Præsentation. Sprogvurdering af 3-årige. Indføring af universel sprogscreening i DK. LOV om Dagtilbud. Indføring af universel sprogscreening i DK

Transkript

1 Præsentation Sprogvurdering af 3-årige Dorthe Bleses Ishøj den Slides må ikke anvendes/kopieres uden tilladelse fra forfatter Introduktion til sprogvurdering Udvikling af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige Konkret gennemgang af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige 5 udvalgte spørgsmål Hvordan klarer børnene sig på udvalgte områder? Hvordan er den lingvistiske profil hos børn i gruppen særlig indsats? Hvor sammenlignelig er resultatet af sprogvurderingsmaterialet med talepædagogiske materialer? Hvor langt er kommunerne? Hvilke generelle forventninger kan vi have? Indføring af universel sprogscreening i DK LOV om Dagtilbud Indføring af obligatorisk tilbud om sprogscreening (= sprogvurdering ) del af ny dagtilbudslov, der trådte i kraft august Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle 3-årige børn i kommunen får tilbudt en sprogvurdering, og skal efter behov tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, jf. 4, stk. 2, i denne lov og 4 og 4 a i lov om folkeskolen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med tilbuddet om sprogvurdering til alle familier med 3-årige børn samtidig gøre familier, der ikke anvender dagtilbud, opmærksom på muligheden for en plads i et dagtilbud. LOV om Dagtilbud Indføring af universel sprogscreening i DK Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingerne og dagtilbuddets arbejde med at understøtte børns sprogudvikling, og at forældre får vejledning i at understøtte deres børns sproglige udvikling. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Indføring af obligatorisk tilbud om sprogscreening (= sprogvurdering ) del af ny dagtilbudslov, der trådte i kraft august 2007 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har fået udviklet et materiale Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, der stilles til gratis til rådighed for kommunerne 1

2 Hvad er sprogscreening? Hvorfor sprogscreening? Sig relationskompetencer Kilde: (meget sjov) video om sprogscreening fremstillet af BUPL, forår 2007 Uddannelsesmæssige udgifter er højest Procedure til tidlig identifikation af sproglig forsinkelse/sproglige vanskeligheder hos børn (vs. sprogvurdering og intervention; ASHA 1988, Nelson et al., 2006) Screening anvendes for at påbegynde stimulering/logopædisk intervention så tidligt som muligt Omkostninger og gener skal stå i rimeligt forhold til de problemer screeningsprogrammet skal løse De nødvendige eksperter og faciliteter skal være til disposition til opfølgning læsefærdighederne er ikke! Danmark nr. 16 ud af 30 OECD-lande OECD. Education at a Glance, 2005 OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA Hvorfor sprogscreening? Hvordan vil sprogscreening kunne hjælpe? og så sagde vi jo at du var faren.. øv.. nu igen Børn med sproglige problemer er i risikozonen for indlæringsproblemer i skolen (fx Catts et al 2002; Bishop & Clarkson 2003) For mange børn med sproglige problemer opdages (formentlig) ikke, før de starter i skolen, men dokumentation mangler Kommunal henvisningsgrad til PRR varierer fra 0.4%-19.5% (Reusch, 2006) Udenlandske undersøgelser peger på prævalens mellem 2.3%-19% (Law et al., 1998) Berk 2006 Interaktionistisk synsvinkel Sprogtilegnelse et konstant og kompliceret samspil mellem medfødte (generelle) forudsætninger og (specifikke) erfaringer (input) Med udgangspunkt i forudsætninger udnytter barnet udnytter aktivt de nøgler (sproglige, sociale), der stilles til rådighed Udviklingsproces Faktorer der påvirker sprogtilegnelsen Hvordan vil sprogscreening kunne hjælpe? KOMPLEKST OG KONSTANT SAMSPIL KVANTITET OG KVALITET Barnets sproglige input -hjemme (uddannelse, økonomi, holdninger ), -dagtilbuddet (uddannelse, voksen/barn ratio, pædagogik, støj ) -det konkrete sprog (dansk) Børn bruger, hvad de har til at lære mere den rige bliver rigere, mens den fattige forbliver fattig KARLA Tilegnelse af ordforråd Bleses & Madsen, 2007 Barnets medfødte forudsætninger - biologiske, kognitive, personlige, sociale, sproglige, ernæring OSCAR NIELS Nye ord pr. måned *baseret på Dale & Goodman 2005 Ordforrådets størrelse 2

3 Screening: hvordan og hvor godt? Sprogvurdering af treårige Tre oversigtsartikler Nelson et al., 2006; Law et al., 1998, 2000 Stor variation i forhold til Metodiske forhold Instrument (strukturerede test, forældrerapporter ) Dimensioner (lingvistiske, adfærds- og motoriske evner ) Screenere (forældre, dagtilbudspersonale, børnelæger, logopæder ) Rammer (hjem, skole, dagtilbud, klinik, lægekonsultation ) Kvalitet (Nelson et al. + Law et al.) Sensitivitet (17%-100%) Specificitet (45%-100%) Konklusion (Nelson et al., 2006; Law et al., 2000) Den relative værdi af forskellige screeningsprocedurer er uklar For tidligt at anbefale universel screening Screening: hvordan og hvor godt? Udvalgte dilemmaer Skelne ikke-alderssvarende fra aldersvarende sprogudvikling Skelne forsinket ikkeindsatskrævende sprogtilegnelse fra forsinket indsatskrævende sprogtilegnelse/sproglige vanskeligheder Nuværende sprogstatus eller risikobørn (barnets sprogstatus om tre år) Mangel på gold standard (kun referencetest) Mangel på forskning Hvilke sproglige dimensioner? Hvad skal måles? Udvalgte dilemmaer FORÆLDRES UDDANNELSE SPROGET SELV TEMPERAMENT KULTUR FØDSELSVÆGT PERSONLIGHED SØSKENDE KOST FØLELSER SOCIALE RELATIONER MOTION KOGNITION Mangel på gold standard (kun referencetest) Mangel på forskning Hvilke sproglige dimensioner? Karakteristika ved tilegnelsesprocessen Sprogforståelse før produktion Individuel variation Individuelle vækstkurver Kønsspecifikke forskelle 3

4 Forståelse før produktion Stor individuelle forskel (niveau) Distribution af score fordelt på alder (median) Produktion af ord, fordelt på alder (percentiler) antal ord forståelse produktion alder (mdr.) Bleses, Vach, Wehberg, Faber & Madsen, 2007 antal ord p5 p10 p25 p50 p75 p90 p alder (mdr.) Bleses, Vach, Wehberg, Faber & Madsen, 2007 Individuelle vækstkurver* Forskelle mellem køn Ordforråd (forståelse/produktion), alder og køn antal ord forståelse pige produktion pige forståelse dreng produktion dreng 100 *Vach, Wehberg & Bleses, submitted alder (mdr.) Bleses, Vach, Wehberg, Faber & Madsen, Udvalgte dilemmaer Udvikling af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige Mangel på gold standard hvilket konstruktionsprincip? Mangel på forskning hvilke sproglige dimensioner? mangel på evaluering af materialer Karakteristika ved tilegnelsesprocessen Udviklet på vegne af Ministeriet for Forbruger- og Familieanliggender Center for Børnesprog, Syddansk Universitet CVU Storkøbenhavn (nu: Professionshøjskolen København) Mikro Værkstedet A/S Nationalt Videncenter for Læsning Dorthe Bleses, Hans Månsson, Peter Mikkelsen, Rune Jørgensen, Werner Vach MEN sprogscreening ny videnskab Dårlige redskaber giver dårlige reviews Vi skal ikke forvente perfekt måling Brugerne Nationale referencegruppe 18 kommuner/360 dagtilbud/ca. 850 børn/ca forældre Flere afprøvninger 4

5 Sammenligning af MINFF og UVM Sprogvurderingsprocessen Intenderede målgrupper forskellige Universel vs. udvalgt population (tosprogede) MEN sprogvurderingsmaterialet måler status på tilegnelsen af dansk uanset herkomst Formål Sprogvurderingsmaterialet (MINFF)= screening Screeningsmaterialet (UVM)= vurdering MEN vurdering af dansksproglig udvikling (~ skole) central Identifikation af børn SPROGVURDERING rapport Samtalesituation PÆDAGOGISK OPFØLGNING Indhold Sproglige dimensioner overensstemmende Forskellige metodiske valg Delvist forskellige metoder Faste cutpoints vs. flydende grænser Normbasering Identifikation af børn med sproglige problemer Jo bedre identifikation, des flere børn med sproglige problemer finder vi Afhjælpning af sproglige problemer Jo bedre opfølgning, des bedre kan vi afhjælpe problemer Sprogvurderingsmaterialet Overordnede overvejelser i forbindelse med design Sprogvurderingsværktøj 1) Registreringsskema (+ forældreskema) 2) Sproglig profil 3) Baggrunds- og vejledningsmateriale Overordnede overvejelser Forskningsbaseret Håndterbart indenfor tidsrammen (1. december 15. juni) Håndterbart for dagtilbudspersonale Pædagogisk indsats 3) Pædagogisk handlingsark 4) Pædagogisk refleksions- og vejledningsmateriale Bruge forældre som informanter Begrænse forbruget af ressourcer Forberedt til web-baseret implementering Grundprincipper for design..udover krav fra ministerium Testen skal tillade at skelne bedst muligt mellem børn med sproglig forsinkelse/sproglige vanskeligheder og børn med alderssvarende sprog Måler børn i forhold til hinanden Baseret på dokumentation Grundprincipper Skæv fordeling af børn Sensitiv i den nedre del af fordelingen Elementer treårige børn typisk har tilegnet sig Pilottest i vilkårligt udvalgt population (kun ordforråd) Måler hvad børn kan Opgaver tilpasset sproglig dimension Undgå for stærk påvirkning af testsituation Fastsatte grænser Ensartethed Etik I hver del er barnets score placeret i en graf i én af tre zoner A= +p15 B= p5-p15 C= p5 5

6 Komponenter De danske CDI-undersøgelser (første dokumentation) Valg af (lingvistiske) komponenter til foreløbig version Prædiktorer af sproglig forsinkelse påvist ved andre studier (såsom studier inkluderet i Nelson et al. 2006) Empiriske studier CDI-studier baseret på >6.000 danske børn (Bleses et al., 2007; to appear) Udvalgte items baseret på dette datasæt The MacArthur-Bates Communicative Development Inventory (Fenson, Dale et al. 2007) Checklister som forældre udfylder om deres børns tidlige kommunikative udvikling Mange validitetsstudier (Fenson et al 2000; Jan-Samilo & Good-man 2000; Ring & Fenson 2000; Feldman 2000; De Houwer et al 2005) Tværsnitslig normeringsundersøgelse (fra 8-36 måneder) baseret på børn Bleses, Madsen, Vach, Wehberg & Faber (2007) Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll (to appear a, b ) Andersen, Vach, Wehberg & Bleses (2006) se gris Dokumentation af danske børns tilegnelse af centrale milepæle OM CDI-FORÆLDRERAPPORTERNE Bleses et al X Trækker på forældres store implicitte viden om børns sprog Bygger på genkendelse (inddelt i kategorier, der understøtter hukommelsen) Stiller specifikke spørgsmål til tilegnelsen af gestik, sociale rutiner, ordforråd, tidlig grammatik Tilpasset dansk adaptation Første gestikulation Første vending forstået Første ord forstået komplekst sprog ( grammatik ) Kombinere ord Første ord produceret mdr. Komponenter Testbatteri 7 dele Valg af (lingvistiske) komponenter til foreløbig version Prædiktorer af sproglig forsinkelse påvist ved andre studier (såsom studier inkluderet i Nelson et al. 2006) Empiriske studier CDI-studier baseret på >6.000 danske børn (Bleses et al., 2007; forthcoming 2008) Udvalgte items baseret på dette datasæt Eksisterende (danske) evalueringsinstrumenter Eksperter (forskere, logopæder) administrerede test rapporter (checklister) Dagtilbudsadministrerede test Strukturerede test Billedelicitation Objektmanipulation Checkliste Spørgeskema (lille) I Ordforråd II II Konstruktioner III III Udtale IV IV Diskrimination V Hukommelse VI VI Receptivt sprog VII Strategier 6

7 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Del V - b ens afvigelse 1 afvigelse 2-3 afvigelse 4< 11 Cut-points og profiler Cut-points og profiler Trin 1 Trin 2 I hver del er barnets score placeret i en graf i én af tre zoner A= +p15 B= p5-p15 C= p5 Alders- og kønsspecifikke normer I hver del er zonerne omregnet til point A= 0 point B= 1 point C= 2 point Samlet score Cut-points og profiler Test af instrumentet Trin 3 Den samlede score placerer barnet i én af de tre profiler 0-3 point = Generel indsats 4-5 point = Fokuseret indsats +6 point = Særlig indsats pædagogisk/logopædisk opfølgning Pilottest af foreløbig version (januar/februar 2007) 335 vilkårligt udvalgte børn i alderen måneder Spørgeskemaer til forældre og dagtilbudspersonale Videooptagelser af 14 screeninger (dagtilbudsdelen) Fokusgrupper Interview Referencetest (april/maj 2007) 98 børn testet af blindede logopæder Normeringsstudie (maj 2007) 517 vilkårligt udvalgte børn Bleses, Jørgensen, Vach & Jensen: Beskrivelse af proceduren omkring udvikling af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, Center for Child language e-print no 8, 2008 ( Hvilke opgavetyper og sproglige items fungerer? (pilotstudie/normeringsstudie) Konsekvenser af pilottest Distribution af samlet score for hver del Score for enkelte items inden for hver del Korrelationer mellem enkeltdele og samlet score inden for hver del Korrelationer mellem forskellige dele af sprogvurderingen Individuelle punkter Rækkefølge ændret Udskiftet Opgaver ekskluderet Spørgeskema (af hensyn til forældre) Hukommelsesopgave UKORREKT SCORING 7

8 Skæv fordeling af børn I II III IV (1) Fungerer grundprincippet i det udviklede screeningsinstrument? Fordeling af børn I de fleste dele ses en skæv fordeling af børn En lille gruppe børn scorer langt lavere end de øvrige I nogle dele (V & VI) scorer kun få børn maksimumpoint V VI VII Piger Den overordnede proces Konkret gennemgang af sprogvurderingsmateriale Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet Sprogvurdering: Konceptet Logopædisk Intervention 0%-5% (forsinkelse) Særlig indsats Vurdering kilde: SCREENING 6%-15% (potentiel forsinkelse) Over 15% (alderssvarende) Fokuseret indsats Generel indsats 8

9 Den overordnede proces Sprogvurderingsmaterialet Sprogvurderingsmateriale skema (materiale nr. 1) Skema til forældre 4 sider Registreringsskema dreng Skema til pædagoger 7 sider Registreringsskema pige Skema til pædagoger 7 sider Materiale nr. 2 Billede af børneværelse 1 side Materiale nr. 3 8 billedpar 8 sider Materiale nr. 4 Billede af bamser og af ansigter 2 sider Scoringsark Total score/fastsættelse af sproglig profil 1 side Vejledning til sprogvurderingsmateriale Baggrund for sprogvurderingsmaterialet 9 sider Sprogvurderingsprocessen 3 sider Vejledning til sprogvurderingsmaterialet 22 sider Identifikation af børn rapport Scoring af skema Samtalesituation Scoring Pædagogisk handling Pædagogisk vejledningsmateriale Baggrund for pædagogisk praksis 6 sider Sproglige milepæle 7 sider Pædagogisk refleksion 25 sider Fra sprogvurdering til pædagogisk praksis 59 sider Handleark 1 side VEJLEDNING Grundprincippet i materialet OBSERVATION /SCORING Gennemførelse, registrering og scoring Om udfyldelsen af forældreskemaet Om gennemførelse af situation med barnet Om registrering af barnets svar Om scoring af barnets svar (grå zoner i registreringsskemaet) Om forældreskemaet Om situationen Bed forældrene om at læse instruktioner omhyggeligt ne skal ikke teste børnene Det kan være en god idé at udfylde skemaet, mens barnet ikke er til stede ne skal ikke tage hensyn til om udtalen af ordet er helt korrekt (men skal være genkendeligt for andre) ne skal udfylde skemaet på egen hånd Hvis det er nødvendigt at assistere forældrene (ordblindhed, socialt udsatte forældre) er det vigtigt, at det stadig er forældrenes vurderinger, der ligger til grund for udfyldelsen af skemaet Samtalesituationen varer mellem 15 og 20 min. i snit Det skal være en legesituation for barnet Sid overfor barnet Brug tid på at etablere og bevare en god kontakt Løbende støtte og motivering kan være nødvendig Vælg et roligt rum Undgå at sprogvurdering bliver en test på om barnet kan sidde stille Sprogvurdering skal være en positiv oplevelse Lad dig ikke mærke med evt. forkerte besvarelser 9

10 Om situationen Om registrering Du må ikke hjælpe barnet ellers giver den ikke en brugbar beskrivelse af barnets sprog Pas på med ikke at give indirekte hjælp ved hjælp af mimik, blikretning Testen kan gennemføres i dele hvis barnet er ukoncentreret Der må højest gå en uge i mellem de forskellige dele Følg instruktionerne nøje (opgaver står i blå zoner til venstre i registreringsarket) Du skal registrere i blå zoner til højre i registreringsskemaet Sæt en markering hver gang barnet har givet et svar Børn aflæser hurtigt hvad det betyder hvis der fx kun sættes kryds når barnet har scoret rigtigt Hvis barnet ikke svarer/udfører opgaven helt skal du markere det i overskriften til opgaven Hvis barnet ikke svarer på et enkelt spørgsmål skal du sættes minus Barnet skal gennemføre hele testen før resultatet er brugbart Om scoring Sproglige dimensioner/test Du skal score i grå zoner til højre i registreringsskemaet Du skal ikke score mens du sidder sammen med barnet Tre processer i scoring i registreringsskemaet 1. Sammentælling af items 2. Udregning af score 3. Indplacering i graf Efterfølgende skal der udfyldes et scoringsark for hvert barn Del 1: Ordforråd (forældre) Del 2: Sproglig opbygning (forældre) Del 3: Udtale af lyde (pædagog) Del 4: Opfattelse af lyde (pædagog) Del 5: Lydlig hukommelse (pædagog) Del 6: Sprogforståelse (pædagog) Del 7: Sproglige strategier (pædagog) Den overordnede proces Del 1: Ordforråd (forældre) (Materiale 1: forældreskema) Hvor mange ord af disse ord bruger barnet? ne skal afkrydse de ord som barnet bruger aktivt i hverdagen (må ikke få børnene til at eftersige ordene) Kun hvis barnet siger det konkrete ord skal forældrene krydse det af (gade vs. vej) Udtalen behøver ikke være korrekt, men skal være genkendelig fx (/dis/ for gris ) Identifikation af børn rapport Scoring af skema Samtalesituation Scoring Pædagogisk handling 10

11 Del II: Sproglig opbygning (forældre) (Materiale 1: forældreskema) Hvor mange af de tre endelser (flertal, ejefald og datid) bruger barnet aktivt? ne skal afkrydse om deres barn ofte, nogen gange eller ikke endnu er begyndt at anvende de tre typer af endelser Her skal barnet ikke nødvendigvis kunne de konkrete ord, der er nævnt som eksempel, før forældrene skal krydse af, men forældrene skal vurdere om barnet bruger endelsen Del 2: Sproglig opbygning (forældre) (Materiale 1: forældreskema) Hvor komplekse sætninger bruger barnet Her skal barnet ikke nødvendigvis kunne de konkrete ord, der er nævnt som eksempel, før forældrene skal krydse af, men forældrene skal vurderer hvilket udsagn der passer bedst til barnets sprog Den overordnede proces Scoring af del I: ordforråd Tæl antallet af ord Indplacer barnet i graf Identifikation af børn rapport Scoring af skema Samtalesituation Scoring Pædagogisk handling Scoring af del II: endelser/sætningsopbygning Den overordnede proces Skriv forældrenes afkrydsninger ind i skemaet Udregn totalscore for hvert af dem Udregn samlet score Indplacér i graf Identifikation af børn rapport Scoring af skema Samtalesituation Scoring Pædagogisk handling 11

12 Del 3: Udtale af lyde (pædagog) (Materiale 2: billede) Hvordan udtaler barnet første lyd i ordene? Læs de 10 ord op højt et af gangen og få barnet til at gentage For at understøtte barnet kan du samtidigt pege på den ting på billedet der passer til ordet Hvis du er i tvivl, må man gerne bede barnet om at udtale ordet én gang mere Det er kun udtalen af den første lyd vi tester /tat/ for kat er forkert /bamme/ for bamse er rigtigt Sæt plus ud fra de ord hvor barnet kan sige den første lyd og minus ud for de ord hvor barnet ikke kan sige den første lyd Del 4: Opfattelse af lyde (pædagog) (Materiale 3: billedepar) Kan barnet skelne mellem første lyd i hvert ordpar (hørelse, koncentration)? Læg billederne i nummeret rækkefølge Vise barnet ét billedpar ad gangen; siger først begge ord højt én gang; siger herefter det ord i billedparret, der er markeret med fed; skal så pege på billedet, der passer til ordet Siger ordene i nøjagtig samme form, som de står på skemaet (ex hus og ikke huset og undgå at pege) Opgaven må ikke gentages Afkryds løbende hvilket billede barnet peger på Del 5: Lydlig hukommelse (pædagog) Hvor mange ord kan barnet på samme tid have i sin korttidshukommelse? Man skal sige ordkombinationerne højt, klart og tydeligt én ad gangen, hvorefter barnet skal gentage dem Her må du ikke gentage ordkombinationerne Korrekt, når alle ord er nævnt i præcis den rigtige rækkefølge Vigtigt at lytte godt efter hvor mange ord barnet gentager Sæt plus ud fra de ordkombinationer som barnet kan sige og minus ud for de ordkombinationer som barnet ikke kan sige Del 6: Sprogforståelse (pædagog) (Materiale: kuffert med legetøj) Hvor mange abstrakte ord kan barnet forstå? Benytter ting af samme type som fx LEGO, Duplo, Playmobil eller Briolegetøj Stil kassen på bordet mellem jer og bed barnet tage tingene ud én efter én og når opgaven er færdig bed dem putte tingene tilbage igen en efter en Hvis barnet ikke kender tingene, så fortæl hvad de hedder Vigtigt ikke at give barnet visuel hjælp Del 6: Sprogforståelse I (pædagog) (Materiale: kuffert med legetøj) Hold dig ordret til formuleringerne Du må gerne gentage sætningen hvis det er nødvendigt Hvis barnet ikke fuldføre hver handling er du nødt til at gøre det for barnet så det er i stand til at kunne løse de efterfølgende handlinger (fx put fisken op i glasset tag fisken op af glasset ) Sæt plus efter de handlinger som barnet udfører korrekt og minus efter de handlinger som barnet ikke kunne udføre Del 6: Sprogforståelse II (pædagog) (Materiale 4: to billeder) Læg billederne foran barnet Læs sætningerne op og barnet skal pege på det billede der passer til Bemærk at der er to rigtige svar når barnet skal pege på den lille og på den store Sæt plus efter de handlinger som barnet udfører korrekt og minus efter de handlinger som barnet ikke kunne udføre 12

13 Del 7: Sproglige strategier (pædagog) Del 7: Generelle spørgsmål (pædagog) Hvilke sproglige strategier bruger barnet i forskellige situationer? Læs rækken af handlinger og markér for hvert af dem i hvilken grad beskrivelsen passer på barnet altid, ofte sommetider, eller aldrig Skal ikke udfyldes sammen med barnet Skal udfyldes af en der kender barnet i hverdagen Formålet er en generel vurdering af barnet Læs rækken af spørgsmålene og markér for hvert af dem i hvilken grad beskrivelsen passer på barnet altid, ofte sommetider, eller aldrig Skal ikke udfyldes sammen med barnet Skal udfyldes af en der kender barnet i hverdagen Den overordnede proces Udregning af score del III-VII Sammentæl scoren i de enkelte dele Indsæt resultatet i grafen ud for barnets alder Identifikation af børn rapport Scoring af skema Samtalesituation Scoring Pædagogisk handling Scoringsarket Den færdige profil For hver af de syv dele skrive, hvilken udviklingszone barnet befinder sig i Udviklingszonen finder du ved at aflæse de krydser, der er sat i graferne Ud for hvert bogstav skrives den tilsvarende talværdi Find totalen og sæt kryds ud for barnets sproglige profil 13

14 Den overordnede proces Udvalgte spørgsmål Identifikation af børn rapport Scoring af skema Samtalesituation Scoring Pædagogisk handling (1) Hvordan klarer børnene sig på enkelte items? (2) Hvordan er den lingvistiske profil hos børn i gruppen særlig indsats? (3) Hvor sammenlignelig er resultatet af sprogvurderingsmaterialet med talepædagogiske materialer? (4) Hvor langt er kommunerne? (5) Hvilke generelle forventninger kan vi have? Procentvis fordeling af svarkategorier inden for hvert af de tre spørgsmål i del II [ords endelser], fordelt på køn (2) Hvordan klarer børnene sig på enkelte items? - Udvalgte resultater fra normeringsstudiet (Bleses, Jørgensen, Vach & Jensen, 2008) Bleses, Jørgensen, Vach & Jensen, 2008 Procentvis fordeling af svarkategorier inden for hver af de 7 situationer i del II [sproglig opbygning - sætningsopbygning], fordelt på køn Hyppighed af positive svar for de enkelte items i del III [udtale af sproglyde], fordelt på køn Bleses, Jørgensen, Vach & Jensen, 2008 Bleses, Jørgensen, Vach & Jensen,

15 Hyppighed af positive svar for de enkelte items i del IV [opfattelse af sproglyde], fordelt på køn Hyppighed af positive svar for de enkelte items i del V [hukommelse], fordelt på køn Bleses, Jørgensen, Vach & Jensen, 2008 Bleses, Jørgensen, Vach & Jensen, 2008 Hyppighed af positive svar for de enkelte items i del VI [sprogforståelse - præpositioner], fordelt på køn Hyppighed af positive svar for de enkelte items i del VI [sprogforståelse størrelser/former/tilstande], fordelt på køn Bleses, Jørgensen, Vach & Jensen, 2008 Bleses, Jørgensen, Vach & Jensen, 2008 Procentvis fordeling af svarkategorier inden for hver af de 5 situationer i del VII [kommunikationsstrategier sproglige strategier], fordelt på køn (3) Hvordan er den lingvistiske profil børn i gruppen særlig indsats? - Baseret på normeringsstudiet (Bleses, Jørgensen, Vach & Jensen, 2008) Bleses, Jørgensen, Vach & Jensen,

16 Hvor mange børn identificeres? Hvilke børn identificeres? Børn med behov for særlig indsats % af børn Ordforråd Konstruktioner Udtale Lydskelnen Hukommelse Sprogforståelse Strategier Dele Hvem finder vi nu? Egelund et al Erfaringer (udtale) Med sprogvurderingen 50% har ingen udtaleproblemer Mellem 40% og 50 % scorer lavt på tre produktive dimensioner 45 % scorer lavt på sprogforståelse Forskellige profiler Referencetest (2) Er resultatet af screeningen sammenligneligt med resultater baseret på referencetest? 98 testet af blindede logopæder Delvist udvalgt udsnit fra forskellige dele af befolkningen (pilottest) Ingen gold standard 4 referencetest udvalgt Produktivitetsfigurer ikke udregnet Sammenligning med referencetest? Diagnostiske metoder ofte benyttet, men Ikke evidensbaseret, ingen dokumentation eller validitetstest (Slott, Vach & Bleses, indsendt) To er standardiseret, men uden definerede cut-points Interne korrelationer lave Reynell vs. Sproglig Test 1 vs. Viborg (ordforråd): Maul vs. Reynell/Sproglig Test 1/Viborg: Sammenligning med referencetest Korrelation mellem Sproglig test 1 og børnenes score i del I [ordforråd] (Bleses et al., 2008) Reynell -receptivt sprog (ordforråd) Sproglig Test 1 -ordforråd (superordinater) Maul -udtale/ diskrimination Viborg -ordforråd (substantiver) 16

17 Sammenligning med referencetest Sammenligning med referencetest? Korrelation mellem Viborg Materialet og børnenes score i del I [ordforråd] (Bleses et al., 2008) Korrelation mellem Screening af sprog og forudsætninger for sprog og tale (afsnit 4.4) og børnenes score i del III [udtale af sproglyde] (Bleses et al., 2008) Sammenligning med referencetest? Sammenligning med referencetest? Korrelation mellem Screening af sprog og forudsætninger for sprog og tale (afsnit 2.1) og børnenes score i del VI [opfattelse af sproglyde] (Bleses et al., 2008) Korrelation mellem Reynell Sprogudviklingsskalaer og børnenes score i del VI [sprogforståelse] (Bleses et al., 2008) Sammenligning med referencetest Korrelation mellem barnets score i sprogvurderingsmaterialet og i de fire logopædiske test (Bleses et al., 2008) Sammenligning med referencetest Korrelation mellem barnets score i sprogvurderingsmaterialet og logopædernes subjektive vurdering (Bleses et al., 2008) 17

18 Sammenligning med referencetest Nogle dele af sprogvurderingsmaterialet korrelerer godt med de udvalgte logopædiske test (drenge bedst) Delvis overensstemmelse mellem sprogvurderingsmaterialet og en tilsvarende subjektiv logopædisk vurdering Stor uoverensstemmelse for nogle børn (især sammenlignet med logopædernes subjektive vurdering) Logopædiske test og de subjektive vurderinger er langt fra at være en perfekt golden standard Anvendte logopædiske test har muligvis kun en begrænset brugbarhed til denne aldersgruppe (piger) Ikke forvente at sprogvurderingsmaterialet giver en perfekt måling af børnenes samlede sproglige kompetencer (screeningsinstrument) (4) Hvor langt er kommunerne? - EVA s undersøgelse af kommunernes implementering af sprogvurderingen, december 2007 Sprogvurdering Sprogvurdering Fra EVA s undersøgelse af kommunernes implementering af sprogvurderingen Fra EVA s undersøgelse af kommunernes implementering af sprogvurderingen Sprogvurdering Sprogvurdering Fra EVA s undersøgelse af kommunernes implementering af sprogvurderingen Fra EVA s undersøgelse af kommunernes implementering af sprogvurderingen 18

19 Sprogvurdering Fra EVA s undersøgelse af kommunernes implementering af sprogvurderingen (5) Hvilke generelle forventninger kan vi have til indførsel af sprogvurdering? Forventninger til sprogvurderingen Langt de fleste forældre vil tage imod tilbud Er sprogvurdering en god idé? Number meget enig helt uenig Er sprogvurdering en god idé? Forventninger til sprogvurderingen (er sprogvurdering en god ide?) Pædagoger meget enig helt uenig Number Langt de fleste forældre vil tage imod tilbud Med sprogvurderingen finder vi ikke alle børn Finder formentlig børn vi ikke finder i dag MEN monitoring, evaluering og videreudvikling afgørende ( Uheldigt at der ikke anvendes samme materiale til alle børn (inkl. tosprogede børn) Sprogvurdering får konsekvenser og stiller øget krav til kvalitet af pædagogisk og logopædisk praksis (Bleses, Forrestal, Månsson & Slott, 2007) Udvikling af nye materialer nødvendige (Forrestal, Bleses, Månsson & Slott, 2008) (Børn & Sprog) Effektundersøgelser af pædagogisk og logopædisk opfølgning/intervention afgørende 19

20 Referencer Referencer Bishop, D. & Clarkson, B. (2003). Written language as a window into residual language deficits: a study of children with persistent and residual speech and language impairments. Cortex, Bleses, D., Vach, W., Worm, T. & Møller, M.K. (2006). Sprogscreening af 3-årige børn. Tale-Høre-Nyt,. 4, Bleses, D., Forrestal, K., Månsson, H. & Slott, M. (2007). Sprogvurderingens betydning for logopædisk praksis. Nogle resultater fra en spørgeskemaundersøgelse af den logopædiske praksis overfor treårige børn, Tale-Høre-Nyt, 28 (4), Bleses, D. & Madsen, T.O. (2007). "Hvordan gør de det? Teorier om børns sprogtilegnelse". In Peter Mikkelsen & Signe Holm-Larsen (eds.) Dansk, kultur og kommunikation. Kroghs forlag. Bleses, D., Vach, W., Wehberg, S., Faber, K. & Madsen. T. O. (2007). Tidlig kommunikativ udvikling. Et værktøj til beskrivelse af sprogtilegnelse baseret på CDI-forældrerapportundersøgelser af danske normalthørende og hørehæmmede børn. Syddansk Universitetsforlag. Bleses, D., Vach, W., Worm, T. & Møller, M. K. (2007). Kan forældre vurdere deres børns sprog?. Læsepædagogen, 3, Juni 2007, Bleses, Jørgensen, Vach & Jensen (2008). Beskrivelse af proceduren omkring udvikling af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, Working papers, Center for Child language e-print no 8. Catts, H.W., Fey, M. E., Tomblin, J. B. & Zhang, X.(2002). A longitudinal investigation of reading outcomes in children with language delay. Journal of Speech, Language and Hearing Research, 45, Forrestal, K., Bleses, D., Månsson, H. & Slott, M. (2007). Undersøgelse af logopædisk praksis overfor treårige børn i Danmark. Working papers, Center for Child Language e-prints, No 7. Law, Boyle, Harris, Harkness & Nye (1998). Screening for speech and language delay: a systematic review of the literature. Health Technology Assessment; Vol. 2: No. 9 Law, Boyle, Harris, Harkness & Nye (2000). The feasability of universal screening for primary speech and language delay: findings from a systematic review of the literature. Developmental Medicin and Child Neurology, 42, Nelson, H., Nygren, P., Walker, M. & Panoscha, R. (2006) Screening for Speech and Language Delay in Preschool Children: Systematic Evidence Review for the US Preventive Services Task Force, Pediatrics, Vol. 117 No. 2 February 2006, Reusch, S. (2006). Kortlægning af PPRs opgaver over for børn i 0-6-års alderen i perioden 1/1 31/ UNI-C Slott, M, Vach & Bleses. (indsendt). Classification and evaluation of assessment tools used for Danish children: A systematic review. Manuskript indsendt til Logopedics Phoniatrics Vocology. 20