Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur

Relaterede dokumenter
ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab. anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge ICF PILOTPROJEKT 2008

En hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS).

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr

Nye veje i behandling af PTSD

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.

Migrationsmedicin på Hvidovre. * Tropemedicin * Turistmedicin * Klinisk vaccinologi * Etnomedicin * Indvandrermedicin 26/

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Oasis Behandling og rådgivning for flygtninge siden 1987

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

Den Tværsektorielle Grundaftale

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Bevilling af ressourceforløb

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Epilepsi, angst og depression

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteambulatorium Y3

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Kroppens selvfølge. Kropslig og sproglig affektregulering - med afsæt i MBT. Workshop. Fjerde nordiske MBT-konference Oslo 31 maj 2018

Børn og unge i flygtningefamilier

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Kropslige øvelser til at mestre angst

The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa

Børn med bløde led 0-2 år

Rehabilitering af patienter med prostatakræft

Velkommen. Workshop om hypnoterapi og commotio. Ved Mimi Nettelbladt Cand.Psych.

Statusrapport for TUBA

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Rehabiliteringscenter for Torturofre - Jylland. Psykiatri- og Socialudvalget den 13. marts 2017

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Projekt Sund i Naturen lige nu

Ondt i ryggen og PTSD efter trafikulykke og vold

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

Fagfestival Region Midtjylland d

Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

Basal oplæring. Social- og sundhedsassistent. Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted

Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter

Sådan tackler du kroniske smerter

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

Til patienter og pårørende. Specifik knætræning. Øvelsesprogram for VMO. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

ICF på vej mod et tværfagligt værktøj

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Pårørendeinddragelse i et Kulturperspektiv

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Øvelsesprogram til brystopererede

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

14/05/2018 HVEM ER VI? FIT (FEEDBACK INFORMED TREATMENT) OUTCOME RATING SCALE (ORS) HVAD ER FIT?

LUA når alkoholopvækst bliver en styrke

etniske minoriteter i Danmark

Ydelser og patientens vurdering

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Årsrapport 2018 GLA:D Ryg

Overgreb mod børn og unge

Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

GMFCS og GMFM. - Planlægning og evaluering af indsatser

Hamiltons Depressionsskala

Fysioterapi til mennesker med skizofreni

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Transkript:

Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY er en selvejende institution, der er uafhængig af partipolitik. I Danmark behandler DIGNITY flygtninge, der har overlevet tortur, og forsker samtidig i årsagerne til tortur og de følger, den medfører. Gennem dette arbejde opnår DIGNITY den særlige viden og erfaring, som også bruges til at udvikle og målrette indsatsen hos DIGNITYs partnere i udlandet.

Kropslige ressourcer og kropsbevidsthed hos traumatiserede og torturerede flygtninge målt med Body Awareness Scale - et fysioterapeutisk pilotprojekt Workshop på Nordisk Konference om flygtningehelse, Bergen 2013 Anette Klahr, PT MSc, DIGNITY København

Fysioterapeuterne i Rehabiliteringen

Formål At bidrage til systematisk dokumentation af målgruppens kropslige ressourcer og funktionsniveau At afprøve om Body Awareness Scale (BAS) er anvendeligt til målgruppen At registrere kropslige forandringer under rehabilitering

Body Awareness Scale (BAS) Er udviklet fra behandlingsmetoden Body Awareness Therapy (Basal Kroppskännedom) Består af items fra Comprehensive Psychopatological Rating Scale (CPRS) + nye kropsrelaterede items Består af interview (50 min.) og observation af bevægelser (30-50 min.) Er valideret ift. flere patientgrupper og brugt som måleredskab i flere studier

Interview Psykologiske aspekter Angstfølelser Aggressive følelser Mindsket følelsesmæssigt engagement Initiativløshed Udtrætning Koncentrationsbesvær Fysiologiske aspekter Muskelspænding Smerter og ubehag Søvnforstyrrelser Vegetative forstyrrelser Kropsfornemmelse Opfattelse af fysiske evne Indstilling til fysisk aktivitet

Observation Bevægetest Forskellige typer af gang,- jog, løb og hop Stående øvelser (- også foran spejl) Personligt rum Siddende øvelser Øvelser på gulv Observationer Relation til underlaget Relation til midtlinjen Centrering Åndedræt Flow Relaterede aspekter

Gradering i BAS - skalaen 0. Fravær af symptom. Gennemfører testbevægelsen uden tøven eller hjælp. 1. En tydelig grad af symptom eller funktionsmangel. Gennemfører testbevægelsen efter gentagen opfordring, med tøven eller mangel i udførelsen eller ekstra hjælp. 2. En klar patologisk grad af symptomet. Patienten forsøger at gennemføre testbevægelsen men gør det kun delvist eller fejlagtigt. 3. En ekstrem grad af symptomet. Patienten gennemfører ikke bevægelsen. Der bruges halve skalatrin

Eksempel på gradering fra interview Muskelspænding 0. Ingen oplevelse af øget muskelspænding. 1. Lejlighedsvis muskelspænding, specielt ved stor belastning eller i emotionelt ladede situationer. 2. Generende muskelspænding med eller uden kendt årsag. Problemer med at finde bekvem sidde- eller sovestilling kan forekomme. 3. Smertefuld muskelspænding. Totalt manglende evne til at slappe af.

Eksempel på gradering fra bevægetest Relation til underlag; kontaktflade 0. Står, sidder og ligger med funktionel kontaktflade mod underlaget. 1. Sidder og ligger lejlighedsvis med lille kontaktflade mod underlaget. 2. Sidder altid med tydelig lille kontaktflade mod underlaget, holder en enkelt kropsdel løftet i liggende. 3. Sætter/lægger sig på gulvet men rejser sig umiddelbart op, eller afviser helt at sætte sig/lægge sig.

Deltagere og metode Alle voksne (18 år), der er påbegyndt rehabilitering i DIGNITY fra febr. 2011 okt. 2011 tilbydes BAS undersøgelse. Patienten testes 1. gang med BAS interview og bevægetest i begyndelsen af rehabiliteringsforløbet. Alle testninger foregår med observatør (fys. kollega) Tolk bruges efter behov. Behandler og observatør scorer hver for sig - og finder efterfølgende konsensus. Patienten testes 2. gang i slutningen af forløbet ; 8-12 mdr. efter påbegyndt rehabilitering.

Patienter, der deltager i BAS-projektet ( flow chart) Pt. påbegyndt i tværfaglig rehabilitering (n = 51) Pt. forsøgt testet med BAS (n = 43) Drop outs tidsmangel (n = 8) Drop outs pt. afbryder (n = 14) Pt. gennemført interview (n = 5) Pt. gennemført både interview og bevægetest (n = 20) Pt. gennemført bevægetest (n = 4) 29 patienter indgår i data analysen

Resultater beskrivende data (n=29) Køn 16 mænd, 13 kvinder Alder Mean 45 (26-60 år) Antal år i DK Mean 15 (3 28 år) Oprindelsesland Irak 11 Afghanistan 5 Bosnien 5 Iran 4 Libanon 1 Pakistan 1 Tyrkiet 1 Danmark 1

Interview (n = 25) Box plot diagram 1. BAS Interview. Gennemsnit, fordeling og interkvartile interval fordelt på psykologiske, fysiologiske aspekter og kropsfornemmelse hos 25 traumatiserede flygtninge/torturofre.

Observation (n = 24) Box plot diagram 2. BAS Observation. Gennemsnit, fordeling og interkvartile interval fordelt på relation til underlag, midtlinje, centrering, åndedræt, flow og relaterede aspekter hos 24 traumatiserede flygtninge/torturofre.

Case: Aida 56-årig bosnisk kvinde PTSD og angst Belastningsskader i nakke, ryg og hænder Kropslige symptomer på langvarig stresstilstand

Aida s profil i BAS interviewet - 1. og 2. scoring 3 2,5 2 1,5 1. scoring 2. scoring 1 0,5 0 Psykiske aspekter Fysiologiske aspekter Kropsfornemmelse

Aida s profil i BAS bevægetest - 1. og 2. scoring 3 2,5 2 1,5 1 1. scoring 2. scoring 0,5 0 Underlag Midtlinje Centrering Åndedræt Flow Relationelle aspekter

Foreløbige konklusioner BAS kan bidrage til at måle og beskrive traumatiserede og torturerede flygtninges kropslige ressourcer. Yderligere tilpasning af BAS til målgruppen er nødvendig. BAS MQ-E overvejes. Hvordan patienternes kropslige ressourcer og kropsbevidsthed målt med BAS ændrer sig hos målgruppen under rehabiliteringsforløbet, er ved at blive analyseret.

Tak for opmærksomheden!