Familiebehandlingscenter i Qasigiannguit Dagbehandling for familier hvor børnene ikke trives. Februar 2003 Baggrund: Den direkte baggrund for socialforvaltnings ønske om at etablere et familiebehandlingscenter i Qasigiannguit er at forvaltningen i efteråret 2002 modtog en underretning om at en gruppe på 13 drenge i alderen 13 17 år i en længere periode er kommet og gået hos en enlig mand, der tidligere er dømt for pædofil. Underretning lød på at nogle af disse drenge sandsynligvis har været udsat for en krænkende adfærd fra denne mand, og at aktiviteterne i mandens hjem har været centret om alkohol, hash og video. Fuldskab resulterede i at nogle drenge faldt i søvn, og derved ``overnatte`` hos manden. Der har fundet forskellige former for seksuel berøring sted. Sagen undersøges af pt. Af politiet. Socialforvaltningen har som følge af underretningen foretaget en række initiativer. Herunder formuleret nærværende forslag til familiebehandlingscenter i samarbejde med lokale tværfaglige samarbejdspartnere i Qasigiannguit, igangsætteren af familiecenteret i Aasiaat og Familiedirektoratets Regionalkontoret Nord. Centret skal dog ikke alene imødekomme drengenes behov for et psykisk fri og behandlingssted, men også bredere kunne behandle og forebygge generelle familiære problemstillinger i Qasigiannguit, idet hændelserne som drengene har været udsat for, blot er ét udtryk for mange problemstiller omkring omsorgssvigt i byen, der underbygger Socialforvaltningen og det tværfaglig samarbejdsudvalgs vurdering af at mange familie i byen i nogen grad ikke rummer den nødvendige forældreevne til at understøtte børn i deres naturlig udvikling. For at understøtte det forebyggende arbejde overfor disse problemstillinger og andre indenfor forebyggelseskonsulentens arbejdsfelt, placeres forebyggelseskonsulenten fysisk i centret med henblik på etablering af en åben anonym rådgivning og udførelse af funktionens øvrige arbejdsopgaver. Idégrundlag og formål: Den grundlæggende tanke bag initiativet er at børn har det bedst i familien, at alle forældre vil deres børn det bedste og at det nære miljø er en bedre støtte end flytning til fremmede omgivelser.
Formålet med etableringen af centret er at forbedre de lokale behandlingsmuligheder for familier med usikre og misbrugte børn samt at oplære og styrke forældre i deres evne til at tage vare på opdragelsen af deres egne omsorgssvigtede og forsømte børn. Hovedmålsætningen i behandlingen er derfor at medvirke til skabe forandring i familien for derved at sikre barnets trivsel og derved styrke barnet og de unges evne til at handle til gavn for deres fortsatte udvikling i forhold til livets udfordringer. Derudover er det overordnede lokalpolitiske formål at holde familien samlet eller hvis dette ikke sikrer barnets trivsel og udvikling, at være med til at kvalificere de anbringelser, der er nødvendige. Og endelig at optimere en forebyggende social og sundhedsfaglig indsats i byen ved at placere forebyggelseskonsulenten ``ude i marken``. Målgruppe: De familier, der først og fremmest kan profitere af et dagbehandlingstilbud, er de familier, der selv kan se og mærke at familien ikke fungerer og som har et ønske om at bedre dette for egen såvel som for børnenes skyld. Det er imidlertid ikke nogen betingelse, at familien i første omgang er motiveret, men der kan være stor bekymring for barnet og familiens trivsel i ``systemet``, en bekymring, som familien må acceptere og være villig til at handle i forhold til selvom de ikke selv kan se nytten af det. Fra socialforvaltningens side kan der således ligge en trussel om andre tiltag, hvis familien ikke samarbejder om dette tilbud. For at drage nytte af både det fælles og det individuelle, vil et dagbehandlingstilbud kunne rumme 8 10 familier afhængig af familiens størrelse og problematik. Børnenes de unges alder har ingen betydning for visiteringen, idet behandlingsindsatsen vil være forskellig afhængig af børnenes alder. Da det er forældreevnen, der skal arbejde med, vil det mest forebyggende være at få småbørnsfamilier til at arbejde med deres funktion, men da omsorgssvigt oftest først ses, når barnet når en vis alder, indimellem først i pubertet, som hos nogle af de involverede drenge, er det vigtig at være indstillet på at arbejde med problemerne, når de dukker op.
Metode: Systemisk tænkning er det bærende element i projektets metode. Tænkning i netværk, relationer og individ. Hertil kommer bevidstheden om processens vigtighed at ting tager tid. Processen består af viden, handling, vurdering, planlægning, ny viden, ny handling osv. Af konkrete aktiviteter skal endvidere fremhæves; Samtale med elementer af både systemisk tænkning, familieterapi og parterapi. Samvær og aktiviteter hvor familien på grundlag af samtalen øver sig i at være sammen på en anden måde. Observation og planlægning af hvordan kontakten bedres og udvikles og støttes evt. ved Marte Meo metoden. Fællesaktiviteter hvor familierne er sammen på udflugt, til spisning, hyggeaftner mv. Gruppebehandling af udvalgte grupper, fx drengegruppe, pigegruppe, unge mødre mv. Skriftlighed; for at fastholde et behandlingssigte er det nødvendigt med jævnlige rapporter, om hvad der skal arbejdes med og hvorledes familien af indsatsen. De forskellige metoder kan benyttes sammen eller hver for sig afhængig af familiens problematik. Den grundlæggende idé er at behandlingsplan og valg af metoder tilpasses familien. Desuden skal der planlægges jævnlige netværksmøder, hvor familien og de personer, der er omkring familien deltager og dels fortæller om deres hjælpemuligheder og dels aftaler institutioner, sagsbehandlere og sundhedsvæsen. Struktur og organisation: Socialudvalget er familiebehandlingscentrets overordnede myndighed. Hernæst nedsættes en styregruppe bestående af repræsentanter fra skole -, sundheds og socialvæsen samt igangsætter af familiebehandlingsinstitutionen i Aasiaat og en repræsentant fra Regionalkontor Nord. Lederen af familiebehandlingscentret er sekretær for styregruppen.
Styregruppens ansvar er at sikre at centret drives i henhold til projektbeskrivelsen samt sikre den nødvendige dokumentation for centrets eksistensberettigelse i form af fremlæggelse af resultater og anbefalinger overfor det sociale udvalg og eksterne fonde, der er medfinansierende i centret. Styregruppen fastsætter retningslinier for dokumentation og visiteringsprocedure. Endelig er det styregruppens opgave at udvælge og ansætte centrets leder samt løbende at være sparringspartner for denne. Når centrets finansieringsmæssige grundlag er sikret, inviterer socialchefen til konstituerende møde i styregruppen. Endelig skal det bemærkes, at Familiebehandlingscentret vil indgå i et tæt samarbejde med Socialforvaltnings Familieafsnit. Periode: Familiebehandlingscentret etableres for i en forsøgsperiode fra 1. april 2003 til 31. december 2004. Centret evalueres med udgang af december 2003 med henblik på vurdering af hvilke familier, der profiterer af tilbuddet samt med henblik på vurdering af mulighederne for hel eller delvis kommunal finansiering af centret i 2004. Fysiske rammer: Familiebehandlingscentret kan med fordel placeres i den eksisterende boligmasse fx i et større hus, som ikke ligger ``midt på hovedgaden``, men som alligevel vil blive kendt af byens borgere. Huset skal som minimum indeholde et passende antal samtalelokaler, et undervisnings og aktivitetslokale, personalestue, køkken/toilet/bad og kontorlokale til leder og forebyggelseskonsulent. Åbningstider, personalebehov og ledelsesansvar: Centret er et dagtilbud fra 8.00 16.00. Dette betyder dog ikke ar der ikke kan tilrettelægges aktiviteter på andre tidspunkter. Ved akutte henvendelser vil Familiebehandlingscentrets klienter kunne henvende sig til den kommunale sociale vagtordning.
Det personale, der ansættes skal have en helhedsorienteret holdning til familiearbejde og en vis indsigt i børns udvikling dvs. at personalet kan være uddannet socialrådgiver, pædagog, lærer eller være personer, der har erfaring, der kan kvalificere til arbejdet. Personalet skal være indstillet på at modtage supervision. Arbejdet med familier, hvor børn ikke trives, er hårdt og energikrævende. Det kræver en nøje vurdering af tiltag, holdning og involvering. Det er derfor nødvendigt at der er 3 fuldtidsansatte incl. lederen for ikke at gøre personalegruppen for sårbar i forbindelse med sygdom, ferie mv. Som udgangspunkt ønskes alle stillinger besat med uddannet personale. Sekundært kan styregruppen og lederen i samråd overveje at uuddannet personale til stillingerne. Hvis lederstillingen besættes af udefrakommende arbejdskraft, er denne forpligtet til at ``oplære`` sin egne lokale efterfølger, hvis de lokale ressourcer er tilstede. Som bilag til projektbeskrivelsen vil der blive udarbejdet funktionsbeskrivelser for alle stillinger i projekt. Styregruppen udarbejder beskrivelse for lederstillingen. Lederen udarbejder de øvrige beskrivelser. Lederen ansættes efter indstilling fra styregruppen. Socialchefen har det daglige ledelsesansvar overfor lederen. Det er dog styregruppen, der sikrer at lederen indfrier de overordnede målsætninger for centret. Lederen har det fulde ledelsesansvar for centret øvrige personale. Forebyggelseskonsulenten indgår ikke i centrets personalegruppe, ligesom konsulentens arbejdstider - incl. den åbne rådgivning - fastsættes i samråd med socialchefen. Evaluering: Styregruppen vil i forsøgsperioden fremlægge to statusrapporter samt en endelig evaluering. Rapporterne vil indeholde oplysninger om faktisk målgruppe, generelle problemstillinger, metode, budget mv. Rapporterne fremlægges i anonymiseret form.
Endvidere skal lederen styre en løbende selvevaluering af personalet evt. i samarbejde med supervision fra Regionalkontor Nord. Økonomi og finansiering: Familiebehandlingscentrets budget lægges for forsøgsperioden: 1. april 2003 til 31. december 2004. - budget- - kr. - 1 fuldtidsleder 420.000 2 fuldtidsmedarbejdere 756.000 ½ administrativ medarbejder 189.000 10 timers rengøringsassistent pr. uge 60.242 Husleje, varme, el mv. 126.000 Materialer mv. 52.500 Administration, telefon mv. 52.500 Kurser, supervision mv. 105.000 Evaluering 0 Brugerbetaling 4.000 I alt 1.757.242 Centrets økonomi sammensættes som udgangspunkt af eksterne fondsmidler, idet der i skrivende stund arbejdes med størrelsen af en kommunal medfinansiering i forbindelse med budgetlægningen for 2004. Socialforvaltningen har dog en forventning om at udgifter til støttepersoner og ekstern anbringelse på børn og ungeområdet vil falde i takt med at Familiebehandlingscentret finder fodfæste i byen, hvorfor en kommunal medfinansiering forhåbentlig vil kunne indarbejdes i 2004. Det er gratis for familierne at deltage i behandling på centret. Familierne betaler dog en forholdsmæssig andel af udgifter til fællesaktiviteter, der ligger udover egentlig behandling. Det er lederen i samråd med styregruppe, der afgør, hvornår de er brugerbetaling og givet fald fastsætter brugerandelen. Anette Lindholm