Eksamen nr. 1. Psykologi B

Relaterede dokumenter
Er rige mennesker lykkeligere?

De gymnasiale uddannelser 2019 Virksomhedsøkonomi 2019

Eksamen nr. 2. Dansk. Forberedelsestid: 60 min. Eksamination og votering: 30 min. STX

Den danske lykke. Meik Wiking Direktør Institut for Lykkeforskning THE HAPPINESS RESEARCH INSTITUTE

Eksamen nr. 2. Forberedelsestid: 30 min.

Positiv psykologi og lederskab

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

Chris MacDonald: 'Derfor varer lykke kort tid'

Eksempler på alternative leveregler

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Historien om HS og kræft

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Dette personlighedstræk forudser bedst, hvordan børn klarer sig fagligt og socialt

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

DEN STRESSEDE UNGDOM

Få mere selvværd i livet

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.

Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati.

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Afsætning b Forberedelse: 30 min Hjælpemidler: Alle skriftlige Citat: Bilag til: HHX Afsætning B

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Dansk Psykolog Forening. Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017

Bilag 3 til spritstrategien

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Analyse af dagpengesystemet

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

De Midaldrende Danske Tvillinger

Disse måneder giver størst overskud i aktier

TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION

Koncentration kræver krop. - event for 9. klasse

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

Klimabarometeret. Februar 2010

Charlotte Møller Nikolajsen

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

15.s.e.trin. Matt. 6, Pengene eller livet

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16, (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 6,34-44.

Det er nemmere at være kollegaer end det er at være gift! Derfor skal vores team ligne en arbejdsplads og ikke et ægteskab:

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Transkript:

2014 De gymnasiale uddannelser Psykologi B Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 24 timer Eksamination og votering: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven lav en synopsis - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder hvad der lægges vægt på Redaktionen har bestræbt sig på at citere bilagene i hht. god skik og brug. Skulle nogens ophavsret være krænket bedes de kontakte PTV film. STX Dansk

Eksamensspørgsmål 6: Tema 2: Lykke Psykologi studieretning bio-psyk-mat 3z/2013/Nørre Gymnasium/Mette Morell Overskrift: Lykke og Rigdom Bilag 1: Hvad er forbindelsen mellem rigdom og lykke? Forskningsnyt fra Psykologi nr. 9, 2007 (Thomas Nielsen) Bilag 2: Generne afgør hvor lykkelig du er. Thea Krogh Sørensen, JP 06.03.08 Bilag 3: Fem råd til at blive lykkeligere. Marie Tromborg Petterson, JP 18.11.10 Bilag 1: Hvad er forbindelsen mellem rigdom og lykke? Der er næppe tvivl om, at vi alle stræber efter at opnå den størst mulige lykke i tilværelsen eller bare størst mulig tilfredshed med tilværelsen. Men det er lige så indlysende, at der er utallige veje til dette mål. For nogle drejer det sig om at blive til noget stort, eventuelt blive kendte og berømte, for andre drejer det sig om at finde lykken i kærlighedslivet og familielivet, og for atter andre drejer det sig om en spændende begivenhedsrig og udfordrende tilværelse og så er der også dem, der især finder lykken i at gøre noget godt for andre. Men herudover er der tilsyneladende forbløffende mange, der særligt synes at forbinde lykke med penge, rigdom. Det undrer måske, at vi skriver forbløffende mange, for det er da klart, at man bliver gladere og lykkeligere, jo flere penge man tjener? Nej, det er det netop ikke, hvis man da tror på den ganske omfattende forskning, der i de senere år har påvist, at der tilsyneladende er meget lidt forbindelse mellem rigdom og lykke eller bare tilfredshed med tilværelsen. Helt afvise en sådan forbindelse mellem penge og lykke kan man dog ikke, idet undersøgelser fra flere lande har fundet, at de meget fattige er mindre lykkelige end flertallet. Men bare man nogenlunde har til mad og bolig, ser det ikke ud til at rigdom derudover skaber særlig meget lykke i sig selv. Et slående eksempel på dette er den omstændighed, at man hvert år i USA har taget temperaturen på befolkningens lykkefølelse siden halvtredserne. Selv om kurven over amerikanernes lykkefølelse svinger en smule fra år til år, er det dog mest iøjnefaldende, at den stort set ligger på samme niveau fra midten af halvtredserne til slutningen af halvfemserne på trods af, at alle amerikanere i

Et slående eksempel på dette er den omstændighed, at man hvert år i USA har taget temperaturen på befolkningens lykkefølelse siden halvtredserne. Selv om kurven over amerikanernes lykkefølelse svinger en smule fra år til år, er det dog mest iøjnefaldende, at den stort set ligger på samme niveau fra midten af halvtredserne til slutningen af halvfemserne på trods af, at alle amerikanere i gennemsnit er blevet over dobbelt så rige i samme tidsrum! Tilsvarende har undersøgelser fra mange forskellige lande fundet, at lige bortset fra de meget fattige så er lykkefølelsen i befolkningen lige så god blandt dem, der har en beskeden indkomst som blandt de rige. Så man kunne på denne baggrund undre sig over, hvad der får så mange mennesker til at gå så meget op i penge, hvis det tilsyneladende ikke medfører mere tilfredshed med tilværelsen. Noget af forklaringen kan findes i en ny amerikansk undersøgelse, der godt nok ligesom tidligere undersøgelser fandt meget lidt forbindelse mellem på den ene side årlig indkomst hos en stor gruppe mennesker og på den anden side deres glæde over tilværelsen. Til gengæld fandt man en ganske stærk forbindelse mellem tilfredshed med den årlige indtægt og livsglæden, således at de, der var noget eller ligefrem stærkt utilfredse med deres løn eller indtægt, havde mindre livsglæde end de, der uanset indtægtens størrelse dog var tilfredse med deres indtægt. Mens forbindelsen mellem tilfredshed med indtægten og livsglæden altså var ret stærk, var der forbløffende lille forbindelse mellem den faktiske indtægt og tilfredsheden med indtægten! Det, der skaber tilfredshed med indtægten og dermed mere tilfredshed med tilværelsen som helhed, er altså kun i beskeden grad selve den kontante sum, man tjener, men snarere en række psykologiske faktorer, fx følelsen af at være berettiget til en højere løn eller følelsen af uretfærdighed ved at andre med samme kvalifikationer får mere, end man selv gør. Desuden afhænger tilfredsheden med indtægt og løn selvfølgelig også af, hvor høje mål for forbrug, man har sat sig i livet. Dyre huse og biler kræver høje indtægter, så hvis man har bundet sig til sådanne dyre forbrugsgoder, er det selvfølgelig sværere at være tilfreds med en mellemstor løn, end hvis man omvendt kun har beskedne krav til tilværelsens materielle goder. Den amerikanske undersøgelse giver også et vist svar på det psykologiske spørgsmål om, hvorfor mennesker tilsyneladende har så travlt med at stræbe efter rigdom eller bare højere løn selv om det i sig selv ikke giver sikkerhed for et lykkeligere liv. Forklaringen er naturligvis, at man ved en stigning i indtægten umiddelbart som regel oplever en vis stigning i tilfredsheden med indtægten og en deraf følgende øget glæde over tilværelsen. Problemet er bare, at denne psykologiske belønning ved den økonomiske fremgang som regel ikke holder sig ret længe! Dels vænner man sig til et vist forbrugsniveau, således at det bliver en skrue uden ende at øge livsglæden ved at opnå en som regel forbigående følelse af tilfredshed med indtægten, når den stiger, og dels kan man risikere at blive berøvet sin tilfredshed med indtægtsstigningen, hvis andre får endnu mere! Hvis det som det fremgår af denne amerikanske undersøgelse er tilfredsheden med lønnen snarere end lønnens faktiske størrelse, der giver mest tilfredshed med tilværelsen, og hvis man selv bliver mindre tilfreds på trods af en høj løn, hvis andre får endnu mere, så kan man jo mene, at man ville skabe mere livsglæde i et samfund ved at skabe større lighed snarere end ved at skabe større rigdom! Thomas Nielsen Kilde: Johnson, W. & Krueger, F.R. (2006). How Money Buys Happiness: Genetic and Environmental Processes Linking Finances and Life Satisfaction. Journal of Personality and Social Psychology, 90(4). 680-691. Bilag 2: Generne afgør hvor lykkelig du er Af TEA KROGH SØRENSEN Offentliggjort 06.03.08 kl. 13:33 Folk, som er bekymringsløse, sociale og samvittighedsfulde, er i høj grad genetisk disponeret for det, afslører forskere. Men du kan også selv gøre meget for at søge lykken, beroliger de. Enhver er sin egen lykkes smed. Talemåden er kun en halv sandhed, for ifølge et tvillingeforskningsforsøg, som forskere ved Edinburgh Universitet har gennemført, har vores gener omkring 50 pct. af ansvaret for, hvor lykkelige vi er. Den anden halvdel er påvirket af miljøet, skriver BBC News.

Enhver er sin egen lykkes smed. Talemåden er kun en halv sandhed, for ifølge et tvillingeforskningsforsøg, som forskere ved Edinburgh Universitet har gennemført, har vores gener omkring 50 pct. af ansvaret for, hvor lykkelige vi er. Den anden halvdel er påvirket af miljøet, skriver BBC News. Samtidig fastholder andre forskere vigtigheden af, at man selv tager ansvar for egen lykke og finder metoder til at få det bedste ud af livet. I studiet, som er publiceret i magasinet Psychological Science, har forskere fra Edinburgh sammen med forskere ved Institute for Medical Research i Queensland, Australia, undersøgt 900 tvillingepar. Uden bekymringer og sociale Tvillingestudier er vigtige i forskning om arv og miljø, fordi enæggede tvillinger har identiske gener. Sammenligner man resultatet med en gruppe tveæggede tvillinger er det mulig at beregne, hvor stærkt et bestemt personlighedstræk er påvirket af generne. I det aktuelle studie så forskerne efter mennesker, som fremstod bekymringsløse, som var sociale og samvittighedsfulde. Alle disse karaktertræk er tidligere, af andre forskere, hver for sig blevet forbundet med en samlet følelse af lykke eller tilfredshed. Resultatet fra tvillingstudierne viste, at de nævnte personlighedstræk var 50 procent påvirket af genetiske faktorer. Dr. Alexander Weiss fra Edinburgh's School of Philosophy, Psychology and Language Sciences, som ledede forskningen, siger til BBC News: "Sammen med liv og frihed, er jagten på lykke hovedønsket hos mennesket. Selv om lykke er påvirket af en lang række eksterne faktorer, har vi fundet ud af, at der er en arvelig komponent af lykke, som helt kan forklares avf personlighedens genetiske arkitektur." Kan gøre meget selv Men selv om lykkefølelsen til dels ser ud til at være genetisk betinget, mener andre forskere, at man i stor grad kan påvirke dette selv. The Centre for Applied Positive Psychology forsker i teknikker, der kan øge den personlige tilfredshed. Dr. Alex Linley fra centeret siger, at selv om andre studier også støtter fundene om, at lykkefølelse har en genetisk komponent, er det forkert at tænke, at man fra naturens side er tildelt en fast kvote af lykke. Han mener, at vi har mange strenge at spille på for at opnå lykke, og at vi selv kan lære os teknikker, som gør os lykkeligere. "Enkle ting, som for eksempel at give dine stærke sider opmærksomhed og bruge dem på forskellige måder hver dag, eller at have en bog, hvor du hver aften skriver tre ting ned, som du er taknemmelig for, har vist sig at føre til forbedringer," siger Linley. Bilag 3: Fem råd til at blive lykkeligere Af MARIE TROMBORG PETTERSON Offentliggjort 18.11.10 kl. 07:51 Tre ud af fire danskere er lykkelige, viser en ny undersøgelse. Vil du gerne være endnu lykkeligere, så læs her fem bud på, hvad du kan gøre. Selvom vejret er koldt og klamt, så er det slet ikke så trist at være dansker, og selvom det er mørkt halvdelen af tiden, og hver syvende af os rammes af depression, så er danskerne godt tilfredse med tilværelsen. Vi er verdensmestre i tillid og har den også til dem, vi ikke kender. Derudover har vi en opfattelse af at have frihed til at kunne vælge i vores liv. Hvis vi ikke er tilfredse, føler vi, at vi har muligheden for at ændre på forholdene, siger lykkeforsker og nationaløkonom Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet til 24timer. Derudover er danskerne i stand til at glædes over de små ting i tilværelsen. Det kommer især til udtryk i danskeres evindelige snak om vejret og glæden ved et solstrejf.

muligheden for at ændre på forholdene, siger lykkeforsker og nationaløkonom Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet til 24timer. Derudover er danskerne i stand til at glædes over de små ting i tilværelsen. Det kommer især til udtryk i danskeres evindelige snak om vejret og glæden ved et solstrejf. Vi har fire markante årstider, og det har trænet vores bevidsthed i, at alt kun varer en periode. Selvom november er lang og svær, venter der noget nyt og godt lige om hjørnet, og derfor har vi lettere ved at være optimistiske, vurderer psykolog og stifter af Lykkeklinikken Lars Ginnerup. Endnu mere lykke Når tre ud af fire danskere melder, at de er lykkelige, så må der stadig være omtrent 25 pct., som godt kunne bruge lidt mere lykke i deres liv. Christian Bjørnskov beskriver her fem forhold, der kan fremme din lykke endnu mere: 1. Find den rigtige partner Der er lidt diskussion om, hvorvidt det betyder noget at være gift, men at finde den rigtige partner at dele sorger og glæder med er noget af det, der har allerstørst betydning for lykken. I den hele taget er nære relationer vigtige, men med partneren er det noget helt særligt. 2. Sørg for at blive rig Det generelle billede er, at jo rigere man er, jo lykkeligere er man også. Selvfølgelig er der mange mennesker, det ikke passer på, men tendensen er klar. Rige har lettere ved at realisere deres mål og bruge penge på oplevelser som f.eks. rejser. 3. Undgå børn og bekymringer Folk med hjemmeboende børn er mindre lykkelige. Det betyder ikke, at de ikke har lykkelige stunder sammen med deres børn, men de er mindre tilfredse med deres liv som helhed. 4. Hav et job at stå op til Det er ikke så afgørende, hvilket job man har, eller hvad man tjener på det. Men det at have et arbejde og noget socialt at stå op til har stor betydning for lykken. Det er vigtigt for os at kunne yde noget og give noget tilbage til samfundet. 5. Stem til højre for midten Siden 1972 har amerikanske undersøgelser hvert år vist, at højreorienterede er mere lykkelige end venstreorienterede. Det samme viser sig i Danmark. Det hænger formentlig sammen med, at de, der stemmer langt til venstre, ser mere uretfærdighed og bekymrer sig om f.eks. fattigdom. 1