Overlevelse for danske kræftpatienter

Ugeskr Læger 172/33 16. august 21 VIDENSKAB 2213 Overlevelse for danske kræftpatienter 1995-26 Overlæge Hans Henrik Storm, statistiker Mette Gislum, statistiker Anne Mette Tranbjerg Kejs & statistiker Gerda Engholm RESUME INTRODUKTION: Er den bedre et- og treårsoverlevelse efter den nationale kræftplan år fra 2 retvisende, og holder konklusionerne for femårsoverlevelsen? MATERIALE OG METODER: Kræfttilfælde fra perioden 1995-26 blev opdelt i fire treårskohorter og fulgt til død eller 31. december 28. Aldersstandardiseret et-, tre- og femårs relativ overlevelse og overdødelighed er beregnet. RESULTATER: Den bedre et- og treårsoverlevelse er fastholdt. Femårsoverlevelsen øgedes fra 38% i 1995-7 til 48% i 24-6 for mænd, men fem procentpoint skyldes stigning i forekomsten af prostatacancer uden ændret i mortalitet. Stigningen for kvinder er fra 5% til 55%, hvilket svarer til en stigning på fem procentpoint. Bedre femårsoverlevelse ses efter kræft i spiserør, tarm og lunge og hæmatologisk kræft for begge køn; for kvinder for bugspytkirtel, bryst, æggestok, hjerne og modermærkekræft; for mænd ses bedring for prostatakræft. Forskellene i overdødelighed er mest udtalte inden for det første år efter diagnosen. Etårsoverlevelsen kan bruges som indikator på, om ændringer i kræftdiagnose og behandling har effekt. KONKLUSION: For den samlede kræftoverlevelse skal der tage hensyn til ændringer i incidens af enkelte sygdomme som prostatacancer og effekt af ny diagnostisk, der ikke reelt ændrer sygdommenes natur. Om dansk kræftbehandling nu er på internationalt niveau, kan kun afgøres i en international sammenligning, der bygger på kvalitetsdata. Den seneste opgørelse af den befolkningsbaserede kræftoverlevelse blev publiceret i Ugeskrift for Læger i september 28 [1]. På basis af den landsdækkende registrering af kræft var formålet at vurdere, om det var muligt at se en effekt på kræftoverlevelse af kræftplanerne. Det blev gjort ved at sammenholde overlevelsen for patienter, der var diagnosticeret før kræftplanernes ikrafttræden, med patienter, der var diagnosticeret og behandlet, efter planerne var initieret. For kræft i tarm, lunge, blære og æggestok sås forbedringer i et- og treårsoverlevelsen, mens det som anført [1] og kommenteret [2] er vanskeligt at tillægge den samlede kræftoverlevelse nogen værdi på grund af den bias, der opstod ved indførelse af screening (brystkræft) og øget brug af biokemiske markører (prostataspecifikt antigen (PSA) for prostatakræft), hvor overdiagnose vil have indflydelse på overlevelsesestimaterne. Vi argumenterede for behovet for længere opfølgning og et opdateret cancerregister i høj kvalitet for dels at kunne vurdere det traditionelle femårsoverlevelsesmål, dels at få analyseret et større materiale og dermed få øget den statistiske præcision. Med Sundhedsstyrelsens opdatering og offentliggørelse af Cancerregisteret for 26 [3] er det nu muligt, og vi har derfor gentaget analysen og suppleret med femårsoverlevelsen. MATERIALE OG METODER Alle kræfttilfælde i Cancerregisteret fra perioden 1995-26 blev udtrukket fra det datasæt, der anvendes til NORDCAN [4]. Data er således klassificeret i henhold til en international sammenlignelig standard. Vitalstatus pr. 31/12-28 og evt. dødsdato blev påført de enkelte kræfttilfælde ved kobling til det Centrale Personregister (CPR). Personer med kræft, der udelukkende var kendt fra en dødsattest eller obduktion, blev ekskluderet. Var diagnosemåneden uoplyst, blev diagnosemåneden sat til juli, med mindre personen var død i diagnoseåret, i så fald blev diagnosemåneden sat til dødsmåneden divideret med to. Data blev opdelt i fire treårsperioder; 1995-1997, 1998-2, 21-23 og 24-26, hvor den første er sikkert før kræftplanernes evt. indflydelse og den sidste sikkert under planernes indflydelse. Alle patienter blev fulgt til død eller censureret den 31/12 28, hvis de var i live på den dato. Vi beregnede for hver periode den aldersstandardiserede relative overlevelse med kohortemetoden [5] for hver enkelt kræftform og køn og for alle samlet (hudkræft af andre typer end modermærkekræft (ikkemodermærke-hudkræft) blev ekskluderet) og alle samlet eksklusive ikkemodermærke-hudkræft, samt bryst- og prostatakræft. Aldersstandardisering vægter de aldersspecifikke beregninger med en standardaldersstruktur, hvor vi har valgt en tillempet udgave af den, der nu bliver brugt i EUROCARE [6]. Vi opdelte kræftsygdommene i tre grupper med separat aldersstandard for hver, henholdsvis 1) kræftsygdomme, hvor incidensen stiger med alderen, som er størstedelen af alle kræftsygdomme, 2) kræftsygdomme, hvor incidensen er nogenlunde ens uanset alder, og 3) kræftsygdomme, hvor incidensen er størst for børn/unge. I de aldersstandardiserede beregninger vægtes de 9+-årige med vægten, så denne aldersgruppe får ikke betydning for overlevelsen. I tillæg til den relative overlevelse, der kan anta- ORIGINALARTIKEL Kræftens Bekæmpelse, Afdelingen for Forebyggelse og Dokumentation

2214 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/33 16. august 21 ges at korrigere for dødsfald, der ikke er relateret til kræftsygdommen, vurderede vi overdødeligheden for kræftpatienter i forhold til dødeligheden for danskere med samme køn og alder som funktion af tid siden kræftdiagnosen. For den seneste treårsperiode 24-26 kan vi ikke følge patienterne i fem år, da vi har opfølgning for død til slutningen af 28. Derfor gennemførtes der for denne periode en hybridanalyse for femårs relativ overlevelse, som kombinerede traditionel kohorteoverlevelse med periodeoverlevelse [7]. I hybridanalysen beregnedes kohorteoverlevelse, så langt det var muligt, 2-4 år, og der suppleres med relativ overlevelse 3-5 år efter diagnose for patienter, der var diagnosticeret i tidligere år. RESULTATER I forhold til den allerede rapporterede periode 21-23 [1] er der i treårsperioden 24-26 sket en stigning i antallet af nye kræftpatienter fra 36.643 til.264 blandt mænd, når ikkemodermærke-hudkræft ikke medtages, og fra 39.789 til 41.418 blandt kvinder. For mænds vedkommende kommer halvdelen af stigningen med knap 2. tilfælde fra prostatacancer, mens lungekræft (469 tilfælde) fulgt af tyktarmskræft (428 tilfælde) tegner sig for den største stigning blandt kvinder. I Tabel 1 og Tabel 2 vises etårs og femårs relativ overlevelse i de fire perioder 1995-1997, 1998-2, 21-23 og 24-26 for henholdsvis mænd og kvinder. Tabeller over de inkluderede antal tilfælde og for et-, tre- og femårs relativ kan findes på www.cancer.dk/tal. Et- og treårsoverlevelsen er uændret i forhold til vores forrige publikation for perioden 1995-23 og er steget med yderligere et procentpoint i perioden 24-26. For kvinders vedkommende ses en bedre etårsoverlevelse i 24-26 sammenholdt med 1995-1997 efter kræft i tyk- og endetarm, bugspytkirtel, strube, lunge, bryst, æggestok, hjerne og efter leukæmi. For mænds vedkommende ses bedre TABEL 1 Etårs relativ overlevelse, % (95%- sikkerhedsintervaller), for danske kræftpatienter, 1995-26. Mænd Kvinder Kræftsygdom 1995-1997 21-23 24-26 1995-1997 21-23 24-26 Mund 71 (65-78) 7 (64-76) 69 (65-74) 76 (71-82) 76 (71-83) 73 (69-78) Svælg 6 (54-67) 6 (55-66) 61 (57-65) 66(59-75) 71 (62-8) 69 (63-74) Spiserør 26 (23-3) 28 (25-32) 28 (25-3) 26 (21-32) 32 (27-38) 3 (26-34) Mave 36 (33-) 37 (34-) 39 (37-41) 35 (31-) 34 (3-38) 37 (34-) Tyktarm 67 (65-69) 7 (69-72) 71 (7-72) 71 (69-72) 73 (72-75) 74 (73-75) Endetarm 72 (7-74) 79 (77-81) 79 (78-8) 76 (74-78) 79 (77-81) 8 (79-82) Bugspytkirtel 12 (1-14) 15 (13-18) 16 (14-17) 14 (11-17) 17 (15-2) 18 (16-2) Strube 81 (78-85) 86 (82-89) 84 (81-86) 72 (64-8) 8 (73-88) 83 (78-88) Lunge 23 (22-24) 29 (28-31) 3 (29-31) 25 (23-26) 33 (31-34) 34(33-35) Bryst 95 (88-13) 11 (98-15) 99 (95-13) 93 (92-93) 94 (94-95) 95 (94-95) Livmoderhals 85 (83-87) 83 (81-85) 82 (81-84) Livmoder 9 (88-91) 9 (89-92) 9 (89-91) Æggestok 62 (6-64) 69 (66-71) 69 (68-71) Prostata 8 (78-83) 87 (84-89) 9 (89-91) Testikel 93 (89-97) 94 (9-98) 93 (9-96) Nyre 6 (57-64) 62 (59-65) 64 (61-66) 58 (54-62) 61 (57-65) 61 (58-64) Blære 85 (83-86) 87 (85-88) 85 (85-86) 78 (76-8) 77 (75-79) 78 (76-8) Modermærke 94 (93-96) 95 (94-96) 94 (93-95) 97 (96-98) 97 (96-98) 97 (96-97) Anden hud 96 (94-98) 97 (96-98) 96 (95-97) 97 (95-99) 98 (96-99) 97 (97-98) Hjerne 58 (55-6) 62 (59-64) 63 (61-64) 69 (67-71) 73 (71-75) 76 (74-77) Non-Hodgkin 66 (63-69) 72 (69-75) 74 (72-75) 74 (71-77) 75 (73-78) 77 (75-78) Hodgkin 88 (83-92) 91 (87-94) 9 (88-93) 91 (87-96) 92 (88-96) 92 (89-95) Myelomatose 66 (62-71) 71 (66-75) 73 (7-76) 74 (69-78) 72 (67-77) 75 (72-78) Leukæmi 67 (64-7) 69 (66-72) 7 (68-72) 66 (63-7) 69 (66-72) 71 (69-73) Alle a 59 (59-6) 65 (65-66) 66 (66-67) 67 (67-68) 7 (7-71) 71 (71-71) Alle b 55 (54-56) 59 (58-59) 6 (59-6) 59 (58-59) 62 (61-62) 63 (63-63) a) Alle angiver den første kræftsygdom hos en patient i perioden 1995-26 eksklusive anden hudkræft (ikkemodermærkehudkræft). b) Alle angiver den første kræftsygdom hos en patient i perioden 1995-26 eksklusive prostatakræft, brystkræft og anden hudkræft (ikkemodermærkehudkræft).

Ugeskr Læger 172/33 16. august 21 VIDENSKAB 2215 etårsoverlevelse i 24-26 i forhold til 1995-1997 for henholdsvis tyk- og endetarm, bugspytkirtel, lunge, prostata, hjerne, non-hodgkin-lymfom og myelomatose. Forbedringen genfindes i samme størrelsesorden i analysen af treårsoverlevelsen (ikke vist) suppleret med non-hodgkin-lymfom og myelomatose for kvinder og leukæmi for mænd. For femårsoverlevelsen er der i tillæg til ovenstående forbedret overlevelse for spiserørskræft, for kvinder ses endvidere en forbedring i overlevelsen efter modermærkekræft, mens forbedring efter kræft i bugspytkirtlen og hjernen for mænd ikke længere er signifikant. Den overvejende positive tendens i overlevelsen for alle kræftformer under et blandt mænd er for både et-, tre og femårsoverlevelsen på fem procentpoint, når prostatakræft ekskluderes fra det samlede billede. Prostatacancer giver henholdsvis et tillæg til et-, tre- og femårsoverlevelsen på to, fire og fem procentpoint. For kvinder er overlevelsesforbedringen på fire, fem og fem procentpoint. Ekskluderes brystkræft fra det samlede billede blandt kvinder, er overlevelsesforbedringen fra 1995-1997 til 24-26 ikke ændret. Figur 1 viser antal ekstra dødsfald pr. 1 personår for mænd for perioden, før kræftplanarbejdet blev iværksat, 1995-1997, og i perioden 24-26 fordelt på tid siden diagnosen og tilsvarende den relative overlevelse. Som det fremgår af figuren, er både overdødeligheden og forskellen i overdødelighed mellem de to perioder højest i de første måneder efter diagnosen for så at aftage til et lavt niveau 2-3 år efter. For kvinderne ses en tilsvarende tendens, men med lidt mindre forskel (ikke vist). For mænds vedkommende er det vigtigt at bemærke, at der ikke er justeret for effekten af den stærke stigning i prostatacancerforekomst, der ikke modsvares af en tilsvarende stigning i mortalitet (Figur 2) [4], hvorfor femårsoverlevelsen, som det fremgår af Tabel 2, vil være ca. fem procentpoint for høj. TABEL 2 Femårs relativ overlevelse, % (95%- sikkerhedsintervaller), for danske kræftpatienter, 1995-26. Mænd Kvinder Kræftsygdom 1995-1997 21-23 24-26 1995-1997 21-23 24-26 Mund 38 (31-47) 38 (31-47) (35-46) 49 (42-58) 49 (42-58) 47 (42-53) Svælg 31 (24-39) 35 (29-43) 35 (31-) 36 (28-47) 33 (25-42) 35 (29-42) Spiserør 5 (4-7) 8 (7-11) 9 (7-1) 3 (2-7) 12 (9-17) 1 (8-13) Mave 14 (12-17) 14 (12-17) 16 (14-18) 16 (13-19) 16 (13-2) 16 (14-19) Tyktarm 46 (43-48) 51 (49-53) 52 (51-54) 49 (47-51) 56 (54-58) 57 (55-58) Endetarm 44 (42-47) 55 (52-57) 55 (53-57) 51 (48-54) 54 (52-57) 57 (55-59) Bugspytkirtel 3 (2-4) 3 (2-5) 4 (3-5) 2 (1-3) 5 (3-7) 5 (4-6) Strube 59 (53-65) 58 (52-64) 57 (53-62) 51 (41-63) 54 (45-65) 61 (53-7) Lunge 7 (6-8) 9 (8-1) 9 (8-1) 7 (6-8) 1 (9-11) 11 (1-12) Bryst 88 (73-17) 75 (63-9) 79 (69-9) 77 (75-78) 82 (8-83) 82 (81-83) Livmoderhals 64 (61-67) 64 (61-68) 65 (63-67) Livmoder 8 (77-82) 79 (77-82) 79 (77-81) Æggestok 31 (28-33) 32 (3-35) 35 (33-37) Prostata (38-43) 62 (59-65) 68 (66-7) Testikel 89 (84-95) 96 (91-11) 94 (9-99) Nyre 39 (35-44) 42 (38-46) 45 (42-48) (36-45) 43 (39-48) 45 (42-48) Blære 7 (68-72) 73 (71-75) 72 (7-73) 64 (61-67) 63 (6-66) 63 (61-65) Modermærke 81 (78-84) 82 (79-84) 82 (8-83) 88 (86-9) 91 (89-92) 91 (9-93) Anden hud 9 (87-93) 89 (87-92) 89 (87-91) 92 (89-96) 91 (88-94) 91 (89-93) Hjerne 44 (42-48) 46 (43-49) 47 (45-49) 59 (57-62) 62 (6-65) 65 (63-67) Non-Hodgkin 44 (41-48) 57 (54-61) 59 (56-61) 53 (49-56) 59 (56-63) 61 (59-64) Hodgkin 76 (71-81) 84 (79-89) 84 (81-88) 8 (72-89) 88 (82-93) 85 (81-89) Myelomatose 23 (19-28) 3 (26-35) 35 (32-39) 31 (26-37) 35 (3-41) 39 (35-43) Leukæmi 45 (42-49) 49 (46-53) 51 (48-53) 46 (42-5) 53 (49-57) 53 (51-56) Alle a 38 (38-39) 46 (45-46) 48 (47-48) 5 (49-51) 54 (54-55) 55 (55-56) Alle b 37 (36-38) 41 (-42) 42 (41-42) 41 (-42) 44 (43-45) 46 (45-46) a) Alle angiver den første kræftsygdom hos en patient i perioden 1995-26 eksklusive anden hudkræft (ikkemodermærkehudkræft). b) Alle angiver den første kræftsygdom hos en patient i perioden 1995-26 eksklusive prostatakræft, brystkræft og anden hudkræft (ikkemodermærkehudkræft).

2216 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/33 16. august 21 FIGUR 1 Ekstra dødsfald pr. 1 personår og relativ overlevelse blandt mænd efter alle kræftsygdomme for de to perioder 1995-1997 og 24-26. Alle kræftsygdomme angiver den første kræftsygdom hos en patient i perioden 1995-26 eksklusive anden hudkræft (ikkemodermærkehudkræft). Ekstra dødsfald pr. 1 personår 1 8 6 Relativ overlevelse, % 1 8 6 2 2 ¼ ½ 1 2 3 4 5 År siden diagnose 1995-1997 24-26 ¼ ½ 1 2 3 4 5 År siden diagnose DISKUSSION Den længere observationstid har styrket vores tidligere konklusion [1]. Vi ser en forbedring af kræftoverlevelsen fra perioden før kræftplanarbejdet til det senest opdaterede år fra Cancerregisteret. Forbedringen i vores tiårsperiode er på ca. et halvt procentpoint pr. år, når man ser alle kræftformer under et, eksklusiv ikkemodermærke-hudkræft samt bryst- og prostatakræft. Som tidligere beskrevet [1], er der sket forbedringer i den kirurgiske indsats med samling af operationer på færre afdelinger, og det har tydeligvis haft effekt på de store kræftsygdomme i mave-tarmkanalen, bryst, æggestok og lunge. Med muligheden for at vurdere overlevelsen ud over de tre år ses der nu også forbedringer i de hæmatologiske kræftsygdomme, hvor behandlingen primært er medicinsk suppleret med strålebehandling, og for kræft i spiserør og bugspytkirtel, hvor den kirurgiske behandling kræver stor ekspertise. Som det fremgår, er det vigtigt at forholde sig kritisk til kræftformer, hvor der sker større diagnostiske forandringer i klinikken. Vores data viser ikke overraskende, at specielt vurderingen af overlevelsen efter en prostatacancer er et problem, idet den helt afhænger af PSA-aktiviteten [8]. Den reelle gevinst ved den øgede diagnostiske aktivitet må på basis af sammenligningen mellem mortalitet og incidens betegnes som lille, hvilket er helt i tråd med de nyligt publicerede internationale undersøgelser. Det ene af studierne, et fælleseuropæisk projekt som omfattede 182. mænd mellem 5 og 74 år, viste, at i den gruppe, som fik tilbudt systematisk PSA-test, skulle man teste 1.41 mænd og behandle 48 for at forebygge et enkelt dødsfald som følge af prostatakræft [9]. En amerikansk undersøgelse [1], som omfatter 76.693 mænd, gav et lignende resultat. Opfølgnin - g erne, både syv og ti år efter undersøgelsen blev sat i gang, viste ikke nogen signifikant forskel på dødeligheden mellem de mænd, som fik en PSA-test hvert år, og kontrolgruppen, som blot fulgte et helt normalt mønster for lægebesøg, hvis de fik mistanke om prostatakræft. Om bedre diagnostiske muligheder ligger bag den observerede overlevelsesforbedring for hjernetumorer er uvist. Brystkræftscreening er nu officielt landsdækkende fra 29, men har kun været tilbudt til lidt mere end 2% af den kvindelige befolkning i alderen 5-69 år siden begyndelsen af 199 erne. Hvis der er en bias i overlevelsen [2], er den betydeligt mindre end den effekt, PSA-diagnostik har for prostatakræft. Under alle omstændigheder sker der et fald i mortaliteten af brystkræft (Figur 2) samtidig med, at der tilsyneladende ikke er opbremsning i incidensstigningen. Femårsoverlevelsen er nu på 82%; et niveau de øvrige nordiske lande nåede for flere år siden, så diagnostikken og behandlingen forbedres tilsyneladende, men det er ikke muligt ud fra disse data at sige, hvad og hvor meget de enkelte parametre bidrager med. Men vi har tidligere vist, at forskellen i overdødelighed for brystkræft mellem Danmark og

Ugeskr Læger 172/33 16. august 21 VIDENSKAB 2217 Sverige justeret for tumorkarakteristika ved diagnose bliver uden statistisk betydning, når vi også justerer for, om tumoren er fundet ved mammografi [11]. Vi gentog vores tidligere undersøgelse af den befolkningsbaserede overlevelse blandt danske kræftpatienter, dels for at få tilstrækkelig styrke i data til at konkludere, dels for at kunne vurdere overlevelsen på længere sigt. Der er kommet ny information med femårsoverlevelsen, der i tillæg til de tidligere viste overlevelsesforbedringer viser forbedringer på nogle enkelte, primært hæmatologiske, kræftsygdomme, men også for brystkræft med initial god overlevelse. Om den påviste stigning væsentligst skyldes en forbedret kræftbehandling eller en sundere levevis og dermed lavere komorbiditet, kan dog ikke afgøres ud fra dette materiale. Vores tidligere og denne analyse viser også, at en vurdering af etårsoverlevelsen og ikke mindst overdødeligheden i det første år efter en kræftdiagnose kan bruges til at monitorere, om der er den ønskede effekt af ændringer i kræftbehandlingen. Når det er sagt, er det væsentlig at holde sig for øje, at den endelige vurdering af, om kræftplanerne bringer dansk kræftbehandling på det ønskede internationale niveau, kun kan vurderes ved at gennemføre analyser på sammenlignelige data fra andre lande, eksempelvis på data fra de nordiske cancerregistre. Kræftplanerne blev initieret på baggrund af en overlevelse blandt danske kræftpatienter, der lå op til ti procentpoint dårligere end den, der sås hos vores nordiske naboer. Vi observerede dengang, at der var færre med lokaliseret kræft i Danmark ved diagnosen af en række store kræftformer, men selv med lokaliseret kræft havde danskere en dårligere overlevelse. Hvis den forbedrede overlevelse, vi ser, også findes i de øvrige nordiske lande, og forskellene mellem landene er uændrede, så tyder det på, at vores behandling i Danmark er på højde med den, man opnår i de øvrige nordiske lande, men at blikket skal rettes mod tidlig diagnose af kræftsygdomme, hvor tidlig behandling gavner patienten, og forebyggelse af den danske livsstil generelt, især med hensyn til forbruget af tobak og alkohol, som er udpeget som de store syndere og årsag til den ringe middellevetid, danskere har [12]. KORRESPONDANCE: Hans Henrik Storm, Afdeling for Forebyggelse og Dokumentation, Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 21 København Ø. E-mail: hans@cancer.dk ANTAGET: 7. november 29 FØRST PÅ NETTET: 12. april 21 INTERESSEKONFLIKTER: Ingen LITTERATUR 1. Storm HH, Gislum M, Engholm G. Kræftoverlevelse før og efter den danske kræftplan. Ugeskr Læger 28;17:365-9. 2. Gøtzsche PC. Ubrugelige tal om kræftoverlevelsen efter den danske kræftplan. Ugeskr Læger 28;17:3442. 3. Sundhedsstyrelsen, Cancerregisteret 25 og 26. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 nr. 14, 28:1-42 A Rate pr. 1. 65 6 55 5 45 35 3 25 2 15 1 5 1943 1948 1953 1958 1963 1968 1973 1978 1983 1988 1993 1998 23 Årstal B Rate pr. 1. 9 8 7 6 5 3 2 1 FIGUR 2 Aldersstandardiserede (W) incidens- og mortalitetsrater for prostatakræft og brystkræft i Danmark, alder -85+ år, 1943-26. A. Prostatakræft. B. Brystkræft, kvinder. 1943 1948 1953 1958 1963 1968 1973 1978 1983 1988 1993 1998 23 Årstal Incidens Dødelighed 4. Engholm G, Ferlay J, Christensen N et al. NORDCAN: Cancer Incidence, Mortality and Prevalence in the Nordic Countries, version 3.4. Association of Nordic Cancer Registries. Danish Cancer Society www.ancr.nu (23. april 29). 5. Dickman P, Sloggett A, Hills M et al. Regression models for relative survival. Stat Med 24;23:51-64. 6. Corazziari I, Quinn M, Capocaccia R. Standard patient population for age standardising survival ratios. Eur J Cancer 24;:237-16. 7. Brenner H, Rachet B. Hybrid analysis for up-to-date long-term survival rates in cancer registries with delayed recording of incident cases. Eur J Cancer. 24;16:2494-51 8. Kvåle R, Auvinen A, Adami HO et al. Interpreting trends in prostate cancer incidence and mortality in the five Nordic countries. J Natl Cancer Inst 27;99:1881-7. 9. Schröder FH, Hugosson J, Monique J et al. Screening and prostate cancer mortality in a randomized European study. N Engl J Med 29;36:132-8. 1. Andriole, GL, Crawford ED, Grubb RL et al. Mortality results from a randomized prostate-cancer screening trial. N Engl J Med 29;36:131-9. 11. Christensen LH, Engholm G, Cortes R. Reduced mortality for women with mammography-detected breast cancer in east Denmark and south Sweden. Eur J Cancer 26;42:2773-8. 12. Juel K. Middellevetid og dødelighed i Danmark sammenlignet med Sverige. Hvad betyder rygning og alkohol? Ugeskr Læger 28;17:2423-27.