Standard på Børn- og Ungeområdet i Nordfyns Kommune jvf. bekendtgørelse nr. 614 af 15/6 2006. Formålet med standarden er et politisk ønske i Nordfyns Kommune om at leve op til bekendtgørelsens 2. Lovhjemmel for udarbejdelse af standard indenfor børne- og ungeområdet. Nedenstående beskrivelse af standarden indenfor børne- og ungeområdet skal ses som et supplement til den overordnede børne- og ungepolitik, som forventes politisk godkendt i Familieudvalget. Lov om Social Service (herefter kaldet Serviceloven) 138 foreskriver, at Socialministeren via bekendtgørelse nr. 614 af 15/6 2006 fastsætter regler om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om indhold og udførelse af støtte til børn jf. Servicelovens regler. Konkret skal kommunalbestyrelsen beskrive: 1. Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikrer, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger. Endvidere hvordan kommunen sikrer, at der sker opfølgninger på de nævnte underretninger, samt underretninger fra andre kommuner, jf. 152 i Serviceloven, og underretninger, modtaget fra private personer, jf. 154 i Serviceloven. 2. Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge under hele indsatsen. 3. Systematisk inddragelse af familie og netværk, jf. 47 i Serviceloven. 4. Opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag jf. 70 i Serviceloven, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse af barnet jf. 68, stk. 4 og 5, i Serviceloven.
5. Afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til de unge der er fyldt 15 år. Ad 1) Tidlig indsats bliver realiseret ved følgende initiativer i Nordfyns Kommune Som forebyggende tiltag kan Nordfyns Kommune tilbyde: Åben anonym rådgivning i alle tre familiehuse med max. 3 samtaler uden henvisning Projekt klar til barn for forældre i familiehuset Bogense Projekt netværksmøde for mødre efter fødsel Åben rådgivning på alle overbygningsskoler for såvel lærere som elever Vagtordning udenfor normal arbejdstid Tværfaglige distriktsgruppemøder på alle skoler og daginstitutioner bestående af psykolog, sundhedsplejerske og socialrådgiver Projekt sorggrupper for børn og unge som følge af tab af nære omsorgspersoner Selvmordsberedskab ved trusler om eller forsøg på selvmord Bistand ved alkoholkonsulent til forældre, børn og professionelle Tæt samarbejde med SSP konsulenterne Arbejdsgange og fremgangsmåder ved forskellige former for underretninger Underretninger fra fagpersoner ansat i Nordfyns Kommune. Alle underretninger skal være skriftlige. Såfremt telefonisk henvendelse gøres underretter opmærksom på, at oplysningerne skal tilsendes børn og ungeafdelingen. Om nødvendigt gøres sundhedsplejerske, dagplejere, lærere, folk ansat ved PPR og pædagoger i daginstitutioner mm. opmærksom på, at de har en skærpet underretningspligt jf. Servicelovens 153. stk. 1 Jf. Servicelovens 155 tilsendes kvitteringsskrivelse senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretningen. Kvitteringsskrivelsen skal indeholde en bekræftelse på, at oplysningerne er modtaget, ligesom den skal indeholde information om, at børn- og ungeafdelingen kontakter familien med henblik på at undersøge forholdene nærmere. Ved modtagelse af oplysninger om incestsager, seksuelle overgreb eller korporlig vold mod børn, drøftes sagen på gruppemøder. Ved hastesager drøftes sagen med børn- og ungechef eller dennes stedfortræder. Ved mistanke søges oplysninger om problemet i barnets netværk. Såfremt der foreligger valide oplysninger omkring overgreb, foretager børn- og ungeafdelingen politianmeldelse. Efterfølgende etableres støtte til barnet og familien. I øvrige underretninger har børn og ungeafdelingen et etisk kodeks som foreskriver, at sagsbehandler skal henvende sig til forældremyndigheds-
indehaveren senest 1 måned efter modtagelsen af underretningen. Herunder at gøre forældremyndighedsindehaveren opmærksom på, hvilke konkrete oplysninger der er tilgået børn- og ungeafdelingen. Afhængig af underretningens karakter og alvor skal der iværksættes kontakt til familien umiddelbart efter henvendelsen. I alle former for underretninger forpligtiger socialrådgiver sig til at journalføre underretningens indhold, samt hvilke sagsbehandlingsmæssige tiltag der er foretaget i sagen. På baggrund af underretningen vurderer sagsbehandler om, der skal indhentes yderligere oplysninger i sagen, som kan understøtte bekymringen. Der skal altid forsøges at indhente samtykke hos forældremyndighedsindehaveren. I de sager hvor forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker, at samarbejde omkring indhentelse af oplysninger henvises til Lov om Retssikkerhed og Administration på det sociale område (herefter kaldet Retssikkerhedsloven) 11c stk. 1 nr. 1 som giver mulighed for indhentelse af oplysninger, såfremt forældremyndighedsindehaver ikke ønsker at samtykke. Børn- og ungeafdelingen udarbejder særlig henvendelsesskrivelse til skoler, daginstitutioner, klubber mm., når sagsbehandleren vurderer, der bør indhentes yderligere oplysninger i sagen. Det vil fremgå af henvendelsesskrivelsen at børn- og ungeafdelingen efter samtykke med forældremyndighedsindehaveren anmoder oplysninger vedrørende barnets: 1) udvikling og adfærd 2) familieforhold 3) skoleforhold 4) sundhedsforhold 5) fritidsforhold og venskaber 6) skolens/daginstitutionens samarbejde med forældre 7) andre relevante forhold Hvis det på baggrund af de foreliggende oplysninger på sagen må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, udarbejdes en 50 undersøgelse. Undersøgelsen skal resultere i socialfaglige overvejelser med begrundelse om, der eventuelt bør iværksættes foranstaltninger/støtte til barnet og familien. Undersøgelsen bør gennemføres i tæt samarbejde med familien og barnet ligesom relevante samarbejdspartnere inddrages i udredningsarbejdet. Undersøgelsen må ikke være mere omfattende en formålet tilsiger, og skal i øvrigt gennemføres så skånsomt som muligt. Undersøgelsen skal være afsluttet senest 4 måneder efter børn- og ungeafdelingen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre på grund af ventetider ved psykologer sygehuse mm., udarbejdes en foreløbig vurdering og snarest herefter afsluttes undersøgelsen. Fremgangmåde ved anonyme underretninger Såfremt en myndighedsperson i børn- og ungeafdelingen modtager en telefonisk underretning, gøres der ved telefonsamtalens start opmærksom på at sagsbehandleren har notatpligt jf. Offentlighedsloven 6. De skriftlige oplysninger journalføres og videregives til den sagsbehandler, som fremover er ansvarlig for sagen. Efterfølgende anvendes samme fremgangsmåde, som om det havde været en skriftlig
underretning. Fremgangsmåde ved skriftlige underretninger modtaget af navngivne private borgere Myndighedssocialrådgiveren tilsender kvitteringsskrivelse til underretteren seneste 6 hverdage efter modtagelsen af underretningen jf. Servicelovens 155. Det skal fremgå af kvitteringsskrivelsen, at underretteren ikke efterfølgende vil blive informeret omkring det fremtidige sagsforløb, da de ikke betragtes som part i sagen jf. Forvaltningsloven 9 Efterfølgende anvendes samme fremgangsmåde, som om det var en underretning fra en fagperson i det kommunale system. Tværkommunal underretning jf. Serviceloven 152 Hvis en familie med et eller flere børn under 18 år eller vordende forældre flytter fra en kommune til en anden kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn har behov for særlig støtte skal der foretages en tværkommunal underretning. Senest 6 hverdage efter modtagelsen tilsendes fraflytningskommunen en kvitteringsskrivelse. Såfremt myndighedssocialrådgivere vurderer, at der er tale om en kompliceret alvorlig børn og ungesag, anmodes i kvitteringsskrivelse om personlig overlevering af sagen i et møde med socialrådgiver fra Nordfyns Kommune med deltagelse af forældrene. Senest 1 måned efter modtagelsen af tværkommunal underretning, tages kontakt til familien med henblik på iværksættelse af sagsbehandlingsmæssige procedurer, som var det en underretning fra fagpersoner i normalsystemet. Ad 2 og 3) Inddragelse af forældremyndighedsindehavere og barnet eller den unge under hele indsatsen, og systematisk inddragelse af familie og netværk I Servicelovens 47 fremgår det at Kommunalbestyrelsen skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk. I børn- og ungeafdelingen er udgangspunktet for god sagsbehandling og forvaltningsskik at inddrage forældremyndighedsindehavere, familie, netværk og den unge i samarbejdet i det omfang det er muligt. Det betyder også at sagsbehandleren har åben journalføring i forhold til forældremyndighedsindehaveren. Det fremgår af Forvaltningsloven 19-21 - Partshøring Formodes det, at en part ikke er bekendt med sagsakter i en sag, som er under behandling, må der ikke træffes afgørelse, før parten er gjort bekendt med akterne og har haft lejlighed til at udtale sig. Dette gælder dog kun hvis: akterne er til ugunst for sagens part akterne er af væsentlig betydning for sagens afgørelse Undladelse af partshøring kan finde sted efter bestemmelserne i Forvaltningslovens 19 stk. 2 nr. 1-6. Servicelovens 48 sikrer ligeledes at barnet og den unge inddrages. Serviceloven 48 omhandler børnesamtalen Stk. 1. Forinden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i en sag om foranstaltninger efter kapitel 11, skal der finde en samtale
sted med barnet eller den unge herom. Stk. 2 Samtalen kan undlades, i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal barnets holdning til de påtænkte foranstaltninger og til spørgsmålet om ophør af foranstaltninger, søges tilvejebragt. Fremgangsmåden kan være netværksmøder, familierådslagning, samt hjemmebesøg. Mødevirksomhed omkring en konkret sag foregår som udgangspunkt med deltagelse af forældremyndigheds-indehaverne og barnet eller den unge, såfremt sagens art og barnets modenhed tilsiger det. Myndighedssocialrådgivere arbejder bevidst på, at inddrage netværk og familier ud fra et socialt fagligt kodeks i børn og ungeafdelingen som siger, at socialfaglige problemstillinger løses bedst i familierne og af familierne. Eventuel med støtte fra netværket. Myndighedssocialrådgiveren forpligtiger sig til at afstemme med forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, hvilke information der må og kan videregives under afholdelse af netværksmøder. Samme princip gør sig gældende under møder med øvrigt fagpersonale, eksempelvis møder med pædagog, lærer og skolepsykologer. Dette for at sikrer familiens integritet og respekten for deres intime svære. Med denne fremgangsmåde sikres på bedst mulig vis, det positive samarbejde mellem familien - barnet eller den unge, og myndighedssocialrådgiver. Systematisk inddragelse af familiens og netværkets ressourcer forventes at medføre, at flere børn og unge støttes af deres familie og netværk og på den baggrund bliver mindre afhængig af de kommunale foranstaltninger. Hermed bliver forældrenes ansvar for børnene det centrale i barnets udvikling. Ad 4) Opfølgning og evaluering Forud for enhver foranstaltning jf. Servicelovens regler skal der foreligge en 50 undersøgelse. I forlængelse af undersøgelsens faglige vurderinger skal der udarbejdes en handleplan jf. Servicelovens 140. Serviceloven 50 Stk. 1 Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunal-bestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Afgørelser træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. dog stk. 9 og 51. Stk. 2 Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning, der skal omfatte barnets eller den unges: 1) udvikling og adfærd 2) familieforhold 3) skoleforhold 4) sundhedsforhold 5) fritidsforhold og venskaber 6) andre relevante forhold Stk. 3 I sin undersøgelse skal kommunalbestyrelsen afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe, jf. 52 og 76. Stk. 4 Kommunalbestyrelsen skal, som led i undersøgelsen, inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre, jf. 49 stk. 1. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog. Stk. 5
Undersøgelsen må ikke være mere omfattende end formålet tilsiger, og skal i øvrigt gennemføres så skånsomt som forholdene tillader. Stk. 6 Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald, af hvilken art disse bør være. Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndigheds-indehavere og barnet eller den unge stiller sig til de påtænkte foranstaltninger. Ligeledes om der er de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne. Stk. 7 Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden for 4 måneder, skal kommunen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen. Stk. 8 I forbindelse med undersøgelsen skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien. Stk. 9 Hvis forældremyndighedens indehavere eller den unge, som er fyldt 15 år, ikke giver samtykke, jf. stk. 1, kan undersøgelsen gennemføres uden samtykke ved at indhente de nødvendige eksisterende oplysninger, jf. 11 c, stk. 1, nr. 1, i Retssikkerhedsloven. Stk. 10. Hvis det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, skal kommunen undersøge de vordende forældres forhold nærmere. Afgørelsen herom træffes med samtykke fra forældrene. Stk. 3-9 finder anvendelse ved afgørelsen. Handleplaner En handleplan skal ses som et fleksibelt arbejdsredskab, der har til formål at måle og regulere de iværksatte foranstaltninger til gavn for barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaver samt Nordfyns Kommune. Det skal tilstræbes at handleplanen underskrives af forældremyndighedsindehaveren og den unge såfremt den unge er fyldt 15 år. Formålet er at sikre, at der iværksættes en planlagt og kontrolleret indsats med henblik på at forpligtige den unge, forældrene og forvaltningen i et gensidigt samarbejde. I alle former for udarbejdelse af handleplaner er det i hvert enkelt tilfælde formålet at: gøre kommunens overvejelser målrettet og systematiske bidrage til en kontinuitet i børnesagerne, hvilket kan opnås ved kravet om planlægning af indsats, før foranstaltning iværksættes bidrage til, at indsatsen er et middel til opnåelse af et mål, der er kendt og relevant for både familien og myndighedssocialrådgiver at skabe åbenhed til at eventuelle forskelle i opfattelsen af handlemål bliver klarlagt. Hermed er der skabt grundlag for dialog Det fremgår af Servicelovens 140 stk. 5 at en handleplan skal bygges på de undersøgelser, der er gennemført jf. Servicelovens 50, og opstille mål og delmål i forhold til barnets eller den unges: 1) Udvikling og adfærd 2) Familieforhold 3) Skoleforhold 4) Sundhedsforhold 5) Fritid og venskaber 6) Andre relevante forhold Endvidere har handleplanen til formål, at sikrer kontinuitet, relevant pædagogisk, behandlingsmæssig støtte til barnet eller den unge. Ud fra fastlagte handlemål og delmål skal handleplanen sikrer en resultatorienteret indsats. For at sikrer dette er fremgangsmåden, at socialrådgiveren efter 3 måneder fra iværksættelse af foranstaltning følger op på barnets eller den unges handleplan. Efterfølgende mindst 1 gang årligt, hvilket fremgår af Servicelovens 70. I opfølgningen af handleplanen skal sagsbehandler forholde sig til en eventuel revision af handleplanen.
Ud over den juridiske opfølgning forpligtiger sagsbehandleren sig til løbende at føre tilsyn med handleplanen via telefonsamtaler, mødevirksomhed og tæt kontakt til relevante samarbejdspartnere for derigennem løbende at vurdere, om handleplanen skal evalueres. Opfølgningen er som udgangspunkt baseret på en samtale med barnet, forældremyndighedsindehaveren og den leverandør, som er ansat til at varetage opgaven. Forud for opfølgningen tilsendes børn og ungeafdelingen skriftlig statusrapport fra leverandøren, som tager udgangspunkt i handle-planens del- og handlemål i forhold til barnet eller den unge samt familien. Såfremt der er tale om en anbringelse af et barn eller en ung, skal der inden ophør af foranstaltningen vurderes i handleplanen, om der er behov for anden støtte til barnet eller den unge samt familien i forbindelse med hjemgivelsen. Jf. Servicelovens 68 skal en foranstaltning ophøre, når formålet er nået, når den ikke længere opfylder formålet under hensyn til barnet eller den unges særlige behov for støtte, eller når den unge fylder 18 år. I de tilfælde hvor der er tale om anbringelser som forventes forlænget udover det 18 år giver Servicelovens 76 mulighed for forlængelse frem til den unge fylder 23 år. 6 måneder før den unge fylder 18 år skal der afholdes revision af handleplanen. Formålet er en stillingtagen til hvorvidt den unge fra det fyldte 18 år kan være selvkørende, eller der skal ske en overlevering af sagen til voksensystemet. Det fremgår af Servicelovens 140 stk. 6 at en handleplan endvidere skal angive indsatsens forventede varighed. I sager om anbringelser udenfor eget hjem jf. 52 stk. 3 nr. 8, og 58 (anbringelse udenfor eget hjem uden forældrenes samtykke) skal en handleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien, i forbindelse med at barnet eller den unge opholder sig udenfor hjemmet og i tiden efter barnets hjemgivelse. Serviceloven 140 Stk. 1 Kommunen skal udarbejde en handleplan forinden der træffes afgørelse efter Servicelovens 52, 58 eller 76. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og inden for 4 måneder at opstille en handleplan. Stk. 2 For unge under 18 år, med behandlingskrævende misbrug, skal der udarbejdes en handleplan i sam-arbejde med den unge og dennes familie. Stk. 3 For unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie. Stk. 4 Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en foreløbig handleplan jf. stk. 3 senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet. Stk. 5 En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal bygge på undersøgelsen, der er gennemført, jf. 50, og opstille mål og delmål med hensyn til barnets eller den unges: 1) udvikling og adfærd 2) familieforhold 3) skoleforhold 4) sundhedsforhold 5) fritid og venskaber 6) andre relevante forhold Stk. 6 En handleplan skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. 52, stk. 3, nr. 8, og 58, skal handleplanen tillige angive, hvilken form for støtte der selvstændigt skal iværksættes for familien, i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnet eller den
unge er hjemgivet. Stk. 7 For unge, der er idømt en sanktion efter Straffelovens 74a, skal handle-planen indeholde en konkret plan for, hvordan den unge snarest muligt og senest ved afslutning af sanktionen påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Stk. 8 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældrene at udarbejde en særskilt plan for støtten til forældrene i forbindelse med en anbringelse udenfor hjemmet. Ad 5) Afdækning af de særlige forhold for unge der er fyldt 15 år Med Anbringelsesreformen ligges der op til, at Kommune skal have særligt fokus på at styrke de lokale løsninger til gavn for den unge. Begrundelsen er, at erfaringerne viser at de bedste resultater opnås når støtten gives i den unges nærmiljø. Når det drejer sig om foranstaltninger for unge der er fyldt 15 år skal der være særlig fokus på at tilrette indsatsen på en måde som tilgodeser den unges relation til fritidsinteresser, skole, socialt netværk og de ressourcer som i øvrigt er omkring den unges nærmiljø. Unge som er fyldt 15 år stiller andre krav til sagsbehandlingen i forhold til de aktører/samarbejdspartnere som inddrages i sagsbehandlingen. Eksempelvis vil samarbejdspartnerne være SSP konsulenterne, Jobcentre, Produktions-skoler og Ungdommens uddannelsesvejledning for at forberede den unge til den bedst mulige voksentilværelse hvor det at blive selvforsørgende er målet. Når en ung er fyldt 15 år, opnår de selvstændig partstatus i deres sag og skal afgive selvstændig samtykke til iværksættelse af undersøgelse jf. Servicelovens 50 og udarbejdelse af handleplan jf. Servicelovens 140. Unge, der er fyldt 15 år skal samtidig rådgives og vejledes om deres egen retssikkerhed ift. at kunne klage over en afgørelse. Fremgangsmåde ved udarbejdelse af handleplaner for unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet. I sager vedrørende unge kriminalitetstruende, skal der udarbejdes en handleplan senest 7 hverdage efter at Nordfyns Kommune er blevet gjort bekendt med en henvendelse fra politiet omkring den formodede kriminalitet. Det samme princip gør sig gældende for unge under 15 år. I alle sager med den unge som er fyldt 15 år tillægges det afgørende betydning at myndighedssocialrådgiverens udarbejdelse af undersøgelser og handleplaner sker i tæt samarbejde med den unge og forældremyndighedsindehaveren. Herunder at den unges egne synspunkter og holdninger kommer til udtryk i journal, undersøgelse og handleplan. Der henvises til ovenstående handleplan jf. Servicelovens 140 stk. 6 og stk. 7 hvad handleplanen blandt andet skal indeholde. Formålet med handleplanen er at sikre, der iværksættes en kontrolleret indsats med henblik på at få den unge, forældrene, og forvaltningen ind i et gensidigt forpligtigende samarbejde. Foranstaltninger for unge over 18 år: En målsætning i anbringelsesreformen er at give de unge mulighed for en glidende overgang til en selvstændig voksentilværelse. Der er ikke alene mulighed for at opretholde tildelte foranstaltninger overfor unge over 18 år, men støtten kan også senere genetableres når det drejer sig om anbringelse udenfor eget hjem, og tildeling af personlig rådgiver/kontaktperson. En forudsætning for genetablering er, at den unge inden det fyldte 18 år har modtaget ovenstående foranstaltninger. Udslusning er et tilbud rettet mod gruppen af unge, som har været anbragt uden for hjemmet, og som har behov for ophold af kortere varighed på det tidligere anbringelsessted. Her er tænkt på unge mellem 18 og 23 år. Efterværn er et tilbud rettet mod unge over 18 år som har været anbragt udenfor eget hjem lige op til det fyldte 18 år og som har behov for særlig støtte. Den kommunale myndighed kan tilbyde den unge en tidligere eller ny foranstaltning efter det fyldte 18. år, og tidligere anbragte børn kan vende tilbage på kortvarig besøg på et tidligere anbringelsessted. Udslusning og efterværn kan iværksættes, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges
behov for støtte. Er den unge indforstået hermed, kan kommunen træffe afgørelse om at iværksætte foranstaltninger iht. 76 stk. 3. Lovgivningen er gældende for unge i alderen 18 til 23 år. Det skal bemærkes, at den unge får selvstændig opholdskommune ved det fyldte 18. år. Det vil sige at sagen sendes til den unges opholdskommune, medmindre andet aftale mellem til og fraflytningskommunen.