Den Blå Mølle - værdi for brugerne!?

Den Blå Mølle - værdi for brugerne!? Interviewundersøgelse blandt brugere med henblik på afdækning af værdien af værestedet, specielt i forhold til åbningstider

Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen 3 2. Formål..4 3. Undersøgelsesdesign 4 4. Besøgsstatistik, Den Blå Mølle. 5 5. Resultater af interviews..7 5.1 Interview-personer..8 5.2 Benyttelse af Den Blå Mølle..9 5.3 Værestedets funktion for brugerne.10 5.4 Kost....13 6. Perspektivering i forhold til kommunen..15 7. Konklusioner...15 Bilag: Interviewguide 2

1. Baggrund for undersøgelsen Flere væresteder har over de seneste år udvidet åbningstiderne fra almindelig dagtid, så de også har åbent én eller flere aftener og i weekender. Nogle af værestederne har fået tilskud via Fælles Ansvar II-midler til at finansiere den udvidede åbningstid. Formålet med de udvidede åbningstider er at forbedre de socialt dårligt stillede brugeres muligheder for at være i trygge rammer uden alkohol eller andre rusmidler samt øge deres mulighed for at opnå stabilitet i hverdagen. Flere steder har kommunerne i 2009 valgt at reducere tilskuddet til væresteder hvilket har haft den konsekvens, at værestederne har afskediget medarbejdere og har måttet reducere åbningstiderne 1. Dette er blandt andet sket i Herning Kommune. Det har betydet, at Den Blå Mølle i Kibæk har afskediget to medarbejdere og reduceret åbningstiderne, så de svarer til åbningstiderne før de blev udvidet. Udvidelsen af åbningstiden er sket i to tempi, første gang fra 1. jan. 2008, anden gang fra 1. dec. 2008. Det er kun den seneste udvidelse af åbningstiden, der er finansieret af FA II-midler. Tabel 1 viser åbningstider før og efter udvidelse, samt hvilke dage der tilbydes varm mad. Åbningstid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Før 01.01.08 10-18 10-15 10-15 10-18 10-15 Lukket Efter 01.01.08 9-18 9-18 9-18 9-18 9-15 Lukket Efter 01.12.08 9-18 9-21 9-18 9-21 9-15 9-15 varm mad Efter 18.05.09 10-18 varm mad varm mad varm mad 10-15 10-18 varm mad varm mad varm mad 10-15 10-15 varm mad Lukket Derudover har besparelserne betydet at der laves færre udflugter, ligesom planer om flere aktiviteter har måttet skrinlægges. Disse aktivitetsændringer kan dog også henføres til, at puljemidler til trivselsværkstedet i Den Blå Mølle udløber i løbet af 2009. 1 Det problematiske i besparelserne er blandt andet, at kommunernes kriterium for, hvor de har valgt at reducere tilskuddet er de væresteder, der har fået penge fra FA II-midler. Det har betydet, at værestederne har måttet bruge de penge, der egentlig var reserveret til at holde åbent uden for normal dagtid, til at finansiere den almindelige åbningstid i dagtiden 3

På baggrund af besparelserne har Blå Kors Danmark besluttet at undersøge konsekvenserne af de reducerede åbningstider set fra brugernes perspektiv. Undersøgelsen gennemføres af Blå Kors forskningsafdeling. 2. Formål Formålet med undersøgelsen er dels at få et generelt indblik i, hvilken betydning værestedet har for brugerne, dels at afdække hvilke specifikke konsekvenser det har at reducere åbningstiderne: Har det overhovedet nogen betydning, har det primært nogle behagelighedsmæssige konsekvenser for brugerne, eller har det mere alvorlige konsekvenser? Har det alene konsekvenser for brugerne personligt, eller kan der også konstateres afledte konsekvenser for andre, herunder i forhold til trækket på offentlige ydelser? Der anlægges alene et brugerperspektiv. Det vil sige, at andre perspektiver såsom organisatoriske konsekvenser og synsvinkler, kommunale politiske hensyn med videre ikke indgår. Der er tale om en meget lille undersøgelse, der alene har karakter af en pilotundersøgelse for at afdække, om der er indikationer på nogle konsekvenser. Det er både et formål at skabe øget dokumentation af værdien af værestederne i Blå Kors Danmark, og at etablere et dialoggrundlag i forhold til kommunerne, konkret Herning Kommune. 3. Undersøgelsesdesign Der er foretaget semistrukturerede interviews med 8 brugere den 25. maj 2009 samt et tilsvarende interview med én medarbejder. Hvert interview havde en varighed på 20 30 min, der fandt sted i et mødelokale i tilknytning til Den Blå Mølle. Interviewpersonerne er blevet udvalgt og spurgt af lederen af værestedet uden at de på forhånd har fået en særlig 4

udførlig beskrivelse af, hvad interviewet gik ud på. Eneste udvælgelseskriterium har været, at der skulle være en vis spredning m.h.t,. alder, brug af værestedet m.m. Rapporten bygger på noter, der er taget under interviewet. De fleste af interviewpersonerne er blevet spurgt om de er villige til at deltage i et nyt interview om ca. et halvt år for at følge op på konsekvenserne af de reducerede åbningstider. De adspurgte interviewpersoner har alle indvilliget heri. 4. Besøgsstatistik Den Blå Mølle foretager registrering af besøgene i værestedet. Registreringen indeholder antal brugere pr. dag fordelt på mænd og kvinder, antal der spiser i værestedet og antal hjemmebesøg. Derudover registreres det, hvor mange nye brugere der kommer, det vil sige brugere der kommer for første gang. Figur 1 viser udviklingen i antal brugere pr. måned i 2007, 2008 og 2009 Antal brugere pr. måned 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 2007 2008 2009 jan febr marts april maj juni juli aug sept okt nov dec Figur 2 viser antallet af brugere i den udvidede åbningstid i første kvartal 2009. Der er ikke foretaget en tilsvarende særskilt registrering af brugere, der kom i den udvidede åbningstid i 2008. 5

Brugere i udvidet åbningstid pr. måned 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 jan febr marts april 2009 aft I 2007 kom der mellem 232 (oktober) og 279 (januar) med juli som en undtagelse (147). Tilsvarende kom der i 2008 der mellem 162 (oktober) og 334 (december) brugere pr. måned i værestedet opgjort som månedssummen af antal forskellige personer pr. dag. I 2008 var 32% af brugerne kvinder. Gennemsnitligt kom der i 2008 mellem 10,9 og 13,9 brugere pr. åbningsdag, altså et forholdsvis stabilt antal. I første kvartal af 2009 kom der 313, 318 og 400 brugere i henholdsvis januar, februar og marts. Jævnfør figur 2 kom der i 2009 mellem 146 og 185 brugere pr. måned i den udvidede åbningstid, altså et forholdsvis stort antal sammenlignet med antallet af brugere i alt. Det er langt overvejende de brugere, der i forvejen kommer i værestedet i dagtiden, der også har benyttet den udvidede åbningstid. Ifølge besøgsstatistikkerne kom der 17 nye brugere i første kvartal 2009. I 2008 kom der 13 nye brugere i første kvartal, medens der i 2007 kun kom 5 nye brugere i første kvartal. Ifølge både interviewpersonerne og medarbejderne på værestedet tog det nogen tid inden brugerne vænnede sig til, at der var en udvidet åbningstid, hvilket også bekræftes af grafen i figur 1, men efter nogen tid blev det en stor succes, især åbningstiden om aftenen, hvorimod lørdagsåbning blev benyttet af færre. Ovenstående data tyder på, at udvidelsen af åbningstiden i 2008, hvor flere dage fik åbent indtil kl. 18.00 frem for til kl. 15.00, ligesom åbningstiden blive udvidet om morgenen, ikke har haft det store betydning i forhold til antallet af brugere. Derimod kunne det tyde på, at den yderligere åbningstid i 2009 til om aftenen har haft større betydning målt på antal brugere. Antallet af brugere et betydeligt større i første kvartal, og den værdi af den udvidede åbningstid, der refereres til i interviewene, fokuserer på åbningstiden om aftenen. Man skal dog være opmærksom på, at der kun er tal for første kvartal, så det er 6

et spinkelt grundlag at konkludere på, men det understreger samtidigt det beklagelige i, at Den Blå Mølle har fået så kort en periode til at undersøge værdien af aftenåbent. Den udvidede åbningstid i dagtiden i 2008 kan sagtens have haft værdi i kraft af, at den forbindes med den varme mad om aftenen. Det er værd at bemærke, at ud over de brugere, der kommer i selve Den Blå Mølle aflægger medarbejderne også hjemmebesøg, ligesom der kan være andre former for kontakt, f.eks. telefonisk. Der er ikke foretaget en systematisk registrering af andre former for kontakt gennem hele perioden, men antallet af hjemmebesøg er vist i tabel 2. Tabel 3: Antal hjemmebesøg pr. måned jan febr marts april maj juni juli aug sept okt nov dec ialt 2007 39 26 38 24 45 17 13 38 27 9 4 5 285 2008 12 19 12 16 3 8 5 7 5 8 13 12 120 2009 26 19 13 5. Resultater af interviews I det følgende sammenfattes besvarelserne af de gennemførte interviews under en række temaer, nemlig nogle få objektive karakteristika på interviewpersonerne, en beskrivelse af interviewpersonernes benyttelse af værestedet, hvilke behov værestedet opfylder for interviewpersonerne og hvad det betyder, at der er mulighed for at spise på værestedet. Besvarelserne fra brugerne suppleres af besvarelsen fra medarbejder. 7

5.1 Interview-personer I tabel 3 er præsenteret nogle få objektive karakteristika ved interviewpersonerne. Tabel 3: Interview-personer Interviewperson 1 2 3 4 5 6 7 8 Køn kvinde kvinde mand mand kvinde mand mand mand Alder 80 75 53 51 42 43 42 65 Civilstand enke fraskilt fraskilt enlig gift enlig enlig enke Børn 4 3 4 ingen 1 ingen ingen? Bolig hus hus lejlighed lejlighed lejlighed lejlighed lejlighed? (komm.) (fællesbo) Misbrug intet intet tidligere lejlighedsv tidligere intet misbrug intet misbrug is misbrug misbrug Forsørgelse pension pension pension pension pension pension pension pension Tre af interviewpersonerne er kvinder. Samlet udgjorde kvinder i 2008 og 2009 32% af brugerne på værestedet jævnfør besøgsregistreringerne. De fleste interviewpersoner var enlige nu, én enkelt havde en kæreste, en enkelt var ved at blive skilt, de fleste havde tidligere været gift eller samlevende. To af interviewpersoner fungerede, ud over at være brugere af værestedet, som frivillige 1-2 gange om ugen, en enkelt havde tidligere været frivillig, men havde ikke længere helbred til det. Halvdelen af interviewpersonerne havde et misbrugsproblem, to af dem var ifølge dem selv kommet helt ud af det, én røg lejlighedsvis tilbage i alkoholmisbrug og én havde et aktivt hashmisbrug. Ifølge den interviewede medarbejder er brugere med misbrug generelt tilbøjelige til at underdrive deres misbrugsproblem med hensyn til omfang og hyppighed af tilbagefald. Flere af interviewpersonerne gav udtryk for, at de før de kom i værestedet - havde forestillet sig, at Den Blå Mølle var et sted, hvor alle havde misbrug og hvor folk var berusede det var det image værestedet havde. Men efter at være kommet havde de 8

fundet ud af, at det slet ikke var tilfældet. Der var i stedet tale om et roligt og behageligt sted med en god atmosfære, hvor der kommer mange slags mennesker med forskellige behov, og at værestedet opfylder et stort behov for mange. Flere af interviewpersonerne gav indtryk af at have psykiske problemer, og ifølge medarbejderen kommer der en del i værestedet, der lider af psykisk sygdom. Ifølge medarbejderen medvirker værestedet til at forebygge indlæggelser på psykiatrisk sygehus og til at fastholde borgere i eget hjem, der ellers ville skulle flytte i psykiatrisk bofællesskab. Medarbejderne i værestedet har oplyst, at de i maj måned har haft fire brugere, der var i risiko for at forsøge selvmord, hvilket har udgjort en stor ressourcemæssig belastning for værestedet. 5.2 Benyttelse af Den Blå Mølle Tabel 3 viser, hvor lang anciennitet interviewpersonerne har haft i værestedet, det vil sige hvor mange år de er kommet i Den Blå Mølle. Tabel 3: Anciennitet i værestedet Interviewperson 1 2 3 4 5 6 7 8 Anciennitet, antal år 7 4 1 5 2 8 9 3 Den Blå Mølle har kun eksisteret siden 1999, derfor er der ikke så mange med meget lang anciennitet, som man vil møde på væresteder, der har eksisteret i længere tid. Flere af interviewpersonerne er tilflyttere, der begyndte at komme i Den Blå Mølle kort tid efter de kom til byen, eller så snart de opdagede den. Nogle er kommet på eget initiativ, andre kommet på opfordring af andre. Interviewpersonerne er blevet spurgt om, hvor ofte de er kommet i værestedet det seneste ½-1 år. Halvdelen af personerne har svaret, at de er kommet hver dag, én har svaret ca. hver anden dag og tre har svaret, at det er lidt op og ned, men typisk når der serveres varm mad. Indtrykket er dog, at også disse personer kommer langt de fleste dage. 9

Alle interviewpersonerne deltager i de aktiviteter, der arrangeres af værestedet, d.v.s. udflugter og ture, bankoaftener, temaaftener, spil, koncerter med videre. Nogle deltager i stort se alle aktiviteter, andre lidt varieret, men udflugter og ture deltager alle i. En enkelt interviewperson deltager stort set kun i ture og udflugter, fordi vedkommende har det svært med at være sammen med andre mennesker og foretrækker at være alene, derfor deltager vedkommende ikke i de andre sociale aktiviteter. Fem af de otte interviewpersoner havde benyttet sig af aftenåbent, og nogle af dem også af weekendåbent. Det kan være svært at vurdere, hvor stor betydning det har for interviewpersonerne, at der er åbent om aftenen og i weekender. Nogle enkelte af interviewpersonerne giver blot udtryk for, at det er træls at der ikke længere er åbent. De fleste giver imidlertid udtryk for at aftenåbent betød meget, at alternativet er at være alene hjemme og se TV eller sove, og at de føler sig mere ensomme og triste. Et par af interviewpersonerne giver udtryk for, at weekenderne føles meget lange. Såvel medarbejderen som et par af interviewpersonerne siger, aften- og weekendåbent har meget stor betydning for rigtig mange, og at den manglende aften- og weekendåbent betyder mere ensomhed og risiko for øget misbrug hos flere brugere. Aftenåbent er ifølge såvel flere af interviewpersonerne som medarbejderne noget helt andet end at være der i dagtiden, der er en særlig stemning, mere hyggeligt og mere ro på, bl.a. fordi medarbejderne ikke forstyrres af telefoner eller andre opgaver. 5.3 Værestedets funktion for brugerne Interviewpersonernes svar på, hvorfor de kommer i Den Blå Mølle og hvad de får ud af at komme der, kan opdeles i følgende fire faktorer: Socialt fællesskab: Alle interviewpersoner begrunder deres benyttelse af Den Blå Mølle med, at de opnår fællesskab med andre mennesker; der er folk, de kan snakke med, socialt samvær; de føler sig velkomne, og de slipper for bare at være alene. Én interviewperson siger, at man har følelsen af at være savnet, og brugerne lægger mærke til, hvis der er nogen, der ikke kommer. En enkelt 10

interviewperson foretrækker at sidde selv, kan ikke have at der er for mange mennesker, men har alligevel behov for at opleve et fællesskab. Ifølge medarbejderen er mange af brugerne ikke selv i stand til at vedligeholde venskaber, det hjælper værestedet mange af dem med. Nogle gange kan meget små konflikter ødelægge ellers gode relationer, den kan værestedet være med til at løse. Indhold i hverdagen: For de fleste af interviewpersonerne giver Den Blå Mølle noget at stå op til, noget at gå hen til, at man holder sig i gang. Flere af de interviewede brugere giver udtryk for, at de ellers ville sumpe derhjemme, eventuelt blive i sengen. Halvdelen af interviewpersonerne siger, at det giver indhold i hverdagen ved at de kan hjælpe andre, de kan bruge deres evner og kompetencer, lære fra sig, f.eks. ved at kunne lytte til andre, stå for en kreativ aktivitet eller ved at køre ærinder. Indtrykket er, at flere brugere derved oplever sig værdsatte. Struktur i hverdagen: Ved at have noget at stå op til og deltage i kommer der også struktur på hverdagen. Én af interviewpersonerne udtaler, at ellers ville vedkommende vende om på dag og nat. Den interviewede medarbejder vurderer, at for ca. halvdelen af brugernes vedkommende er værestedet med til at fastholde en døgnrytme. Hjælp: To af interviewpersonerne har nævnt konkrete eksempler på, at værestedet hjælper med konkrete kontakter, f.eks. til lægen. Ifølge medarbejderen bruger værestedets medarbejdere mange ressourcer på at hjælpe brugere i forhold til kommune, læge, sygehus, forsikring, skat, telefonselskab, ATP og andre myndigheder og virksomheder, som også andre mennesker er nødt til at agere og forholde sig til. Medarbejderne bistår med telefonkontakter og skriftlige svar, ansøgninger med mere. For nogle brugeres vedkommende fungerer værestedets medarbejdere ind imellem nærmest som støttekontaktpersoner. Endelig yder værestedet hjælp i mange akutte situationer. God mad: For alle interviewpersonerne er maden en vigtig begrundelse for at komme i værestedet. Dette uddybes nedenfor. 11

I forhold til brugernes livskvalitet giver alle interviewpersoner udtryk for, at Den Blå Mølle forebygger ensomhed. Syv af otte interviewpersoner og medarbejder giver udtryk for, at værestedet i høj grad forebygger ensomhed. Weekenderne kan ifølge flere nogle af interviewpersonerne føles meget lange, og også om aftenen er alternativet at være alene. En enkelt interviewperson ville ønske, at der også kunne være åbent om natten, hvor han har et behov for at gå et sted hen, når han ikke kan sove. Hvis ikke værestedet var der ville de fleste af brugerne sidde hjemme, og med brugernes ord være totalt ensom, sidde og sumpe i et hul og spise tykmælk. reducerer misbrug. Tre af interviewpersonerne mener, at hvis ikke de havde værestedet ville de have hyppigere og længere drukture eller ryge tilbage i misbrug, og de giver udtryk for, at det gælder en del brugere af værestedet. En enkelt interviewperson mener at have lagt sit misbrug så meget fra sig, at vedkommende ikke ville få tilbagefald. Medarbejderen vurderer, at op imod halvdelen af alle brugere på værestedet reducerer deres misbrug fordi de kommer i værestedet. øger livskvaliteten. Værestedet forhindrer tristhed og psykisk nedtrykthed, det giver en tryg ramme. De fleste af interviewpersonerne siger, at det psykisk betyder rigtigt meget at komme på værestedet. mindsker udsathed. Det har ikke været oplagt at spørge tæt ind til oplevelsen af at være udsat/udstødt. En enkelt interviewperson giver udtryk for, at andre steder glor folk på én, hvorimod i værestedet bliver man respekteret. Og som nævnt tyder der på at være en stor gevinst i forhold til kontakten med det offentlige system. Medarbejderen nævnte, at mange brugere oplever en negativ eller fordomsfuld behandling, når de møder op i kommunen: De bliver udstillet, råbt til, og får en nedværdigende behandling af kommunens medarbejdere, hvorimod hvis én af værestedets medarbejdere er med, bliver tonen over for medarbejderen helt anderledes, men hvor den kommunale medarbejder så kommunikerer med værestedets medarbejder helt hen over hovedet på brugeren. 12

Syv ud af otte interviewpersoner siger, at de har fået venner i værestedet. Det er forskelligt, hvordan disse venskaber kommer til udtryk. Tre ud af de otte siger, at venskaberne er så tætte, at de også besøger hinanden hjemme. Et par af interviewpersonerne har ikke andre venner end dem på værestedet, og en anden bruger sig, at vennerne på værestedet er dem, der betyder mest. En enkelt af interviewpersonerne siger, at vedkommende kun har fået bekendte og at han ikke ønsker et at invitere nogen med hjem, fordi de risikerer at blive hængende, de er ikke til at få sparket ud igen. Et par af interviewpersonerne siger, at for nogle brugere er værestedet deres andet hjem. Medarbejderen siger, at de venskaber der skabes på værestedet ikke er stærke, og det betyder at det overvejende er i værestedet, de mødes. Det kan i øvrigt nævnes, at 3-4 par har fundet hinanden i værestedet. Det er meget forskelligt, hvad værestedets medarbejdere betyder for brugerne, og ifølge interviewpersonerne betyder nogle af medarbejderne mere end andre. En enkelt betragter medarbejderne som venner. Flere af interviewpersonerne siger, at nogle af medarbejderne betyder rigtig meget, man kan vende personlige og fortrolige ting med dem. Og medarbejderne hjælper med mange ting, f.eks. kontakt til læge eller andet, og sørger for at ens fødselsdag bliver fejret. 5.4 Kost Værestedet tilbyder formiddagskaffe, frokost, eftermiddagskaffe og varm middagsmad de dage, hvor der er længe åbent. Der tilbydes mad til meget lave priser. Der tilbydes forholdsvis traditionel mad fordi det er, hvad brugerne ønsker, men det tilstræbes at kunne tilbyde nærende og varieret kost og ofte serveres salat. Samtlige interviewpersoner spiser i værestedet, halvdelen spiser alle måltider, de øvrige spiser som minimum alle varme måltider og ofte også mellemmåtider. Maden er et meget vigtigt element for alle interviewpersonerne hvoraf flere også nævner, at det er et afgørende tilbud for mange af brugerne i Den Blå Mølle. Hvis der ikke var tilbud 13

om servering af mad i Den Blå Mølle ville de fleste af brugerne enten ikke få mad, eller kun sporadisk, enkelt, uvarieret og til del underlødig kost såsom havregryn, wienerbrød og cacao. Der er stor forskel på interviewpersonerne med hensyn til, hvad alternativet ville være. Nogle har ressourcer til at gøre lidt ud af maden selv, for andre ville det kun handle om at få noget at spise, så man kan overleve. Den interviewede medarbejder understreger, at der er meget livskvalitet forbundet med måltider og det at spise sammen med andre. Én af interviewpersonerne er med i en mande-madklub hvor ca. fem mænd laver mad sammen i værestedet. 14

6. Diskussion og perspektivering i forhold til kommunen Ifølge de oplysninger, der er indhentet i undersøgelsen formodes værestedet at bidrage til at løse opgaver, der ellers vil skulle løses af det offentlige. Værestedet indgår blandt andet i relationen til eller aflaster/erstatter : kommunale sagsbehandlere, fordi værestedet bistår brugere med at forberede henvendelser til kommunen, hvilket kan betyde, at der hurtigere kommer klarhed omkring brugerens behov, og til at gøre sagsforløbet mere effektivt. Samtidig tyder udtalelser fra medarbejdere på at medarbejderne i en vis udstrækning fungerer som brugernes advokat og dermed medvirker til et vist pres på, at der skal ydes hjælp til de pågældende brugere. læger, hvor værestedet ofte sørger for at aftale tid, receptfornyelser og tager med brugerne til lægen hjemmeplejen bliver muligvis aflastet, fordi værestedet i en række tilfælde bistår brugere med daglige fornødenheder og kost. Nogle af interviewpersonerne modtager allerede hjemmehjælp til rengøring, men ville muligvis have sværere ved at klare sig selv hvis ikke de kom i værestedet. psykiatrien, muligvis både socialpsykiatrien, de psykiatriske sygehuse og psykiatriske botilbud. Mange brugere har psykiske problemer, flere endda alvorlige psykiatriske sygdomme der ville skulle tages hånd om andre steder, men som værestedet på nuværende tidspunkt er i stand til at håndtere om end det ofte er meget ressourcebelastende, f.eks. ved truende selvmord. andre offentlige myndigheder, eksempelvis Skat, fordi værestedet hjælper brugerne med at få styr på papirer, tager kontakt på brugernes vegne m.m. 7. Konklusion Undersøgelsen sandsynliggør, at Den Blå Mølle har stor betydning for socialt ringe stillede borgere. Først og fremmest bidrager værestedet til at give brugerne en væsentlig forbedret livskvalitet i form af formindsket misbrug, et socialt netværk, værdighed, en meningsfuld og struktureret hverdag, mindsket ensomhed og en mere positiv livsstil i kraft af tilstrækkelig og varieret kost og motion. 15

Undersøgelsen sandsynliggør, at værestedet medvirker til at løse nogle opgaver, som ville skulle løses af offentlige myndigheder, hvis værestedet ikke var der. Endvidere sandsynliggør undersøgelsen, at værestedets åbningstider kan have betydning for, i hvilket omfang en del brugere opnår den forbedring af livskvalitet og de øvrige gevinster, der følger af værestedet, herunder hvor mange der undgår at ryge tilbage i misbrug eller har et reduceret misbrug. Især åbningstiden om aftenen har stor betydning for mange brugere. 16

Bilag: Interviewguide Evaluering af konsekvenserne af reducerede åbningstider m.m. i Den Blå Mølle Interviewguide, brugerinterviews Introduktion Tak fordi du vil medvirke i et interview, der skal belyse hvad det betyder for dig at benytte Den Blå Mølle og de ændringer, der er sket i åbningstiden. Vi vil interviewe 8-10 brugere af værestedet og et par medarbejdere. Formålet med interviewene er at få et billede af, hvad åbningstiderne og aktiviteterne i værestedet betyder for jer brugere. Der vil blive lavet en rapport i efteråret, som skal bruges til at værestedet og Blå Kors har et godt grundlag, når de igen skal snakke budget med Herning Kommune. Rapporten vil være anonym og der laves ingen beskrivelser der indeholder personhenførbare oplysninger. Jeg forventer at interviewet varer ca. ½ time. Jeg har nogle spørgsmål, vi bruger til at snakke ud fra. Jeg tager nogle notater undervejs. Spørgsmålene handler om o lidt om din baggrund i det omfang, du vil fortælle mig det o hvorfor du kommer på værestedet, hvor meget du kommer og hvilke ting du deltager i o hvad du forventer det vil betyde for dig, at åbningstiderne har ændret sig 17

Stamoplysninger Køn Alder Civilstand Børn Bolig Misbrug / misbrugsanciennitet Sygdom Andre ting du synes, jeg skal vide om dig og din historie Brug af værestedet Hvornår begyndte du at komme i Den Blå Mølle? Hvor tit er du kommet det seneste ½-1 år? Hvornår er du kommet? (ugedage og tider på dagen?) Hvorfor kommer du/hvad får du ud af at komme i Den Blå Mølle? Hvad betyder det i at komme på værestedet i forhold til: o følelse af ensomhed? o dit misbrug? (mængde, varighed mm.) o hvordan du har det psykisk, f.eks. dit humør? o oplevelsen af at være udsat/udstødt? (hvordan du føler, andre mennesker ser på dig? din kontakt til læge, tandlæge og sagsbehandler?) 18

Hvilke aktiviteter plejer du at deltage i? Spiser du i caféen/hvilke måltider? Hvad betyder det for dig at du kan spise her / hvad betyder det for din kost? Hvad betyder det for din hverdag, at du kommer i værestedet? Har du fået venner i værestedet? Hvad betyder de venner i forhold til dine andre venner? Kan du sætte nogle ord på, hvilken betydning medarbejderne på værestedet har for dig? Hvis du ikke kom på værestedet, hvor ville du så være? Har det nogen betydning for dig, at der ikke er åbent om aftenen og i weekender mere Hvilken betydning har det nu / på længere sigt? Hvad ville det betyde for dig, hvis du ikke kunne købe mad på værestedet? Nu og på længere sigt? Kommende registreringer Må vi kontakte dig igen om ca. ½ år for at lave et interview om, hvordan det går til den tid og hvordan du da bruger Den Blå Mølle? Mange tak for din hjæp. 19