Marts 2015 12 + 6 spørgsmål fra Rådhusgade og Silkeborg Kommunes foreløbige svar Den 10. januar 2014 sendte John Menke 10 spørgsmål om Torveparkeringen og Rådhusgade. Ib Nielsen har sendt 6 spørgsmål om samme emne. Og den 18. marts 2015 har John Menke sendt et nyt spørgsmål. De fleste af spørgsmålene er meget konkrete, og Silkeborg Kommune har flere gange skriftligt, telefonisk og på borgermøder tilkendegivet, at svarene først kan gives i takt med at konkrete beslutninger træffes f.eks. ved kommunens udbud af projektet, byrådets beslutninger om projektet, entreprenørens plan for byggeriet, projekteringen af byggeriet og myndighedsbehandlingen. I takt med projektets fremdrift vil vi løbende opdatere svar på alle spørgsmålene på kommunens hjemmeside. Der er i øvrigt løbende svaret på spørgsmål i læserbreve og artikler i Midtjyllands Avis samt på møder med naboer og borgere, herunder på mødet med naboerne i Rådhusgade og omkring Torvet den 29. oktober 2014, hvor de to afsendere af spørgsmålene John Menke og Ib Nielsen var til stede. I de følgende svar er det vigtigt at skelne mellem to forskellige del-projekter: a) P-kælderen under Torvet, som har været i udbud, og hvor Asger Enggaard a/s skal stå for byggeriet. For nemheds skyld kaldes dette projekt i de følgende svar for P- kælder. b) Vejadgang fra P-kælderen (mellem det gamle rådhus og Torvet X) ud til Rådhusgade og ændringer på Rådhusgade. Silkeborg Kommune er selv bygherre for dette projekt, som i de følgende svar kaldes for vejadgang Rådhusgade Spørgsmål M1: Adgangsforhold. Hvordan vil Silkeborg Kommune i byggeperioden sikre, at adgangene til og fra ejendommen til enhver tid vil være tilgængelig? Flere af ejendommens beboere er ældre og svage, rollator-brugere og beboere i kørestole, som jævnligt skal hentes og bringes til behandling. Søren Peter Sørensen Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
Svar M1: Der foreligger endnu ikke en plan for byggeriet hverken for p-kælderen eller for vejadgang Rådhusgade. Begge projekter kan naturligvis i perioder gøre adgangen mere besværlig end normalt, men de vil blive tilrettelagt på en måde, så beboerne i Rådhusgade i hele byggeperioden vil have fornøden adgang til deres boliger. Det gælder også ældre og svage beboere, rollatorbrugere og beboere i kørestole, som jævnligt skal hentes og bringes til behandling. Skulle der opstå utilsigtede ulemper undervejs i byggeperioden i forhold til adgangsforhold, vil udfordringerne blive søgt løst i en dialog mellem naboer, entreprenør og kommunen. Inden byggeriet af p-kælderen kan gå i gang, skal der foreligge en tidsplan og et gennemarbejdet myndighedsprojekt, hvorefter Silkeborg Kommune meddeler entreprenøren en byggetilladelse. I denne byggetilladelse henvises til at kommunens forskrift, som alle skal overholde. Kan ses på følgende link: (http://silkeborgkommune.dk/~/media/borger/miljoe%20energi%20og%20affald/miljoe/g ener%20byggeanl%c3%a6gsarbejde.pdf ). Entreprenøren skal også udforme en plan for trafikafvikling, dels af jordkørslen og dels af byggematerialer. Foreløbig ligger det ikke fast, hvor denne trafik kommer til at foregå (Fredensgade, Østergade, Rådhusgade). Inden projektet med vejadgang mellem Rådhusgade og P-kælder begynder, vil Silkeborg Kommune etablere en nabogruppe med repræsentanter for naboerne i Rådhusgade, kommunen og entreprenøren, som vil have den løbende dialog om at afhjælpe eventuelle gener og ulemper i byggeperioden. Spørgsmål M2: Økonomisk kompensation i byggefasen Silkeborg Kommune bedes venligst bekræfte, at størrelsen af den faste månedlige og skattefri kompensation for støj- og støvgener i byggeperioden vil være af samme størrelsesorden, som er tilkendt samtlige naboer til Metroudgravningerne i København. Svar M2: Torveparkeringen vil blive et byggeri og en byggeplads, som langt de fleste andre byggepladser i Danmark, hvor der ikke ydes kompensation, hvis byggearbejdet udføres i henhold til forskrifterne. I Silkeborg Kommune kan man læse forskriften på kommunens hjemmeside på følgende link: http://silkeborgkommune.dk/~/media/borger/miljoe%20energi%20og%20affald/miljoe/g ener%20byggeanl%c3%a6gsarbejde.pdf Det er ikke korrekt, at samtlige naboer til metroudgravningerne i København har fået erstatning. Der er udbetalt erstatninger som kompensation for voldsom støj ved natarbejde, altså arbejde uden for de tidspunkter som er fastsat i reglementet (i Silkeborg kl. 07 18). Silkeborg Kommune har allerede for 1½ år siden besøgt Metroselskabet og holder sig løbende orienteret om den retspraksis, som dette omfattende bygge- og anlægsarbejde giver anledning til, en retspraksis som naturligvis også skal følges i Silkeborg. Som nævnt i forskriften vil gener i videst muligt omfang blive forebygget og Side 2
problemer søgt løst i en dialog med naboer, ejere, lejere, butikker, entreprenør og kommunen. I forhold til erstatning viser retspraksis, at man som borger i en by skal tåle ret så store bymæssige og vejmæssige forandringer, hvis arbejdet foregår indenfor forskriftens rammer. Det gælder eksempelvis også ændringerne på Borgergade fra Nørretorv til Viborgbroen, et anlægsarbejde som startede sommeren 2014 og som først ventes afsluttet 1. maj 2015. Hvis der opstår tvivl om evt. erstatning vil Silkeborg Kommune indhente ekstern juridisk bistand, men først når projekterne foreligger konkret og når arbejdet er i gang. Helt generelt gælder det, at for at få erstatning skal to forhold være opfyldt: Der skal være et juridisk grundlag for erstatning, og der skal være dokumentation for et konkret tab. Får kommunen et erstatningskrav, vil kommunen forholde sig konkret og juridisk til kravet. Er der uenighed om kravet, kan sagen indbringes for domstolene. Spørgsmål M3: Sikkerhedsstillelse. Silkeborg Kommune bedes venligst bekræftes, at der stilles garanti, som dækker eventuelle skader på ejendommen, ekstraordinære ind- og udvendig rengøringsomkostninger, eventuelle skader på inventar eller på ejendommens installationer. Svar M3: Silkeborg Kommune har allerede i forbindelse med udbud af p-kælder under Torvet stillet krav om, at køber skal tegne en ansvarsforsikring, som bl.a. dækker skader på bygninger som følge af byggeriet. Entreprenøren har i tilbudsmaterialet fremlagt de forsikringer, som han vil tegne inden byggeriet starter. Tilbuddet ligger tilgængeligt på kommunens hjemmeside, se afsnit 5 i forslag B. Eventuelle krav om erstatning, som bliver rejst i forbindelse med byggeriet, vil kun imødekommes, hvis der er juridisk grundlag for erstatning, og der samtidig kan dokumenteres et konkret tab. Er der uenighed om kravet, kan sagen indbringes for domstolene. Vejprojektet der skal forbinde p-kælderen med Rådhusgade er et kommunalt projekt. Her er praksis, at følge den tyske norm DIN4150. Det sker bl.a. ved at mens der arbejdes, så måler vi hele tiden rystelserne. Målingerne sker på kritiske sokler/kritiske punkter. Denne praksis har Silkeborg Kommune anvendt siden 2003. Evt. spørgsmål om erstatning for skader eller tab vil blive vurderet konkret og med ekstern juridisk bistand. Spørgsmål M4: Tidsplan Før igangsætning af projektet anmodes om en tidsplan med dagbødegaranti, som detaljeret angiver dage og tidspunkter, hvor der arbejdes. I tilfælde af overskridelse af tidsplanen tilfalder dagbøderne de berørte beboere. Side 3
Svar M4: De to projekter for P-kælderen og for vejadgang Rådhusgade er ikke projekteret endnu, myndighedsbehandlingen er ikke påbegyndt, og derfor foreligger der ikke en tidsplan. Der skal naturligvis foreligge en tidsplan inden byggeriet går i gang. Både en tidsplan for selve p-kælderen under Torvet og en tidsplan for vejadgang mellem P-kælderen og Rådhusgade I udbuddet for selve p-kælderen har kommunen stillet krav om, hvordan byggeriet skal gennemføres, og hvad der vil ske, hvis byggeriet ikke gennemføres efter tidsplanen. Det er et juridisk forhold mellem kommunen og køberen. Kommunen har således stillet krav om, hvornår byggeriet skal være afsluttet, og hvilke dagbøder, entreprenøren skal betale til kommunen, hvis det ikke sker. Vilkårene fremgår af udbudsmaterialet, som kan findes på kommunens hjemmeside. Spørgsmål M5: Indeklima. Når de 250 p-pladser bliver taget i brug, vil det betyde en yderligere luft- og støjforurening i Rådhusgade. Ved en belægningsgrad i p-kælderen på skønnet 80 % i dagtimerne (8 timer/dag) og hver bil parkeret i ca. 2 timer, vil det betyde, at der dagligt vil køre ca. 800 biler til- og fra p-kælderen altså i alt ca. 1.600 biler vil dagligt køre gennem Rådhusgade, hertil kommer de store lastbiler, som dagligt bringer varer til- og fra forretningerne i city. SK bedes venligst fremsende en uvildig dokumentation og garanti for, at ophold på vore altaner og lejligheder, efterfølgende ikke vil få helbredsmæssige konsekvenser forårsaget af den øgede luftforurening. Vores ejendom er til orientering forsynet med et ventilationsanlæg, bygget i henhold til bestemmelserne i Bygningsreglementet og godkendt af Silkeborg Kommunens tekniske forvaltning. Bygningsreglementet foreskrev på daværende tidspunkt, at der skulle suges såkaldt frisk (læs forurenet) luft ind gennem kanaler og spalter i dør- og vinduesrammer og videre ind gennem lejligheden og via lejlighedens emhætte og emhættefilter, ud som nu ren luft gennem ventilationsblæsere på taget. Udskiftningen skulle på daværende tidspunkt i henhold til Bygningsreglementet udskiftes 0,5 gange i timen/m 2 gulvareal, hvilket svarer til, at der - i en lejlighed på ca.100 m 2 - indsuges ca. 2.400 m 3, forurenet luft som nu vil blive yderligere forurenet - i lejligheden pr. døgn, hvilket i høj grad vil påvirke indeklimaet yderligere i lejligheden. Svar M5: Ejendommen i Rådhusgade er opført med ventilationsanlæg helt efter bygningsreglementet (BR) kap. 11.2.2 (udsugningsanlæg kombineret med udeluftventiler), hvilket er normal standard for boligejendomme. Der er så vidt Silkeborg Kommunes byggesagsarkiv ikke godkendt eller etableret indblæsning eller andre ekstraordinære foranstaltninger. Flere biler vil give mere luft- og støjforurening, dog ikke fra det stigende antal elbiler. Silkeborg Kommune har fået foretaget detaljerede trafikberegninger af det eksternt firma COWI. Beregningerne viser, at når p-kælderen er etableret vil der skønsmæssigt være en årsdøgnstrafik I rådhusgade på 1800 biler/døgn. Hvis der efterfølgende etableres et Side 4
butikscenter vil trafikken efter COWI s beregninger stige til en årsdøgnstrafik på 1900 biler/døgn. Silkeborg Kommune vil ud fra disse trafiktal foretage et skøn over den øgede støj- og luftforurening. Dette skøn vil naturligvis blive offentliggjort sammen med de aktuelle grænseværdier for luftforurening og for trafikstøj. Man kan sammenligne trafikken til den kommende parkeringskælder med trafikken til parkeringspladsen vest for Rådhuset. Her er der 230 p-pladser og ved fuld belægning kører ca. 850 biler ind og 850 biler køre ud om dagen. Årsdøgntrafikken (gennemsnittet) er dog lavere end ca. 1.700 biler i døgnet. Til sammenligning er årsdøgntrafikken på Søgade ca. 9.000 biler om dagen, og på Søvej ca. 12.000 biler om dagen. Når parkeringskælderen er bygget ventes årsdøgntrafikken på Rådhusgade at være ca. 1.200-1.500 biler om dagen. En mere detaljeret trafikberegning er som sagt under udarbejdelse. For at give et fingerpeg om hvornår der i forhold til grænseværdierne er støjproblemer så er der indført en bestemmelse om, at fra 2012 og hvert femte år fremover skal der udføres en støjkortlægning for alle større veje med en årsdøgntrafik på mere end 8.000 køretøjer, som der står i kommunens trafikplan. Generelt skal Silkeborg Kommune overholde gældende love, regler og ikke mindst grænseværdier for støj- og luftforurening. Og det er Silkeborg Kommunes opfattelse, at det vil være muligt at gennemføre de to projekter med p-kælder og med vejadgang til og fra Rådhusgade og samtidig overholde gældende grænseværdier. I denne situation skal der ikke udbetales erstatninger eller kompensationer efter gældende ret. Silkeborg Kommune vil omhyggeligt vurdere dette i forbindelse med myndighedsbehandlingen af de to projekter, evt. med ekstern bistand hvis der er tvivl, og afgørelserne vil blive offentliggjort. Spørgsmål M6: VVM vurdering. Silkeborg Kommune bedes venligst bekræfte, at projektet er VVM-vurderet og fremsende kopi af vurderingen. Svar M6: I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan 10-014 for p-kælder under Torvet blev forslaget til lokalplan VVM-screenet. Konklusionen var dengang, at VVM-screeningens afgørelse måtte afvente et konkret projekt. Nu foreligger der et ret detaljeret skitseprojekt for selve P-kælder-projektet. Samtidig er Silkeborg Kommunes Vej- og Trafikafdelingen ved at udforme et tilsvarende skitseprojekt for vejadgang mellem P-kælderen og Rådhusgade. Når skitseprojektet foreligger vil det blive sagsbehandlet i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. Ud fra normal praksis vil det ske ud fra en VVM-screening og et forslag til dispensation fra lokalplanen. Begge dokumenter skal i høring efter fastlagte procedurer. Afgørelsen kan påklages efter fastlagte regler. Side 5
Silkeborg Kommune forventer, at planerne om et nyt butikscenter vil tage form i løbet af 2015. Et sådant butikscenter vil kræve en ny lokalplan, en VVM-screening. Silkeborg Kommune har i den forbindelse lovet at gennemføre en detailhandelsundersøgelse. Spørgsmål M7: Værdiforringelse. Vil Silkeborg Kommune kompensere for forringelse af værdien af vore boliger, som vi pga. den forøgede støj- og luftforurening uforskyldt bliver udsat for og som ikke er i overensstemmelse med, hvad vi havde forestillet os, da vi - i 2007 erhvervede lejligheden efter den for området gældende lokalplan. Svar M7: Spørgsmålet om kompensation for værdiforringelse af ejendomme som følge af øget trafik, øget støj og øget luftforurening kan kun besvares ved at se på grænsen mellem ekspropriation og erstatningsfri regulering. Hvis ejere eller naboer kan gøre gældende, at der er tale om ekspropriation eller en ulovlig ekspropriation, så har ejerne krav på erstatning. Et indgreb er imidlertid kun ekspropriation, hvis indgrebet rammer En beskyttet rettighed som f.eks. ejendomsretten En beskyttet rettighedshaver og Har karakter af pligtmæssig afståelse. Hvis der ikke er tale om ekspropriation, så er der tale om erstatningsfri regulering, fordi der ikke er nogen erstatningspligt ifølge grundloven. Planloven indeholder ikke bestemmelser om, at en grundejer kan få erstatning i anledning af gener som følge af en ændret planlægning. Lokalplanlægningen er udtryk for en erstatningsfri regulering af ejendomsretten, og en nabo kan som hovedregel ikke have berettigede forventninger om, at den eksisterende planlægning vil blive opretholdt. Derudover er der naboretslige muligheder for erstatning, men retspraksis viser, at der skal foreligge ganske særlige forhold, før der gives erstatning til ejeren af en ejendom, der ikke er omfattet af ekspropriation. Aktuelt vurderes her i foråret 2015 motorvejsstøj ved Linå efter disse naboretslige regler. Spørgsmål M8: Ændringsforslag. Har Silkeborg Kommune overvejet en udvidelse af den eksisterende p-kælder under Torvecentret og anvende den eksisterende indkørsel fra Chr.d.8.vej - med udkørsel via Fredensgade, således vil tilkørslen til udfaldsvejene i nord- og sydgående retning give mindst mulige gener for trafikken i centrum. Svar M8: Parkeringskælderen under det nuværende Torvecenter er privatejet og rummer ca. 250 offentligt tilgængelige parkeringspladser. Ejeren firmaet A. Enggaard A/S planlægger at rive det gamle Torvecenter ned for at bygge et nyt og større Citycenter. Side 6
Planen er, at den nuværende parkeringskælder under det nuværende Torvecenter bliver ombygget og at den udvides ind under det nuværende Føtex, så det nye Citycenter opfylder kravene til det antal parkeringspladser, der skal til for at betjene det nye center. Det er planen at forbinde den kommende parkeringskælder under Torvet med den udvidede parkeringskælder under det kommende Citycenter. Dermed bliver der forbindelse mellem parkeringskældrene. Asger Enggaard a/s har flere gange på Silkeborg Kommunes forespørgsel tilkendegivet, at den af John Menke foreslåede løsning med indkørsel fra Chr 8 Vej og udkørsel ad Fredensgade IKKE lever op til firmaets krav om to vejadgange til det nye Citycenter. Spørgsmål M9: Eksisterer der yderligere uoplyste planer for området? Silkeborg Kommune bedes venligst oplyse, om der findes yderligere planer for p- kælderprojektet, som offentligheden endnu ikke har fået kendskab til. Svar M9: Nej. Kommunens planer for midtbyen, herunder Torvet, er beskrevet i kommuneplanen og i de godkendte lokalplaner, alt findes på kommunens hjemmeside. Her er alle kommunens planlagte ændringer af eksisterende eller etablering af nye parkeringsanlæg beskrevet. Kommer der ændringsforslag eller alternativer, som da Asger Enggaard a/s foreslog at droppe tunellen under Hotel Dania og skabe vedadgang ud til Rådhusgade, så følges planlovens regler og Natur- og Miljøklagenævnets praksis for, hvordan sådanne ændringer skal foretages. Private virksomheder, som fx Jyske Bank og Smed Ejendomme, kan have planer om private parkeringsanlæg. Disse planer eller ideer offentliggøres enten af de private investorer selv - eller af kommunen, hvis og når virksomhederne beder kommunen om at få lov til at gennemføre planerne. Spørgsmål M10: Støjsikring. Vil Silkeborg Kommune om nødvendigt afholde samtlige udgifter for udskiftning af de eksisterende ruder mod Rådhusgade til støjhæmmende ruder? Svar M10: Ja det vil Silkeborg Kommune naturligvis, hvis det er nødvendigt. Se imidlertid svar M5. Spørgsmål M11: Østergade. Knudepunktet for indfaldsvejene til Silkeborg - fra både syd/vest, øst og nord - er som bekendt Shell-krydset, det vil derfor være både nærliggende og fornuftigt, at lade til- og frakørselsvejen til det besluttede p-anlæg under Torvet føre ind via Østergade - i stedet for som foreslået via Rådhusgade - en sådan Østergadeløsning vil give følgende fordele: Side 7
1. Østergade vil med sin bredde på 16 meter - mod Rådhusgades blot 12 meter med stor fordel og nødvendig større vejbredde kunne føres direkte ind i p- anlægget - uden risiko for at påføre bygningsskader på det gamle, smukke og fredede Rådhus. 2. Østergade har en stigning på ca. 4 % og opfylder således de gældende bestemmelser om tilladelig vejhældning. 3. Rådhusgade har en stigning på 10 %, og opfylder derfor ikke de i dag gældende bestemmelser om tilladelig vejhældning. 4. Da afstanden mellem Rådhuset og Torvet 2 blot er ca. 10 meter, vil det blive vanskeligt at få tilstrækkelig bredde og sving for til- og frakørsel, dersom adgangen skal foregå via Rådhusgade. Ligeledes vil spunsning og forankring af disse skulle udføres med stor risiko for både fundament- og bygningsskader på de tætliggende bygninger. 5. Som bekendt skal kørebredden have en størrelse, som tillader åbning af bildøre i begge sider, uden at blokkere for en flugtvej imellem bilerne i begge retninger, hvilket vil blive yderst vanskeligt i det vinkelrette sving for enden af Rådhusgade ind til p-kælderen. 6. Rådhusgades ændring til en trafikeret adgangsvej til p-kælderen vil under alle omstæn-digheder kræve en ændring af lokalplanen for området. 7. Østergade er i dag ret trafikeret og anvendes som til- og frakørsel til parkeringspladserne i gaden, samt for af- og påstigning af besøgende til centrum. 8. I byggefasen og efterfølgende vil Fredensgade med fordel og uden store omkostninger kunne omlægges og anvendt til samme formål (pkt.7) som Østergade i dag. 9. Trafikintensiteten i Østergade vil således ikke blive ændret nævneværdigt, ved at benytte gaden som adgang til p-anlægget under Torvet og vil ligeledes kunne anlægges og det uden en ændring af lokalplanen. 10. Med Østergadeløsningen vil entreprenøren - som han forlanger - få en 2-sporet tilog frakørsel til p-anlægget, og vil også kunne reducere til- og frakørselsomkostningerne af materialer mv. og bidrage med at nedsætte byggeomkostningerne til gavn for vores by. 11. Det gamle toiletanlæg under Torvet for enden af Østergade, som i sin tid blev nedlagt og tildækket ved en byrådsbeslutning, vil med fordel kunne frigraves og reetableres. Side 8
Ovennævnte besparelse (pkt. 10) vil måske kunne finansiere en længe tiltrængt forskønnelse af Rådhusgade og omkring det gamle Rådhus samt den flere gange omtalte og lovede flytning af pølsevognen, hvis facader jævnligt bliver pyntet med graffiti og anvendt som pissoir. Svar M11: Østergade. Forslaget om vejadgang via Østergade, herunder fordele og ulemper, har været drøftet før og været med i vurderingerne i debatperioden forud for byrådets beslutning om Torveparkeringen. I Kommuneplan 2013 står der om Østergade: Forgængere skal fortsat krydse Østergade/Christian 8.s Vej i et lysreguleret kryds. Forlængelsen af Godthåbsvej og etablering af den nye busgade, er første skridt i retning af at fredeliggøre Østergade, og gøre den mere fodgængervenlig. Østergade skal mere være en del af bymidten end en travl trafikgade, hvilket den arkitektoniske udformning af gadens belægninger og inventar skal understøtte. Det er også Byrådets ønske og et vigtigt led i den samlede trafikplan for bymidten, at aflaste det trafikerede Østergadekryds ved Shell. Og samlet set vil de to foreslåede indkørsler til Torveparkering dels via det nuværende Torvecenter og dels via Østergade ligge alt for tæt på hinanden. Derfor er forslaget om vejadgang via Østergade samlet set ikke trafikmæssig realistisk løsning. Det var baggrunden for, at byrådet i første omgang pegede på, at vejadgangen til p-kælderen skulle ske via en tunnel under Hotel Dania. Den løsning viste sig mod forventning at være mere kompliceret og dyr at gennemføre. I stedet foreslog Asger Enggaard a/s i første udbudsrunde en alternativ vejadgang via Rådhusgade. Efter en analyse viste det sig, at det vejteknisk er en realistisk mulighed, og det ligger til grund for byrådets beslutning om vejadgang via Rådhusgade. Spørgsmål M12: Overdækning af Rådhusgade. John Menke har den 11. juni 2014 fremsat forslag om at overdække Rådhusgade: Efterfølgende forslag kunne måske bidrage til en hurtig og acceptabel udførelse af projektet, og derved reducere de forventede og meget store omkostninger betragteligt. Forslaget kan sikkert designes mere arkitektonisk og i harmoni med udsigten mod Silkeborg Langsø, hvilket en dygtig tekniker fra vej og miljøafdelingen sikker vil kunne tage sig af. Af tegning 10. 06. 2014 og håndskitsen 11. 06. 2014 fremgår følgende forslag: 1. Adgangen til p-anlægget vil ske fra enden af Rådhusgade (mod Silkeborg Langsø). 2. Overbygningen af tunnellen bygges med f.eks. rislende vandarrangement. 3. Rådhusgade ændres til gågade, hvor der kun tillades af-og pålæsning af varer. 4. Til- og frakørsel af fragt til forretninger tillades som hidtil. 5. Ud over servicekørsel til Rådhusgades beboere, er kørsel og parkering ikke tilladt. Svar M12: Overdækning af Rådhusgade. Silkeborg Kommune har ladet rådgivende ingeniører fra COWI vurdere forslaget, herunder give et overslag på anlægspris. COWI har i november 2014 skønnet, at forslag M12 vil Side 9
koste 17,5 mio. kr. samtidig med at adgangsforholdene ind til Imerco og Jyske Bank vil blive stærkt forringet. Forslaget fra COWI tager ikke højde for hvordan tunnelen skal udsmykkes, beplantes eller i øvrigt indpasses i gademiljøet. Såvel tegninger fra John Menke som notat fra COWI vil blive fremlagt på kommunens hjemmeside. Spørgsmål IB 1: Hvorfor vil Byrådet ikke overholde kommuneplanen vedtaget 24. juni 2014 og lokalplanerne 10-014 of 111 25? I kommuneplanen og lokalplanen er projekt for Torveparkeringsanlægget udførligt beskrevet i forhold til bl.a. trafikafviklingen fra og til P-kælderen. I kommuneplanen og lokalplanerne er Rådhusgade en lukket gade med kantparkering og begrænset trafik for varetransport. I det nye projekt for Rådhusgade, i strid med kommuneplanen og lokalplanen, ændret til tilkørselsvej for Torveparkeringsanlægget, hvilket vil medføre, at Rådhusgade ændres fra stillevej til en trafikvej med intens biltrafik i en stor del af døgnet. Svar IB 1: I kommuneplanen har Byrådet opstillet en række mål om at skabe mere liv, flere oplevelser og mere handel i midtbyen. Parkering under jorden, herunder også Torvet, er midler til at nå målene. Og helt grundlæggende holder Byrådet fast i målene med beslutningen om at bygge en p-kælder under Torvet. Baggrunden for at ændre indkørslen til Torveparkeringen fra Lille Søgade til Rådhusgade er følgende: Da tunnel-løsningen under Hotel Dania blev konkretiseret, viste den sig at være mere besværlig og dyrere at realisere end forventet. Asger Enggaard a/s kom med ideen om vejadgang via Rådhusgade som en noget billigere og mindre kompliceret løsning. Byrådet valgte det bedste alternativ, selv om der også er ulemper ved den løsning. En af ulemperne er ganske rigtigt, det vil betyde mere trafik på Rådhusgade. COWI har beregnet, at trafikken vil stige fra 4-500 biler/døgn til 18-1900 biler/døgn. Ændring af indkørslen strider ikke mod Torve-lokalplanens formål. Derfor er det kommunens opfattelse, at en ændring formentlig kan ske ved en dispensation fra lokalplanen. En påtænkt dispensation vil blive sendt i nabohøring, hvor naboerne får mulighed for at kommentere og foreslå ændringer. Det er en helt normal procedure for dispensationer. Er man som borger uenig i, at en ændring kan ske via en dispensation fra lokalplanen, kan man klage over beslutningen, når den er truffet. Kommunen er forpligtet til at følge Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af klagen. Rådhusgade er en offentlig vej, som ikke er omfattet af en lokalplan. Silkeborg Kommune er ved at få foretaget mere detaljerede trafikberegninger af et eksternt firma. Beregningerne skal vise hvor mange flere biler der kommer til at køre i Rådhusgade og tilstødende gader, både med og uden et nyt butikscenter. Når beregningerne foreligger, vil de naturligvis blive offentliggjort på kommunens hjemmeside. Og samtidig kan der foretages skøn over den øgede støj- og luftforurening. Det vil naturligvis også blive offentliggjort sammen med de aktuelle grænseværdier for luftforurening og for trafikstøj. Side 10
Man kan sammenligne trafikken til den kommende parkeringskælder med trafikken til parkeringspladsen vest for Rådhuset. Her er der 230 p-pladser og ved fuld belægning kører ca. 850 biler ind og 850 biler køre ud om dagen. Årsdøgntrafikken (gennemsnittet) er dog lavere end ca. 1.700 biler i døgnet. Til sammenligning er årsdøgntrafikken i Søgade ca. 9.000 biler om dagen, og på Søvej ca. 12.000 biler om dagen. Samme svar som M5. Spørgsmål IB 2: Hvad er begrundelsen for at Torveparkeringsanlægget nu kan ændres til 1 plan? De tidligere planer for Torveparkeringsanlægget var baseret på et anlæg i 2-3 etager. Var de tidligere planer udformet på tilfældige skøn og beregninger? Og kan vi være sikre på, at det nye projekt er baseret på et mere professionelt grundlag? Vil det reducerede antal torveparkeringspladser betyde, at Byrådet har opgivet at følge Kommuneplanens intentioner om at friholde Langsø for parkering? Svar IB 2: Lokalplanen giver mulighed for et parkeringsanlæg i op til 3 etager. Forud for det første udbud fik Silkeborg Kommune lavet geotekniske undersøgelser under Torvet. Det viste sig at grundvandsstanden står så højt, at et anlæg i 3 etager er urealistisk. Årsagen til, at Byrådet i både første og andet udbud gav mulighed for, at der kunne bydes på et parkeringsanlæg i både én og i to etager var blandt andet at teste markedsprisen for et byggeri både i én etage og i to etager. I januar 2015 besluttede Byrådet som bekendt, at Torveparkeringen skal have to etager svarende til ca. 235 p-pladser. Denne beslutning er blandt andet truffet ud fra et konkret tilbud fra et erfarent entreprenørfirma, som lever op til kravene i udbudsmaterialet. I forhold til Silkeborg Langsø, så er Byrådets ønske fortsat som beskrevet i kommuneplanen, at bilerne skal ned under jorden, så parkeringsarealerne kan bruges til at skabe liv, oplevelser og handel i midtbyen i form af flere boliger, flere butikker og flere rekreative områder. Spørgsmål IB 3: Markant ændring af trafikstøjen og luftforureningen i Rådhusgade: Har Byrådet i vurderingen af det nye projekt for Torveparkeringsanlægget taget højde for de gener projektet vil medføre for os med facader og altaner ud til Rådhusgade? Vil Byrådet få udarbejdet en VVM-redegørelse og udforme det nye projekt i forhold til lovlige grænseværdier for støj og forurening for boligområder og efter projektets evt. gennemførelse foretage regelmæssige målinger for at sikre at grænseværdierne overholdes? Svar IB 3: Vedrørende gener fra trafikstøj, se svar på M5. Vedrørende VVM se svar på M6. Side 11
Vedrørende målinger vil der ske en kontinuerlig registrering af trafikken på Rådhusgade, idet alle skal registreres inden de kører ind i P-anlægget. Antal biler giver en god indikation af støj og luftforurening. Spørgsmål IB 4: Støj- og forureningsgener i Byggeperioden: Har Byrådet vurderet, om byggeriet Af Torveparkeringsanlægget vil medføre støj- og forureningsmæssige gener for beboerne i Rådhusgade, hvis Rådhusgade vælges som byggevej? Vi har skønnet, at en gennemførelse af projektet vil betyde, at 15-20.000 m3 jord skal bortkøres af over tusind lastvogntog og hertil kommer flere hundrede lastvigntog med stillads/byggematerialer. Mange af os som bor i Rådhusgade 2 er pensionister, nogle har fysiske handicap og begrænset mulighed for at komme væk fra boligen i dagtimerne. Det er vores bedømmelse at generne ved anvendelsen af Rådhusgade som byggevej vil medføre, at det bliver umuligt at opholde sig på vore altaner og generne vil have et omfang, så der er risiko for skader på helbreddet selv ved ophold indendørs. Vil Byrådet undersøge om der findes alternative transportveje, så Rådhusgade kan friholdes for byggetransport? Svar IB 4 samme svar som M2: Der foreligger endnu ikke en plan for byggeriet hverken for p-kælderen eller for vejadgang Rådhusgade. Begge projekter kan naturligvis i perioder gøre adgangen mere besværlig end normalt, men de vil blive tilrettelagt på en måde, så beboerne i Rådhusgade i hele byggeperioden vil have fornøden adgang til deres boliger. Det gælder også ældre og svage beboere, rollatorbrugere og beboere i kørestole, som jævnligt skal hentes og bringes til behandling. Skulle der opstå utilsigtede ulemper undervejs i byggeperioden i forhold til adgangsforhold, vil udfordringerne blive søgt løst i en dialog mellem naboer, entreprenør og kommunen. Inden byggeriet af p-kælderen kan gå i gang, skal der foreligge en tidsplan og et gennemarbejdet myndighedsprojekt, hvorefter Silkeborg Kommune meddeler entreprenøren en byggetilladelse. I denne byggetilladelse henvises til at kommunens miljøreglement, som alle skal overholde (findes på hjemmesiden). Entreprenøren skal også udforme en plan for trafikafvikling, dels af jordkørslen og dels af byggematerialer. Foreløbig ligger det ikke fast hvor denne trafik kommer til at foregå (Fredensgade, Østergade, Rådhusgade). Silkeborg Kommune har flere gange lovet, at i forbindelse med anlæg af P-kælder under Torvet vil ejere, lejere, butiksdrivende, torvehandlere og cityforening vil blive inddraget i et konstruktivt samarbejde med bygherren, dennes evt. entreprenør, samt Teknik- og Miljøafdelingen, der bliver kommunens myndighed på opgaven. Inden projektet med vejadgang mellem Rådhusgade og P-kælder begynder, vil Silkeborg Kommune på lignende måde etablere en nabogruppe med repræsentanter for naboerne i Rådhusgade, kommunen og entreprenøren, som vil have den løbende dialog om at afhjælpe eventuelle gener og ulemper i byggeperioden. Side 12
Spørgsmål IB 5: Har Byrådet vurderet risikoen for bygningsskader på ejendommene Rådhusgade som følge af byggetransporter og omfanget af bygningsmæssige støj- og miljøforanstaltninger på vores ejendom? Torvepladsanlæggets opførelse vil betyde store rystelser og støvgener på vores ejendom fra byggetransporter. Vil/har Byrådet vurderet omfanget heraf? Miljøbelastningen fra gennemkørende trafik til og fra Torveparkeringsanlægget vil blive omfattende, hvilket vil kunne betyde omfattende krav til bygningsændringer, så vores boliger lever op til byggelovens nuværende krav til boliger. Vil/har Byrådet vurderet behovet herfor? Svar IB 5: Som det fremgår af svar M1, så foreligger der endnu ikke en plan for byggeriet hverken for p-kælderen eller for vejadgang Rådhusgade. Begge projekter kan naturligvis i perioder gøre adgangen mere besværlig end normalt, men de vil blive tilrettelagt på en måde, så beboerne i Rådhusgade i hele byggeperioden vil have fornøden adgang til deres boliger. Det gælder også ældre og svage beboere, rollatorbrugere og beboere i kørestole, som jævnligt skal hentes og bringes til behandling. Skulle der opstå utilsigtede ulemper undervejs i byggeperioden i forhold til adgangsforhold, vil udfordringerne blive søgt løst i en dialog mellem naboer, entreprenør og kommunen. Inden byggeriet af p-kælderen kan gå i gang, skal der foreligge en tidsplan og et gennemarbejdet myndighedsprojekt, hvorefter Silkeborg Kommune meddeler entreprenøren en byggetilladelse. I denne byggetilladelse henvises til at kommunens forskrift, som alle skal overholde. Kan ses på følgende link: (http://silkeborgkommune.dk/~/media/borger/miljoe%20energi%20og%20affald/miljoe/g ener%20byggeanl%c3%a6gsarbejde.pdf ). Entreprenøren skal også udforme en plan for trafikafvikling, dels af jordkørslen og dels af byggematerialer. Foreløbig ligger det ikke fast hvor denne trafik kommer til at foregå (Fredensgade, Østergade, Rådhusgade). Når Silkeborg Kommune har en plan for hvor og hvordan jordkørsel og byggepladstransport kommer til at foregå, vil kommunen foretage en vurdering af, om det kan foregå indenfor gældende miljøregler og grænseværdier. Med hensyn til miljøbelastning fra gennemkørende trafik henvises til svar M5 Spørgsmål IB 6: Vil Byrådet stille ekstraordinære krav til støjdæmpende foranstaltninger? Trafikstøj kan reduceres ved udformning og materialevalg til f.eks. vejbelægning og udformning af støj- og støttemure. Byrådet kan dermed vægte borgernes helbred og velvære på lige fod med økonomi og tekniske løsninger. Side 13
Svar IB 6: Anlægsarbejdet af p-kælder og anlægsarbejdet med at skabe vejadgang fra p-kælder til Rådhusgade reguleres af forskriften, se svar IB 5. Når p-kælderen er etableret ventes der ikke støj fra kælderen. Tilbage er den øgede trafikstøj fra den øgede biltrafik i Rådhusgade. Silkeborg Kommune er ved at få foretaget mere detaljerede trafikberegninger af et eksternt firma. Beregningerne skal vise hvor mange flere biler der kommer til at køre i Rådhusgade og tilstødende gader, både med og uden et nyt butikscenter. Når beregningerne foreligger, vil de naturligvis blive offentliggjort på kommunens hjemmeside. Og samtidig kan der foretages skøn over den øgede støj- og luftforurening. Det vil naturligvis også blive offentliggjort sammen med de aktuelle grænseværdier for luftforurening og for trafikstøj. Forslaget om støjsvag asfalt vil indgå som en del af projekteringen for vejforbindelsen mellem P-kælderen og Rådhusgade. Her vil Silkeborg Kommune vurdere, om det vil have en positiv effekt at anvende støjsvag asfalt, selvom bilernes hastighed ikke er ret stor. Andre forslag vil også blive vurderet, men det vil foregå ud fra samme kriterier som på kommunens øvrige kommunale veje. Side 14