Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål og debat
Håndbogen i (videns-)kontekst
Hvorfor en håndbog? Vidensdagsordenen En stigende interesse for vidensbaseret arbejde i samfundet generelt. Og i høj grad på socialområdet de senere år. Regeringen vil arbejde for, at der i socialpolitikken fokuseres på løsninger og redskaber, der gør en reel forskel. Der er behov for mere faktuel viden om, hvad der virker. Derfor skal arbejdet med at indsamle og systematisere data styrkes. Og en langt større del af hjælpen til socialt udsatte børn og voksne skal organiseres, så aktørerne kan lære af hinanden og udbrede effektive metoder. (Regeringsgrundlaget)
Socialstyrelsen i denne vidensdagsorden Socialstyrelsens vidensarbejde (udvalgte) Evalueringer og analyser, bl.a. i regi af satspuljen Formidling af forskning og viden på Vidensportalen Udbredelse af evidensbaserede metoder Sagsbehandlingssystematikkerne Integrated Children s System (ICS) og Voksenudredningsmetoden (VUM) MEN: Den største producent af viden på socialområdet: Leverandører af sociale ydelser Håndbog i resultatdokumentation: et redskab til beskrivelse af den viden, der skabes på sociale tilbud Typologi for, hvad der kendetegner lovende praksis udkommer d. 28. oktober 2016
Forventninger til de sociale tilbuds vidensbaserede arbejde Socialstyrelsen Myndighed Social tilsyn Større organisation (kommune, region, faglig organisation) Kollegaer / medarbejdere Borgere / pårørende
Vidensbaseret arbejde At arbejde vidensbaseret Andres viden Vidensbaseret arbejde Egen viden
At arbejde målrettet med den enkelte borgers udvikling Omsorg Målrettet udvikling
At arbejde målrettet med den enkelte borgers udvikling Omsorg Målrettet udvikling Hvor godt trives borgeren i dagligdagen? Et liv med anerkendelse, respekt og grundlæggende rettigheder Udvikler borgerens liv sig tilfredsstillende? - Ift. aftalte mål? - Ift. mål, der skal indfries for at borgeren kan indfri sit potentiale Relationen mellem borgeren og de betydende andre, der hvor borgeren bor og opholder sig (ofte relationer borgeren ikke selv har valgt) Udvikling af borgerens funktionsevne Borgerens deltagelse i samfundslivet A B
At arbejde målrettet med den enkelte borgers udvikling 1. I, der på tilbuddene arbejder med borgerne, skaber viden om omsorg og målrettet udvikling hver dag Omsorg Målrettet udvikling 2. Den viden kan bruges til at skabe læring og øge kvaliteten i arbejdet med den enkelte borger 3. og den kan bruges til at skabe generel læring og kvalitetsudvikling om gode, effektive indsatser 4. Med fokus på borgernes udvikling taler man om resultater for borgerne
Vidensfællesskaber Vidensfællesskaber i den socialfaglige praksis Dialog med borgeren og eventuelt pårørende Opfølgning og planlægning Vurdering og dokumentation Det lille vidensfællesskab Kollegaer omkring borgeren Det samlede tilbud Andre kollegaer, man taler med i netværket Det store vidensfællesskab Alle tilbud med lignende målgruppe Faglige fællesskaber Forskning
Fokus i små og store vidensfællesskaber Hvem ser vi på? Vidensfællesskab Spørgsmål En borger Dialog med borger / pårørende Det lille vidensfællesskab Peger udviklingen hen mod de aftalte mål? Gør jeg/vi det rette ift. denne borger? En gruppe på tilbuddet Det lille vidensfællesskab Er der nogen, vi støtter bedre end andre? En større målgruppe Det store vidensfællesskab Hvad er den bedste metode til at skabe omsorg og målrettet udvikling?
Vidensformer i socialfaglig praksis Viden i den socialfaglige praksis findes i forskellige former A. Den tavse viden: Man ved, hvordan man skal gøre, men denne viden er ikke bevidstgjort og formuleret, så man kan give den videre til andre B. Den viden, man fortæller: Viden fra individuelle erfaringer, der kan deles med kollegaer gennem fortælling C. Den viden, man kan læse om: Viden fra forskning, tidsskrifter, fagblade, internet At udnytte vidensfællesskaber til kvalitetsudvikling kræver, at tavs viden gøres til ekspliciteret viden (dokumentation). At udnytte vidensfællesskaber til at identificere de bedste og mest effektive metoder kræver, at ekspliciteret viden gives en generaliserbar form (data)
Præsentation af håndbogen
Håndbogen Resultatdokumentation og evaluering. Håndbog for sociale tilbud (2016) Research, modeller, redskaber, casebeskrivelser udarbejdet af Rambøll Management Kapitel 8 om Resultatdokumentation på det sociale område er skrevet af KORA pba. deres review af resultatbaseret styring på socialområdet Håndbogen har været fulgt af en bredt sammensat følgegruppe med repræsentanter for bl.a. bruger- og faglige foreninger, socialtilsynene, KL og Danske Regioner
Følg op Kvalitetscirklen Planlæg Reager Model for kvalitetsarbejde Gennemfør
Kvalitetscirklen i håndbogen
Håndbogens kapitler
Kapitel 1: Afklaring
Afklaring af tilbuddets parathed Forudsætninger for god resultatdokumentation
Kapitel 2: Beskrivelse af indsatser og metoder
Hvordan beskriver man en indsats Beskriv jeres indsats Målgruppe Hvem kan I lykkes med (og ikke lykkes med!)? Hvad kendetegner deres sociale problemstilling? Hvad kan I støtte dem i? Indsats Hvad vil I opnå sammen med borgerne? (Hvilke resultater på kort og lang sigt forventer I?) Hvordan vil I opnå det? (Hvad består jeres indsats i? Hvilke metoder bruger I?) Hvad er forudsætningerne for, at I kan lykkes? (Tid, kompetencer, rammer etc.) Det er tilladt at hente inspiration hos andre / i forskningen
Planlægningens rolle Dén vej! Planlægningsfasen i kvalitetscirklen Hvor vil man hen? Hvordan vil man nå derhen? Resultatdokumentation handler om (systematisk) at følge med i, om man er på rette vej
Kapitel 3: Planlægning
Planlægning af resultatdokumentation Planlægning af jeres resultatdokumentation Planlæg, hvad der er vigtigt for jer at have dokumentation / data på Hvad vil I vide om Jeres borgere Gennemførsel af jeres indsats Resultater / målrettet udvikling for borgerne Valg af dokumentationsredskab Det er en god idé at fokusere: Nice to know og Need to know
Planlæg: Dokumentationsplan Hvornår skal man dokumentere / måle?
Dokumentationsredskab Dokumentationsredskaberne er gode til forskellige ting At måle resultater ensartet og præcist (forskningsmæssigt validerede) At opstille og følge op på målsætninger for borgerne At give feedback fra borgeren på behandling At tale samme sprog som fx ICS eller VUM At fokusere på ressourcer eller problemniveau At kunne sammenlignes med andre tilbud i jeres region, kommune, faglige organisation Etc. Socialstyrelsen har derfor ikke én samlet anbefaling af måleredskab. Oversigt kommer sidst på året (2016) på vidensportal.dk
Kapitel 4: Indsamling
Indsamling af data Forskellige typer af data og dataindsamling Spørgeskema udfyldt af borger (pårørende) Medarbejder interviewer borger (pårørende) Dialog med borger med udfyldning af skema undervejs Observation / professionel vurdering Observationsbaseret samtale Opmærksomhed på ensartethed i dataindsamlingen! Systematisk og konsekvent indsamlet Fælles forståelse af begreber Fælles måde at vurdere på
Hvordan skal vi dokumentere? Borgerinddragelse - både af etiske og metodiske årsager Giver bedre og mere pålidelige data Er med til at motivere og engagere borgeren i indsatsen Dokumentationen bliver en del af det socialfaglige arbejde Alternativer ved med borgere med kommunikative handicaps
Kan vi sætte tal på en borger? For nogle medarbejdere har det været svært at skulle til at vurdere borgerne med tal. Vi har derfor talt meget om, at vi i vores hidtidige dokumentation også har målt og vejet borgeren. Her brugte vi bare det skrevne ord til at vurdere. Nu er formen lidt anderledes, men at måle og veje er noget, vi altid har gjort tankegangen er ikke ny. Udviklingskonsulent, Esbjerg Kommune
Kapitel 5: Analyse og rapportering
Hvad viser vores dokumentation? Opsamling og formidling Analyse af den indsamlede dokumentation IT-understøttelse Hvem gør det? Hvem skal have dokumentationen formidlet? I hvilken form? Hvilken viden har de brug for? På borgerniveau: Er vi på rette vej? På tilbudsniveau Mønstre og tendenser
Eksempel på analytisk afrapportering
Kapitel 6: Anvendelse af data og dokumentation
Anvendelse af resultatdokumentation til faglig refleksion Faglige refleksion Dialog med borgere Dialog med myndighed
Opfølgning på borgerne Vi har et fast punkt til vores personalemøde. Den, der laver dagsordenen, læser op på, hvordan den foregående uge er gået ift. alle beboernes målsætninger, og vi drøfter indsatserne. Jeg oplever, at møderne bliver mere konstruktive på den måde det bliver ikke bare historiefortælling. Forstander ved socialt tilbud, Frederiksberg Kommune
Analytiske spørgsmål i den faglige refleksion Hvorfor lykkes vi bedre med nogle borgere end med andre? Hvad kendetegner de borgere, hvor vi lykkes godt / mindre godt? Er der forhold ved borgeren eller den indsats, vi har gennemført, der kan forklare forskellene? Har vi forudsætningerne for at lykkes med de sidste? Skal vi blive ved med at gøre det samme eller ændre noget?
Vidensbaseret socialfaglig praksis Når man arbejder med mennesker, så kan man godt være meget uenige, fx om hvad der kan lade sig gøre, fordi man bærer sine egne normer og holdninger til tingene med sig i sit arbejde. Man kan nemt komme til at agere ud fra det, som vi hver især tror, men hvis vi ved det samme, så vil vi også agere ud fra et fælles grundlag. Tilbudsleder, Region Hovedstaden
Kapitel 7: Opfølgning
Genbesøg planlægningen med ny viden
Genbesøg planlægningen med ny viden
Fokus flyttes til indsats og resultater Nu taler vi mere om, hvad vi kan gøre, og hvad vi kunne have gjort anderledes. Vi har fokus på det, vi selv gør, og den betydning det har for, hvordan indsatsen virker. Fokus er på det, vi kan gøre noget ved, nemlig vores egen indsats, i stedet for at tale om det, vi ikke kan ændre på den unges vilkår. Vi evaluerer ikke den unge - den unge hjælper os med at evaluere den hjælp, som den unge får. Afdelingsleder, Helsingør Kommune
Kapitel 8: Resultatbaseret styring Kapitel 8: Resultatbaseret styring
Mål og styring i dialogen med myndighed
Opsamling
Opsamling I skaber viden om omsorg og målrettet udvikling for borgeren hver dag Viden skaber kvalitetsudvikling gennem faglige vidensfællesskaber Dokumentation og systematiske data understøtter vidensfællesskaber Tavs viden bliver ekspliciteret Viden, man kan tale om, får en form eller et sprog, hvor den kan generaliseres Ambitionen er, at det vidensbaserede arbejde gennem kvalitetscirklen bliver en integreret del af den socialfaglige praksis Håndbogen er et forsøg på at give redskaber og inspiration til det videre arbejde Vi håber, at den kan være en hjælp og modtager meget gerne feedback!
Kapitel 7: Opfølgning
Se mere på: vidensportal.dk/resultatdokumentation
Ordet er frit!