Niels Axel Nielsen, Koncerndirektør DTU Formand for FFM, Danske Universiteter

Niels Axel Nielsen, Koncerndirektør DTU Formand for FFM, Danske Universiteter

FFM og universiteternes selvevaluering Forum for Forskningsbaseret Myndighedsbetjening (FFM) er et underudvalg under Danske Universiteter, som rådgiver Rektorkollegiet om forhold, der relaterer sig til universiteternes varetagelse af myndighedsopgaver. I 2013 har FFM igangsat en selvevaluering af myndighedsbetjeningen på universiteterne. Oplægget tager udgangspunkt i denne evaluering og præsenteres på vegne af AU, KU, SDU, AAU og DTU

Plan Samfundsopgaven Fusionen Selvevaluering Udfordringer Bud på en løsning

Samfundsopgaven Forskningsbaseret myndighedsbetjening omfatter: Overvågningsopgaver, databaser og laboratorieberedskab. Udredninger, risikovurderinger og konsekvensvurderinger. Til grund ligge forskning, som er løsningsorienteret, og med klart samfundsmæssigt sigte. Uvildig, forskningsbaseret rådgivning giver myndighederne mulighed for at udføre offentlig regulering af erhvervssektorer på et rationelt og transparent grundlag, hvilket fremmer konkurrence og langsigtet vækst.

Samfundsopgaven Fødevarer og jordbrug Fødevarer, fiskeri, husdyr og planteproduktion, samt ressourceøkonomi Miljøområdet Miljø, natur ogenergi,herunder toksikologi og biodiversitet Planlægningsområdet Skov, landskab og planlægning, herunder geodæsi og opmåling. Transport og det byggede miljø Transport, bygge og bolig sektoren. Sundhedsområdet Folkesundhed og retsmedicin

Samfundsopgaven Fødevarer og jordbrug Fødevarer, fiskeri, husdyr og planteproduktion, samt ressourceøkonomi Miljøområdet Miljø, natur ogenergi,herunder toksikologi og biodiversitet Planlægningsområdet Skov, landskab og planlægning, herunder geodæsi og opmåling. Transport og det byggede miljø Transport, bygge og bolig sektoren. Sundhedsområdet Folkesundhed og retsmedicin Feks F.eks. Forskningsbaseret udvikling for Fødevarestyrelsen af handlingsplanerog nye kontrolmetoder til overvågning af salmonella i danske husdyrbesætninger. Ud over en markant effekt på forbrugersikkerheden i Danmark har den danske indsats været dagsordensættende for hele EU. Dette har været medvirkende til at give danske virksomheder et forspring på de europæiske eksportmarkeder.

Samfundsopgaven Fødevarer og jordbrug Fødevarer, fiskeri, husdyr og planteproduktion, samt ressourceøkonomi Miljøområdet Miljø, natur ogenergi,herunder toksikologi og biodiversitet Planlægningsområdet Skov, landskab og planlægning, herunder geodæsi og opmåling. Transport og det byggede miljø Transport, bygge og bolig sektoren. Sundhedsområdet Folkesundhed og retsmedicin Feks F.eks. tilvejebringelse af forskningsbaseret viden om næringsstof strømme og emissionseffekter på økosystemer. Dette er en forudsætning for grøn omstilling og vækst på et ressourceeffektivt og bæredygtigt grundlag. Jf. blandt andet Natur og Landbrugskommissionens forslag om ny differentieret regulering af landbrugets anvendelse af kvælstof og fosfor.

Samfundsopgaven Fødevarer og jordbrug Fødevarer, fiskeri, husdyr og planteproduktion, samt ressourceøkonomi Miljøområdet Miljø, natur ogenergi,herunder toksikologi og biodiversitet Planlægningsområdet Skov, landskab og planlægning, herunder geodæsi og opmåling. Transport og det byggede miljø Transport, bygge og bolig sektoren. Sundhedsområdet Folkesundhed og retsmedicin Feks F.eks. Forskningsbaseret udvikling for Naturstyrelsen af en ny form for skovdyrkning, kaldet "naturnær skovdrift Naturnær skovdrift sikrer en bedre balance mellem udgifter og indtægter, så økonomien ved at producere træ forbedres. Skovene bliver samtidig bedretil at modstå storm, klimaændringer og skadevoldere ligesom hensynet til dyre og planteliv styrkes.

Samfundsopgaven Fødevarer og jordbrug Fødevarer, fiskeri, husdyr og planteproduktion, samt ressourceøkonomi Miljøområdet Miljø, natur ogenergi,herunder toksikologi og biodiversitet Planlægningsområdet Skov, landskab og planlægning, herunder geodæsi og opmåling. Transport og det byggede miljø Transport, bygge og bolig sektoren. Sundhedsområdet Folkesundhed og retsmedicin Feks F.eks. Forskningsbaseret rådgivning af Økonomi og Erhvervsministeriet om forenklingaf byggeregl erne, så de giver bedre muligheder for innovation i byggebranchen. Bygningsreglementet er gjort funktionsbaseret, så det ikke længere rummer detaljerede bestemmelser om, hvordan en bygning skalopføres menkun beskriver den funktion der skal opfyldes. Derfor bedre betingelser for innovative virksomheder.

Samfundsopgaven Fødevarer og jordbrug Fødevarer, fiskeri, husdyr og planteproduktion, samt ressourceøkonomi Miljøområdet Miljø, natur ogenergi,herunder toksikologi og biodiversitet Planlægningsområdet Skov, landskab og planlægning, herunder geodæsi og opmåling. F.eks. forskningsbaseret videnopbygning om misbrugsproblemer, dødelighed og sociale forhold i sundhed. Dette er en nødvendig forudsætning for at samfundet kan gennemføre forebyggelses og sundhedsfremmetiltag. Transport og det byggede miljø Transport, bygge og bolig sektoren. Sundhedsområdet Folkesundhed og retsmedicin

Samfundsopgaven Danmark har en lang tradition for, at beslutninger om vigtige samfunds anliggender baseres på et veldokumenteret fagligt grundlag. I sit udgangspunkt havde sektorforskningen et klart erhvervsrettet fokus. 1880 1945 1945 1945 1995 1995 1995 2007 1883 Landøkonomisk Forsøgslaboratorium skulle fremme udbyttet af kvægproduktionen. 1889 Dansk Biologisk Station skullefremme det praktiske fiskeri. 1901 Statens Forslige Forsøgsvæsen skulle fremme skov og naturforvaltningen.

Samfundsopgaven Nye tider gav nye udfordringer, og nye institutioner. Sektorforskningsinstitutionerne voksede op gennem 1980 erne og fik forskningsbaseret rådgivning som vigtig opgave. 1880 1945 1945 1945 1995 1995 1995 2007 1947 Statens Bygge forskningsinstitut skulle bidrage til løsning af boligmanglen. 1955 Forsøgsanlæg Risøskulleforske skulle i fredelige udnyttelse af atomenergi. 1976 Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium skulle sikre viden om miljøet i vandløbene.

Samfundsopgaven Sektorforskningen havde efterhånden flere overlap ift. universiteternes forskningsfelter, stillingsstruktur og fysiske infrastruktur. Som udløber af VK regeringens globaliseringsstrategi l blev betydelige dele dl af sektorforskningen indfusioneret i universiteterne i 2007. 1880 1945 1945 1945 1995 1995 1995 2007 1995 Lov om Sektor forskningsinstitutioner skulle løfte kvaliteten og sikre uafhængigheden. 2004 Fem store sektorforskningsinsti tutter infusioneres på universiteterne. 2007 Betydelige dele af sektorforskningen indfusioneres på universiteterne.

Fusionsbilledet i 2007 Indenrigs og sundhedsministeriet Økonomi og Erhvervsministeriet Miljøministeriet Videnskabsministeriet Fødevareministeriet Transportministeriet SDU Statens Institut for Folkesundhed AAU Statens Byggeforskningsinstitut KU Forskningscentret Skov og Landskab* Fødevareøkonomiskinstitut* AU Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Jordbrugsforskning AFSK* DTU Danmarks Rumcenter Forskningscenter Risø Danmarks Fiskeriundersøgelser Danmarks Fødevareforskning Danmarks Transportforskning *Indfusioneret i 2004

Organiseringen AU Ledelse SDU Ledelse Arts Sci & tech Health B. & Soc. Sci Hum Samf Nat Sund Tek AAU Ledelse DTU Ledelse Hum Samf Tek Nat Sund Sbi KU Ledelse Hum Jura Samf Science Sund Teol Bric Kasser = fakulteter Prikker = institutter. Rød farve = enheder med ramme eller ydelsesaftaler.

Organiseringen Somfølge af fusionerne haruniversiteterne gennemført omfattende organisatoriske ændringer med fokus på: Ændrede d organiseringsmodeller, i som skulle optimere synergien mellem sektorforskningen og den klassisk universitetsforskning. Organisationskulturelle ændringer, som skulle sikre, at myndighedsbetjeningen blev anerkendt som universitetsopgave på linje med forskning, uddannelse og innovation. Nye stillingsstrukturer, som skulle gøre myndighedsbetjeningen meriterende, på lige fod med forskningsbaseret undervisning. De organisatoriske ændringer var den drivkraft, som skulle sikre, at fusionsmålene blev realiseret.

Målet med fusionerne (udmeldt af regeringen i 2007) Mere uddannelse Fusionerne skulle integrere sektorforskningen tættere i uddannelsessystemet og resultere i nye uddannelser med appel til studerende og aftagere. Større international gennemslagskraft g Fusionerne skulle sikre større konkurrencedygtighed, større forsknings gennemslagskraft og øget evne til at tiltrække internationale forskningsmidler. Fortsat kompetent myndighedsbetjening Fusionerne skulle give myndighedsbetjeningen en bredere faglig basis. Mere innovation og erhvervssamarbejde Fusionerne skulle sikre et tættere samspil mellem universiteter og samfund, gennem inddragelse af sektorforskningens erfaringer med myndigheds og erhvervskontakt.

Selvevaluering Mere uddannelse Fortsat kompetent myndighedsbetjening d Større international gennemslagskraft Mere innovation og erhvervssamarbejde Fusionen har bidraget signifikant ifik ttiltil den totale t forøgelse af undervisningsvolumen fra 2007 til 2012: Der er oprettet 21 nye sektorrelaterede uddannelser. STÅ produktionen er steget med 27%. Antallet af studerende ersteget med 22%. Antallet af Ph.d. studerende er steget med 43%. De eksisterende uddannelser har fået gavn af flere undervisere med konkrete anvendelsesorienterede kompetencer. Der er oprettet studienævn og udpeget en Der er oprettet studienævn og udpeget en uddannelsesansvarlig på alle institutter.

Selvevaluering Mere uddannelse Myndighederne d er tilfredse med ydelserne, hvilket bl.a. fremgår af de ledelsesgodkendte afrapporteringer. Fortsat kompetent myndighedsbetjening d i Kontrakterne er blevet fornyet. Større international Fusionerne har sikret synergi mellem den tidligere gennemslagskraft sektorforskning og den øvrige universitetsforskning. Mere innovation og erhvervssamarbejde Styrkelse af transportforskningen med kompetencer fra operationsanalyse og datamodellering. Tværvidenskabeligt samarbejde om DNA analyser fra sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Etablering af et nyt interdisciplinært Arktisk Center

Selvevaluering Mere uddannelse Videnskabelig produktion publiceres nu gennem internationalt anerkendte, fagfællebedømte Fortsat kompetent publiceringskanaler. myndighedsbetjening d I perioden 2008 til 2011 er antallet af artikler i niveau 1 Større international og niveau 2 tidsskrifter steget med 24%. gennemslagskraft Fra 2007 til 2011 er omfanget af eksterne midler fra EU Mere innovation og tilforskningsprojekter steget med11% 11%. erhvervssamarbejde Universiteternes internationale ranking er forbedret siden fusionerne (jf. QS World lduniversity it Rankings). Forskere fra myndighedsbetjeningen deltager i en lang række internationale netværk, samt i løsningen af opgaver for en lang række internationale institutioner.

Selvevaluering Mere uddannelse Fortsat kompetent myndighedsbetjening d Større international gennemslagskraft Mere innovation og erhvervssamarbejde Fra 2007 til 2011 er omfanget af eksterne kt midler fra danske private kilder til tilskudsfinansierede forskningsprojekter steget med 72% I samme periode er antallet af patenter steget fra 8 til 37 per år. Der er udpeget en innovationsansvarlig på alle institutter. Potentiale for yderligere bidrag til vækstdags ordenen. Vi kan godt gøre det endnu bedre.

Selvevaluering De udfordringer som fusionerne præsenterede, har vi langt hen af vejen fundet en løsning på. Vi løser flere opgaver end man gjorde tidligere, vi løser dem bedre, og for færre midler. Anbefalinger i Danske Universiteters hvidbog: Myndighedsbetjening som ligeværdig universitets opgave. Myndighedsbetjening bedømmes ud fra sædvanlige kvalitetskriterier. Forskningsandel på mindst 50%. Nødvendig infrastruktur finansieres via aftalebevillingerne. Den sektorrelateret forskning har andel i den samlede vækst i forskningen. Gennemskuelig og retfærdig konkurrenceudsættelse.

Udfordringer Men, myndighedernes behov for kvalificeret rådgivning er ikke blevet mindre, og vil ikke blive mindre fremover. Derfor behov for at overveje, hvordan vi optimerer i forhold til: Fortsat kompetent myndighedsbetjening Vækst og beskæftigelse Løsningen af globale udfordringer

Udfordringer Fortsat kompetent myndighedsbetjening Dialogen med fagministerierne Finansieringsmodeller Kompetenceniveauet Samarbejdet mellem universiteterne Løsninger Bidrag til vækst og beskæftigelse Bidrag til løsningen af globale udfordringer

Udfordringer Fortsat kompetent myndighedsbetjening Dialogenmed fagministerierne Finansieringsmodeller Før Samarbejde som del af koncernledelse Nu Samarbejde som rekvireret ydelse Kompetenceniveauet Hvordan synkroniseres ministeriets politikudvikling Samarbejdet mellem med prioriteringen af den nødvendige rådgivning? g universiteterne Løsninger Hvordan sikrer vi, at vi har viden om de emner, som bliver hotte? Bidrag til vækst og beskæftigelse Hvordan sikrer vi det forskningsbaserede grundlag og det flerårige sigte? Bidrag til løsningen af globale udfordringer

Udfordringer Fortsat kompetent myndighedsbetjening Dialogen med fagministerierne Finansieringsmodeller Kompetenceniveauet Samarbejdet mellem universiteterne Løsninger Bidrag til vækst og beskæftigelse Hvordan tager vi emner op, somder ikke er ekstern finansiering til? Hvordan sikrer vi den langsigtede kapacitets og infrastrukturopbygning? Hvordan sikrer vi kontinuitet, når finansieringen hviler på midler, som kan svinge voldsomt fra år til år? Aftalebevilling Rådgivning, overvågning, beredskab Forskningsandel Konkurrenceudsatte midler F.eks. EU og Forskningsrådsmidler Bidrag til løsningen af globale udfordringer Reduceres med 2% årligt. Emnemæssig prioritering uden for ressortministerierne

Udfordringer Fortsat kompetent myndighedsbetjening Dialogen med fagministerierne Finansieringsmodeller Kompetenceniveauet Samarbejdet mellem universiteterne Løsninger Bidrag til vækst og beskæftigelse Bidrag til løsningen af globale udfordringer Hvordan skaber vi en stillingsstruktur med transparente og fleksible karriereveje? Hvordan fastholder og rekrutterer vi de de bedste medarbejdere til myndighedsbetjeningen? Hvordan sikrer vi, at medarbej derne udover forskningsfagligekvalifikationer har sektorindsigt og rådgivningsmæssige kvalifikationer? Professor Lektor Adjunkt Ph.d Professor MSO Seniorforsker Forsker

Udfordringer Fortsat kompetent myndighedsbetjening Dialogen med fagministerierne Finansieringsmodeller Hvordan håndterer vi de modsatrettede ønsker om mere samarbejde og mere konkurrence? Hvordan undgår dåvi opbygningen af parallelkompetencer, når det er de samme midler universiteterne kæmper om? Kompetenceniveauet Hvordan sikrer vi finansielle rammer, der Samarbejdet mellem understøtter øget universitetssamarbejde? universiteterne Løsninger Bidrag til vækst og beskæftigelse Bidrag til løsningen af globale udfordringer

Fortsat kompetent myndighedsbetjening Udfordringer Løsningsforslag: Dialogen med fag Et større tværministerielt ejerskab og ansvar for prioriteringen af myndighedsbetjeningen. ministerierne Finansieringsmodeller Kompetenceniveauet Samarbejdet mellem universiteterne Løsninger Bidrag til vækst og beskæftigelse Bidrag til løsningen af globale udfordringer Transparente og ensartede opgavevilkår. Universiteterne må tage hånd om rekrutteringen og sikre opbygningenaf derelevante kompetencer. Et nationalt anerkendt meriteringssystem, som skaber kb incitament i for myndighedsbetjening d i som karrierevej. Balanceret samarbejde og konkurrence mellem universiteterne.

Udfordringer Fortsat kompetent myndighedsbetjening Dialogen med fagministerierne Finansieringsmodeller Før Sektorforskning med tæt erhvervskontakt Nu Universiteter med styrket erhvervskontakt Kompetenceniveauet Samarbejdet mellem universiteterne Løsninger Hvordan kan vi i højere grad udnytte fusionsgevinsten til at understøtte erhvervssektorernes udvikling. Hvordan styrker vi samspillet mellem erhverv, myndigheder og forskning. Bidrag til vækst og beskæftigelse Bidrag til løsningen af globale udfordringer

Udfordringer Fortsat kompetent myndighedsbetjening Dialogen med fagministerierne Finansieringsmodeller Kompetenceniveauet Samarbejdet mellem universiteterne Løsninger Bidrag til vækst og beskæftigelse Løsningsforslag: Udnytte viden om samspillet mellem (myndighedernes) rammevilkår og implementeringen af nye teknologier og processer. Modeller derfår partnerskaberne mellem universiteterne, myndighederne og virksomhederne til at fungere bedre. Hurtigere og smidigere reaktion på sektorernes behov. Bidrag til løsningen af globale udfordringer

Udfordringer Fortsat kompetent myndighedsbetjening Dialogen med fagministerierne Finansieringsmodeller Hvordan sikrer vi, at Danmark er gearet til at komme med i de konsortier, der udbydes ifbm. Horizon 2020? Hvordan håndterer vi de store samfundsudfordringer, df d hvor ansvaret ikke kan henføres entydigt til én enkelt styrelse eller ét ressortområde? Kompetenceniveauet Samarbejdet mellem universiteterne Løsninger Bidrag til vækst og beskæftigelse Bidrag til løsningen af globale udfordringer

Udfordringer Fortsat kompetent Løsningsforslag: myndighedsbetjening Dialogen med fagministerierne Erkende at vi ikke kommer nogen vegne med marginale løsninger. Finansieringsmodeller Kompetenceniveauet Samarbejdet mellem universiteterne Løsninger Bedre udnyttelse af universiteternes viden om system af systemer til konkret rådgivning. Tværgående samarbejder omdestore udfordringer. Bidrag til vækst og beskæftigelse Bidrag til løsningen af globale udfordringer

Den danske model lfungerer. Den danske model lhar potentiale il til at løse fremtidens udfordringer. Tak for opmærksomheden.