Ishøj Kommune 2011. Kvalitetsrapport Dagtilbud

Ishøj Kommune 2011 Kvalitetsrapport Dagtilbud

Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 2 1.1 Baggrund og formål... 2 1.2 Kvalitetsrapporten lovgivning og rammer... 3 1.3 Læsevejledning... 3 Kapitel 2: Rammebetingelser udgifter og børnetal... 4 2.1 Børnenes placering i de 5 distrikter... 4 2.2 Hvornår begynder børnene i vuggestue/dagpleje?... 8 2.3 Økonomi pr. barn... 9 2.4 Tid til andet arbejde... 11 2.5 Økonomiske fripladser... 11 2.6 Socialpædagogiske fripladser... 13 2.7 Støttepædagoger og specialgruppe i dagtilbud... 14 2.8 Skoleudsættelser... 16 2.9 Dagtilbuddenes underretninger til Familiecentret... 18 Kapitel 3: Personaleforhold... 21 3.1 Sammensætning af personale... 21 3.2 Uddannelsesregnskab... 22 3.3 Personalefravær... 23 Kapitel 4: Forældrebestyrelse... 24 Kapitel 5: Det pædagogiske arbejde... 25 5.1 Pædagogiske læreplaner... 25 5.2 Dokumentation og evaluering... 28 5.3 Sprogstimulering og sprogvurdering... 29 5.4 Læseplan for sprog og læsning 0-17 år... 32 5.5 Pædagogers syn på børns læring... 33 5.6 Børns start i dagtilbud... 35 5.7 Sundhed og bevægelse... 36 5.8 Overgange... 37 5.9 Inklusion... 38 Kapitel 6: Samlede anbefalinger... 40 1

Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund og formål Kvalitetsrapporten er et dokument, der skal fungere som et dialog- og udviklingsredskab mellem dagtilbud, CBU (Center for Børn og Undervisning) og Byråd til drøftelse af såvel status som udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør en grundbestandel i det kommunale tilsyn, som kvalificeres af en dialog mellem CBU og dagtilbudsledere. Kvalitetsrapporten skal desuden samle den dokumentation, der ifølge Dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå Byrådet. Den skal endvidere opfylde de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er Dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år i ulige år. Kvalitetsrapporten for dagtilbud skal sikre Byrådet information om kommunens dagtilbud og sætte fokus på en række væsentlige forhold i dagtilbuddenes virke. Kvalitetsrapporten for dagtilbud er ikke et lovkrav, som det er på skoleområdet, men det er forventningen, at kvalitetsrapporten vil blive brugt som et redskab til en fælles kommunal udvikling i dagtilbuddene, akkurat som skolernes kvalitetsrapport gør det på skoleområdet. Kvalitetsrapporten er sammensat af en række oplysninger. De faglige resultater bygger på detaljerede oplysninger fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger udgøres af data fra CBU og andre centre. Følgende dagtilbud indgår i rapporten: Elverhøj, elverhoj@ishoj.dk Bøgely, stampe@ishoj.dk Gadekæret, gadekaeret@ishoj.dk Ørnebo, ornebo@ishoj.dk Tvillingehuset, tvillingehuset@ishoj.dk Troldebo, troldebo@ishoj.dk Peberkværnen, peberkvaernen@ishoj.dk Femkanten, femkanten@ishoj.dk Piletræet, piletraeet@ishoj.dk Firkløveren, firkloveren@ishoj.dk Universet, universet@ishoj.dk Trækronerne, traekronerne@ishoj.dk Regnbuen, regnbuen@ishoj.dk Dagplejen, dagplejen@ishoj.dk 2

Rapporten er udarbejdet af: Lina Hermann, CBU Peter Jensen, CBU Eilif Tommy Johansen, CBU 1.2 Kvalitetsrapporten lovgivning og rammer Ishøj Kommunes dagtilbud bygger på Dagtilbudsloven og Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik. Dagtilbudsloven 2007, 7, siger, at dagtilbud har til formål at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. at dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. at dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik danner rammer og retning for arbejdet i dagtilbuddet. Visionen er, at børn og unge sejrer i eget liv, og at børn og unge får mulighed for og rammer til at nå deres fulde potentiale. 1.3 Læsevejledning Alle kapitler indledes med en gennemgang af den gældende lovgivning og eventuelle kommunalt vedtagne målsætninger, der knytter sig til det pågældende emne. Herefter gives en status på baggrund af det foreliggende datagrundlag. Endelig gives en afsluttende vurdering og eventuelt anbefalinger til videre handling. Tidsplan for behandling af kvalitetsrapport 2011 Dato Oktober - november 2011 December 2011 Januar 2012 Handling Høring i dagtilbuddene Børne- og Undervisningsudvalget Byrådet 3

Kapitel 2: Rammebetingelser udgifter og børnetal Kapitel 2 samler tal, der belyser rammebetingelserne for kommunens dagtilbud i form af børnetal, kapacitet og udgifter. Tallene beskriver også dagtilbuddenes underretninger til Familiecentret samt status på antallet af skoleudsættelser. 2.1 Børnenes placering i de 5 distrikter Status Tabel 1 viser de enkelte dagtilbuds placering i skoledistriktet. Pladsanvisningen bestræber sig på at give børnene pladser i det dagtilbud forældrene ønsker. Dette er dog ikke altid muligt, da det kræver, at der er plads i det aktuelle dagtilbud på det relevante tidspunkt. Kommunens regler om visitering til dagtilbud findes på kommunens hjemmeside. Tabel 1: Oversigt over dagtilbud i de 5 distrikter Dagtilbud i de 5 distrikter Distrikt 1 (Ishøj) Elverhøj Distrikt 2 (Vibeholm) Bøgely Gadekæret Distrikt 3 (Gildbro) Børnehuset Ørnebo Tvillingehuset Børnehuset Troldebo Distrikt 4 (Strandgård) Peberkværnen Femkanten Piletræet Firkløveren Distrikt 5 (Vejlebro) Dagplejen Børnehuset Universet Trækronerne Regnbuen Dagplejere i distrikt 2-3-4-5 Dagtilbuddene samarbejder med skolerne om overgangen mellem børnehave og skole. Det er børnenes bopæl, der bestemmer hvilken skole, der er deres distriktsskole. 4

Oversigt 1: Børnenes placering i de 5 distrikter Kortet ovenfor viser, hvor mange børn der går i dagtilbud i eget bopælsdistrikt/skoledistrikt, og hvor mange der er placeret uden for deres bopælsdistrikt. Af kortet fremgår det, at en del børn går i dagtilbud uden for deres bopælsdistrikt, hvilket kan skyldes, at det ikke har været muligt at visitere til en plads i bopælsdistriktet pga. manglende pladser på det relevante tidspunkt, eller at forældrene har ønsket en plads i et dagtilbud i et andet distrikt. Særligt distrikt 1 skiller dig ud ved at have næsten samtlige distriktsbørn i eget distrikt og ingen børn fra de øvrige distrikter. Plads i dagtilbud i anden kommune Grænsekrydsere Lovgivning og målsætninger 28 i Dagtilbudsloven siger, at Alle børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for dagtilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige hensyn til egne børn fra kommunen. Alle børn har i forbindelse med flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads i et dagtilbud. Grænsekrydsere er betegnelsen for de børn, der går i dagtilbud i andre kommuner, og børn fra andre kommuner, der går i dagtilbud i Ishøj Kommune. Status på antallet af grænsekrydsere er vist i nedenstående tabel. 5

Tabel 2: Status for grænsekrydsere Børn fra Ishøj, der passes i anden kommune eller privat institution/pasning 34 Børn fra anden kommune, der passes i Ishøj 46 Tabel 3: Børnenormering pr. institution i Ishøj Kommune Dagtilbud Antal enheder i alt Elverhøj Bøgely Gadekæret Ørnebo Tvillingehuset Troldebo Peberkværnen Femkanten Piletræet Firkløveren Universet Trækronerne Regnbuen Dagplejen Vuggestue i alt Børnehave i alt 44 vg. børn og 92 bh. børn 40 vg. børn og 103 bh. børn 27 vg. børn 33 vg. børn og 60 bh. børn 30 vg. børn og 60 bh. børn 33 vg. børn og 42 bh. børn 42 bh. børn og 12 specialbørn 30 vg. børn og 44 bh. børn 44 vg. børn og 40 bh. børn 53 vg. børn og 80 bh. børn 30 vg. børn og 42 bh. børn 36 vg. børn og 125 bh. børn 33 vg. børn og 40 bh. børn 72 børn 433 børn 782 børn Udviklingen i antal 0-5 årige fordelt på distrikter Børnetallet fra befolkningsprognosen, der er vist i diagram 1 og 2, indeholder samtlige børn i denne aldersgruppe i kommunen. Der er en forskel mellem befolkningsprognosens børnetal og det normerede antal pladser i kommunens dagtilbud. Dette forklares dels ved, at børnene begynder i dagtilbud på forskellige alderstrin. Dels skyldes forskellen, at nogle forældre har valgt at passe deres egne børn. 6

Diagram 1: Udviklingen i antal 0-5-årige fordelt på distrikter Diagram 2: Udviklingen i antal 0-5-årige i Ishøj Kommune Vurdering Som det fremgår af diagram 2, vil der ifølge befolkningsprognosen være en vækst i børnetallet på 20 børn fra 2011 til 2012. Dette tal vil sandsynligvis blive påvirket i opadgående retning som følge af indflytning i nybyggeri, som endnu ikke er lagt ind i befolkningsprognosen. 7

2.2 Hvornår begynder børnene i vuggestue/dagpleje? Status De følgende data gælder for en 2 års periode, og det betyder, at datagrundlaget er relativt usikkert at konkludere ud fra. Med det forbehold viser opgørelsen, at børnene i 2011 begynder i vuggestue/dagpleje i en tidligere alder end i 2010. Tabel 4: Opgørelse over hvornår børn begynder i vuggestue/dagpleje 2010 2011 Alder 6 11 mdr. 44 % 57 % Alder 1 2 år 56 % 43 % Nedenstående tabeller viser antallet af børn, inddelt i fire aldersgrupper, der begyndte i april, maj og juni i hhv. 2010 og 2011. Desuden er der oplyst, hvor mange procent hver aldersgruppe udgør af det samlede antal børn, der begynder i institution i den pågældende måned. Tabel 5: Aldersfordelingen på børn, der starter i vuggestue/dagpleje i 2010 og 2011 01.04.10 01.04.11 Alder Antal børn Procent Alder Antal børn Procent 0-6 mdr. 0 0 0-6 mdr. 1 1,96 7-11 mdr. 17 40,47 7-11 mdr. 21 41,17 1-1,5 år 15 35,71 1-1,5 år 16 31,37 1,6-2 år 10 23,80 1,6-2 år 13 25,49 I alt 42 I alt 51 01.05.10 01.05.11 Alder Antal børn Procent Alder Antal børn Procent 0-6 mdr. 2 6,89 0-6 mdr. 1 4,76 7-11 mdr. 13 44,82 7-11 mdr. 15 71,42 1-1,5 år 9 31,03 1-1,5 år 3 14,28 1,6-2 år 5 17,24 1,6-2 år 2 9,52 I alt 29 I alt 21 8

01.06.10 01.06.11 Alder Antal børn Procent Alder Antal børn Procent 0-6 mdr. 0 0 0-6 mdr. 0 0 7-11 mdr. 10 52,63 7-11 mdr. 13 72,22 1-1,5 år 3 15,78 1-1,5 år 3 16,66 1,6-2 år 6 31,57 1,6-2 år 2 11,11 I alt 19 I alt 18 Vurdering Tallene i tabel 4 og 5 indikerer, at der er en tendens til, at børnene begynder i dagtilbud i en tidligere alder. En mere detaljeret vurdering kan ses i kapitel 5.6. Anbefaling Tendensen til, at børnene begynder i dagtilbud i en tidligere alder, medfører et øget behov for pladser i vuggestuer og dagpleje. Derfor anbefales det at holde fokus på, om denne tendens er permanent, og at overveje hvorledes et evt. øget kapacitetsbehov for dagtilbudspladser kan tilgodeses. 2.3 Økonomi pr. barn Lovgivning og målsætninger Dagtilbudsloven 31 siger, at Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældrene et tilskud pr. barn til brug for dagtilbud. Tilskuddet skal udgøre mindst 75 % og forældrenes egenbetaling højst 25 % af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads ved driften af dagtilbud. Status Dette afsnit indeholder en gennemgang af de centrale udgiftsposter, der er forbundet med kommunens dagtilbud. Tabel 6 viser de årlige brutto- og nettodriftsudgifter for dagtilbuddene. Bruttodriftsudgiften indeholder primært udgifter, der relaterer til udførelsen af pædagogiske opgaver, lønudgifter og ejendomsrelaterede driftsudgifter. Bruttodriftsudgiften er således udtryk for den samlede udgift, hvoraf der beregnes forældrebetaling. Herudover kommer andre udgifter til f.eks. tilsyn, sprogvurdering mv., som ikke indgår i beregningsgrundlaget for forældrebetalingen. Nettodriftsudgiften er bruttodriftsudgiften pr. plads pr. måned fratrukket forældrenes egenbetaling. 9

Tabel 6: Økonomi pr. barn Udgifter 2008 2011 Vuggestue Bruttodriftsudgift pr. plads, pr. mdr. (Inkl. moms) 10.609,- 11.901,- Forældrebetaling 2.275,- (21,44 %) 2.480,- (20,84 %) (inkl. moms) Kommunens nettodriftsudgift pr. plads, pr. mdr. (bruttodriftsudgift fratrukket forældrebetaling) 8.334,- 9.421,- Dagpleje Bruttodriftsudgift pr. plads, pr. mdr. (Inkl. moms) 9.320,- 9.834,- Forældrebetaling 2.150,- (23,07 %) 2.350,- (23,90 %) Kommunens nettodriftsudgift pr. plads, pr. mdr. (bruttodriftsudgift fratrukket forældrebetaling) 7.170,- 7.484,- Børnehave Bruttodriftsudgift pr. plads, pr. mdr. (Inkl. moms) 6.522,- 7.275,- Forældrebetaling 1.630,- (25 %) 1.780,- (24,47 %) Kommunens nettodriftsudgift pr. plads, pr. mdr. (bruttodriftsudgift fratrukket forældrebetaling) 4.892,- 5.495,- Vuggestue Samlet nettodriftsudgift pr. år 41.703.336,- (normerede pladser: 417) 48.951.516,- (normerede pladser: 433) Dagpleje Samlet nettodriftsudgift pr. år 5.936.760,- (normerede pladser: 69) Børnehave Samlet nettodriftsudgift pr. år 43.382.256,- (normerede pladser: 739) 6.466.176,- (normerede pladser: 72) ) 51.565.080,- (normerede pladser: 782) Vurdering På nuværende tidspunkt, 2011, er forældrebetalingen ikke oppe på de maksimale 25 %, som lovgivningen giver mulighed for. 10

2.4 Tid til andet arbejde I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2009 vedtog Byrådet at afsætte midler til pædagogernes tid til andet arbejde gældende fra 1.1.2009. Status Fordelingen af tid til andet arbejde til pædagogerne følger opgaven. Det vil sige, at tiden gives til de opgaver/ andet arbejde, som den pågældende pædagog varetager efter aftale med lederen. Enkelte institutioner har skemalagt tid til andet arbejde. Tiden til andet arbejde giver mulighed for at løfte niveauet i løsningen af opgaver, som f.eks.: Forberedelse og planlægning af institutionens pædagogiske praksis og udviklingsforløb, bl.a. i forbindelse med pædagogiske læreplaner, særlige læringstemaer, samlinger, førskoleaktiviteter, inklusion samt læse- og sprogarbejde, herunder sprogvurderinger Overgange mellem børnehave og skole Dokumentation og evaluering Observationer og tests samt udviklingsbeskrivelser, udtalelser og handleplaner på børnene Opdatering af ny viden, ny lovgivning, kommunale retningslinjer mv. Tværfagligt samarbejde med PPR, Familiecenteret, skoler, Familieværkstedet og andre samarbejdspartnere Udvalgsarbejde såvel internt på institutionen som i kommunen Forældresamarbejde, herunder forberedelse og afholdelse af møder med forældre. Tabel 7: Økonomi pr. barn til tid til andet arbejde Tid til andet arbejde pr. barn i 2011 kr. Vuggestuebarn 518,76 Børnehavebarn 1.038,14 2.5 Økonomiske fripladser Lovgivning og målsætninger Dagtilbudslovens 43 siger, at Kommunalbestyrelsen skal give økonomisk fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold. Fripladstilskuddet beregnes på grundlag af indkomstgrænser fastsat af staten. 11

Status Sammenlignet med 2008 ligger udgifterne til fripladstilskud i 2011 på et højere niveau. Dog har der været et fald i perioden 2010 2011. Det ses af tabellerne, at tilskud til økonomiske fripladser er fordelt på alle distrikter. Tabel 8: Økonomiske fripladser Distrikt/institution Andel af pladser finansieret helt eller delvist af kommunen, opgjort i % 1. kvartal 2008 1. kvartal 2010 1. kvartal 2011 Elverhøj 0 % 18 % 26 % Bøgely 20 % 37 % 21 % Gadekæret 44 % 68 % 53 % Børnehuset Ørnebo 38 % 60 % 49 % Tvillingehuset 40 % 53 % 56 % Børnehuset Troldebo 11 % 72 % 52 % Peberkværnen 54 % 51 % 60 % Femkanten 42 % 61 % 65 % Piletræet 60 % 67 % 66 % Firkløveren 39 % 56 % 53 % Børnehuset Universet 33 % 70 % 56 % Trækronerne 16 % 31 % 36 % Regnbuen 32 % 45 % 41 % Dagplejen 26 % 58 % 50 % Kommunen samlet 34 % 53 % 48 % 12

Tabel 9: Faktiske udgifter til fripladstilskud Faktiske udgifter i kr. til fripladstilskud 1.kvartal 2007 1.kvartal 2008 1.kvartal 2010 1.kvartal 2011 Kommunen samlet 1.628.331,- 1.567.254,- 2.057.328,- 1.995.598,- Tabel 10: Antal børn der modtager fripladstilskud fordelt på distrikter Distrikt 1 (Ishøj) Distrikt 2 (Vibeholm) Distrikt 3 (Gildbro) Distrikt 4 (Strandgård) Distrikt 5 (Vejlebro) 10 børn 28 børn 70 børn 91 børn 62 børn 2.6 Socialpædagogiske fripladser Lovgivning og målsætninger Dagtilbudslovens 43 siger, at Kommunalbestyrelsen skal give socialpædagogisk fripladstilskud, når ophold i dagtilbud må anses som særligt påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et dagtilbud. Status Tallene i tabel 11 viser, at der i perioden fra 2008 til 2011 er tale om en væsentlig nedgang i antallet af tildelte socialpædagogiske fripladser. En af grundene til denne nedgang er, at forældrene i specialgruppen i Peberkværnen frem til 2010 ikke skulle betale for deres børns ophold i specialgruppen. Med byrådsbeslutningen i 2009 blev det imidlertid besluttet at opkræve forældrebetaling for børn i Peberkværnens specialgruppe, dog med 50 % socialpædagogisk friplads som loven foreskriver. Tabel 11: Socialpædagogiske fripladser Samlet antal børn med socialpædagogisk friplads i kommunen 1.kvartal 2007 1.kvartal 2008 1.kvartal 2010 1.kvartal 2011 Kommunen samlet 20 21 11 5 13

2.7 Støttepædagoger og specialgruppe i dagtilbud Lovgivning og målsætning Dagtilbudslovens 4, stk. 2, siger, at Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag-, fritids eller klubtilbud m.v., for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet. Alle børn og unge har behov for at blive understøttet i deres udvikling ved, at personalet f.eks. hjælper barnet til at forstå sammenhænge, løse konflikter og etablere venskaber. Alle børn og unge skal, gennem det daglige pædagogiske arbejde i tilbuddene, understøttes, så de trives, lærer og udvikles. Med bestemmelsen i 4, stk. 2, tænkes der på en støtte, som går ud over denne daglige understøttelse af børn i dagtilbud. Støtte kan ifølge Vejledning om dagtilbud 2008 antage flere forskellige former: 1. Integration af enkelte børn i et tilbud med særlig personalestøtte/støttepædagoger 2. Oprettelse af særlige handicap/specialgrupper til børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne i almene tilbud/specialgruppe. Støttepædagoger I Ishøj Kommune er der et støttepædagogkorps bestående af et antal støttepædagoger, som yder støtte til børn med særlig behov. Støtten er tilrettelagt som en ekstern støtte, hvilket vil sige, at støttepædagoger fra kommunens støttepædagogkorps er tilknyttet et barn i et dagtilbud i et antal timer pr. uge. Støttepædagogarbejdet foregår både i situationer og forløb, hvor barnet er sammen med de andre børn i fællesskaber, og i situationer, hvor støttepædagogen tager barnet ud af fællesskabet for at træne og stimulere det individuelt. Støtten tildeles efter en konkret faglig vurdering af det enkelte barns behov for støtte. Der visiteres én gang årligt til 1. april. Tabel 12: Status for støttepædagogisk bistand 2010 Periode Spørgsmål Svar 31.3.2010 Antal støttetimer 271 31.3.2010 Antal indstillinger/ansøgninger 25 31.3.2010 Antal børn bevilliget 24 31.3.2010 Antal børn afslag (manglende behov) 1 14

Tabel 13: Status for støttepædagogisk bistand 2011 Periode Spørgsmål Svar 31.3. 2011 Antal støttetimer 271 31.3.2011 Antal indstillinger/ansøgninger 24 31.3.2011 Antal børn bevilliget 19 31.3.2011 Antal børn afslag (manglende behov) 5 Anbefaling Det anbefales, at der med afsæt i arbejdet med inklusion i vuggestuer, børnehaver og sfo samt i kommunens Børne- og Ungepolitik, hvor inklusion er fokusområde, iværksættes en analyse af støttepædagogområdet med fokus på inklusion og et støttesystem med flere muligheder i samarbejde med støttepædagogkorpset og PPR. Specialgrupperne I Ishøj og Vallensbæk findes to dagtilbud med specialgrupper. I disse grupper er der børn med sociale/emotionelle vanskeligheder, udviklingsforsinkelse, sprog- og talevanskeligheder og/eller med diagnoser som ADHD og autisme. Status Status pr. april 2011 er, at de to kommuner hver især fylder deres egne specialbørnehavepladser op. Den samlede tendens fordelt over året er ligeledes, at disse pladser er besat hele året rundt. Tabel 14: Oversigt over pladser i specialgrupper i børnehaver i Ishøj og Vallensbæk Normering/besat Ishøj Vallensbæk Spirerne og Spilopperne i Peberkværnen, Ishøj 12/12 12 0 (2 grupper á 6) Bamsegruppen i Birkely, Vallensbæk 6/6 0 6 15

2.8 Skoleudsættelser Lovgivning og retningslinjer Folkeskolelovens 34 siger, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Efter samme paragraf kan det, efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, godkendes, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Undervisningspligten kan således udsættes i ganske særlige tilfælde. Det kan f.eks. være, hvis barnet er inde i et behandlingsforløb eller af andre veldefinerede grunde ikke er klar til at modtage undervisning. I tvivlstilfælde kan CBU anmode om, at der gennemføres en skolemodenhedstest. Denne test vil finde sted i den daginstitution, hvor barnet går. CBU vil ud fra en samlet vurdering træffe afgørelse om, hvorvidt der kan bevilges udsættelse af undervisningspligten. Status Tabel 15 viser antallet af børn, der har fået godkendt skoleudsættelse i skoleårene 2009/10, 2010/11 og 2011/12. For det enkelte barn gælder, at der kan være mere end én begrundelse for skoleudsættelse Tabel 15: Antal skoleudsættelser på kommuneplan og begrundelser herfor Antal skoleudsatte børn Begrundelse for skoleudsættelse Skoleår Sprogligt Kropsligt/ motorisk Kognitivt Socialt Personligt/ umodenhed 2009/10 7 4 1 4 2 0 2010/11 14 8 5 2 5 8 2011/12 11 4 0 6 3 1 16

Tabel 16: Udvikling i og fordeling af antallet af skoleudsættelser Distrikt/institution Udvikling i antallet af skoleudsættere 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 Elverhøj 3 1 2 0 Bøgely 1 2 4 1 Børnehuset Ørnebo 2 0 0 1 Tvillingehuset 2 1 0 2 Børnehuset Troldebo 0 0 0 0 Peberkværnen 6 2 3 2 Femkanten 2 0 1 1 Piletræet 3 0 0 0 Firkløveren 0 0 2 0 Børnehuset Universet 0 0 0 1 Trækronerne 7 1 2 3 Regnbuen 0 0 0 0 Kommunen samlet 26 7 14 11 For de flestes vedkommende handler begrundelserne for skoleudsættelse om utilstrækkelig sprogudvikling (ordforråd og omverdenskendskab), kognitive vanskeligheder og/eller umodenhed. Udtrykket umodenhed dækker over utilstrækkelige personlige og sociale kompetencer. Personlige kompetencer handler om koncentration, opmærksomhed, udholdenhed, viden, renlighed og selvhævdelse. Sociale kompetencer handler om empati, indlevelsesevne, samarbejde og konfliktløsning. Blandt skoleudsætterne er der mange børn, der er født sidst på året. 17

Tabel 17: Skoleudsættere fordelt på køn Distrikt 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Distrikt 1 0 3 1 0 1 1 0 0 Distrikt 2 0 1 0 2 0 4 1 0 Distrikt 3 1 3 0 1 0 0 1 2 Distrikt 4 1 10 1 1 0 6 1 2 Distrikt 5 0 7 0 1 0 2 0 4 Kommunen samlet 2 24 2 5 1 13 3 8 Vurderinger Nedgangen i antallet af skoleudsættere kan skyldes, at CBU har strammet op på skoleudsættelser med henvisning til Folkeskolelovens 34, stk. 2. Desuden kan nedgangen skyldes en øget pædagogisk indsats i børnehaverne. Hertil kommer, at der kan være naturlige variationer mellem årgangene. Der er stadigvæk tale om en overrepræsentation af drenge blandt skoleudsættere. Anbefaling Det anbefales, at der bliver lavet en undersøgelse af, hvordan det senere er gået med hhv. de børn, som fik bevilget skoleudsættelse, og de børn, som fik afslag på ansøgning om skoleudsættelse. 2.9 Dagtilbuddenes underretninger til Familiecentret Lovgivning og målsætning Servicelovens 154 siger, at enhver borger har en ubetinget underretningspligt, når børn og unge under 18 år lever i en alvorligt truet situation. En udvidet underretningspligt gælder imidlertid efter Servicelovens 153 for personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, det vil bl.a. sige ansatte i dagtilbud. 18

Status Denne underretningsstatistik giver en status for underretninger modtaget i Familiecenteret og sammenlignet med udviklingen siden 2007 på udvalgte områder. Siden 2007 er antallet af underretninger steget. Stigningen i antallet er markant fra sundhedsvæsenet, skoler og andre institutioner. Den mindste stigning i andelen af underretninger er blandt dagtilbud. Der er stor forskel på, hvordan underretningerne fordeler sig mellem de forskellige underrettere i løbet af de 4 år. I 2007 stod skolerne for den største andel af underretninger, i 2009 var det andre institutioner og i 2010 sundhedsvæsenet. Diagram 3: Udvikling i fordelingen af underretninger, opgjort i faktisk antal, perioden 2007-2010 Reference: Andre institutioner dækker over institutioner som politi, jobcentret, arbejdsgivere, den sociale døgnvagt i København, krisecenter m.fl. Diagram 4: Udvikling i fordelingen af underretninger, opgjort i procent, perioden 2007-2010 Reference: Andre institutioner dækker over institutioner som politi, jobcentret, arbejdsgivere, den sociale døgnvagt i København, krisecenter m.fl. 19

Årsag til underretning Nedenstående figur viser det samlede antal underretninger for alle børn og unge i alderen 0-18 år. Der er forskellige årsager til underretning. Den hyppigste er en bekymring for, mistanke om og/eller observation af fysisk og psykisk omsorgssvigt overfor et barn. Herefter følger konflikter i hjemmet og skolefravær. Seksuelle overgreb samt grov kriminalitet er blandt de mindst hyppigste årsager til underretning. Andre årsager til underretning, nævnt som andet, er f.eks. at barnet generelt er bagud i sin udvikling. Diagram 5: Årsag til underretninger Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget behandlede i foråret 2011 Familiecenterets underretningsstatistik. På baggrund af det samlede antal underretninger anses dagtilbuddenes andel for værende bemærkelsesværdig lav. Familiecenterchefen og centerchefen i Center for Børn og Undervisning har i fællesskab drøftet denne problemstilling med henblik på at afdække årsagerne til det lave antal underretninger. Repræsentanter fra Familiecenteret er endvidere i dialog med dagtilbuddene for at drøfte problemstillingen og vejlede i underretninger. 20

Kapitel 3: Personaleforhold 3.1 Sammensætning af personale Retningslinjer Jf. administrationsgrundlaget for dagtilbudsområdet, oktober 2009, skal det tilstræbes, at forholdet mellem pædagoguddannede og ikke-pædagoguddannede (herunder medarbejdere med en kortere medhjælperuddannelse, PAU) er 60/40 % med hovedvægten på det pædagoguddannede personale. Status I tabel 18 vises fordelingen mellem hhv. uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere. Tabel 18: Fordeling af uddannede pædagoger og medhjælpere i antal ansatte og timeantal, pr. 31/3 2011 Institution Antal uddannede pædagoger Antal medhjælpere Uddannede pædagogers andel af samlet timeantal Medhjælperes andel af samlet timeantal Elverhøj 16 6 65,3 % 34,7 % Bøgely 12 16 44,6 % 55,4 % Gadekæret 4 5 46,8 % 53,2 % Børnehuset Ørnebo 10 9 54,1 % 45,9 % Tvillingehuset 9 10 50,4 % 49,6 % Børnehuset Troldebo 8 8 49,1 % 50,9 % Peberkværnen 10 3 76,9 % 23,1 % Femkanten 8 8 50,0 % 50,0 % Piletræet 10 10 49,9 % 50,1 % Firkløveren 16 14 54,9 % 45,1 % Børnehuset Universet 8 8 49,2 % 50,8 % Trækronerne 18 14 55,3 % 44,7 % Regnbuen 9 9 56 % 44 % Kommunen samlet 138 120 53,6 % 46,4 % 21

Vurdering Der er i 2011 tale om en øget andel af uddannede pædagoger i forhold til det samlede timetal sammenlignet med 2008, hvor pædagoger udgjorde 49,8 % og pædagogmedhjælpere 50,2 %, jf. Kvalitetsrapport 2008. Det er fortsat målet at få ansat en større andel, som har en pædagoguddannelse, med henblik på at komme op på fordelingen 60/40 %. 3.2 Uddannelsesregnskab Status Opgørelsen viser pr. 31.3.2011 hvor mange af de aktuelt ansatte, som har taget eller er i gang med en kompetencegivende grunduddannelse eller efteruddannelse inden for det pædagogiske område. Tabel 19: Uddannelsesregnskab status på kompetencegivende uddannelser, pr. 31/3 2011 Institution Afsluttet PAU-udd. Afsluttet pæd. udd. I gang med merit pæd. udd. Afsluttet en hel diplom udd. i ledelse Afsluttet en eller flere diplommoduler i ledelse Afsluttet en hel pæd. diplom udd. Afsluttet et eller flere pæd. diplommoduler Elverhøj 3 16 0 0 0 0 2 Bøgely 1 12 0 1 0 0 2 Gadekæret 0 4 0 0 0 0 0 Børnehuset Ørnebo 2 10 0 1 0 0 3 Tvillingehuset 1 9 0 0 0 0 1 Børnehuset Troldebo 1 8 0 1 1 0 1 Peberkværnen 0 10 0 1 0 0 1 Femkanten 1 8 0 0 0 0 1 Piletræet 1 10 0 1 0 0 2 Firkløveren 1 16 1 1 0 0 2 Børnehuset Universet 0 8 0 1 0 0 1 Trækronerne 2 18 0 1 1 1 2 Regnbuen 0 9 0 1 2 0 2 Kommunen samlet 13 138 1 9 4 1 20 22

Øvrig efteruddannnelsesvirksomhed Udover de kompetencegivende uddannelser gennemføres i kommunens dagtilbud en række kurser, f.eks. arbejdsmarkeds uddannelser (AMU), førstehjælpskurser, selvværdskurser(dagplejen), pædagogiske dage/kurser, kurser i sprog og læsning, inklusion, motorik og bevægelse mv. En række af disse kurser er samlet i CBU s kursuskatalog. 3.3 Personalefravær Fra Ishøj Kommunes sygefraværspolitik: Den grundlæggende holdning vedr. sygefravær i Ishøj Kommune er i høj grad baseret på en styrkelse af åbenhed og dialog omkring sygefraværet. Dette kan fremmes gennem samtaler mellem leder og medarbejder, som gennemføres i forskellige faser i sygeforløbet. Det er i alles interesse, at der gøres en målrettet og vedvarende indsats for at begrænse sygdom med deraf følgende fravær - både det fravær, som skyldes individuelle helbredsforhold og fravær, som skyldes arbejdssituationen. Status Tabel 20 viser fraværet i 2010 totalt set og fordelt på personalegrupper og fraværstyper. Tallene viser, hvilken procentdel antallet af fraværstimer udgør af det samlede personaletimetal. Til sammenligning vises de samlede fraværsprocenter i 2008, hentet i dagtilbuddenes kvalitetsrapport 2008. Fravær i forbindelse med graviditet, barsel og adoption udgør 40 % af det samlede fravær. Dette fravær indgår ikke i sygefraværet. Tabel 20: Personalefravær i 2010 (sammenlignet med 2008) Pædagogmedhjælpere Ledelse og pædagoger Samlet fraværsprocent i 2010 Samlet fraværsprocent i 2008 Fravær i alt 13 % 14 % 13 % 11 % Heraf sygefravær 7 % 7 % 7 % 6 % Mere end 60 dages sammenhængende sygefravær defineres, jf. personalepolitikken, som langtidssygefravær. Ifølge kommunens fraværsstatistik fordeler langtidssygefraværet sig på relativt få personer. Langtidssygefraværet udgør 70 % af det samlede sygefravær. Det samlede sygefravær, fratrukket langtidssygefraværet, udgør 2 % af den samlede arbejdstid i kommunens dagtilbud. Hvis man yderligere fratrækker fravær som følge af barns 1. sygedag, ligger det almindelige sygefravær på 1,7 % af den samlede arbejdstid. Anbefaling Det anbefales fortsat at være opmærksom på langtidssygefraværet. 23