han gav hende hendes pas. Han gav hende hans pas. 6a.4 Udflugtsseddel På bogens hjemmeside finder du en seddel, der handler om en 16

børnehavegruppe, der skal på udflugt. Du finder den under menupunktet Tekster. Læs sedlen og markér de steder, hvor du mener teksten er upræcis eller kunne være udformet bedre. Forestil dig, at det er din kollega, der har bedt dig gennemlæse den og give respons på den. Hvad vil du sige? Skriv stikord ned for dig selv. Gå sammen to og to. Den ene giver nu respons på sedlen, som om det var til vedkommendes kollega. Den anden lytter og skriver stikord ned om, hvordan responsen opleves. Til sidst fortæller lytteren, hvordan vedkommende oplevede responsen, mens kritikeren sammenligner lytterens oplevelse med den måde, hun ønskede at give respons på. 6a.5 Tegnsætningsøvelse Find udsagnsled og grundled i nedenstående tekst, og sæt punktum, komma, udråbstegn, kolon og citationstegn. Husk at rette til stort bogstav, hvor det mangler. er den virkelig til mig spurgte hun vantro da hun fik gaven i hånden sarah troede aldrig hun skulle komme til at eje sådan en flot gave man kunne endda tage papiret af og så var der noget inden i men hvad var det en bog og der var fine billeder i den wauw sagde sarah hun brugte hele eftermiddagen på at sidde og kigge i sin fine bog de fremmede mennesker der kom fra et andet land som hed danmark tog billeder af hende de smilede og var glade fordi hun kiggede i sin bog men sarah lagde ikke rigtig mærke til dem hun havde travlt med at se på de flotte tegninger der var både kæmpe store huse og nogle børn der legede smil sarah sagde umberto som var leder af børnehjemmet Diskutér med din sidemand, hvilken funktion tegnene har. 17

Er den virkelig til mig? spurgte hun vantro, da hun fik gaven i hånden. Sarah troede aldrig, hun skulle komme til at eje sådan en flot gave. Man kunne endda tage papiret af, og så var der noget inden i. Men hvad var det? En bog og der var fine billeder i den. Wauw, sagde Sarah. Hun brugte hele eftermiddagen på at sidde og kigge i sin fine bog. De fremmede mennesker, der kom fra et andet land, som hed Danmark, tog billeder af hende. De smilede og var glade, fordi hun kiggede i sin bog, men Sarah lagde ikke rigtig mærke til dem. Hun havde travlt med at se på de flotte tegninger. Der var både kæmpe store huse og nogle børn, der legede. Smil Sarah! sagde Umberto, som var leder af børnehjemmet. 6b.1 Rytme i digt Læs digtet Lille sky gik morgentur på side 144 i bogen. Du må gerne læse det højt, så du bedre kan høre rytmen. På en kopi af digtet sætter du prikker under de trykstærke stavelser og streger under de tryksvage. Diskutér med din sidemand, hvordan rytmen passer til digtets indhold. Prøv at sætte nogle ord på det, og skriv disse ned som stikord. Sæt både kopien af digtet samt jeres stikord om rytmens forhold til indholdet ind i din arbejdsportfolio. 6b.2 Ords betydning Skriv ned for dig selv, hvilke medbetydninger disse ord har: Knægt, tøs, barn, institution, opdragelsesanstalt, børnehave, fængsel, spjæld, pædagog, pædagok. 18

Sammenlign derefter det, du har skrevet, med din sidemand. 6b.3 Billedsprog i digte Læs digtet Natmaskinen af Michael Strunge (side 152) og sæt streg under alle de steder, hvor forfatteren bruger billedsprog. Lav derefter et skema som det på side 151. Her skriver du ind, hvilke ord der hører til på billedplanet, og hvilke de svarer til på realplanet. Er der sammenhæng mellem ordene på billedplanet? Diskutér med din sidemand, om en eventuel sammenhæng giver ny mening til digtet. Skriv jeres konklusion ned og sæt ind i din arbejdsportfolio sammen med dit skema over billedsproget i digtet. 6b.4 Digter-jeg og digter-du Læs digtene Fredag, Lørdag, Søndag af Vita Andersen (side 154) og besvar disse spørgsmål: s Hvordan er sindstilstanden hos det jeg, der optræder i digtene? s s Skifter denne sindstilstand undervejs i digtene? Hvordan er relationen mellem jeg'et og du'et? Gå sammen i grupper på tre-fem. 19

Sammenlign jeres svar på ovenstående spørgsmål. Diskutér på baggrund af dette, hvad forfatteren vil med digtene. Til sidst skal I hver for sig skrive en konklusion på jeres diskussion. Sæt konklusionen ind i jeres arbejdsportfolio. Opgaver til kapitel 7: Projektarbejde, informationssøgning og faglitteratur 7a.1 Mindmap Forestil jer, at I skal i gang med et temaprojekt. På klassen laver I en brainstorm om, hvilke emner man kunne beskæftige sig med i et temaprojekt. Gå sammen i grupper på tre-fem. Vælg et af emnerne fra klassens brainstorm, og arbejd videre med dette. Åbn et mindmap-program på computeren. Hvis der ikke er et på computeren, kan I downloade et her: http://cmap.ihmc.us/download/ Lav et mindmap over det emne, I har valgt. Print ud, så I alle kan få et eksemplar til jeres arbejdsportfolio og et ekstra til at hænge op i klassen. Brug lidt tid på at gå rundt at kigge på hinandens mindmaps, og snak om, hvordan I oplevede processen. 7a.2 Hurtigskrivning På side 162 i bogen kan du læse reglerne for hurtigskrivning. 20

Prøv at sætte dig ned med et stopur, og skriv løs i fem minutter. Hvis du har lavet opgave 7a-1, kan du skrive ud fra dette spørgsmål: Hvad synes du er vigtigst at have med i en temaprojektrapport? Hvis du ikke har lavet opgave 7a-1, kan du skrive ud fra et andet spørgsmål, der kan sætte dig i gang med en proces. Det kunne for eksempel være: Hvad er det vigtigste, jeg har lært i dansk indtil nu? Sæt din hurtigskrivning ind i din arbejdsportfolio bagefter. 7b.1 Kildekritik Gå ind på da.wikipedia.org og find [Velkommen]. Det står i venstre side. På den side, der nu dukker frem, skal du lede i højre side efter [Vores regler]. I teksten nedenunder kan du klikke på [De fem søjler]. Læs om Wikipedias fem søjler. Gå ind på www.denstoredanske.dk og klik på [om sitet]. Læs, hvordan Den Store Danske fungerer. Gå sammen i mindre grupper. Sammenlign de to måder at formidle viden på. Find mindst en fordel og en ulempe ved hver måde. 7b.2 Argumentationsanalyse Find artiklen Vokaler gør det svært at lære dansk under menupunktet Tekster. Nærlæs artiklen og find argumenter for, hvorfor det danske sprog er svært. Stil argumenterne op i påstand, belæg og hjemmel. Husk: Det er ikke sikkert, at hjemmelen nævnes. Overvej derefter, hvilke appelformer artiklen benytter sig af. 21

Gå sammen i mindre grupper. Diskutér jeres overvejelser, og vær opmærksom på, hvordan I argumenterer for jeres synspunkter. Opgaver til kapitel 8: Møder og mundtlige oplæg 8a.1 Dagsorden Du arbejder i denne børnehave: Som du kan læse i beskrivelsen er børnehaven i gang med at udbygge deres hjemmeside. I personalegruppen har I besluttet at tage forældrene med på råd, når I skal finde ud af, hvad hjemmesiden skal indeholde. Du og din kollega (sidemand) er blevet udpeget til at lave dagsordenen til dette møde. Lav en dagsorden for mødet se eventuelt side 187-189 i bogen som inspiration. Når I har lavet dagsordenen, sender I den videre til gruppen til venstre for jer, mens I modtager en fra gruppen på jeres højre side. Tag stilling til, hvordan den anden gruppes dagsorden ser ud. Hvad er godt ved den? Hvad kunne være bedre? Giv skriftlig respons. I skal nu have jeres egen dagsorden tilbage med skriftlig respons. Ret til, hvis der er noget, I vil gøre anderledes efter at have læst responsen. Sæt dagsordenen ind i jeres arbejdsportfolio. 8a.2 Møbelindkaldelse Personalegruppen har godkendt den dagsorden, du og din kollega lavede i opgave 8a-1. Nu er det blevet jeres opgave at lave en mødeindkaldelse til mødet. Brug gerne side 189-190 i bogen som inspiration. Beskriv jeres strategi for mødeindkaldelsen. Hvem skal have besked hvornår og hvordan? Og hvordan sikrer I jer, at indkaldelsen når frem til de indbudte? 22

Lav selve mødeindkaldelsen. Beskriv, hvorfor det er en god mødeindkaldelse, og beskriv processen med at lave den. Sæt en kopi af mødeindkaldelsen samt jeres overvejelser omkring den ind i jeres arbejdsportfolio. 8a.3 Referat Nu er det blevet tid til at holde det møde, I planlagde i opgave 8a-1 og 8a-2. Jeres lærer trækker lod om, hvilken dagsorden der skal følges. Den gruppe, der har lavet dagsordenen, varetager rollen som ordstyrer. To andre elever udpeges som referenter. Den ene referent skal skrive et informationsreferat, og den anden skal skrive et beslutningsreferat. De øvrige elever er mødedeltagere, som deltager i debatten om den nye hjemmeside. Del jer eventuelt op, så nogle er pædagoger/pædagogiske assistenter, mens andre er forældre. Når mødet er slut deles beslutningsreferatet og informationsreferatet ud til alle. Er der nogen, der har kommentarer eller spørgsmål til det? Skriv det gerne på som noter under referaterne, og sæt dem så ind i jeres arbejdsportfolioer. Supplér gerne opgaven med selv at skrive et referat, når du er i praktik. Du kan sikkert aftale med din vejleder, at det må komme i din portfolio, hvis du ændrer navnene på deltagerne. 8b.1 Oplæggets faser Gå sammen to og to. Læs casen om Louise på side 196-197 i bogen, og inddel hendes slides i oplæggets faser: exordium, narratio, partitio, confirmatio og conclusio. Tag derefter stilling til, om I ville have gjort noget anderledes. Hvad er godt, og hvad kunne være bedre ved Louises PowerPoint-fremstilling? 23

8b.2 Brug PowerPoint eller gruppevis Arbejd hver for sig eller i mindre grupper. Forbered et mundtligt oplæg, hvor I bruger PowerPoint. Vælg selv, hvad emnet skal være. Det må gerne være noget, I ved noget om i forvejen, men det må ikke være noget, I har holdt oplæg om før. Gå frem efter de fem faser, der er beskrevet på side 195-203 i bogen. Brug gerne huskelisten på side 203-204. Reflekter over, hvordan I arbejder med de fem faser. Skriv gerne stikord ned undervejs. Når I er færdige, skal I holde jeres oplæg for klassen, som giver jer respons på, hvordan de fem faser i jeres oplæg virkede. Sæt jeres stikord, noter og en udskrift af selve PowerPoint-fremstillingen ind i jeres arbejdsportfolio. Opgaver til kapitel 9: Kommunikation og reklamer 9a.1 Udarbejd kommunikationsstrategi for strandturen Gå sammen i grupper på tre-fem. I er pædagogisk personale i Børnehaven Sollunden. I har planlagt en tur til stranden med børnene på onsdag om en uge. Det betyder imidlertid, at I er væk hele dagen fra kl. 8.15 til kl. 16.00. Mange børn bliver normalt først afleveret kl. 9.00. Hvordan vil I kommunikere med forældrene om det? Udarbejd en skriftlig kommunikationsstrategi, og lav et 24

kommunikationsprodukt (seddel, mail eller lignende). Når I er færdige, giver I jeres strategi og produkt videre til gruppen på jeres højre side, mens I modtager noget fra gruppen på jeres venstre side. Giv respons på det materiale, I har modtaget. Hvad er godt, og hvad kan være bedre? Skriv responsen ned, og levér materialet tilbage. Når I får jeres eget materiale tilbage, gennemgår I responsen og retter til, hvis der er noget, I vil ændre. Sæt kommunikationsstrategi og produkt ind i jeres arbejdsportfolio 9a.2 Argumentér for solcreme Gå sammen i grupper på tre-fem. Louise har brug for nogle argumenter, så hun kan overbevise Emils far om, at det er vigtigt, de smører Emil med solcreme derhjemme om morgenen. Lav en brainstorming med argumenter, Louise kan bruge, når hun skal overbevise Emils far. Når I er færdige med brainstormingen, skal I inddele argumenterne efter appelform. Skriv argumenterne op på et stort stykke karton, som I har inddelt i tre søjler: Én til hver appelform. Hæng jeres argumentkarton op i klassen, og brug tid på at læse de andre gruppers argumenter og diskutere dem, I ikke er enige i. Skriv de fem bedste argumenter ned, og sæt dem ind i din arbejdsportfolio. 25

Læs også om argumenter i kapitel 7b. 9a.3 Skriv i et levende sprog På side 208 og 212 i bogen kan du læse eksempler på to forskellige hjemmesidetekster. Skriv dem om, så de bliver dynamiske, håndgribelige og modtagerinddragende, som det er beskrevet på side 213-215 i bogen. Sammenlign dine tekster med din sidemands, og snak om, hvor de er forskellige, og hvorfor I har valgt at skrive, som I har. Læs dine egne tekster igennem igen, og ret til, hvis der er noget, du vil ændre. Sæt dine tekster ind i din arbejdsportfolio. 9b.1 Tag stilling til reklamer i pædagogisk arbejde Gå sammen i grupper på tre-fem. Forestil jer, at I er personalegruppen i en børnehave. I har fået et tilbud fra McDonald s om, at de gerne vil sponsorere rygsække, så alle børnene kan have en på, når de er på tur. Rygsækkene vil være i røde og gule farver, så det er nemt at se børnene i trafikken. Hvad vil I svare på henvendelsen? Senere på året får I i samme personalegruppe tilbudt refleksveste af den lokale køreskole. De foreslår, at vestene kan se således ud:, men I skal naturligvis inddrages i designprocessen. Køreskolen vil gerne invitere en journalist fra den lokale avis ud til jer, når kørelæreren overrækker vestene. Hvad svarer I på denne henvendelse? Diskutér i forlængelse heraf: s Hvilken rolle spiller reklamer som samfundsmæssigt fænomen? 26

s Hvordan kan du hjælpe barnet med at forstå interesserne bag en reklame? s Kan man sætte generelle retningslinjer op for, hvordan en institution skal forholde sig til sponsorgaver? s Hvad får virksomhederne ud af at bruge penge på sponsorgaver? 9b.2 Analysér reklamestrategi Gå sammen i grupper på tre-fem. Diskutér hvad budskabet er i de to forskellige Benetton-reklamer. I finder den ene på side 229 i bogen og den anden her: Gå derefter på nettet og find Benettons hjemmeside. Her kan I læse om virksomhedens reklamestrategi. Giver det mere mening, når I har læst dette? Diskutér på klassen, hvad det er for en reklamestrategi, der ligger bag Benettons reklamer. 9b.3 Lav en reklame 27

Gå sammen to og to. Vælg et produkt, I vil reklamere for. Vælg målgruppe (hvem skal reklamen ramme)? Inddel i alder, køn, geografi mv. Vælg medie: Skal det være en trykt reklame eller en elektronisk reklame? Hvis trykt: Skal den bringes i aviser i så fald hvilke? Skal den bringes i blade i så fald hvilke? Hvis elektronisk: Skal den bringes i fjernsynet i så fald på hvilken kanal? Skal den bringes i biografen i så fald før hvilken film? Skal den ligge på nettet i så fald hvor? Lav reklamen enten på computer eller i hånden. Fremlæg jeres produkt for klassen, og fortæl om jeres overvejelser bag reklamen. Opgaver til kapitel 10: Farvel til dansk 10.1 Definér, hvordan du har arbejdet med målene for dansk Genlæs kapitel 1. Brug et faneblad i din arbejdsportfolio, hvorunder du sætter 13 overskrifter ind en for hvert af de 13 mål. Skriv under hvert mål, hvordan du har arbejdet med det. Henvis både til de forskellige produkter, du har i din arbejdsportfolio og til andre danskfaglige 28

aktiviteter, du har lavet. Du må gerne henvise til det samme produkt eller den samme aktivitet ved flere af målene. For eksempel kan du have arbejdet både med læse- og skrivestrategier i det samme produkt. 10.2 Fremlæg en tekst fra din portfolio Forbered, hvordan du vil fremlægge en af dine tekster til eksamen. Brug de fem faser fra kapitel 8b. eller klassevis Prøv det af over for en mindre gruppe, eller lav jeres egen prøveeksamen på klassen. 29