Talte Kennedy dårligt tysk, dengang i Berlin? De fleste blot lidt historisk interesserede kender den amerikanske præsident John F. Kennedys ord: "Ich bin ein Berliner" fra 26. juni 1963, hvor præsidenten aflagde et besøg i Vestberlin og holdt sin berømte tale ved Schöneberg rådhus 1. Det lidt komiske var at mange var - og er - meget mere optaget af præsidentens grammatik end af hans retorik, også herhjemme. Hurtigt blev det proklameret at præsidenten måtte have haft sprogligt dårlige rådgivere, da disse fire ord, der satte Vestberlin på den anden ende, skulle formuleres. Det blev postuleret at sætningen rummede en anglicisme: ein Berliner. Man kunne sammenligne med sætninger som: engelsk: he is a professor - tysk: er ist Professor - eller engelsk: her is a painter - tysk: er ist Maler. Altså, han er berliner hedder på tysk: er ist Berliner. Basta. Ikke noget med ein. Hmm, men sjovt nok: engelsk: he is a personality - tysk: er ist eine Persönlichkeit - eller engelsk: he is a saint - tysk: er ist ein Heiliger. Altså, han er en helgen hedder på tysk: Er ist ein Heiliger. Basta. Her skal ein med. Konklusion: der skelnes altså på tysk mellem er ist + substantiv og er ist ein + substantiv. Mon ikke det er den forskel der spiller ind i Kennedys korte tyske formulering? Historien om det fejlagtige tysk har kørt i årtier, selv i akademiske kredse, der burde have underkastet udtalelsen en nøjere analyse. Den gentages således af to retorikere, Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg i RetorikMagasinet 13, 1994, s. 14-16 2, i en artikel med titlen Ich bin AUCH ein Berliner, hvor de skriver: Det er da også blevet nævnt, at Kennedy i sin berømteste tyske formulering. "Ich bin ein Berliner", faktisk kom til at kalde sig en slags wienerbrød, fordi han fejlagtigt indsatte den ubestemte artikel. Men det gjorde ikke noget. Så ubehjælpsomt hans tyske var - og måske netop derfor - blev hans gestus forstået. [Citat slut].
Det de to retorikere ikke ved er, at der er forskel på gymnasiets tyske skolegrammatikker og ægte retorik. Tyske skolegrammatikker kan nemlig ikke klare retoriske spidsfindigheder. Historien gentages for øvrigt, med en ligegyldig variant, i Jyllands-Posten d. 26. 6. 2013 3, med ordene: Under alle omstændigheder er det grammatisk forkert at sige "Ich bin ein Berliner". På tysk hedder det korrekt "Ich bin Berliner". Den forkerte grammatik vakte allerede dengang en del morskab i Berlin - og gør det stadig. En berliner er alle andre steder end i Berlin en speciel kage med indbagt syltetøj. Og når Kennedy bruger udtrykket ein berliner, er det dybest set denne kage, han taler om. [Citat slut]. Dansk Wikipedia 4 kender den også, men er lidt uklar i mælet: Som et kuriosum kan bemærkes, at navneordet på tysk "ein Berliner" også betyder en berømt berlinsk kage (en Berliner Pfannkuchen), så nogle oversættere kunne have fået den galt i halsen, hvis de citerede sætningen ude af sammenhæng. Kennedy fik lokket smilet frem, da han først brugte sætningen. Hans tale blev oversat - sætning for sætning - til tysk. "Ich bin ein Berliner" blev "oversat" til "sig selv", hvilket fik oversætteren til at lyde som en papegøje. Da klapsalverne døde ud, holdt Kennedy en pause og sagde så: "I appreciate my interpreter translating my German" (tak for oversættelsen af mit tyske), hvilket udløste mere latter fra mængden. [Citat slut]. Lad os først se på hvad præsidenten sagde hen i slutningen af sin tale. Her hedder det: Two thousand years ago the proudest boast was "civis Romanus sum 5 ". Today, in the world of freedom, the proudest boast is "Ich bin ein Berliner". [ ] All free men, wherever they may live, are citizens of Berlin, and, therefore, as a free man, I take pride in the words "Ich bin ein Berliner". Hvorfor sagde Kennedy ikke blot: Ich bin Berliner? - Fordi det havde været noget sludder eller i bedste fald et fladt udsagn - uden retorisk schwung. Kennedy var ikke berliner. Kennedys oversættelse ved vi blev godkendt af tyskkyndige 6 og meget tyder på, når man læser talen, at det oprindelige har været I am a citizen of Berlin, eller I am a Berliner, som præsidenten gerne så oversat til tysk. Men her har rådgiverne måske sagt: Ich bin Berliner eller Ich bin Bürger von Berlin lyder for slapt - og så er
én af dem kommet med det forløsende Ich bin ein Berliner. Højst sandsynligt skulle Kennedy have den sproglige pointe forklaret, som ikke fremgår helt så klart på engelsk. Lad os se på det sproglige indhold af Ich bin ein Berliner. Ligesom man for 2000 år siden kunne rose sig af at være borger i Romerriget, kan man i dag, siger Kennedy, rose sig af at være ein Berliner. Borgerskabet rækker i begge tilfælde langt ud over trivielle bygrænser. Det lille 'ein', som præsidenten bruger, indicerer noget helt andet end at man bor i Berlin. Ein Berliner er i præsidentens tale noget specielt. Ein Berliner er en person, der, uafhængigt af nationalitet, kæmper for frihed og demokrati. Derfor til tilhørerne: Ich bin ein Berliner = jeg, en amerikaner, er sådan en som berlinerne, og vi er i samme båd. Da Vesten if. amerikansk politisk opfattelse kæmper for frihed og demokrati, drager Kennedy ved sin udtalelse Berlin og berlinerne ind i den store, kæmpende vestlige sammenhæng, ligeværdige med USA og andre frihedselskende nationer. Men hvem er så ein Berliner i Kennedys opfattelse? Han siger det klart: All free men, wherever they may live, are citizens of Berlin. Retorikeren Kennedy gør med disse tanker begrebet berliner frit af tid og sted. Byen Berlin - altså Vestberlin - og dens borgere bliver symboler på kampen for de vestlige værdier. Ordet berliner skifter derved fra at være en neutral beskrivelse af en herkomst til at betyde en person med en stærk, personlig pro-vestlig holdning. Derfor er sådan en personlighed ein Berliner og ikke blot Berliner, på samme måde som det er udtrykt ved forskellen mellem Er ist eine Persönlichkeit og Er ist Professor. Ingen af de ovennævnte kommentatorer nævner den historiske kontekst. Vi er i 1963, midt under den kolde krig. Vestberlinerne er på nåde og unåde udleveret til stormagterne, hvor Sovjetunionen og dens allierede opfattes som fjenden. Russerne prøvede i 1948-49 at sulte vestberlinerne ud ved en blokade af bydelen, så den ikke kunne få forsyninger. De vestallierede trådte til med en luftbro og reddede beboerne fra hungersnød. Vestberlin var siden 1961 lukket inde af en mur og havde snævre, sårbare forbindelser til omverdenen. - I 1963 har man i Vestberlin hverken glemt blokaden eller dem der brød den. Man ser muren hver dag. Russiske tropper står stadig få kilometer fra Schöneberg rådhus. Vestberlin er omgivet af et kommunistisk samfund, væbnet til tænderne, hvor der ikke hersker friheder som talefrihed, politisk
frihed, demokrati. Frygten for de totalitære kommunistiske stater er massivt til stede i Vestberlin. Demokrati og frihed er hér ikke bare floskler der bruges på festdage. Det er dyb alvor. Derfor fanger tilhørerne med det samme hvad Kennedy mener: Jeg angler ikke efter billigt bifald med mit besøg. Mit besøg er en manifestation af, at er der nogen der står sammen, er det USA og jer berlinere. Jeg, en repræsentant for og en garant for friheden, står last og brast med jer. I har ved jeres udholdenhed gennem mange tunge år vist hvad en berliner er: En berliner er en fri mand der kæmper for de frie vestlige værdier. Ordet berliner er dermed et universelt ord, med et indhold der respekteres overalt i den fri verden. Og så kommer den flotte afslutning: Therefore, as a free man, I take pride in the words "Ich bin ein Berliner". Efterskrift: Jamen - til sidst: var der da ikke nogen i mængden der fnisende hviskede til hinanden: Han tror han er en æbleskive 7. - Det var der nok ikke. Tysk Wikipedia sætter tingene på plads 8 : Abgesehen davon, dass der unbestimmte Artikel im Deutschen korrekterweise bei Nomen verwendet wird, die als Stellvertreter einer Klasse auftreten, war der Ausdruck Berliner für den Berliner Pfannkuchen im Berlin der 1960er Jahre so gut wie unbekannt, da dieser dort einfach nur Pfannkuchen heißt. lektor Poul E. Jørgensen 33(snabela)gvdnet.dk 1 talen kan læses på nettet: http://tinyurl.com/lvaud9w 2 på nettet: http://tinyurl.com/m4b9asu 3 på nettet: http://tinyurl.com/mo24gfv 4 på nettet: http://da.wikipedia.org/wiki/ich_bin_ein_berliner - Wikipedia-artiklerne er citeret fra versionerne d. 9. 6. 2014. 5 civis romanus sum: jeg er romersk borger = er borger i Romerriget, og altså ikke blot: jer er borger i byen Rom. - At være civis romanus betød at man havde en række frihedsrettigheder, som man var stolt af. Begrebet civis romanus er også kendt fra Ny Testamente kap. 22, hvor apostlen Paulus er blevet arresteret i Jerusalem og er ført for kommandanten: v27 Kommandanten kom hen til Paulus og spurgte:»sig mig, er du romersk borger?ja,«svarede han. v28 Kommandanten sagde:»den borgerret har jeg givet mange penge for.«men Paulus sagde:»jeg er endog født med den!«v29 De, der stod og skulle forhøre Paulus, trak sig nu straks tilbage. Også kommandanten blev bange, da han forstod, at det var en romersk borger, han havde ladet fængsle. 6 tyskkyndige: se Tagesspiegel fra 25.6. 2013, på nettet http://tinyurl.com/o35rv9t : Kaum bekannt ist, dass Kennedys berühmte vier Worte gar nicht im offiziellen Redemanuskript standen. Denn nicht sein genialer Wortschmied Theodore Sorensen hatte die Idee dazu, sondern der Präsident selbst. Kennedy übte am 18. Juni im Weißen Haus mit Sprachlehrerin Margarethe Plischke ein paar Sätze auf Deutsch und notierte dabei auf einem Blatt I am a Berliner, handschriftlich, in blauer Tinte. Det skal nok have sin rigtighed, men mellemregningerne er ikke med. I hvert fald endte det ikke med Ich bin Berliner, som alle ved. 7 æbleskive: Berliner Pfannkuchen er ikke wienerbrød (og slet ikke en pandekage i vores betydning) men slet og ret en æbleskive med noget sødt inden i. Se f. eks. Paul Kretschmer: Wortgeographie der hochdeutschen Umgangssprache (Göttingen 1969, 2. Auflage), s. 359-360.
8 på nettet: http://de.wikipedia.org/wiki/ich_bin_ein_berliner - Heri også om skrønens opståen i Amerika samt notitsen om udtalen af den latinske og den tyske sætning.