Rammen omkring præsentation: Et fælles problem (Danske) børns sproglige udvikling og så sagde vi jo, at du var faren.. øv... nu igen Dorthe Bleses (kan downloades fra www.sdu.dk/cfb) Fyraftensmøde, Ålborg den 6. november, 27 Børn med sproglige problemer trives ikke Børn med sproglige problemer er i risikozonen for indlæringsproblemer i skolen Risikobørn opdages for sent (STA-diagnosen) Dobbelt sårbare børn (fx Bente Hagtved) Rammen omkring præsentation: Nye faglige opgaver Politisk fokus God skolestart for alle børn Sprogtilegnelsen styrkes hos små børn Omdefinering af pædagogrolle ( omsorgsrolle læringsrolle ) Mange initiativer de seneste fem år Pædagogiske læreplaner i dagtilbud (sprog er ét af seks fokusområder) Sprogvurdering LOV om Dagtilbud 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle 3-årige børn i kommunen får tilbudt en sprogvurdering, og skal efter behov tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, jf. 4, stk. 2, i denne lov og 4 og 4 a i lov om folkeskolen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med tilbuddet om sprogvurdering til alle familier med 3-årige børn samtidig gøre familier, der ikke anvender dagtilbud, opmærksom på muligheden for en plads i et dagtilbud. LOV om Dagtilbud Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingerne og dagtilbuddets arbejde med at understøtte børns sprogudvikling, og at forældre får vejledning i at understøtte deres børns sproglige udvikling. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Rammen omkring præsentation Nye behov for viden Nye opgaver behov for efteruddannelse Danske børns sprogtilegnelse og de faktorer der påvirker den (familien dagtilbuddet) Sprogtilegnelse hænger sammen med andre aspekter af børns udvikling/liv Tæt sammenhæng afspejles i data Vi mangler dokumenteret viden i en dansk sammenhæng! Fra forskning til praksis: en udfordring! 1
Danske børns sprogtilegnelse! Typiske karakteristika Hvornår tilegner danske børns sig centrale sproglige milepæle? Barnets forudsætninger Hvilken indflydelse har danske børns hverdag? -Hjemme? Dagtilbud? Det Vort Modersmaalet Første Sprog, kortlægning som hedder bliver af os danske talt det, medfødt i fordi det børns Land, vor og arvet sprogtilegnelse Moder hvori af vi har vore ere lært Fædre, fødte os det, og og opdragne, derfor og fordi maa alene og vi som elske det er vi det, Moder derfor og elske fra til al først vi Kundskab det, af have saa drage tilegnet vi Omsorg os, kalde for at lære vi vort det Modersmaal at kjende Markus Hanssøn, den 25de April 1857, Bornholms høiere Folkeskole De danske CDI-undersøgelser (første dokumentation) Andersen, Vach, Wehberg & Bleses (26) Tværsnitslig normeringsundersøgelse (fra 8-36 måneder) baseret på 6.112 børn Bleses, Madsen, Vach, Wehberg & Faber (27) Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll (to appear a ) Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll (to appear b ) Longitudinal undersøgelse (fra 8-3 måneder) baseret på ca. 16 børn Wehberg; Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (november, 27) Wehberg; Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (februar, 28) TAK til. Folkene bag CDI-undersøgelserne Werner Vach; Sonja Wehberg; Malene Slott Nielsen; Thomas O. Madsen; Hans Basbøll; Pia Thomsen; Christina Andersen; Laila K. Hansen, Katja Rehfeldt; Naja Riegel; Rune N. Jørgensen samt mange studentermedhjælpere Flere tusind forældre og børn der har deltaget i CDIundersøgelserne Statens Humanistiske Forskningsråd Carlsbergfondet Oticon Fonden CDI-forældrerapportmetoden The MacArthur-Bates Communicative Development Inventory (Fenson, Dale et al. 27) Checklister som forældre udfylder om deres børns tidlige kommunikative udvikling Mange validitetsstudier (Fenson et al 2; Jan-Samilo & Good-man 2; Ring & Fenson 2; Feldman 2; De Houwer et al 25) Muliggør profiler af sproglig og kognitiv udvikling fra et stort antal børn +45 adaptioner til forskellige sprog se gris Det tværsnitslige danske CDI-studie: Demografiske karakteristika ved populationen X OM CDI-FORÆLDRERAPPORTERNE Trækker på forældres store implicitte viden om børns sprog Bygger på genkendelse (inddelt i kategorier, der understøtter hukommelsen) Stiller specifikke spørgsmål til tilegnelsen af gestik, sociale rutiner, ordforråd, tidlig grammatik Tilpasset dansk adaptation Populationen Danske tværsnitslige CDIstudie (alder: 8-36 måneder) N=6112 KØN N % Piger 317 51 Drenge 35 49 Børnefamilie population i Danmark % 49 51 General population i Danmark Tendens til overrepræsentation af børn hvis forældre har en mellem eller høj uddannelse (5% vs. 2% i befolkningen) Fleste børn har søskende (65% vs. 65% i befolkningen) % 49 51 2
Nogle milepæle (baseret på median) Receptivt ordforråd (median) Praktisk orienterede vendinger - (stille Rækker borte Lydligt mm armene tit mm lette sult, op ord hej klappe hej kage behov for for søvn at blive og taget tør op ble) - Socialt Beder mor Sociopragmatiske hej om (og at få motorisk) noget ja ved orienterede ord hej at åbne og lukke aktiviteter hånd - (klap Rækker far Konkrete vov armen kage, ord ud kast bold, og nej abstrakte nej giver sid et ned, stykke kom ord legetøj til mor) - Adfærdsregulerende Peger barnets Morfologisk tak på stykke eget simple navn interessant bade farord legetøj vendinger morfologisk -Vinker (det mm hej hej (farvel) må komplekse aarnn du mm ikke, (lækkert) muh gi ord den til mor) Første gestikulation Første vending forstået Første ord forstået Kombinere ord Første ord produceret Komplekst sprog (grammatik) antal ord 7 6 5 4 3 2 1 Distribution af score fordelt på alder (median) 8 forståelse produktion 1 12 14 16 18 2 22 24 26 28 3 32 34 36 alder (mdr.) 8 9 16 2 24 25 28 36 mdr. Receptivt ordforråd (percentiler) Produktivt ordforråd (median) antal ord Distribution af score fordelt på alder (percentiler) 4 35 3 25 2 15 1 5 p5 p1 p25 p5 p75 p9 p95 Serie8 6 ord 3 nye ord per måned 253 ord 8 9 1 11 12 13 14 15 16 17 18 19 2 alder (mdr.) antal ord 7 6 5 4 3 2 1 Distribution af score fordelt på alder (median) 8 1 12 14 16 18 2 22 24 26 28 3 32 34 36 forståelse produktion alder (mdr.) Produktivt ordforråd (percentiler) Hvornår begynder børn at kombinere ord? antal ord Distribution af score fordelt på alder (percentiler) p5 55 ord 344 ord 8 7 6 5 4 3 2 1 p1 p25 p5 p75 p9 p95 5-6 nye ord per måneder 6 ord 16 17 18 19 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 3 31 32 33 34 35 36 alder (mdr.) % 1 8 6 4 2 16 18 2 22 24 26 28 3 32 34 36 Alder i måneder Ofte Nogle gange Ikke endnu 3
sætningslængde (3 længste sætninger) Ordforrådsstørrelse og MLU 12 1 8 6 4 Eksempler på tre-ords konstruktioner - Sofie hopper seng - Stine også prøve - Snøvse ha mam-mam - Vil blive hjemme - Åh undskyld far - vi skal samarbejde p25 P5 P75 2 16 18 2 22 24 26 28 3 32 34 36 Tre karakteristika Normalfordeling (amerikanske børn)* Individuel variation (niveau) *Dale & Goodman 25 Tre karakteristika Individuel variation (niveau) Individuel profil (vækst) Individuelle vækstkurver (amerikanske børn*) *Dale & Goodman 25 4
Tre karakteristika Individuel variation (niveau) Individuel profil (vækst) Sprogets udvikling på et givet tidspunkt bedste prædiktor for senere sprogudvikling Børn bruger, hvad de har til at lære mere den rige bliver rigere, mens den fattige forbliver fattig KARLA Tilegnelse af ordforråd OSCAR NIELS Nye ord pr. måned Ordforrådets størrelse Strøm til CDI Opsamling (1) Børn og sprog (CDI) elektronisk adgang til CDI www.sprogvurdering.dk CLEX website hvor man kan søge i CDI data fra Danmark og USA og snart spanskamerikansk og svensk www.cdi-clex.org Hvor ens er børnene? Hvornår tilegner danske børns sig centrale sproglige milepæle? - Under 1 år forståelse af vendinger og første ord - Mellem 1 år og 2 ord første ord/første kombinationer - Mellem 2 og 3 år første endelser/komplekse ytringer - Generelle udviklingstendenser og (stor) individuel variation Grundlæggende mysterium Hvordan lærer børn sprog, og hvilke faktorer påvirker børns sprog? (kan vi forklare individuelle forskelle?) Hvordan er det muligt, at børn på så kort tid tilegner så meget sprog, at de ved treårsalderen allerede kan kommunikere så forholdsvis ubesværet og det uden nogen (synderlig) form for direkte undervisning? 5
Akbar the Great (1542-165) Børns sprogtilegnelse oprindelse og udvikling (ontogenese vs. fylogenese) FELTSTUDIE FRA 1582 Hypotese Børn lærer at tale ved at lytte til andre, der taler, og børn der vokser op i isolation fra menneskelig kontakt, lærer ikke at tale Kontrolleret eksperimentelt design Isolation ( Gang Mahal ~ det stumme hus) Forskningsfeltets opståen dateres typisk tilbage til 197 (Stern & Stern) babybiografier Mange ting vi endnu ikke ved! To grundlæggende spørgsmål Forskningsfeltet vokser eksplosivt (også i DK) Arv vs. Miljø Hvor meget er medfødt? Hvor meget er tillært via erfaring? Generel vs. Specifik Skal evnen til sprog isoleres fra andre kognitive funktioner? Trækker sprogtilegnelsen på grundlæggende mekanismer, der også ligger til grund for andre former for kognitiv og social adfærd? Bleses, D. & Madsen, T.O. (in press). "Hvordan gør de det? Teorier om børns sprogtilegnelse". In Peter Mikkelsen & Signe Holm-Larsen (eds.) Dansk, kultur og kommunikation. Kroghs forlag. Hvordan kan sprogvurdering hjælpe? Hvordan tilegner børn sig sprog? Berk 26 Sprogtilegnelse et konstant og kompliceret samspil mellem medfødte (generelle) forudsætninger og (specifikke) erfaringer (input) Med udgangspunkt i forudsætninger udnytter barnet udnytter aktivt de nøgler (sproglige, sociale), der stilles til rådighed Udviklingsproces der kan påvirkes Produktion Kognitive processer Lingvistiske processer Motorkommandoer Muskelaktivitet - lunger - taleorganer KOMMUNIKATIONSSITUATION Neurologisk Kommunikativ intention / interaktion Akustisk transmitteret lydkæde - Lingvistisk relevant information - Kommunikative regler (pragmatik) Fysiologisk Anni bager pandekager Ekstralingvistisk -Gestik - Ansigtsudtryk - Kroppen Situation Taler (barn) Fysiologisk Neurologisk Lytter (barn) Perception Sansning - auditiv -visuel Kognitive processer Lingvistiske processer Faktorer der påvirker sprogtilegnelsen KOMPLEKST OG KONSTANT SAMSPIL KVANTITET OG KVALITET Barnets sproglige input -hjemme (uddannelse, økonomi, holdninger ), -dagtilbuddet (uddannelse, voksen/barn ratio, pædagogik, støj ) Barnets medfødte forudsætninger - biologiske, kognitive, personlige, sociale, sproglige, ernæring Både familie og dagtilbud vigtige Amerikansk længdeundersøgelse af ca. 11 børn fra fødsel til 7 år (NICHD-undersøgelse (21) Beskrive sammenhængen såvel hjemmets, som dagtilbuddets indflydelse på børns udvikling, herunder sprogudvikling Konklusion fra første tre leveår: Man er nødt til at inddrage vilkår i såvel hjem som dagtilbud for at forklare børns udvikling Især i forbindelse med kognitive og sproglige udvikling er der klar sammenhæng mellem dagtilbuddet og barnets sproglige udvikling Familiefaktorers indflydelse større Dagtilbuddets indflydelse afhænger derfor af andre faktorer i barnets liv 6
Barnets opgave To grundlæggende problemer Quine s problem (betydning)? Gavagai! - Hele dyret? - Poten? - Snuden? To grundlæggende problemer Quine s problem (betydning) To grundlæggende problemer: Segmenteringsproblematikken Traktor! 1.Hele traktoren? 2. Andre traktorer???????? Sprogtilegnelsessituationen /bus/ Tværmodale korrelationer LYD LÆRING LIV Barnet bruger med udgangspunkt i sine medfødte forudsætninger både det sociale liv og sproget selv til at lære sig sprog på baggrund af Barnet møder frekvente mønstre af lyde, ord og konstruktioner i sproget omkring dem (sproglige nøgler) Kommunikationssituationen/sociale liv indeholder visuelle (frekvente) mønstre, der understøtter sprogtilegnelsen Den tidlige tilegnelse er afhængig af Tæt kobling mellem sprog og liv (daglige rutiner), gentagelser (både liv og sprog) og samtaler om her og nu (jf. data) Senere sprogtilegnelse mere kontekstuafhængig Barnet behøver en vis mængde materiale at arbejde med, før det kan generalisere sprogets enheder som ord og endelser (koble form og indhold) 7
Hvordan hjælper sproget selv? Den sprogmodel som barnet præsenteres for (hjemme og i dagtilbud), påvirker barnets muligheder for at tilegne sig sproget Børn lærer sprog fra mange kilder (både direkte og indirekte sprog) Talesprog til børn (child-directed-speech) ofte modificeret for at understøtte sprogtilegnelsen ( her og nu, gentagelser, tonehøjde, ordforråd ) CDS særlig favorabelt for sprogtilegnelsen Cameron-Faulkner, Lieven & Tomasello, 25 ( construction based analysis of CDS ) Kun 15% af ytringerne havde SVO-form (dvs. var helsætninger ) 51% af ytringer begyndte med en af 52 item-baserede fraser, der mest bestod af to ord 47% begyndte med ét ud af 17 ord Tæt sammenhæng mellem sprog og det der taltes om Mange børn brugte mange af de samme item-baserede fraser (i nogle tilfælde med meget høj korrelation) Understøttende ved at være multimodalt (også visuelle nøgler) og ved at mange mange mange gentagelser gør koblinger nemmere Danske børns sprogtilegnelse! Neurobiologiske forudsætninger Typiske karakteristika Hvornår tilegner danske børns sig centrale sproglige milepæle? Barnets forudsætninger 15-32 milliarder neuroner ved fødslen 25. pr. minut mellem uge 1-26 Efter fødslen dannes stort set ikke neuroner Hjernen vokser hurtigere end kroppen hjernen er som en skulptur der formes af erfaring (Gerlach 26) Schilhab & Steffensen (eds.) 26 Illustreret Videnskab, no. 12/26 Neurobiologiske forudsætninger ASSOCIATIV LÆRING KLASSISK BETINGNING Berk 26 Sammenfaldende begivenheder kobles neutralt sammen i en årsagssammenhæng (babyer opdager og koble relationer mellem to forskellige modaliteter) Hjælper med at genkende hvilke begivenheder i hverdagen, der sædvanligvis optræder sammen Lyd og verden Lyd og indhold [ bus + ] 8
ASSOCIATIV LÆRING Understøttes af evne til MØNSTERDANNELSE Associativ læring understøttes af babyers evne til at opfange både visuelle og auditive mønstre ASSOCIATIV LÆRING Understøttes af opmærksomhed på SYNKRONISERING Associativ læring understøttes af små børns opmærksomhed på og evne til at koble begivenheder sammen, der foregår på samme tid Koble synkron auditiv, visuel (og evt. taktil) information sammen (Hollich 25) Når mor siger bus samtidigt med, at kører forbi understøtter det koblingen Kobling vigtigst når børnene er små Læring i sociale samfund byder på flere muligheder for at udnytte hinandens erfaringer Tidsbesparende mekanisme Børn imiterer andres handlinger fra fødslen IMITATION SOCIAL LÆRING Sproglige forudsætninger Prænatal lydperception Neonatale fortrækker stemmer modersmål CDS Nyfødte kan differentiere og genkende lydmønstre (universel mod sprogspecifik)... spædbørn er tuned mod sprog Distribution af forståelses- og produktionsscore, fordelt på køn (median) Kønsforskelle? antal ord 7 6 5 4 3 2 1 forståelse pige produktion pige forståelse dreng produktion dreng Baby tegne dukke kjole lys hammer bil støvsuger 8 1 12 14 16 18 2 22 24 26 alder (mdr.) 28 3 32 34 36 Amalie Sigfred *Baseret på Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (under revision) 9
Genetiske faktorer TEDS-study (Twins Early Development Study) Plomin & Dale (2) Genetik vs. Miljø Genetiske faktorer forklarer ca. 2% af variationen ved 2 år og 12% ved 3 år Miljøfaktorer forklarer omkring 78% af variationen ved 2 år og 83% ved 3 år Dionne, Dale, Bolvin & Plomin (23) Større genetisk effekt i ekstremerne (laveste 5% og 1% af populationen) Spinath, Price, Dale & Plomin (in press) Hvilke faktorer påvirker børnenes sprogtilegnelse? Medfødte forudsætninger? Det sproglige input til børn Familiefaktorer dagtilbud Kvantitet vs. kvalitet Danske børns sprogtilegnelse! Typiske karakteristika Hvornår tilegner danske børns sig centrale sproglige milepæle? Barnets forudsætninger Hvilken indflydelse har danske børns hverdag? -Hjemme? Dagtilbud? Betydning af familiefaktorer Sociale faktorer Kultur, familiefaktorer (forældres uddannelse, stilling, søskenderækkefølge...) (Hoff, 26) Betydning af søskenderækkefølge Søskende-specifikke ord Ordforråd (forståelse og produktion) p5 Søskende Enebarn bide læse søster slå baby muh mormor arbejde Amalie Sigfred *Baseret på Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (under revision) 1
Betydning af forældres uddannelse Ordforråd (forståelse og produktion) p5 Betydning af familiefaktorer Sociale faktorer Kultur, familiefaktorer (forældres uddannelse, stilling, søskenderækkefølge...) (Hoff, 26) Inputtet til børn fra forskellige sociale grupper (Hart og Risley, 1995). laveste sociale klasse: 62. ord om ugen højeste sociale klasse: 215. ord om ugen Forskel kunne måles direkte i børnenes ordforråd Dagtilbud Betydning af institutionalisering Ordforråd (forståelse) p5 Ordforråd (forståelse) p5 Ordforråd (forståelse) p95 Betydning af pasningstype? Ingen markant indflydelse på ordforrådet, hvor barnet passes Hjemme, dagpleje, institution Kun børn, der ikke har skiftet de sidste tre måneder, er med Betydning af pasningstype afhængig af barnets sproglige kompetencer (p5 og p95)? Differentieret påvirkning Betydning af institutionalisering Ordforråd (forståelse) p5 Ordforråd (forståelse) p5 Ordforråd (forståelse) p95 Betydning af antal timer i dagtilbud? Færre timer i dagtilbud har en positiv indvirkning på ordforrådsudviklingen Dagpleje, institution Kun børn, der ikke har skiftet de sidste tre måneder, er med Betydning af antal timer i dagtilbud afhængig af barnets sproglige kompetencer (p5 og p95)? Differentieret påvirkning 11
Adgang til sprog Kvantitet vs. Kvalitet Kvantitet betyder noget Har du talt med dit barn i dag? Nogen børn får meget lidt direkte kommunikation Eksempler fra det virkelige liv ( samtalematriks ; svar på spørgsmål hver gang) Adgang til udvidet sprogmodeller Kvalitet betyder noget Regulerende vs. understøttende sprog (Girolametto & Weitzman 22) Understøttende sprog (udvidet sprogmodel) Barne-orienterede reaktioner (sprog der kommenterer, udvider, fortolker etc. det barnet sidder med her og nu) Interaktions-skabende reaktioner (sprog der opfordrer barnet til at indgå i udvidede samtaler med mange skift) Sprog-modellerende reaktioner (sprog der udvider det indholdsmæssige indhold i det barnet gerne vil sige; varieret og svært ordforråd) Girolametto & Weitzman 22 Understøttende sprog Skaber situationer med fælles opmærksomhed og fælles aktiviteter, der er med til at hjælpe barnet til at skabe forbindelse mellem ord og det de refererer til Omfanget af understøttende sprog korrelerer positivt med børns sprog, især interaktionspromoverende strategier Forskellige aktiviteter er mere interaktionspromoverende end andre Efteruddannelse har positiv effekt på børns sprog Girolametto, Weitzman & Greenberg 23) Sprogtoner (Charlotte Palludan) Undervisningssprog vs. Samtalesprog Dickinson & Tabors (25) Home-school study of Language and Literacy development Længdeundersøgelse der vil vise betydning af familieog dagtilbud for sprogtilegnelsen Hjemmeaktiviteter: oplæsning, lade-som-om-lege, spisesituationer, lære nye ord hjemme Dagtilbud: oplæsning Opsamling (4) Hvilken indflydelse har det danske sprog? Hvilken indflydelse har danske børns hverdag? -Både familie- og dagtilbud påvirker børns sprog -Faktorer har forskellig indflydelse afhængig af barnets sproglige niveau -Kvantitet og kvalitet afgørende -Meget vi ikke ved i en dansk kontekst 12
Det danske sprog Hvor smukke er sprogene? - som vurderet af folk i de andre nordiske lande* Fakta som dansk Nordgermansk sprog af den østlige gruppe Tales af 6 mio. Tæt forbundet med norsk Wikipedia..summetonen i en telefon! havregrød i kog! en halssygdom! Dansk lyder som 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Dansk Norsk Svensk Engelsk *Baseret på Delsing & Åkesson (25): Internordisk kommunikationsundersøgelse Hvor nemme er sprogene at forstå? - som vurderet af folk i de andre nordiske lande * Forståelse af dansk, svensk og norsk (nyhedsoplæsning)* 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Dansk Norsk Svensk Engelsk *Baseret på Delsing & Åkesson (25): Internordisk kommunikationsundersøgelse 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Dansk Svensk Norsk Danmark Norge Sverige Finland (S) Finland (F) *Baseret på Delsing & Åkesson (25): Internordisk kommunikationsundersøgelse Tværsproglige forskelle Tværsproglige forskelle Ordforråd (forståelse) på tværs af alder og sprog Ordforråd (produktion) på tværs af alder og sprog antal ord 2 18 16 14 12 1 8 6 Dansk Svensk Amerikansk Engelsk Hollandsk Fransk Spansk (Mexikansk) Gallisisk Kroatisk Baskisk Britisk Engelsk Italiensk ord 45 4 35 3 25 2 Dansk Svensk Amerikansk Engelsk Hollandsk Fransk Spansk Mexikansk Gallisisk Kroatisk Baskisk 4 15 2 1 8 9 1 11 12 13 14 15 alder (mdr) 5 8 9 1 11 12 13 14 15 alder (mdr) Bleses, Vach, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll, (to appear) Bleses, Vach, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll, (to appear) 13
Tværsproglige forskelle antal ord 6 5 4 3 Ordforråd (produktion) på tværs af alder og sprog Dansk Svensk Amerikansk Engelsk Britisk Engelsk Hollandsk Fransk Spansk Europæisk Hebræisk Kroatisk Italiensk Hvilken indflydelse har det danske sprog? 2 1 16 17 18 19 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 3 Alder Bleses, Vach, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll, (to appear) - Forskel i faktisk score/alder - Danske børn lavest i forståelse fra 1 år, - Blandt de laveste i produktion af ord indtil 15 måneder HVORFOR? Hvorfor er dansk svært at forstå? Sprog er forskellige! 1 Dansk 9 Svensk 8 Norsk 7 6 5 4 3 2 1 Denmark Norway Sweden Finland (S) Finland (F) (*baseret på Delsing & Åkesson 25) Gooskens (accepteret) Prædicerende faktorer for forståelsen på tværs af sprog: -kontakt.94 - positiv attitude.45 (+ smukt).2* + fonetisk lighed.** Det faktum at dansk er fonetisk forskelligt fra de øvrige sprog, er relateret til den lavere score Babyer bruger forskellige fonetiske og prosodiske nøgler i inputtet til at segmentere og repræsentere ord (Jusczyk 1997; Mattys et al. 21; Nazzi et al. 1998; Saffran et al. 1996; Sanders et al 23., Vihman et al. 24 and many more) Sprog tilbyder børn forskellige nøgler Forskelle i kvalitet og kvantitet Vigtigt da babyers tidlige diskriminative evner (7 mdr.) forudsiger deres senere leksikalske tilegnelse (Kuhl et al 25) Cracking the speech code Dansk er en lydlig udfordring! En overflod af vokaler, svage stavelser, trykløse stavelser uden en vokallyd og en temmelig udtryksløs prosodi gør dansk til en hårdere nød at knække perceptuelt end de fleste andre sprog, som man med rimelighed kan sammenligne det med (Grønnum 23: 129) Patricia Kuhl (24) (cf. Basbøll 1972, 198 & 25; Brink & Lund 1975, Brink et al. 1991, Grønnum 1982, Grønnum & Basbøll 2, Rischel 197, 23) 14
Sammenligning mellem dansk og svensk Vokaliseringer af obstruenter (lukkelyde, /v/ og /r/ halvvokaler) Vokalreduktion (ikke obligatorisk) (vokalsvækkelse til schwa/nul) Sammenligning mellem dansk og svensk Vokaliseringer af obstruenter (lukkelyde, /v/ og /r/ halvvokaler) Vokalreduktion (ikke obligatorisk) (vokalsvækkelse til schwa/nul) Gata Koka [gα:ta, ku:ka] - Antal stavelser? - Stavelsesgrænser? Gade Koge [gæ:ð:, khåw:] - ordgrænser? Gata Koka [gα:ta, ku:ka] Gade Koge [gæ:ð: khåw:] Hører danske børn reducerede former?* Betydning af lyd for enkeltord på tværs af sprog 8 7 6 5 4 3 2 1 Voksen- Voksen Voksen-barn Reducerede Schwa-former Ureducerede Schwa-former Første ord (dansk/amerikansk) Første ord (dansk/italiensk) Pilotundersøgelse baseret på spontane talesprogsdata (OTK) Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll, (feb. 28) Opsummering (1) Hvilken indflydelse har det danske sprog? - Sprog er forskellige og byder forskellige udfordringer - Den danske lydstruktur byder en svær segmenteringsopgave (færre cues) - Danske børn (og andre ) ikke dårligere, men opgaven her er vanskeligere (DANSKE MATERIALER) Typiske milepæle kan identificeres, men store individuelle forskelle Børn fødes med en række analytiske redskaber som (også!) anvendes til at lære sproget Børns medfødte forudsætninger varierer Allerede fra begyndelsen (fostertilstanden) spiller input (miljø) og forudsætninger (arv) sammen og påvirker hinanden gensidigt så det er svært at sige hvornår det ene ender og det andet begynder Empirisk evidens for mindre effekt af genetik Individuelle forudsætninger påvirker tilegnelsen 15
Opsummering (2) Det sproglige input er modificeret (på flere niveauer), så det letter koblingen mellem ord og referent (gentagelser) Inputtet til barnet indeholder mange sproglige nøgler, som barnet kan bruge for at generalisere sproglige mønstre Tæt sammenhæng mellem input og output Både familie og dagtilbud bidrager aktivt til et barns sprogtilegnelse (både kvantitet og kvalitet betyder noget) Understøttende sprog og udvidet sprogmodeller korrelerer positivt med barnets sprogudvikling Et sprogs typologi kan (formentlig) påvirke sprogtilegnelse Kan små børns sprog vurderes? og hjælper det Karla, Oscar og Niels? KARLA OSCAR NIELS Øget generel opmærksomhed på sprog og dets betydning for udvikling til glæde for alle børn Vi finder formentlig børn med sprogproblemer, som vi ellers ikke ville have fundet En overset gruppe af børn? Forventninger Børn med behov for særlig indsats % af børn 1 9 8 6 7 4 5 3 2 1 Ordforråd Konstruktioner Udtale Lydskelnen Dele Hukommelse Sprogforståelse Strategier Hvem finder vi nu? Egelund et al. 26 Erfaringer (udtale) Med sprogvurderingen 5% har ingen udtaleproblemer Mellem 4% og 5 % scorer lavt på tre produktive dimensioner 45 % scorer lavt på sprogforståelse Forskellige profiler Langt de fleste forældre vil tage imod tilbud Er sprogvurdering en god idé? Er sprogvurdering en god idé? Forældre Pædagoger 25 5 45 2 4 35 15 3 Number 25 Number 1 2 15 5 1 5 meget enig helt uenig meget enig helt uenig 16
Forventninger Vi bliver aldrig 1% effektive Langt de fleste forældre vil tage imod tilbud Med sprogvurderingen finder vi ikke alle børn Sprogtilegnelses dynamiske natur *Dale & Goodman 25 Forventninger Langt de fleste forældre vil tage imod tilbud Med sprogvurderingen finder vi ikke alle børn Sprogtilegnelses dynamiske natur Finder børn, vi ikke finder i dag Sprogforståelse Opfølgning nødvendig Fokus på børns sprogtilegnelse vil øges i dagtilbud kvalificere praksis Opfølgning nødvendig TAG UDFORDRING OP 17