Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 7: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse
Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde i Danmark. Der er blevet vedtaget en erhvervsuddannelsesreform, som står foran implementering. Heri indgår bl.a. et karakterkrav ved optagelsen. Desuden ændres opbygningen af uddannelsen, og der bliver færre uddannelsesindgange. Dertil kommer en reform for det gymnasiale område, der er undervejs. Også her diskuteres optagelseskrav og færre studieretninger. Endelig skal nævnes Kvalitetsudvalget, der netop er kommet med forslag til reform af de videregående uddannelser, og som nu skal til politisk behandling. I Region Syddanmark er uddannelse et af de 4 regionale initiativområder i den Regionale Udviklingsplan. Den centrale placering af uddannelse skyldes bl.a., at et solidt grundlag for at sikre vækst i regionen er, at arbejdsstyrken har de efterspurgte kompetencer. Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele landet - udviklingen i de enkelte kommuner mht. uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende naturligvis ikke kun kommer fra Region Syddanmark, og omvendt vil nogle af regionens unge søge uddannelse på uddannelsesinstitutioner uden for regionen. Rapporten bygger primært på tilgængelig statistik fra Undervisningsministeriet/UNI-C og Danmarks Statistik. Endvidere er der også indhentet oplysningerne direkte hos uddannelsesinstitutioner. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop handlingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at kunne påvirke udviklingen. Sidste samlede rapport udkom i marts 2013. I mellemtiden er der udsendt flere opdateringer af enkeltkapitler. I den foreliggende version er alle kapitler blevet opdateret, og der er suppleret med nye analyser. Men processen fortsætter kontinuert, og så snart der kommer nye data, vil der komme yderligere revisioner af de enkelte kapitler. Januar 2015 Chefanalytiker Carsten Ulstrup
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... I Tabelfortegnelse...V Figurfortegnelse... VII Resume... XII 1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? 1.1. Valg af uddannelse set fra den enkeltes side... 1 1.2. Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft... 2 1.3. Det offentliges interesse for uddannelses- og kompetenceniveau... 3 1.4. Samfundsøkonomiske perspektiver... 4 1.5. Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark, og hvad gøres der?... 7 DEL 1. Uddannelsesmuligheder og -niveau i Region Syddanmark 2. Uddannelse i Danmark og i Syddanmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark... 1 2.2. Uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark... 4 2.2.1. Uddannelsesinstitutionernes beliggenhed... 4 2.2.2. Transporttiden til uddannelsesinstitutionerne... 10 2.2.3. Tilgængeligheden til uddannelsesinstitutionerne... 10 3. Uddannelsesniveauet 3.1. Sammenligning af regionerne, 2013... 2 3.1.1. De 20-64 årige i befolkningen... 2 3.1.2. Arbejdsstyrken (20-64 årige)... 2 3.1.3. Udenfor arbejdsstyrken (20-64 årige)... 5 3.1.4. Delkonklusion... 5 3.2. Sammenligning af kommunerne mht. uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken (20-64 årige), 2013... 5 3.2.1. Ungdomsuddannelse... 5 3.2.2. Videregående uddannelse... 6 3.2.3. Erhvervskompetencegivende uddannelse... 7 3.2.4. Delkonklusion... 7 3.3. Udviklingen i uddannelsesniveauet, 2005-2014... 11 3.4. Erhvervenes uddannelsesfordeling, 2013... 11 3.5. Mangler der veluddannede personer i arbejdsstyrken i Region Syddanmark?... 14 3.6. Har de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) et højere uddannelsesniveau end de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet)?... 16 3.6.1. En direkte sammenligning af uddannelsesniveauet blandt de 30-34 årige og de 60-64 årige... 17 3.6.2. En antalsmæssig sammenligning... 19 3.7. Konklusion... 19 Region Syddanmark I Strategi & Analyse
DEL 2. Fra grundskole til ungdomsuddannelse 4. Valg af uddannelse og de unges forudsætninger 4.1. Hvad har betydning for uddannelsesvalget?... 1 4.2. Har de unge de tilstrækkelige forudsætninger til at kunne fortsætte i en ungdomsuddannelse?... 3 4.2.1. De formelle faglige forudsætninger... 4 4.2.2. Vurderingen af uddannelsesparathed... 5 4.2.3. Delkonklusion... 6 5. Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse? 5.1. Overgangen fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse... 1 5.2.1. I hvilket omfang fortsætter folkeskolens 9. klasseselever i 10. klasse?... 1 5.2.2. I hvilken grundskoletype fortsætter folkeskoleeleverne i en 10. klasse?... 3 5.2. Hvad vælger de unge ved afgangen fra folkeskolen?... 5 5.3. Uddannelsesønskerne i regionerne, 2014... 8 5.4. Uddannelsesønskerne sammenholdt med socioøkonomiske faktorer... 9 5.4.1. Branche og uddannelsesniveau i kommunerne sammenholdt med de unges uddannelsesønsker... 9 5.4.2. Unges højest fuldførte uddannelse sammenholdt med deres forældres højest fuldførte uddannelse... 10 5.5. De frie og private grundskoler samt efterskolerne... 11 5.6. Søgningen fra grundskolen... 13 5.7. Konklusion... 14 DEL 3. Uddannelsesinstitutionerne i Syddanmark 6. Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 6.1 Søgningen til de gymnasiale uddannelser, 2005-2014... 1 6.2. Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser... 1 6.3. Søgningen til de videregående uddannelser pr. 30. juli 2004-2014... 2 6.3.1. Udviklingen i antal ansøgere... 2 6.3.2. Hvor kommer ansøgerne fra?... 4 6.4. Optagelsen pr. 30. juli på de videregående uddannelser, 2004-2014... 6 7. Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 7.1. Antal elever og studerende, 2004-2013... 1 7.2. Optagne elever, 2004-2013... 3 7.2.1 Udviklingen i tilgangen... 3 7.2.2. Gymnasiefrekvenser... 5 7.2.3. Geografisk baggrund... 7 7.3. Elever, der fuldfører en uddannelse, 2004-2013... 12 7.4. Alder, studietid og spildtid... 14 7.4.1. Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb... 14 7.4.2. Alder ved gennemførelsen... 18 7.4.3. Studietid... 20 7.4.4. Sammenhængen mellem start- og slutalder samt studietid... 22 7.5. Konklusion... 24 Region Syddanmark II Strategi & Analyse
8. Gennemførelsesprocenter og frafald 8.1. Frafald. Dets betydning og måling... 1 8.2. Frafaldets årsager... 2 8.2.1. Ungdomsuddannelserne... 2 8.2.2. De videregående uddannelser... 3 8.3. Frafaldets omfang... 5 8.3.1. Ungdomsuddannelserne... 5 8.3.2. De videregående uddannelser... 9 8.4. Gennemførelse og fastholdelse... 9 8.4.1. Hvordan får vi flere i gang med samt til at gennemføre en ungdomsuddannelse?... 9 8.4.2. Fastholdelse på de videregående uddannelser... 13 DEL 4: Fremtiden 9. Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? 9.1. Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv... 2 9.1.1. Årgang 2013, 25 år efter afslutningen af 9. klasse... 2 9.1.2. En sammenligning af årgangene siden 2004... 5 9.2. Overgange og gennemførelse i et og kommunalt perspektiv, 2013-årgangen... 7 9.3. Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau?... 14 9.4. Konklusion... 15 10. Fremskrivning af antal unge samt antal ansøgere og klassetal ved de almengymnasiale uddannelser i Syddanmark 10.1. Befolkningsfremskrivning for de 16-20 årige, 2014-2030... 1 10.2. Fremskrivning af antal ansøgere til og optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn... 6 10.2.1. Befolkningsudviklingen samt gymnasie- og hf-frekvenserne... 6 10.2.2. Fremskrivninger af elev- og klassetal... 8 10.3 Fremskrivning af ansøger- og klassetal i Sydjylland... 11 10.3.1. Indledning... 11 10.3.2. Forudsætninger for fremskrivningen... 11 10.3.3. Trekantområdet... 12 10.3.4. Sydvestjylland... 15 10.3.5. Sønderjylland... 18 10.4 Konklusion... 21 Region Syddanmark III Strategi & Analyse
11. Får kommunerne glæde af deres unge - og hvorfor ikke? 11.1. De unges flytninger efter afgangen fra grundskolen... 1 11.1.1. Omfanget af flytninger... 1 11.1.2. Uddannelsesniveauet i forskellige mobilitetsgrupper... 2 11.1.3. Flyttetidspunkt... 4 11.1.4. Flyttemønsteret set i relation til forældrenes uddannelsesbaggrund... 4 11.1.5. Mobilitetsgruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres indkomst... 4 11.1.6. Delkonklusion... 5 11.2. Mobiliteten i kommunerne og i regionerne... 5 11.2.1 Hvor er regionens unge 15 år efter, at de har forladt grundskolen?... 5 11.2.2 Er der en ændring over tid i den uddannelsesmæssige og geografiske mobilitet?... 11 11.2.3. Hvor længe er tilbageflytterne borte fra regionen?... 12 11.2.4. Hvorfor er tilflytterne kommet tilbage?... 14 11.2.5. Delkonklusion... 14 11.3. De unges flytninger efter afslutningen af en gymnasial uddannelse... 16 11.3.1. Uddannelsesniveau 9-12 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse... 16 11.3.2. Uddannelsesforløbet... 18 11.3.3. Sammenhængen mellem gymnasial uddannelse, højest fuldførte uddannelse, beskæftigelse samt bopæl - årgang 1985... 19 11.3.4. Delkonklusion... 26 12. Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning 12.1. Assens Kommune... 4 12.2. Faaborg-Midtfyn Kommune... 5 12.3. Kerteminde Kommune... 6 12.4. Langeland Kommune... 7 12.5. Middelfart Kommune... 8 12.6. Nordfyns Kommune... 9 12.7. Nyborg Kommune... 10 12.8. Odense Kommune... 11 12.9. Svendborg Kommune... 12 12.10. Ærø Kommune... 13 12.11. Fredericia Kommune... 14 12.12. Kolding Kommune... 15 12.13. Vejle Kommune... 16 12.14. Billund Kommune... 17 12.15. Esbjerg Kommune... 18 12.16. Fanø Kommune... 19 12.17. Varde Kommune... 20 12.18. Vejen Kommune... 21 12.19. Haderslev Kommune... 22 12.20. Sønderborg Kommune... 23 12.21. Tønder Kommune... 24 12.22. Aabenraa Kommune... 25 13. Litteraturliste Bilag - findes særskilt sammen med Appendix: De benyttede data Region Syddanmark IV Strategi & Analyse
7. Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark I dette kapitel er fokus på uddannelsesinstitutionerne i regionen. Den geografiske afgrænsning er - ligesom i kapitel 6 - uddannelsesinstitutionernes beliggenhed og ikke deres elevers og studerendes bopæl. Det betyder bl.a. at vi her medregner elever, der ikke kommer fra regionen, men er kommet til regionen for at få en uddannelse. Endvidere betyder det, at vi ikke medregner de elever fra regionen, som har valgt at tage en uddannelse uden for regionen. Datagrundlaget er derfor ikke det samme som i del 2, hvorfor der ikke kan foretages direkte sammenligninger. Kapitlet vil se på - antal elever og studerende, herunder fordelt på uddannelsestype og institution - optagne elever og studerende, herunder fordelt på alder, geografi, uddannelsestype og institution - fuldførelse af uddannelse, herunder fordelt på alder, studietid, uddannelsestype og institution Der er udarbejdet delkonklusioner til de enkelte afsnit. I afsnit 2.1. kan ses en oversigt over uddannelsesstederne i Region Syddanmark. I kapitel 11 vil vi se nærmere på flytninger til og fra regionen. 7.1. Antal elever og studerende, 2004-2013 I dette afsnit anlægges et institutionssynspunkt, dvs. der tages udgangspunkt i det samlede antal på den enkelte institution, uanset hvor personerne kommer fra. Omvendt giver opgørelser over det samlede tal ingen oplysninger om, hvor evt. unge fra regionen har påbegyndt en uddannelse udenfor regionen. Det samlede antal elever på ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark er steget med 22% fra 2004 til 2013, jvf. fig. 7.1. Udviklingen svarer nogenlunde til udviklingen i hele landet. I bilag 11a ses antallet af elever fordelt på de enkelte ungdomsuddannelsesinstitutioner i perioden 2004-2013. På de erhvervsfaglige grundforløb har udviklingen overvejende været svagt positiv som i hele landet frem til 2010, men med betydeligt dyk i 2008. Efter 2010 er antallet af elever været faldende og er nu nede på samme niveau som i 2004. På de erhvervsfaglige hovedforløb har udviklingen været svagt positiv i Region Syddanmark og i hele landet frem til 2010. Derpå faldt antallet i Region Syddanmark, mens det stabiliserede sig i hele landet, således at antallet i 2013 ligger 6% over niveauet i 2004 i både Region Syddanmark og i hele landet. De erhvervsgymnasiale uddannelser har generelt haft et stigende antal elever i Region Syddanmark og i hele landet og ligger i 2013 i Region Syddanmark (hele landet) 23% (25%) over antallet i 2004. Det svarer nogenlunde til udviklingen i alle ungdomsuddannelserne under ét. De almengymnasiale uddannelser (stx og ib) har ligeledes haft et stigende antal elever, hvor udviklingen i Region Syddanmark nogenlunde har fulgt udviklingen i hele landet. Stigningen er dog betydeligt større end ved de erhvervsgymnasiale uddannelser, og antallet af elever ligger i 2013 i Region Syddanmark (hele landet) 53% (56%) højere end i 2004. Region Syddanmark 7.1 Strategi & Analyse
På hf har udviklingen været stærkt positiv i Region Syddanmark og i hele landet siden 2006. I 2013 er der således 83% (59%) flere elever i Region Syddanmark (hele landet) end i 2004. Antallet af elever ved ungdomsuddannelserne er således steget siden 2004, hvilket især er sket ved de gymnasiale uddannelser. Fig. 7.1. Antal elever på ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark og hele landet, 2004-2013. Indeks 2004=100 Frem til 2008 har der været en nogenlunde konstant antal studerende ved de videregående uddannelser i Region Syddanmark og i hele landet, jvf. fig. 7.2, men herefter er antallet steget til et niveau, der ligger 46% over niveauet i 2004. Det er en større stigning end på landsplan (35%). Det dækker dog over en delvis forskellig udvikling. Stigningen har været større på KVU (71%) og de akademiske bachelorer (86%) - også større end i hele landet. Professionsbachelorerne og LVU har ligget under gennemsnittet med stigninger på hhv. 23% og 49%. Stigningen i LVU har dog ligget over stigningen i hele landet. I bilag 11b ses antallet af studerende fordelt på de enkelte videregående uddannelsesinstitutioner og på mere detaljerede uddannelseskategorier i perioden 2004-2013. Delkonklusion: Overordnet set har udviklingen i det samlede antal elever og studerende i Region Syddanmark svaret til udviklingen i hele landet vedr. ungdomsuddannelserne, mens udviklingen har været mere positiv i Region Syddanmark end i hele landet mht. de videregående uddannelser. Region Syddanmark 7.2 Strategi & Analyse
Fig. 7.2. Antal studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark og hele landet, 2004-2013. Indeks, 2004=100 7.2. Optagne elever, 2004-2013 Der vil i dette afsnit blive set på - tilgangen (antal optagne elever samt gennemsnitsalderen ved optagelsen) - uddannelsesfrekvenser 7.2.1. Udviklingen i tilgangen Tilgangen er her opgjort pr. 1. oktober, dvs. lidt inde i uddannelsen, så det frafald og den tilgang, der er sket siden ansøgnings- og optagelsestidspunktet før sommerferien er indregnet. Der er meget store fluktuationer fra år til år i tilgangen - større end i det samlede antal, fordi de på sin vis afspejler et glidende gennemsnit. Et enkelt års ændring i tilgangen ændrer således ikke den samlede antal elever/studerende på 3-10 årgange ret meget, jvf. bilag 12. Generelt udgør antallet af elever i Region Syddanmark, der starter på en ungdomsuddannelse, 23-24% af antallet af startende i hele landet i perioden 2004-2013, jvf. fig. 7.3, men andelen har været faldende siden 2010. Andelen på EUD (grundforløb og hovedforløb) har typisk ligget ca. ½-1 procentpoint højere. På de erhvervsgymnasiale uddannelser ligger andelen på 25% (stabilt siden 2008) og dermed over det generelle niveau, mens den på stx ligger helt nede på 21-22%. På hf er der en del svingninger, men svagt stigende set over hele perioden. Region Syddanmark 7.3 Strategi & Analyse
Fig. 7.3. Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en ungdomsuddannelse, 2004-2013. Pct. Fig. 7.4. Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en videregående uddannelse, 2004-2013. Pct. Region Syddanmark 7.4 Strategi & Analyse
Antal optagne ved de videregående uddannelser i Region Syddanmark i forhold til hele landet er steget fra 15% i 2008 til 17% i 2013, jvf. fig. 7.4. Det er en væsentlig mindre andel end ved ungdomsuddannelserne. KVU har relativt flere nye studerende i Region Syddanmark end i hele landet. Andelen faldt ganske vist frem til 2011 men er herefter steget til godt 20%. Også andelen ved professionsuddannelserne ligger relativt højt, men med en svagt faldende tendens fra 21% i 2004 til knap 20% i 2013. Andelen ved de akademiske bacheloruddannelser har ligget lavt, men har været støt stigende siden 2008 og ligger nu på 16% mod 17% for alle de videregående uddannelser under ét. Ved de lange videregående uddannelser har andelen ligget endnu lavere, men har dog haft en svagt stigende tendens fra 2008 til 2011 og en kraftigt stigende tendens frem til 2013, hvor andelen er nået op på knap 14%. Delkonklusion: Udviklingen i optagelsestallene på ungdomsuddannelserne følger i Region Syddanmark nogenlunde udviklingen i hele landet, og udgør ca. 24% af den samlede tilgang. På det erhvervsfaglige grund- og hovedforløb samt på de erhvervsgymnasiale uddannelserne er andelen højere, mens den lavere ved stx. På de videregående uddannelser udgør antal optagne i Region Syddanmark 17% af det samlede antal optagne, dvs. en væsentlig mindre andel end ved ungdomsuddannelserne, hvilket kan skyldes manglende udbud af en række videregående uddannelser i regionen. Ved de korte videregående uddannelser og professionsbacheloruddannelserne ligger andelen højere, mens den ligger lavere ved universitetsuddannelserne. Andelene har dog været stigende i de seneste år bortset fra ved professionsbacheloruddannelserne. 7.2.2. Gymnasiefrekvenser Uddannelsesfrekvensen defineres her som antal optagne på en institution i et givet område i forhold til befolkningen i den relevante alder i samme geografiske område. Det væsentligste metodeproblem her er, at tilgangen ses ud fra uddannelsesinstitutionernes side, uanset hvor eleverne/de studerende kommer fra, hvorved uddannelsesfrekvenserne bliver en blanding af to geografiske begreber 1. Der er foretaget den afgrænsning, at den 1-årige hhx, som frem til og med 2004 spillede en stor rolle, er udeladt i alle årene. På de gymnasiale uddannelser under ét ligger Region Syddanmark under landsgennemsnittet i hele perioden, jvf. tabel 7.1. Hovedstaden ligger markant over landsgennemsnittet, mens Region Midtjylland ligger nogenlunde på eller lidt over landsgennemsnittet. Region Syddanmark ligger lidt over Region Sjælland, mens Region Nordjylland har den laveste frekvens. For Region Syddanmark er der dog tale om to modsatrettede tendenser. 1 For at det skal give mening at beregne de gymnasiale uddannelsesfrekvenser, må man antage, at antallet af elever fra regionen, der starter udenfor regionen er af samme omfang som antallet af elever, som stammer andetsteds fra, og som starter på en institution i regionen. På grund af regionernes størrelse er dette dog næppe en problematisk forudsætning i Jylland/Fyn. Derimod vil det ikke give mening at beregne uddannelsesfrekvenser på de videregående uddannelsers område. Region Syddanmark 7.5 Strategi & Analyse
Tabel 7.1. De gymnasiale frekvenser (antal optagne i forhold til antal 16 årige), 2004-2013 (excl. 1-årig hhx) 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Almengymnasiale uddannelser Hovedstaden 56,5 55,5 55,5 54,8 58,7 61,0 64,8 66,5 67,1 67,8 Sjælland 43,1 42,9 45,5 43,0 46,0 44,4 55,6 53,4 53,8 57,9 Midtjylland 44,6 43,3 45,0 43,5 45,2 45,1 52,2 53,7 54,2 57,2 Nordjylland 38,8 39,6 41,7 40,2 43,0 43,4 47,3 50,3 51,9 51,8 Syddanmark 41,4 40,7 42,6 42,2 45,1 43,1 53,5 53,5 54,3 58,1 I alt 46,0 45,4 46,9 45,7 48,6 48,5 55,9 56,7 57,4 59,8 Hhx Hovedstaden 11,2 11,1 10,7 9,8 10,0 10,2 9,0 8,7 9,1 9,0 Sjælland 14,4 12,9 12,8 13,8 12,7 13,0 14,1 13,3 13,7 13,5 Midtjylland 17,8 17,2 16,1 15,2 15,9 15,6 15,6 14,9 15,5 15,9 Nordjylland 16,4 16,2 14,7 14,5 13,4 12,9 13,3 13,4 14,6 13,9 Syddanmark 16,5 16,0 16,4 14,5 14,8 14,5 15,5 14,7 14,9 16,0 I alt 15,1 14,5 14,1 13,3 13,3 13,2 13,3 12,8 13,2 13,5 Htx Hovedstaden 4,6 4,6 5,1 5,4 5,9 6,1 6,2 6,0 5,9 6,4 Sjælland 5,1 4,8 5,1 5,1 6,0 6,2 6,3 5,9 6,3 6,7 Midtjylland 6,0 6,1 6,4 6,3 7,6 7,4 8,5 7,9 7,6 8,1 Nordjylland 5,0 5,8 5,8 5,5 6,8 6,9 9,3 7,4 8,0 8,0 Syddanmark 5,6 5,9 5,7 6,5 6,4 6,8 6,9 6,4 6,8 6,8 I alt 5,3 5,4 5,6 5,8 6,5 6,7 7,3 6,7 6,8 7,1 Gymnasiale uddannelser Hovedstaden 72,3 71,2 71,4 69,9 74,6 77,4 80,0 81,2 82,0 83,2 Sjælland 62,7 60,6 63,5 62,0 64,6 63,5 76,0 72,6 73,7 78,2 Midtjylland 68,4 66,6 67,5 65,0 68,7 68,2 76,3 76,5 77,3 81,2 Nordjylland 60,3 61,6 62,2 60,2 63,1 63,1 69,9 71,1 74,5 73,6 Syddanmark 63,4 62,6 64,7 63,2 66,3 64,4 75,8 74,7 75,9 80,9 I alt 66,4 65,3 66,6 64,8 68,4 68,4 76,4 76,1 77,4 80,4 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Almengymnasiale uddannelser Fyn 43,6 43,0 45,4 43,6 47,6 40,7 55,4 53,2 53,6 56,8 Sydjylland 40,0 39,2 40,9 41,4 43,4 44,6 52,3 53,7 54,7 58,9 Syddanmark 41,4 40,7 42,6 42,2 45,1 43,1 53,5 53,5 54,3 58,1 Hhx Fyn 12,4 10,5 11,7 9,9 9,6 9,6 10,6 10,4 10,3 11,4 Sydjylland 19,0 19,4 19,3 17,3 18,1 17,5 18,5 17,5 17,8 18,9 Syddanmark 16,5 16,0 16,4 14,5 14,8 14,5 15,5 14,7 14,9 16,0 Htx Fyn 5,8 5,5 5,8 6,6 6,5 8,4 7,5 6,5 6,7 8,8 Sydjylland 5,5 6,1 5,7 6,4 6,4 5,8 6,5 6,3 6,8 5,6 Syddanmark 5,6 5,9 5,7 6,5 6,4 6,8 6,9 6,4 6,8 6,8 Gymnasiale uddannelser Fyn 61,7 59,0 62,9 60,1 63,6 58,8 73,5 70,2 70,6 77,0 Sydjylland 64,5 64,8 65,8 65,1 67,9 67,9 77,3 77,5 79,3 83,3 Syddanmark 63,4 62,6 64,7 63,2 66,3 64,4 75,8 74,7 75,9 80,9 Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken samt Danmarks Statistik: Statistikbanken, FOLK1. Region Syddanmark 7.6 Strategi & Analyse
På de almengymnasiale uddannelser ligger Region Syddanmark lavt. Kun Nordjylland har lavere gymnasiefrekvenser. Alle regioner uden for Hovedstaden ligger dog under gennemsnittet, mens Hovedstaden ligger ca. 10 procentpoint over gennemsnittet. På hhx ligger Region Syddanmark højt sammenlignet med Østdanmark og Region Nordjylland, men under Region Midtjylland. Region Syddanmark ligger derved over landsgennemsnittet. På htx ligger Region Syddanmark ligeledes højt sammenlignet med Østdanmark, men lavere end regionerne Midtjylland og (siden 2007) Nordjylland. På Fyn ligger den almengymnasiale frekvens over den regionale (dog ikke i 2012 og 2013), men under landsgennemsnittet. På hhx ligger frekvensen derimod markant under den regionale og landsgennemsnittet og kun lidt over Hovedstaden. På htx ligger frekvensen lidt over det regionale gennemsnit og dermed også over landsgennemsnittet. Samlet set ligger Fyn derfor i hovedparten af perioden under den regionale gymnasiefrekvens. Sydjylland er spejlbilledet af Fyn, når vi sammenligner med det regionale gennemsnit. I Sydjylland ligger den almene gymnasiefrekvens derfor under frekvensen i regionen og på niveau med Nordjylland. Men i 2010 steg den almene gymnasiefrekvens dramatisk i Sydjylland, så den herefter ligger højere end det øvrige Jylland, Fyn og Sjælland. På hhx ligger frekvensen markant over regionsgennemsnittet og højere end i de øvrige regioner. På htx er gennemsnittet til gengæld under niveauet i det øvrige Jylland, Fyn og Sjælland. Samlet set betyder det, at den gymnasiale frekvens i Sydjylland ligger i 2013 ligger højere end i resten af landet.. Samlet set er gymnasiefrekvensen således klart højere i Sydjylland end på Fyn, hvilket især skyldes en markant højere erhvervsgymnasial frekvens, der mere end opvejer den højere almengymnasiale frekvens på Fyn. Delkonklusion: Gymnasiefrekvensen ligger - set under ét - under landsgennemsnittet, og den er lavere end i (især) Region Hovedstaden og i Region Midtjylland, men højere end i Region Sjælland og Region Nordjylland. Særligt på de almengymnasiale uddannelser er frekvensen relativt lav. 7.2.3. Geografisk baggrund På ungdomsuddannelserne findes der nye data vedr. de nyoptagne elever i 2012 på de almengymnasiale uddannelser. Heraf fremgår det klart, at den relativt gode geografiske dækning i regionen samtidig betyder nogle nogenlunde klart afgrænsede optagelsesområder. På det subregionale niveau finder vi på stx-området, at 97-98% af elever til de fynske, sydvestjyske og sønderjyske kommer fra nærområdet, jvf. tabel 7.2a. I Trekantområdet er det derimod kun 89%, jvf. nedenfor. I alle de sydjyske kommuner er der et udbud af stx, mens der på Fyn er 3 kommuner uden stxudbud, og som derfor skal dækkes ind af skoler i de øvrige kommuner. Mange af stx-skolerne på Fyn får over 75% af deres elever fra den kommune, hvori skolen ligger. Nogle væsentlige undtagelser er Nordfyns Gymnasium, der får 36% fra (den nordvestlige del af) Odense Kommune, Mulernes Legatskole, der får 18% fra (den gymnasieløse) Kerteminde Kommune, Nyborg Gymnasium, der får 8% fra Kerteminde Kommune og Odense Katedralskole, der trækker bredt fra andre fynske kommuner. Elever fra Langeland og Ærø tager først og fremmest til Svendborg Gymnasium. Oure Gymnasium er speciel, idet det er et privat gymnasium med egen kostafdeling, der pga. sit særlige fokus på idræt, tiltrækker mange fra hele landet. Region Syddanmark 7.7 Strategi & Analyse
Tabel 7.2a. Optagne på stx og pre-ib - fordelt på bopælskommune, 2012. Pct. Samme kommune Samme område Samme region Øvrige I alt Faaborg Gymnasium 93,8 6,3 100,0 Midtfyns Gymnasium, Ringe 83,3 14,4 2,2 100,0 Middelfart Gymnasium 98,0 1,5 0,5 100,0 Mulernes Legatskole, Odense 75,0 25,0 100,0 Odense Katedralskole 74,0 24,2 0,4 1,3 100,0 Sct. Knuds Gymnasium, Odense 90,9 8,4 0,6 100,0 Tornbjerg Gymnasium, Odense 78,1 20,9 0,3 0,6 100,0 Nordfyns Gymnasium, Søndersø 61,8 38,2 100,0 Nyborg Gymnasium 74,3 22,9 0,4 2,4 100,0 Oure Gymnasium 5,6 20,4 11,1 63,0 100,0 Svendborg Gymnasium 84,6 15,4 100,0 Vestfyns Gymnasium, Glamsbjerg 87,9 12,1 100,0 Fyn 79,9 17,8 0,4 1,9 100,0 Fredericia Gymnasium 89,4 6,0 3,9 0,7 100,0 Kolding Gymnasium 86,6 6,3 6,7 0,4 100,0 Munkensdam Gymnasium, Kolding 90,6 1,3 6,3 1,8 100,0 Rosborg Gymnasium, Vejle 91,9 0,5 4,3 3,3 100,0 Rødkilde Gymnasium, Vejle 69,8 0,4 1,1 28,8 100,0 Trekantområdet 85,9 2,6 4,3 7,2 100,0 Esbjerg Gymnasium 89,9 9,1 0,3 0,6 100,0 Rybners, Esbjerg 92,3 7,2 0,4 100,0 Ribe Katedralskole 62,9 22,9 14,1 100,0 Grindsted Gymnasium 85,3 13,5 1,2 100,0 Varde Gymnasium 98,0 1,5 0,5 100,0 Vejen Gymnasium 93,5 4,8 1,2 0,6 100,0 Sydvestjylland 87,9 9,4 2,4 0,3 100,0 Alssundgymnasiet, Sønderborg 91,3 8,7 100,0 Sønderborg Statsskole 97,9 2,1 100,0 Haderslev Katedralskole 93,2 1,0 5,5 0,3 100,0 Aabenraa Statsskole 94,2 3,1 0,8 1,9 100,0 Deutsches Gymnasium, Aabenraa 61,5 38,5 100,0 Tønder Gymnasium 89,8 9,6 0,5 100,0 Sønderjylland 92,3 5,8 1,5 0,4 100,0 Kilde: Indberetning fra skolerne. Til gymnasierne i de tre kommuner i Trekantområdet kommer ca. 90% af de nye stx-elever til 4 af gymnasierne fra den kommune hvori skolen ligger. Rødkilde Gymnasium ligger væsentligt lavere, hvilket skyldes en stor andel elever fra især Hedensted Kommune. Stort set alle de nye stx-elever på gymnasierne i Sydvestjylland kommer også fra Sydvestjylland (97%). Oplandet er nogenlunde geografisk klart afgrænset til egen kommune (over 85%). Væsentligste undtagelse er Ribe Katedralskole, der får 23% af sine elever fra Vejen Kommune og 7% fra hhv. Haderslev og Tønder kommuner. Også de 5 offentlige gymnasier i Sønderjylland får størsteparten af deres stx-elever fra den kommune, hvori gymnasiet ligger. For en del af de nye elever til Tønder Gymnasium er oprindelseskommunen imidlertid ukendt. Der er her formodentlig tale om en gruppe elever fra Tyskland. Deutsches Gymnasium er et privat gymnasium, som trækker bredere i det sønderjyske område. Region Syddanmark 7.8 Strategi & Analyse
Tabel 7.2b. Optagne på hf - fordelt på bopælskommune, 2012. Pct. Samme kommune Samme område Samme region Øvrige I alt Middelfart Gymnasium 96,6 1,7 1,7 100,0 Mulernes Legatskole, Odense 76,2 20,2 1,2 2,4 100,0 Odense Katedralskole 68,1 24,1 2,6 5,2 100,0 Nyborg Gymnasium 69,6 21,4 8,9 100,0 Svendborg Gymnasium 58,5 37,8 3,7 100,0 HF & VUC Fyn, Fyns Hf-kursus, Odense 77,2 22,3 0,5 100,0 HF & VUC Fyn, Odense 79,3 15,5 3,4 1,7 100,0 HF & VUC Fyn, Glamsbjerg 84,4 15,6 100,0 HF & VUC Fyn, Svendborg 23,3 26,7 10,0 40,0 100,0 HF & VUC Fyn, Ærø 98,4 1,6 100,0 Fyn 74,7 19,9 1,4 3,9 100,0 Fredericia Gymnasium 97,5 1,3 1,3 100,0 Kolding Gymnasium 78,6 5,4 14,3 1,8 100,0 Rosborg Gymnasium, Vejle 82,5 1,8 2,6 13,2 100,0 Kolding Hf 80,4 4,7 12,1 2,8 100,0 VUC Fredericia 77,9 14,0 8,1 100,0 VUC Vejle 91,0 1,8 1,8 5,4 100,0 Trekantområdet 84,8 4,5 6,1 4,5 100,0 Esbjerg Gymnasium 96,4 3,6 100,0 Ribe Katedralskole 73,6 14,5 11,8 100,0 Grindsted Gymnasium 68,3 25,0 3,3 3,3 100,0 Varde Gymnasium 94,4 5,6 100,0 Vejen Gymnasium 86,5 9,6 3,8 100,0 VUC Vest, Esbjerg 86,6 11,3 0,7 1,4 100,0 Sydvestjylland 82,5 11,9 4,0 1,6 100,0 Haderslev Katedralskole 94,6 1,8 3,6 100,0 Sønderborg Statsskole 89,1 4,3 6,5 100,0 Tønder Gymnasium 86,6 9,8 2,4 1,2 100,0 Aabenraa Statsskole 70,2 12,3 3,5 14,0 100,0 VUC Syd, Haderslev 83,0 11,7 4,3 1,1 100,0 VUC Syd, Sønderborg 94,2 2,9 1,4 1,4 100,0 VUC Syd, Aabenraa 84,8 4,5 10,6 100,0 Sønderjylland 86,0 7,2 2,3 4,5 100,0 Kilde: Indberetning fra skolerne. På det subregionale niveau finder vi på hf-området, at hovedparten (89-95%) af eleverne kommer fra nærområdet, jvf. tabel 7.2b I alle de sydjyske kommuner er der et udbud af 2 årigt hf, mens der på Fyn er 5 kommuner uden 2 årigt hf-udbud, dvs. de enkelte skoler skal dække et større geografisk område. 75% af hf-eleverne på Fyn kommer fra den samme kommune, som hf-kurset ligger i. Af de resterende kommer 12% på Mulernes legatskole og på Nyborg Gymnasium fra Kerteminde Kommune, 26% på Svendborg Gymnasium kommer fra Langland og Ærø kommuner. Hf på VUC i Svendborg og på Ærø er specielle, idet det er 3 årige søfarts-hf. Region Syddanmark 7.9 Strategi & Analyse
I Trekantområdet får skolerne en stor del af sine elever fra den kommune, hvori skolen ligger. Kolding Gymnasium og Kolding HF & VUC får dog hhv. 13% og 8% fra nabokommunen Vejen. VUC Fredericia får 14% fra nabokommunerne Kolding og Vejle, og Rosborg Gymnasium får 11% af sine elever fra Hedensted Kommune. I Sydvestjylland får især skolerne Esbjerg Gymnasium, Varde Gymnasium, Vejen gymnasium og VUC Vest hovedparten af eleverne fra den kommune, hvori skolerne ligger. Som ved stx adskiller Ribe Katedralskole sig, idet 14% af eleverne kommer fra Vejen Kommune og 9% fra Tønder Gymnasium og Haderslev Katedralskole. Endvidere får Grindsted 20% af sine elever fra Varde Kommune. Delkonklusion: Dækningen af stx og hf er relativ god i Syddanmark. Kun på Fyn er der kommuner uden stx eller hf. De offentlige skoler får især sine elever fra den kommune i hvilken skolen ligger. På de erhvervsgymnasiale uddannelser findes kun ældre data fra de fynske skoler. HHX udbydes her kun i tre byer, mens HTX kun udbydes i to byer (tidligere også i Middelfart). Såvel HHX som HTX udbydes også i trekantområdet, hvilket har betydning for det vestligste af Fyn. Vi finder her at skolerne får langt hovedparten af deres elever fra den kommune, hvori skolen er beliggende, jvf. tabel 7.3. Delkonklusion: Den geografiske spredning af de erhvervsgymnasiale uddannelser medfører, at hovedparten af de optagne også kommer fra den kommune, hvori gymnasiet ligger, eller fra nabokommunen, hvor uddannelsen ikke udbydes. Tabel 7.3a. De fynske handelsgymnasiers optagelsesområde 1997-2006. Pct. Hhx Tietgen- Skolen Vestfyns Handelsskole Svendborg Handelsskole I alt Assens 7 0 92 0 1 7 Faaborg-Midtfyn 6 3 2 23 0 11 Kerteminde 6 15 0 0 0 4 Langeland 0 0 0 9 0 3 Middelfart 2 0 6 0 96 8 Nordfyn 13 0 0 0 2 6 Nyborg 1 78 0 1 0 7 Odense 65 2 0 2 0 32 Svendborg 0 1 0 62 0 22 Ærø 0 0 0 2 0 1 I ALT 100 100 100 100 100 100 Anm. For den enkelte skole er kun medtaget de elever, der kommer fra en fynsk kommune. Det er valgt at bibeholde skolernes navne fra opgørelsestidspunkterne. Nyborg- Kerteminde Handelsskole Fredericia- Middelfart Handelsskole Kilde: Indberetning fra skolerne. Region Syddanmark 7.10 Strategi & Analyse
Tabel 7.3b. De fynske tekniske gymnasiers optagelsesområde 1997-2006. Pct. Odense Tekniske Gymnasium Fredericia- Middelfart Tekniske Gymnasium Dalum Tekniske Skole Svendborg Tekniske Skole Htx I alt Assens 15 2 11 0 10 Faaborg-Midtfyn 8 0 5 18 10 Kerteminde 8 0 7 0 5 Langeland 0 0 0 12 3 Middelfart 2 96 0 0 9 Nordfyn 8 2 12 0 6 Nyborg 5 0 2 7 5 Odense 53 0 62 0 37 Svendborg 0 0 0 61 15 Ærø 0 0 0 2 1 I ALT 100 100 100 100 100 Anm. For den enkelte skole er kun medtaget de elever, der kommer fra en fynsk kommune. Det er valgt at bibeholde skolernes navne fra opgørelsestidspunkterne. Kilde: Indberetning fra skolerne. På de videregående uddannelser opgør Den Koordinerede Tilmelding (KOT) bl.a. statistik vedr. de optagnes bopæl 2. Ser vi på oprindelsessted, finder vi en klar sammenhæng mellem bopæl og beliggenhed af den optagne uddannelsesinstitution, jvf. tabel 7.4. Institutioner i Jylland, Fyn og Hovedstaden får således 50-76% af sin studerende fra egen region. Region Syddanmark har underskud i forhold til den øvrige del af landet, excl. Region Sjælland, idet institutionerne i Region Syddanmark modtager færre studerende fra disse regioner, end de modtager fra Region Syddanmark. Tabel 7.4. Optagne på en videregående uddannelsesinstitution fordelt på den optagnes bopæl og institutionens beliggenhed, 1. oktober 2011. Pct. Institutionens beliggenhed Bopæl Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Total Region Nordjylland 70 7 1 2 1 10 Region Midtjylland 17 75 9 4 3 25 Region Syddanmark 6 13 76 5 5 19 Region Hovedstaden 5 3 9 76 41 35 Region Sjælland 2 1 5 12 50 11 I alt 100 100 100 100 100 100 Kilde: Den Koordinerede Tilmelding. 2 Se også Danmarks Statistik (2011). Udvekslingen af studerende med udlandet er belyst i Styrelsen for International Uddannelse (2011). Region Syddanmark 7.11 Strategi & Analyse
7.3. Elever, der fuldfører en uddannelse, 2004-2013 Antallet af elever, der har fuldført en ungdomsuddannelse i Region Syddanmark, har været stigende siden 2004 og ligger i 2013 21% over tallet i 2004, jvf. fig. 7.5 og bilag 8a. Udviklingen har været næsten den samme som i hele landet, men den samlede stigning i hele landet er dog på 28%. På EUD grundforløb har der ligeledes været en stigning fra 2004 - en stigning, der er nogenlunde parallel med udviklingen i hele landet frem til 2012. Men i 2013 faldt antallet af fuldførte i Region Syddanmark i modsætning til i hele landet. På hovedforløbet har udviklingen været markant anderledes. I 2005-2008 lå andelen under 2004. Herefter var der en stigning frem til 2012, men også på hovedforløbet var der et klart fald i 2013. Udviklingen i hele landet har til dels svaret hertil. På de erhvervsgymnasiale uddannelser har der været en pæn, uafbrudt stigning siden 2005, således at der i 2013 er 35% flere, der gennemfører en erhvervsgymnasial uddannelse i Region Syddanmark end i 2005. Det svarer til stigningen i hele landet siden 2005. Der har generelt i hele perioden været et stigende antal, der har fuldført en stx og ib (international studentereksamen). I 2013 er der således 59% flere, der gennemfører en stx og ib end i 2004. Udviklingen svarer i store træk til udviklingen i hele landet. På hf-området har der ligeledes gennemgående været en positiv udvikling siden 2007 og især siden 2010 - både i Region Syddanmark og i hele landet. Fig. 7.5. Antal elever, der fuldfører en ungdomsuddannelse, 2004-2013. Indeks 2004=100 190 180 170 160 150 140 130 120 110 100 EUD grundf. Syddanmark EUD grundf. Hele landet EUD hovedf. Syddanmark EUD hovedf. Hele landet Hhx og Htx Syddanmark Hhx og Htx Hele landet Stx og ib Syddanmark Stx og ib Hele landet Hf Syddanmark Hf Hele landet Ung.udd. Syddanmark Ung.udd. Hele landet 90 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Ved de videregående uddannelser har antallet af fuldførte studerende i Region Syddanmark siden 2009 udvist en stigende tendens, jvf. fig. 7.6 og bilag 8b. Set i relation til 2004 har udviklingen været gunstigere på landsplan 3. 3 Beskæftigelse og bopæl for kandidaterne fra SDU er belyst i KarriereCenteret (2006 og 2014). Region Syddanmark 7.12 Strategi & Analyse
Fig. 7.6. Antal studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, 2004-2013. Indeks 2004=100 På KVU-området faldt antallet frem til 2009, men er herefter steget, så niveauet i 2013 er 19% over niveauet i 2004. På landsplan var der kun et begrænset fald frem til 2009, hvorefter stigningen har været parallel med udviklingen i Region Syddanmark. For professionsbachelorområdet har niveauet i 2007-2011 ligget godt 10% under niveauet i 2004, men er herefter steget, så det i 2013 (4%) har passeret niveauet i 2004. Det er en noget mere ugunstig udviklingen end i hele landet, hvor der har været nogenlunde status quo i hele perioden frem til 2012, hvorefter der skete en betydelig stigning i 2013 (19% over hele perioden). Der har været en ganske betydelig stigning i antal fuldførte med en akademisk bacheloruddannelse siden 2004 i Region Syddanmark (90%) og i hele landet (57%). Også på LVU-området har der været en pæn stigning på 39% (41%) i Region Syddanmark og i hele landet. At den samlede stigning i antal fuldførte med en videregående uddannelse ikke er højere, skyldes derfor, at i den store gruppe af unge med en professionsbacheloruddannelse er der kun en meget begrænset stigning i antal fuldførte. Delkonklusion: Udviklingen i antallet, der fuldfører en ungdomsuddannelse, følger nogenlunde hinanden i Region Syddanmark og hele landet, hvorimod udviklingen går langsommere i Region Syddanmark end i hele landet på de videregående uddannelser. De positive afvigelser er på de almengymnasiale uddannelser og de akademiske bachelorer, hvor antallet af fuldførte viser en mere positiv udvikling i Region Syddanmark end i hele landet. Beskæftigelse for professionsbachelorer er belyst i Pilegaard Jensen og Haselmann (2012). Region Syddanmark 7.13 Strategi & Analyse
7.4. Alder, studietid og spildtid 7.4.1. Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb Den gennemsnitlige alder ved starten af uddannelsen er relativt (overraskende) høj ved de flere uddannelser, jvf. bilag 7. I teorien kan den forventede alder beregnes ved uddannelsernes start, hvis man går den lige vej. Det viser sig imidlertid, at der i gennemsnit er 3½ års spildtid, jvf. tabel 7.5 4. Mertidsforbruget ved 10. klasse på 6 måneder fremkommer ved at halvdelen af de unge tager 10. klasse. Tabel 7.5. Forventet mertidsforbrug fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse fordelt på forventet opnået uddannelse, årgang 2011. Antal måneder I alt EUD KVU MVU LVU 10. klasse 6 6 6 6 6 Dobbelt ungdomsuddannelse 3 7 1 1 1 Studieskift 5 5 6 4 5 Resttid (studietidsforsinkelse) 4 1 2 1 12 Uddannelsespause 24 28 24 22 21 I alt 42 47 39 34 45 Kilde: Høtbjerg Henriksen (2013). På EUD er der et højt mertidsforbrug pga. dobbelt ungdomsuddannelse - typisk fordi nogle først tager en erhvervsgymnasial uddannelse. Personer, der får en lang videregående uddannelse, har i gennemsnit meget studietidsforsinkelse, som kun i begrænset omfang har betydning ved de øvrige uddannelseskategorier. Mertidsforbruget er således med til at forklare de relativt høje gennemsnitsaldre ved starten af de enkelte uddannelser. Især vejer uddannelsespause tungt. Dette kan illustreres med at 57.000 ud af 140.000 (40%) i årgang 2007-2010 med studiekompetencegivende uddannelse i januar 2011 ikke er i gang med en videregående uddannelse, jvf. fig. 7.7. Andelen er faldende jo længere det er siden den studiekompetencegivende uddannelse blev taget. Vi bemærker, at det i højere grad er drengene end pigerne, der ikke er kommet videre. 4 Se også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri (2013), der bl.a. viser, at tidsforbruget på omveje er mindre for elever med akademiske forældre end elever med ufaglærte forældre. Se endvidere Danmarks Evalueringsinstitut (2013b), der bl.a. finder, at studenter, der senere tager en erhvervsuddannelse, i første omgang valgte den gymnasiale uddannelse, fordi det gav mulighed for at udskyde uddannelsesvalget eller blev opfattet som en naturlig forlængelse af skoletiden. Det er især elever med hhx, der efterfølgende tager en erhvervsuddannelse. Karaktergennemsnittet har også betydning, idet andelen med under 8 er dobbelt så stor blandt de studenter, der fortsætter på en erhvervsuddannelse i forhold til den andel, der fortsætter med en videregående uddannelse. Region Syddanmark 7.14 Strategi & Analyse
Fig. 7.7. Andelen af en eksamensårgang, der ikke har påbegyndt en videregående uddannelse i januar 2012. Pct. 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 30 20 10 0 2008 2009 2010 2011 2008-11 Eksamensår Kilde: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. http://fivu.dk/nyheder/pressemeddelelser/2012/ungemodtager-direkte-opfordring-til-at-tage-en-uddannelse/andel-brevmodtagere Den gennemsnitlige alder ved starten af en ungdomsuddannelse er især høj ved EUD: Knap 21 år ved starten af grundforløbet og stigende siden 2007 til 22 år i 2013, jvf. fig. 7.8. På hovedforløbet var gennemsnitsalderen godt 25 år i 2004 og har svinget siden da, men ligger i 2013 over 26 år. Den høje gennemsnitlige startalder ved social- og sundhedsuddannelserne er her med til at trække gennemsnitsalderen for alle erhvervsfaglige uddannelser op. Gennemsnitsalderen i Region Syddanmark ligger en lidt lavere end i hele landet på såvel grund- som hovedforløbet 5. Til de erhvervs- og almengymnasiale uddannelser er gennemsnitsalderen i hele perioden hhv. godt 17 år og knap 17 år både i Region Syddanmark og i hele landet, dvs. mange går relativt hurtigt i gang med disse uddannelser efter grundskolen. På hf har gennemsnitsalderen været stigende til 20 år i Region Syddanmark - lidt højere end i hele landet. Aldersfordelingen er afgrænset nedadtil, men ikke opadtil, dvs. der er en højreskæv fordeling. Personer med høj tilgangsalder vil derfor påvirke gennemsnittet uforholdsvist meget. Det er derfor hensigtsmæssigt også at se på medianalderen, dvs. den alder hvorunder halvdelen af de unge ligger. Medianalderen ligger betydeligt under den gennemsnitlige alder (3-4 år) ved de erhvervsfaglige uddannelser, jvf. fig. 7.9 og bilag 23a. Det betyder, at gennemsnittet trækkes meget op af en gruppe ældre studerende, som er kommet sent i gang med en uddannelse eller som har været igennem nogle omvalg. 5 Går vi tilbage til 1980 erne var gennemsnitsalderen 19-20 år, og 40% kom direkte fra grundskolen, jvf. DEA (2014). Region Syddanmark 7.15 Strategi & Analyse
Fig. 7.8. Den gennemsnitlige alder ved starten af en ungdomsuddannelse, 2004-2013 Fig. 7.9. Medianalderen ved starten af en ungdomsuddannelse, 2004-2013 Anm. Medianalderen for hhx og htx er den samme som for stx og ib. Region Syddanmark 7.16 Strategi & Analyse
Ved hhx, htx og stx er medianalderen 16 år, hvilket viser, at de unge meget ofte kommer direkte fra grundskolen. På hf er medianalderen 18 år, hvilket sammenlignet med gennemsnitsalderen på 20 år (2013) viser, at en stor del starter på hf hurtigt efter grundskolen. Ved de videregående uddannelser har der generelt været en faldende gennemsnitalder, jvf. fig. 7.10. I Region Syddanmark ligger gennemsnitsalderen over landsgennemsnittet. Ved de korte videregående uddannelser er den gennemsnitlige alder 24,8 år i 2013 (24,4 år i hele landet). Dette kan umiddelbart overraske, når den gennemsnitlige startalder ved EUD hovedforløbene også er 26 år, og mange af de studerende har et EUD forløb bag sig før KVU, men det kan bl.a. skyldes, at det er de yngre, der fortsætter fra en EUD til en KVU. På professionsuddannelserne er den gennemsnitlige alder ved starten af uddannelsen faldet siden 2006 og er i 2013 25,4 år (25,0 år i hele landet). Det er 8 år mere end startalderen ved en gymnasial uddannelse, der ofte ligger forud for professionsbacheloruddannelsen. De akademiske bachelorer er yngre og i gennemsnit 22,6 år ved starten (22,2 år i hele landet), dvs. gennemsnitsalderen ved starten er 6 år højere end gennemsnitalderen ved starten på den gymnasiale uddannelse, hvor den kun burde være 3 år. Ved de lange videregående uddannelser er gennemsnitsalderen faldet til 27,0 år i 2013 (26,5 år i hele landet), hvilket i et større perspektiv stadig er et højt gennemsnit. Det er også lidt højt i forhold til, at de akademiske bachelorer i gennemsnit er 4 år yngre ved uddannelsens start, og bachelordelen er normeret til 3 år. Fig. 7.10. Den gennemsnitlige alder ved starten af en videregående uddannelse, 2004-2013 Region Syddanmark 7.17 Strategi & Analyse
Fig. 7.11. Medianalderen ved starten af en videregående uddannelse, 2004-2013 Anm. Medianalderen er stort set den samme ved KVU professionsbachelor i både Region Syddanmark og hele landet. Medianalderen for de akademiske bachelorer er den samme i Region Syddanmark og i hele landet. Den gennemsnitlige medianalder, jvf. fig. 7.11 og bilag 23b, ligger klart under den gennemsnitlige alder (KVU: 2-3 år, Professionsbachelor: 3-4 år, Akademisk bachelor og LVU: 2 år). Det betyder igen, at der er en gruppe ældre studerende, som trækker gennemsnittet op. Delkonklusion: Den gennemsnitlige alder ved starten af en uddannelse er meget høj ved indgangen til både grund- og hovedforløbet på en erhvervsfaglig uddannelse. Ved de videregående uddannelser er der ligeledes en ret høj gennemsnitsalder ved starten af uddannelserne. Det dækker dog over en skæv aldersfordeling, således at den gennemsnitlige medianalder ved starten ligger klart lavere end den gennemsnitlige alder. 7.4.2. Alder ved gennemførelsen Den gennemsnitlige alder ved fuldførelsen af uddannelsen varierer naturligvis en del med hvilken ungdomsuddannelse, der ses på. Gennemsnitsalderen ved gennemførelsen af grundforløbet på EUD har i de senere år været stigende og er i 2013 22,7 år, dvs. 1 år højere end den gennemsnitlige startalder på grundforløbet, jvf. fig. 7.12 og bilag 9. Stigningen er ikke overraskende, da der har været en stigning i den gennemsnitlige startalder, jvf. fig. 7.6. Den gennemsnitlige slutalder er i 2013 ½ år lavere end i hele landet. Region Syddanmark 7.18 Strategi & Analyse
Fig. 7.12. Den gennemsnitlige alder ved fuldførelsen af en ungdomsuddannelse, 2004-2013 På hovedforløbet på EUD er den gennemsnitlige alder ved fuldførelsen af uddannelsen 27,9 år i 2013, hvilket er nogenlunde uændret siden 2010. Det er imidlertid 5 år mere end den gennemsnitlige slutalder ved grundforløbet, og dermed mere end forskellen i den gennemsnitlige startalder ved grund- og hovedforløb. Den gennemsnitlige fuldførelsesalder ligger i Region Syddanmark i 2013 ½ år under slutalderen i hele landet. Gennemsnitalderen ved fuldførelse af en erhvervsgymnasial uddannelse har været stort set uændret og er 19,9 år i 2013, hvilket netop svarer til 3 år mere end den gennemsnitlige startalder. Her følger Region Syddanmark og hele landet hinanden meget tæt. Ved stx er den gennemsnitlige fuldførelsesalder i hele perioden 19,6 år, hvilket ligeledes svarer til 3 år mere end den gennemsnitlige startalder. Også her gennemsnitalderen den samme i Region Syddanmark og i hele landet. Endelig er slutalderen for hf erne steget lidt i perioden, men det svarer til den stigende begyndelsesalder. På de videregående uddannelser har den gennemsnitlige fuldførelsesalder generelt været faldende, hvilket er i overensstemmelse med den faldende gennemsnitlige startalder. På de korte videregående uddannelser (KVU) faldt gennemsnitsalder fra 27,3 år i 2009 til 26,4 år i 2012, men steg herefter til 27,1 år i 2013. Det er ca. 2 år højere end den gennemsnitlige startalder, jvf. fig. 7.13. Gennemsnitsalderen har siden 2007 ligget lidt højere i Region Syddanmark end i hele landet. På professionsbacheloruddannelserne har gennemsnitsalderen ved afslutningen af studiet været faldende fra 2009 og lå i 2013 på 28,7 år Dette kan sammenholdes med den gennemsnitlige startalder, Region Syddanmark 7.19 Strategi & Analyse
der er godt 25 år. Gennemsnitsalderen har i hele perioden ligger lidt højere i Region Syddanmark end i hele landet. Gennemsnitsalderen for de akademiske bachelorer ved uddannelsens afslutning lå i perioden 2004-2010 på ca. 26 år, men er i de seneste år kommet ned på 25,5 år, hvilket kan sammenholdes med den gennemsnitlige startalder på knap 23 år. Den gennemsnitlige slutalder er lavere i Region Syddanmark end i hele landet - bortset fra i 2013. På de lange videregående uddannelser har den gennemsnitlige fuldførelsesalder ligget nogenlunde konstant på ca. 29,5 år, hvilket kan sammenholdes med den gennemsnitlige startalder, der har ligget på ca. 27 år. I 2013 var den 29,1 år og har i de sidste to år ligget lidt over landsgennemsnittet. Fig. 7.13. Den gennemsnitlige alder ved fuldførelsen af en videregående uddannelse, 2004-2013 Delkonklusion: En umiddelbar sammenligning af den gennemsnitlige start- og fuldførelsesalder viser, at sidstnævnte ligger lidt højere end man skulle forvente, hvis studierne gennemføres på normere tid. Man skal dog her huske, at en sådan sammenligning kræver, at aldersfordelingen blandt de frafaldne svarer til aldersfordelingen blandt dem, der gennemfører. 7.4.3. Studietid I det foregående har vi set, at den gennemsnitlige alder ved afslutningen af uddannelsen i mange situationer er relativ høj i forhold til hvad den burde være, hvis man går den lige vej gennem uddannelsessystemet. En del af forklaringen er - især for de erhvervsfaglige uddannelsers vedkommende - at uddannelsen påbegyndes i en relativ høj alder. Region Syddanmark 7.20 Strategi & Analyse