nr. 9 september 2008 En verden til forskel Side 12-13 Lidt af en succeshistorie Side 8-9 Når verden ramler sammen Side 4-5 Reddet på målstregen Side 3
Lidt af en succeshistorie Leder 195. Så mange nye overenskomster er kommet i hus, siden det succesfulde 50% projekt blev skudt i gang for to år siden i Jylland, gik over Fyn og nåede Sjælland i slutningen af sidste år. Projektet blev startet af HK, og fra 2006 fik det støtte fra CO-industri. Formålet er at få virksomheder til at tiltræde Industriens Funktionæroverenskomst, og projektet gennemføres af HK/Privat i samarbejde med de lokale afdelinger af Dansk Metal, 3F og Teknisk Landsforbund. På virksomheden Sykes Enterprises på Fyn blev over halvdelen af hk erne på kort tid meldt i HK, virksomheden fik overenskomst med forbundet, og som følge heraf fik de ansatte blandt andet feriefridage, en bedre pension samt en række andre rettigheder. Og for Trine Thaule Skytte, der er ansat på virksomheden og nyvalgt tillidsrepræsentant, har det givet helt konkrete forbedringer i de daglige arbejdsvilkår. Som for eksempel den dag hun må gå fra arbejdspladsen ved middagstid for at hente et sygt barn. Tidligere var hun blevet trukket i løn, men efter overenskomsten er kommet i hus, sker det ikke. Ud over de forbedrede forhold, der omfatter en nyvalgt tillidsrepræsentant, er en sikkerhedsorganisation også så småt ved at komme op at stå. Presset fortsætter Hos HK/Privat i København, hvor projektet er nået til, er der hos faglig sekretær Steffen Knudsen ingen tvivl om, at presset på arbejdsgiverne for at tegne overenskomster fortsætter. - Når vi er færdige på Sjælland, kunne det være interessant at starte forfra og ringe rundt for at se, hvor langt man er nået i Sønderjylland. Projektet handler både om at få overenskomstdækket alle hk erne, men også om at de lokale afdelinger i fællesskab indgår aftaler med uorganiserede virksomheder. Det er et koncept, som er kommet for at blive, siger han i artiklen på siderne 8-9 i dette nummer af CO-Magasinet. Som tillidsrepræsentant kommer Trine Thaule Skytte til at tage sig af de lokale lønforhandlinger på virksomheden blandt andet. For hun vil opdage, at en voksende del af tillidsrepræsentantens arbejde handler om at lytte til kolleger, der er i krise. Kriser fylder meget I artiklen på siderne 4-5 fortæller tre garvede tillidsrepræsentanter om deres erfaringer på netop den front. - Det fylder meget. Hver dag er der noget nyt. Stort som småt. Jeg kan virkelig mærke forskel fra før i tiden, og vi er ikke uddannet til at tage os af de sociale problemer, lyder det blandt andet fra fællestillidsrepræsentant Berit Tubæk Nielsen på automatfabrikken Wittenborg på Fyn. Hun har gennem sine 18 år som tillidsrepræsentant mærket et klart skifte fra, at hvervet primært havde fokus på løn til i stigende grad at dreje sig om sociale problemstillinger. Arbejdspsykolog Claus Fiche fra Arbejdsmedicinsk Klinik under Regionshospital Skive understreger, at det at lytte til en kollega i krise ofte er en undervurderet hjælp, som tillidsrepræsentanten kan give. - Der kan tillidsrepræsentanten spille en vigtig rolle, for undertrykkelsen af et problem er det værste, en medarbejder i krise kan opleve. Tillidsrepræsentanten skal ikke påtage sig en terapeutisk rolle, men henvise vedkommende til professionelle, lyder hans råd blandt andet. Du kan læse flere råd fra både tillidsrepræsentanter og arbejdspsykologen i forhold til at hjælpe en kollega i krise i artiklen Når verden ramler sammen. i ndhold Reddet på målstregen 3 Når verden ramler sammen 4-5 Kampvalg i TIB 6 Vi kan ikke bære byrderne selv 7 Lidt af en succeshistorie 8-9 Vindmølleindustrien slår alarm 10-11 En verden til forskel 12-13 Elitearbejder i brunkullene 14-16 Kampen har ændret sig 17 International fagbevægelse 18-19 Faglig orientering 22 Innovation er nødvendig 23 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf. 33 63 80 00 Fax 33 63 80 99 Fax - redaktionen 33 63 80 90 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf. 33 63 80 41 e-mail: lin@co-industri.dk Administration: Lise Trampedach Tlf. 33 63 80 21 e-mail: lt@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag 24.800 Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001 ISSN 1395 9344 (papirudgave) ISSN 1902 3936 (elektronisk) Forside: Tillidsrepræsentant Henning Mikkelsen fra Johnson Controls Denmark ApS Marine i Viby ved Århus. Foto: Anders Bach.
Tekst Erik Kristensen Foto Niels Nyholm På Lindø har fællestillidsrepræsentant Lars Hansen været med til at forhandle vilkår omkring den seneste fyringsrunde på plads. Reddet på målstregen Tredive fyrede og fritstillede værftsarbejdere er tilbage på Lindø De havde egentlig sidste arbejdsdag på Lindø den 11. juli, men allerede nu er tredive værftsarbejdere tilbage i job på værftet. Det skyldes, at den seneste fyringsrunde har fået flere af de øvrige værftsarbejdere til at søge bort fra arbejdspladsen. Den naturlige afgang har været større end den plejer, og det har betydet, at der er revet nogle fyresedler i stykker, siger fællestillidsrepræsentant Lars Hansen. Det drejer sig først og fremmest om, at folk har søgt og fået anden beskæftigelse. Der er ingen tvivl om, at usikkerheden efter nedskæringsrunden hen over sommeren har fået en del kolleger til at se sig om efter andet arbejde. Folk bliver jo utrygge i sådan en situation, så hvis de kan finde en mere tryg arbejdsplads, så gør de det. Fritstillede tilbage i job I begyndelsen af juni varslede Lindøværftet en reduktion af medarbejderstaben. Ledelsen begrundede nedskæringerne med værftets alvorlige økonomiske situation. Bestyrelsesformand Lars-Erik Brenøe udtalte dengang, at det handlede om at reducere værftets omkostninger markant for at styrke Lindøs muligheder for at overleve på længere sigt. De varslede nedskæringer skulle omfatte omkring 175 timelønnede og 75 funktionærer. Det endte med, at 133 timelønnede, 15 funktionærer og et antal konsulenter blev opsagt og fritstillet. Sidste arbejdsdag for de timelønnede var fredag den 11. juli. Nu er tredive af de fritstillede timelønnede som nævnt ovenfor tilbage på værftet. Lars Hansen understreger, at samtlige ledige stillinger er blevet besat af fritstillede værftsarbejdere. - Der er ikke taget nye folk ind for at genbesætte ledige stillinger. Lars Hansen oplyser, at ledelsen har meddelt, at det nuværende antal medarbejdere vil blive fastholdt indtil udgangen af 2009. Det betyder, at alle timelønnede stillinger, der bliver ledige, vil blive genbesat. Lindø beskæftiger i øjeblikket omkring 2.100 timelønnede og omkring 550 funktionærer. Underleverandører presser fastansatte De fyredes opsigelsesvarsler er blevet respekteret. Det betyder, at nogle af de afskedigede får flere måneders fuld løn, efter de er holdt op med at arbejde på værftet. Dertil kommer, at lokalaftalen giver alle med en anciennitet på 10 år eller mere en fratrædelsesgodtgørelse. Den laveste udgør 10 gange 595 kroner - eller 5.950 kroner, mens eksempelvis 30 års anciennitet beregnes som 30 gange 905 kroner svarende til 27.150 kroner. Lindø har forsøgt at hjælpe de afskedigede til andet arbejde. Man har afholdt et éndages jobsøgningskursus og har taget direkte kontakt med andre virksomheder, som kunne være interesserede i at løse deres problemer med mangel på arbejdskraft ved at ansætte en eller flere Lindø-folk. Lars Hansen har ikke overblik over, i hvilket omfang det er lykkedes, men han ved, at det er lykkedes for en del kolleger. Lindø har tradition for at anvende en del arbejdskraft på værftet fra underleverandører. Jeg er lidt bekymret over, at vi i en situation som den nuværende med nedskæringer arbejder med underleverandører i stedet for fastansatte, siger Lars Hansen. Det er noget, vi plejer at acceptere ved spidsbelastninger, men ellers er vi ikke glade for det. CO-Magasinet side 2-3
Af Gitte Kvist Foto Sisse Jarner/Chiliarkiv.dk Når verden ramler sammen At hjælpe en medarbejder i krise er blevet en større del af tillidshvervet. Men hvordan skal det gribes an? Engang handlede hvervet som tillidsrepræsentant primært om løn og arbejdsforhold. Sådan er det ikke længere. I dag bruger de fleste tillidsrepræsentanter tiden på at hjælpe medarbejdere med små som store problemer og kriser. Sådan er det blandt andet på automatfabrikken Wittenborg på Fyn. - Det fylder meget. Hver dag er der noget nyt. Stort som småt. Jeg kan virkelig mærke en forskel fra før i tiden, og vi er ikke uddannet til at tage os af de sociale problemer, forklarer fællestillidsrepræsentant Berit Tubæk Nielsen. Igennem sine 18 år som tillidsvalgt på virksomheden har hun oplevet et klart skifte fra, at hvervets primære fokus var på løn, til at det nu drejer sig om sociale problemstillinger. Det kan eksempelvis være medarbejdere, som slås med problemer som skilsmisse, mobning, psykiske problemer, penge- eller børneproblemer. Tag problemet alvorligt - I begyndelsen syntes jeg, at det kunne være svært, men efterhånden lærer man en vis spørgeteknik og lærer at fornemme, hvad man skal spørge til og hvor langt man kan gå. Som regel vælter folk selv ud med det hele, når de først har fået taget mod til sig, fortæller Berit Tubæk Nielsen. Netop det at få mulighed for at få læsset af er vigtigt. Derfor sørger Berit Tubæk Nielsen altid for ikke at afbryde eller begynde at sige noget a la jeg kender også en, der har oplevet det. - Uanset hvad jeg selv synes om problemet, så er det et problem for vedkommende. Derfor skal jeg tage det alvorligt, påpeger hun. På Arbejdsmedicinsk Klinik under Regionshospitalet Skive er det arbejdspsykolog Claus Fiches erfaring, at tillidsvalgte kan gøre en forskel for medarbejdere i krise, og netop det at lytte er en ofte undervurderet hjælp, som tillidsrepræsentanten kan give. Bare det at føle sig hørt, imødekommet og derved have et sted at kunne aflevere sine frustrationer, er ifølge arbejdspsykologen vigtigt. - Der kan tillidsrepræsentanten spille en vigtig rolle, for undertrykkelse af et problem er det værste en medarbejder i krise kan opleve. Men tillidsrepræsentanten skal ikke påtage sig en terapeutisk rolle, men henvise vedkommende til professionelle, siger Claus Fiche og peger på, at vedkommendes praktiserende læge oftest har det bedste overblik over hjælpemulighederne i lokalområdet. - Vær lyttende og klar på, hvilken rolle man som tillidsvalgt har. Man skal ikke gå ind i en længere behandling af private problemer, men blot finde ud af, om vedkommende har brug for professionel hjælp. Både for personens egen skyld og for ens egen, råder Claus Fiche. Når hvervet slider At det kan være hårdt at involvere sig i et menneske i krise, har fællestillidsrepræsentant hos Aalborg Portland Harry Andersen oplevet. Blandt andet da han på et tidspunkt brugte fire år på at hjælpe en medarbejder med et alkoholproblem. Ved et tilfælde opdagede Harry Andersen dog, at medarbejderen var begyndt at drikke igen, og da vedkommende kort tid efter lavede en større scene på arbejdspladsen, hvilket udløste en fyreseddel, følte Harry Andersen sig svigtet. - Det var træls. Jeg havde brugt så meget tid på manden og troede virkelig på ham. Han kunne ringe til mig klokken halv tolv om aftenen og i weekenderne, men pludselig pissede han på mig. Det er det mest trælse, jeg har oplevet, konstaterer Harry Andersen, som Arbejdspsykologens opfordring: Lyt. Lad terapeuterne stille de terapeutiske spørgsmål. Henvis vedkommende til sin egen læge. Den praktiserende læge har overblikket over de hjælpemuligheder, der er. Kilde: arbejdspsykolog Claus Fiche. Gode råd fra tillidsrepræsentanter: Læg en hånd på vedkommendes skulder og spørg, om der er noget, du kan hjælpe med. Hvis vedkommende siger nej, så lad det stå klart, at døren altid er åben. Aftal at mødes uden for virksomheden. Gerne privat, hvor det er lettere for vedkommende at åbne sig, eller i det mindste under fire øjne. Gør opmærksom på din tavshedspligt. Lyt, lyt, lyt. Bare det at få læsset af kan hjælpe vedkommende. Tag problemet seriøst - også selv om du måske ikke anser det for at være et alvorligt problem. Hvis der er noget, som du ikke umiddelbart kan svare på, så sig, at du vender tilbage med svar. Henvis til professionelle terapeuter eller fagforeningens konsulenter. Kilder: social tillidsmand Jens-Peter Møller, fællestillidsrepræsentant Berit Tubæk Nielsen, fællestillidsrepræsentant Harry Andersen.
også har oplevet, at en medarbejder begik selvmord. - Der var jeg ked af det. Det påvirker mig, fordi jeg kommer så tæt på folk. Det er sådan noget, som man ikke tænker over, når man bliver valgt til tillidsrepræsentant, men det er en del af hvervet, siger Harry Andersen. Han får - som oftest med udgangspunkt i en samtale med en medarbejder - guidet vedkommende videre til eksempelvis fagforeningens professionelle konsulenter for at sikre, at den bedste hjælp er til stede. Hos Wittenborg på Fyn medgiver fællestillidsrepræsentant Berit Tubæk Nielsen, at det kan være hårdt at hjælpe en kollega. - Man kan blive træt helt ind i sin krop, men man skal ikke give op, siger Berit Tubæk Nielsen, som også holder sig for øje, at det ikke er altid, at en problemstilling løser sig til noget positivt. - Det skal man være forberedt på, og jeg føler mig ikke svigtet, hvis vedkommende ikke lever op til de aftaler, vi laver, forklarer hun. Det er der to fordele ved. Dels er det lettere for et menneske i krise at åbne sig i egne trygge rammer og dels betyder det, at Jens- Peter Møller sparer tid. - Jeg behøver dermed ikke fiske efter, hvad problemet i virkeligheden er. Det betyder godt nok, at jeg skal bruge min aften på det, men til gengæld har jeg dem på job næste dag, siger Jens-Peter Møller, som nemlig oftest lægger en plan sammen med vedkommende. Bare det, at der er en plan midt i kaos, giver overskud til at gå på job. I en skilsmissesituation kan planen eksempelvis være, at de i fællesskab får lavet en liste over, hvad der skal klares. Det kan være, at de skal have fat i en advokat, i gang med boligjagt eller der skal kigges på økonomien. Og Jens-Peter Møller tager gerne med som bisidder. - Det betyder meget at få fat i dem, inden de går i sort, og det handler også meget om tillid og troværdighed. De ved, at de kan stole på, at jeg overholder tavshedspligten, fortæller Jens-Peter Møller. Arbejdspsykolog Claus Fiche understreger, at man som tillidsvalgt ikke skal se det som et succeskriterium at hjælpe alle medarbejdere ud af deres problemer. - Det er et for vidtgående succeskriterium, for det er svært at komme ud af eksempelvis misbrug. Dermed kan det komme til at føles som en personlig belastning, når det ikke lykkes. Det er mere realistisk at se sig selv som videreformidleren, siger Claus Fiche. En stadig stigende del af tillidsrepræsentantens arbejde er at hjælpe kolleger i krise. Og netop det at lytte til en kollega i krise er en ofte undervurderet hjælp. Laver en plan sammen Hos Bombardier i Randers laver den sociale tillidsmand Jens-Peter Møller gerne en aftale om at mødes hjemme hos vedkommende. CO-Magasinet side 4-5
Tekst Erik Kristensen Foto Mikal Schlosser Kampvalg i TIB På TIB's kommende kongres skal de delegerede vælge ny formand og næstformand. Der er kampvalg om formandsposten TIB holder kongres i Aalborg fra den 28. september til den 2. oktober. Det bliver forbundsformand Arne Johansens sidste kongres i formandsstolen. Han går af på grund af alder efter seksten år som formand og elleve år som næstformand. Der er lagt op til kampvalg mellem foreløbig to kandidater til formandsposten, nemlig TIB's nuværende næstformand, Johnny Skovengaard, og formanden for TIB København, Anders Olesen. Den afgående formand forventer ikke, at TIB ændrer kurs uanset hvem der sætter sig i formandsstolen. Han mener, at hovedbestyrelsen har lagt en stærk linje med fokus på opdatering af organisationen en linje som det bliver svært for et nyt formandskab at tilføje noget væsentligt. Blandt andet er vi ved at gennemføre et benchmarking-projekt, hvor vi holder et spejl op for os selv. Vi ser, hvor vi har gjort det bedst, og udbreder den praksis til resten af organisationen, fortæller Arne Johansen. Eksempelvis har en gennemgang af sagsbehandlingen af arbejdsskadesager halveret advokat-udgifterne. Ved at analysere den gode sagsbehandling og gøre den til almindelig praksis har man opnået, at TIB's egne sagsbehandlere i dag udfører en del af den sagsbehandling, som man tidligere sendte videre til advokaterne. På kongressen vil der blive fremlagt en række benchmarking-rapporter, der vurderer organisationens praksis på andre områder. Forankring på arbejdspladserne Medlemstilbagegangen skal vendes til fremgang. Det ser Arne Johansen som den største udfordring for TIB. Et af midlerne er at få fagforeningen tilbage på arbejdspladsen. Forbundsformand Arne Johansen takker af efter 16 år som formand. At få det fulde udbytte af vore overenskomster kræver et stærkt korps af tillidsvalgte. Derfor skal vi blandt andet have valgt mange flere tillidsrepræsentanter, siger Arne Johansen. TIB har i dag omkring 2.500 tillidsvalgte, men man kunne have det dobbelte antal. Han erkender, at presset fra de udenlandske arbejdere i Danmark har givet TIB hænderne fulde. Han har dog altid været modstander af at sætte hegn op, blandt andet fordi det blot ville skabe et endnu større illegalt arbejdsmarked. Alligevel er udviklingen kommet bag på ham. Jeg troede ikke, at danskere ville acceptere at have illegale udenlandske arbejdere til 40 kroner i timen boende i fugtige kældre. Og jeg troede, at arbejdsgiverne ville være kloge nok til at tage kampen op imod urimelig konkurrence men det har de taget let på, konstaterer Arne Johansen. Til gengæld er TIB godt med, når det gælder om at have tag i de unge under uddannelse. Der er i øjeblikket 8.000 lærlinge inden for TIB's område. Af dem er de 4.000 organiserede i TIB. Arne Johansen peger på to store udfordringer for dansk fagbevægelse. Den ene er at udnytte ressourcerne bedre. Den anden er at løse fagbevægelsens strukturproblemer. Løsningen er brancheforbund, siger Arne Johansen. Vi skal have en struktur, der bygger på faglig identitet. Det bliver stadig vigtigere for medlemmerne. Hvorfor er byggefolkene ikke organiseret sammen? De offentligt ansatte? Industrifolkene? Organisationerne bør bygge på den naturlige sammenhæng, som medlemmerne har i kraft af uddannelse og fag. Fakta om TIB Forbundet Træ-Industri-Byg, TIB, organiserer 69.000 ansatte i byggeriet og i træ- og møbelindustrien. Heraf er omkring 2.700 tilmeldt CO-industri. Forbundsformand Arne Johansen er medlem af CO-industris centralledelse og forretningsudvalg.
Af Tine Bjerre Larsen Vi skal ikke bære byrderne selv Når vi bliver stressede, får vi tunnelsyn og isolerer os, men dialog med andre er den eneste vej ud af stressen Nogle mener, at stress er et spørgsmål om, at vi bare vil for mange ting på en gang. Helt så enkelt er det ikke, mener Michael Münchow, som er psykoterapeut og oplægsholder på TekSams temadag om emnet den 9. september på Vejlefjord Hotel og Konference i Stouby. - Stress er et reelt problem, som ikke skal bagatelliseres. Stress er ikke noget i sig selv, men står altid i forhold til noget andet ligesom et tov, der er spændt op i to ophængspunkter, forklarer Michael Münchow. - Det er ikke bunken af opgaver på skrivebordet, der giver stress. Det væsentlige er den måde, man opfatter krav på. Alle har en dørvogter, en instans som lukker pres ind og som gør krav fra omgivelserne til en personlig pligt. Det handler altid om en forventning i én selv. For eksempel at man skal være den bedste. Så det er en god idé at kigge indad og se, hvad det er for en dørmand eller abe, man har siddende på skulderen. Passer de krav, man stiller til sig selv, med de realistiske krav omgivelserne stiller til én? I dag hvor mange arbejder i selvstyrende grupper, er der en tendens til at gøre stress til den enkeltes problem. Og det er forkert. - Det kan godt være, at vores faglige stolthed får os til at føle, at det er vores skyld, når det går godt, men også når det glipper. Og det stresser, når vi tager byrderne på vores egne skuldre, siger Michael Münchow. Desværre gør vi tit det, når vi bliver stillet over for krav og de kan godt være urimelige at vi bider tænderne sammen og isolerer os for selv at klare opgaverne. - Tit tager vi endnu flere opgaver på os, når vi er stressede og får et tunnelsyn på tingene, som gør, at vi føler, at vi ikke slår til. Vi bliver triste og får en indskrænket tidshorisont. Det er ligesom når man er ny bilist. Man er anspændt og kigger på rattet og mister det lange udsyn og overblik. Når det sker over en længere periode, bliver det farligt og kan føre til sygdom. En dialog-kultur på arbejdspladsen Når man rammes af stress, mister man evnen til at stille skarpt og skifter fra den ene opgave til den anden. Og der er ikke en enkelt måde at komme stress til livs på. - Hvis man først kigger tilbage i sit liv for at se, hvordan man tidligere har håndteret belastninger, vil man se, at man har en evne til at løse problemer. Det er vigtigt. Dernæst skal man fokusere på, hvordan man tolker det, som eksempelvis chefen siger. Man overfortolker måske signaler og tror ikke, at han kan lide én. I en situation, hvor man ikke er i dialog, får man let oplevelsen af utilstrækkelighed. Næste trin handler om alternative løsninger. Hvordan kan jeg forholde mig anderledes til opgaven, som chefen lægger på mit bord? I stedet for straks at tage den til mig, kan det være, at jeg tør spørge, om det er i orden, hvis jeg indpasser opgaven i forhold til mine andre opgaver, siger Michael Münchow. Selv om stress er noget, der foregår i den enkelte, så er det også et spørgsmål om virksomhedskultur. - Har man en kultur, hvor dialog er mulig, kan det virke stress-forebyggende. Så adgang til feedback er et emne, man kan tage op i Samarbejdsudvalget. Det drejer sig om at øge dialogen på arbejdspladsen, siger Michael Münchow. TekSam-temadagen om stress gentages torsdag den 2. oktober på Best Western Hotel Shaumburg i Holsterbro og onsdag den 22. oktober på Hotel Hvide Hus i Køge. Tilmelding til teksam@di.dk, tlf. 33 77 34 78 eller su@co-industri.dk, tlf. 33 63 80 00. CO-Magasinet side 6-7
Af Tine Bjerre Larsen Foto Lars Skaaning Lidt af en succeshist På kort tid blev over 50 procent af hk erne i Sykes Enterprises meldt ind i fagforeningen og fik overenskomst, feriefridage, god pension og andre rettigheder Klokken er tolv og Trine Thaule Skytte er på vej i bil hjem fra sin arbejdsplads i Odense for at hente sit barn i institution. Hun er itsupporter i Sykes Enterprises Denmark A/S, som leverer it-støtte til virksomheder i hele verden. Og i modsætning til sidste gang hendes barn var sygt, bliver hun ikke trukket i løn denne gang. Virksomheden har nemlig for nylig indgået overenskomst for hk erne. Før fik de ansatte heller ikke feriefridage og havde en dårlig pension. Der var i det hele taget mange ting at være frustreret over. - Da vi startede herude, arbejdede vi i murbrokker og havde håndværkere, der larmede, mens vi skulle sidde og tale i telefon. Det er en nystartet virksomhed, og det havde vi forståelse for, men vi var klar over, at vi havde lidt af et arbejde foran os, hvis vi skulle have forbedret forholdene, siger it-supporter Trine Thaule Skytte. Derfor kontaktede nogle af hendes kolleger HK Midt allerede i februar. - De håbede, at vi kunne hjælpe dem med at få overenskomst, og sagde, at de gerne ville gøre en indsats. Jeg fortalte, at det var vigtigt, at mange af deres kolleger blev meldt ind i HK, så vi kunne rejse overenskomstkrav over for virksomheden, siger Ole Pedersen, der er faglig konsulent i HK Midt. Han spurgte ind til forholdene i virksomheden og fandt ud af, at der var flere organiserede hk ere, end de var klar over. - Vi havde kun registreret tre medlemmer, men fandt ved nøjere gennemgang ud af, at vi havde i alt syv medlemmer på virksomheden. Vi fik lavet en aftale om, at vi kom ud for at holde møde, og det sagde ledelsen ja til, siger Ole Pedersen. Hurtigt over 50 procent medlemmer På mødet i frokoststuen på Sykes fik Ole Pedersen og hans kollega forklaret om 50 procent-reglen og fordelene ved at være omfattet af en overenskomst. Mange meldte sig ind i HK/Privat, og efter mødet tog Trine Thaule Skytte og en kollega over. - Vi gik rundt ved bordene og forklarede om de rettigheder, man går glip af ved ikke at være medlem af en fagforening, og hvorfor det var vigtigt at stå sammen. Det forstod folk, og i løbet af en uge lykkedes det os at skaffe mere end 50 procent medlemmer, siger Trine Thaule Skytte. Efter kort tid havde HK/Privat helt præcist 33 af de i alt 44 ansatte på overenskomsten som medlemmer. - Flere valgte at gå fra andre fagforeninger over til HK/Privat, og da vi hurtigt opfyldte 50 procent-reglen, gik vi straks i gang med at rejse overenskomstkrav. I forbindelse med vores møde på Sykes fandt vi ud af, at Sykes ikke var fuldgyldigt medlem af DI, så vi endte med både at rejse krav over for DI og over for virksomheden, siger Ole Pedersen. Medarbejderne gik spændt og ventede, da HK/Privat havde møde med direktøren og en nyansat HR-medarbejder. - Mødet forløb meget positivt. De sagde, at de var klar over, at der er tradition for, at man i Danmark følger overenskomstreglerne, og at de også gerne ville leve op til dem. Vi forhandlede frem og tilbage og endte med at sige ja til en aftale, som indeholder en indfasning af pensionsbidraget, da Sykes er en nystartet virksomhed i Danmark. Vi aftalte, at pensionen skulle hæves gradvist over fire år, så de ansatte i 2010 kommer op på samme niveau som alle andre på Industriens Funktionæroverenskomst, nemlig 12 procent. - Det var vigtigt for os, at vi fik en overenskomstaftale til vores medlemmer. Ikke mindst fordi direktøren havde været i TV 2 Fyn og fortalt, at han regnede med, at virksomheden i løbet af et år ville være oppe på 120 medarbejdere. Vi ville gerne sikre os, at også kommende medarbejdere får samme gode vilkår som øvrige HK-ansatte, og det er lykkedes. Ny i tillidsmandsjobbet HK-funktionæroverenskomsten trådte i kraft 1. juni, og Trine Thaule Skytte er nu blevet valgt som tillidsrepræsentant og har allerede nok at se til. - Folk spørger om bonus og tillæg, og noget ved jeg af erfaring, men ellers søger jeg oplysninger. I går startede ti nye medarbejdere, og jeg var ude at byde velkommen til Sykes og udlevere indmeldelsesblanketter. I den situation vil jeg gerne være lidt bedre klædt på, så jeg glæder mig til at få mere viden, siger Trine Thaule Skytte, der er sikker på, at hun vil komme til at bruge HK/Privat en del fremover også. - Sykes er en amerikansk virksomhed, som kører på en anden måde, og der vil komme mange ting, som vi vil være i tvivl om. Hvis vi for eksempel skal lave yderligere support i weekenden eller om aftenen, hvad skal vi så have af tillæg? En sikkerhedsorganisation er også så småt ved at komme op at stå på virksomheden, så alt i alt er der tale om en meget positiv historie. Og en historie, der har givet blod på tanden, når det gælder 50 procent-reglen, som HK Midt har været i gang med siden januar. - Vi er kommet godt i gang og har fået tegnet 21 nye overenskomster med DI bare her i HK Midt. De andre forbund og TL, som også dækker funktionærer, får automatisk overenskomst til deres medlemmer, når virksomheden er meldt ind i DI. Det vil sige, at hk ere og tekniske assistenter kan sidde ved siden af hinanden i dagligdagen, uden at hk eren er omfattet af samme regler og rettigheder til eksempelvis pension og feriefridage. For mig at se strider det mod ånden i den danske model, og derfor vil vi meget
orie gerne have 50 procent-reglen afskaffet, siger Ole Pedersen. Projektet fortsætter Efter Jylland og Fyn er 50 procent-projektet nået til Sjælland, og indtil videre er det i alt lykkedes at få tegnet 195 overenskomster Steffen Knudsen, faglig sekretær i HK/Privat i København og kontaktperson på projektet, er mere end tilfreds med resultatet. - Vi regnede med en forøget overenskomstdækning på 25 procent, så det er gået bedre end forventet. De fleste afdelinger har etableret et CO-forbundsarbejde, og det tværfaglige samarbejde har vi været meget glade for. Hvor vi før gik ud alene, er det en stor styrkelse for HK/Privat at stå sammen med de andre forbund om at få rejst overenskomstkrav, siger Steffen Knudsen. Det er to år siden, at projektet blev skudt i gang i Sønderjylland, og selv om det snart er nået hele Danmark rundt, er det langtfra afsluttet. - Når vi er færdige på Sjælland, kunne det være interessant at starte forfra og ringe rundt for at se, hvor langt man er nået i Sønderjylland. Projektet handler både om at få overenskomstdækket alle hk ere, men også om at de lokale afdelinger i fællesskab indgår aftaler med uorganiserede virksomheder. Det er et koncept, som er kommet for at blive, siger Steffen Knudsen. På virksomheden Sykes Enterprises i Odense har hk erne fået overenskomst. Det har betydet en række forbedringer i form af blandt andet feriefridage og højere pension. Og it-supporter Trine Thaule Skytte blev valgt som tillidsrepræsentant. CO-Magasinet side 8-9
Af Erik Kristensen Foto arkiv Vindmølleindustrien Om få år kan vindmølleindustrien være Danmarks største industri, men ma en afgørende bremse for vækst Den danske vindmølleindustri har medvind. Det fremgår tydeligt af den seneste statistik fra Vindmølleindustrien, som er brancheorganisation for omkring hundrede danske virksomheder på området. Der er vækst på alle områder: omsætning, eksport og beskæftigelse. Alle prognoser viser, at markedet for vedvarende energi og vindkraft vil vokse, og det kommer i høj grad de danske producenter og underleverandører til gode, siger Jakob Lau Holst, der er konstitueret direktør i Vindmølleindustrien. Fortsætter væksten og den globale udbygning med vindkraft som forventet, vil vindmølleindustrien inden for en kort årrække kunne være Danmarks største industri i det hele taget. Jakob Lau Holst peger på betydningen af, at dansk vindmølleindustri kan vise sine produkter med Danmark som udstillingsvindue. Hvis Danmark også om fem år skal være verdens førende kompetencecentrum for vindenergi, kræver det, at vi kan opstille, teste og udvikle vindmøller i Danmark. På Vindmølleindustrien klarer sig godt. Det viser tal fra den netop offentliggjorte branchestatistik: Den nationale omsætning steg til 42,2 milliarder kroner i 2007 mod 32,8 milliarder kroner i 2006. Det er en stigning på 28,8 procent. Den globale omsætning steg til 65 milliarder kroner i 2007 mod 48,6 milliarder kroner i 2006. Det er en stigning på 34,1 procent. Eksporten steg til 34,9 milliarder kroner mod 26,7 milliarder kroner i 2006. Det er en stigning på 30,7 procent. Beskæftigelsen steg til 23.500 ansatte i 2007 mod 21.612 i 2006. Det er en stigning på 1.888 ansatte eller 8,7 procent. 74 procent af virksomhederne i brancheforeningen Vindmølleindustrien forventer flere ansatte ved udgangen af 2008 end ved udgangen af 2007. grund af de seneste fem års manglende udbygning i Danmark må vindmølleproducenterne i dag invitere deres kunder til Norge og Baltikum for at vise de nyeste produkter frem, siger Jakob Lau Holst. I løbet af de seneste ti år er antallet af beskæftigede knyttet til vindmølleindustrien mere end fordoblet. Siden 1997 er der skabt 13.000 nye job. Ifølge økonom i Vindmølleindustrien Rune Moesgaard vil den tendens fortsætte. En undersøgelse viser, at brancheorganisationens medlemsvirksomheder betragter deres evne til at rekruttere de nødvendige medarbejdere som en afgørende forudsætning for fortsat vækst. Mange af vores medlemmer har haft store problemer med at rekruttere medarbejdere i det seneste år. Det er vores vurdering, at problemer med at tiltrække de rigtige medarbejdere kan være den væsentligste stopklods for yderligere vækst, siger Rune Moesgaard. Han oplyser, at branchen i øjeblikket har mindst fem hundrede ubesatte stillinger. Der er først og fremmest mangel på faglærte og ingeniører. Brancheorganisationen har ikke overblik over, hvor meget udenlandsk arbejdskraft der er beskæftiget i vindmølleindustrien i Danmark. Krav om udviklende arbejde Et besøg på Vestas' hjemmeside viser, at Vestas i øjeblikket har opslået mere end 300 ledige stillinger på verdensplan heraf 175 job i Danmark. Alle er presset af den lave arbejdsløshed. For eksempel har vi i Metal Vestjylland nul ledige. Der er ingen tvivl om, at vi hos Vestas kommer til at mærke mangel på arbejdskraft, og jo mere specialiserede folk man søger, desto vanskeligere er de at få fat i, konstaterer fællestillidsrepræsentant Kim Hvid Thomsen, der bruger en del af sin tid på indslusning og fastholdelse af medarbejdere. Han fortæller, at Vestas længe har taget tyske arbejdere ind for at fylde hullerne. Det drejer sig blandt andet om maskinarbejdere, svejsere og elektrikere. Det er altid en udfordring at tage imod nye medarbejdere. Som tillidsrepræsentant er man med til at indsluse dem i virksomheden, lære dem op og så videre. Og når det er udenlandsk arbejdskraft, så er der både sproglige og kulturelle barrierer, man skal forholde sig til, siger Kim Hvid Thomsen, der som fællestillidsrepræsentant også hjælper til, når udenlandske kolleger skal have orden på deres fagforeningsmedlemskab, danske personnummer, skatteforhold med mere. Kim Hvid Thomsen mener, at mangelen på kvalificeret arbejdskraft lægger et pres på virksomhederne i retning af at sikre gode arbejdsforhold.
slår alarm ngel på arbejdskraft kan blive Konkurrencen om de dygtige medarbejdere har banet vejen for gode kantineordninger, kaffe- og frugtordninger, sundhedsordninger og så videre, og de er med til at gøre, at vi i dag har en fornuftig arbejdsplads. Det har i det hele taget påvirket ledelsesfilosofierne, så man er blevet mere opmærksom på arbejdsklimaet. Vestas har den største vækst uden for Danmark, men etablering af nye virksomheder internationalt skaber også flere job i Danmark, blandt andet fordi danske medarbejdere rejser ud og er med til at starte de udenlandske aktiviteter op. I øjeblikket er omkring 300 medarbejdere udsendt. Mange af kollegerne vil kunne få del i den udvikling, det er at rejse ud og være med til at starte noget nyt. Det er utrolig vigtigt, at vi i det hele taget kan tilbyde et udviklende arbejde og gode muligheder for uddannelse. Især fordi en ny generation er på vej ud på arbejdsmarkedet. De unge er svære at fastholde. De vil have udfordringer, ellers søger de andre steder hen, siger Kim Hvid Thomsen. Bedre til at uddanne faglærte Fællestillidsrepræsentant hos Siemens Wind Power Erik Steen Jakobsen oplyser, at gode lønninger og gode arbejdsforhold foreløbig har gjort det muligt at skaffe den fornødne arbejdskraft og fastholde den. Men hvis vores lønniveau presser andre op, så vil mangel på arbejdskraft kunne slå igennem hos os. Det kan blive en stor udfordring fremover at rekruttere og fastholde de rigtige medarbejdere, siger Erik Steen Jakobsen. Han oplyser, at op imod hundrede tyske ufaglærte og elektrikere allerede arbejder for Siemens Wind Power i Danmark, og et besøg på virksomhedens hjemmeside viser, at man søger et stort antal medarbejdere af alle kategorier. Det drejer sig blandt andet om medarbejdere med el-faglige uddannelser. De tyske kolleger giver ekstra opgaver for mig som fællestillidsmand. Blandt andet har jeg foranlediget, at lokalaftalen er blevet oversat til tysk. De tyske kolleger har også spørgsmål om daglige forhold som skattekort og bolig. Det tager længere tid at forstå hinanden, fordi sproget er en udfordring. De fleste kan lidt engelsk, og selv kan jeg heldigvis lidt tysk, så det går. Han fortæller, at mangelen på især elektrikere har rejst en ny diskussion i HSU, nemlig at Siemens Wind Power skal blive bedre til at uddanne faglærte. Eksempelvis opsuger vi mange elektrikere, men vi er i øjeblikket ikke med til at uddanne dem. Virksomheden er klar over problemet og overvejer at løse det. Men det er ikke noget, man kaster sig hovedkulds ud i. Det skal planlægges, så det bliver gjort ordentligt, siger Erik Steen Jakobsen. Jeg mener, det vil være en opgave for Siemens Wind Power fremover at blive bedre til at uddanne faglærte og det er jo et positivt resultat af mangelen på arbejdskraft. CO-Magasinet side 10-11
Af Erik Kristensen Foto Anders Bach En verden til forskel Henning Mikkelsen har som tillidsrepræsentant været med hele vejen fra danskejet virksomhed med flad struktur til amerikanskejet koncern med topstyring og langt til beslutningstagerne Da Henning Mikkelsen for 18 år siden kom i voksenlære hos Sabroe Marine, var virksomheden danskejet og "verdens navle", som han udtrykker det. I dag er virksomheden amerikansk ejet af Johnson Controls og er dermed en lille brik i en international koncern med 135.000 ansatte. Henning Mikkelsen fortæller, at den amerikanske ejer kategoriserer den danske virksomhed som tilhørende restgruppen "niche", simpelthen fordi den ikke passer ind andre steder i det store system. Blandt virksomhederne i restgruppen er også et selskab, der laver kunstig sne. Henning Mikkelsen har været med hele vejen også som tillidsrepræsentant. Han kom i lære hos Sabroe Marine som 39-årig og blev HK'ernes tillidsrepræsentant, allerede kort efter han var udlært. I de mellemliggende år er virksomheden blevet solgt flere gange. Hver gang har det betydet omvæltninger og nye udfordringer både som medarbejder og som tillidsrepræsentant. Senest blev virksomheden solgt for fem år siden, da den blev overtaget af Johnson Controls. Da jeg begyndte i virksomheden, var der ganske få led fra mig til firmaets ledelse. Nu er der rigtig mange. Både som medarbejder og som tillidsrepræsentant er der en verden til forskel, siger Henning Mikkelsen. Han fortæller, at amerikanerne maler med den store pensel. Blandt andet opfatter de Europa som én homogen enhed. Den danske virksomhed rapporterer til det europæiske hovedkontor i Bruxelles, som på næste niveau er slået sammen med Johnson Controls virksomheder i Mellemøsten og Afrika. Den amerikanske ledelsesstil er topstyring. Som medarbejder er der meget langt til beslutningstagerne. Den danske ledelse skal spørge om lov til næsten alt. Hvis jeg skal ændre noget, så skal jeg skaffe to underskrifter plus udfylde bjerge af papir. Hvis jeg for eksempel har brug for en lille tilretning på noget it, så skal jeg søge om lov. I gamle dage gik jeg hen til en programmør og spurgte: 'Kan du ikke lige ordne det her'. Det var noget mere smidigt. Ingen skel mellem timelønnede og funktionærer For nylig har den amerikanske ejer slået sine fire danske selskaber sammen til ét ApS. Vi har ikke haft brug for en fællesklub tidligere, men det har vi nu, så vi bedre kan gøre vores indflydelse gældende i det nye danske ApS. Vi skal til at samarbejde på en anden måde, nu hvor de fire danske selskaber er blevet én juridisk enhed. Blandt andet er der oprettet et HSU. En fællesklub kan give noget struktur i samarbejdet, og det er praktisk, at én af os kan tale alles sag over for ledelsen, siger Henning Mikkelsen. Fællesklubben blev dannet i juni i år. De fire tillidsrepræsentanter for Metal, HK, TL og 3F blev enige om, at Henning Mikkelsen skulle være fællestillidsrepræsentant mest af praktiske grunde, oplyser han, fordi flere af de andre har mange rejsedage. Det har ikke været til diskussion, om fællestillidsrepræsentanten skulle være en af de timelønnede eller en funktionær. Vi har aldrig haft et skel mellem timelønnede og funktionærer. Måske skyldes det, at vi er en forholdsvis ung, højteknologisk virksomhed, der udelukkende arbejder med udvikling. Vi har ingen produktion og dermed ikke det klassiske skel mellem fabriksgulvet og kontoret. Her er fyldt med elektroniknørder af alle slags og i alle faggrupper. Det bekymrer ham ikke at skulle varetage de timelønnedes overenskomstmæssige interesser. Selv om det er en anden overenskomst, så er de timelønnede ansat på funktionærlignende vilkår og er månedslønnede som os andre. Det kan ikke give de store problemer. Nye udfordringer Virksomheden har mange medarbejdere med høj anciennitet. Men der foregår et generationsskifte, hvor de unge i dag er tilbøjelige til at flytte frem og tilbage for at prøve noget nyt. Der er jo en vis konkurrence om arbejdskraften i disse år, og vi har en gensidig interesse med firmaet i at holde på folk både de unge og de ældre. Seniorpolitik er helt klart en af de ting, vi skal i gang med i fællesklubben. I den forbindelse kan man forestille sig mange forslag fra vores side, for eksempel kunne man forestille sig mere fleksibilitet, hvor seniormedarbejdere kan få kortere arbejdsuger. Henning Mikkelsen bruger en del tid på at være tillidsrepræsentant, men som regel går det meste af arbejdsdagen med at passe jobbet som talknuser i supply chain management. Han laver analyser, rapportering, databaser og er superbruger på flere områder i forhold til forsyningskæden fra indkøb til shipping. Blandt andet udfører Henning Mikkelsen analyser, hvor han trækker historiske data fra it-systemer og sætter dem sammen "så vi bliver klogere," som han siger. Analyserne kan være til intern brug, eller de kan anvendes som oplæg til virksomhedens leverandører. Selv om nogle ting ikke er blevet nemmere gennem årene, så er han glad for sit arbejde og i særdeleshed glad for, at det er så varieret. Ikke to arbejdsdage er ens. Og som tillidsrepræsentant er dagene endnu mere varierede, blandt andet fordi der dukker uventede sager op, konstaterer Henning Mikkelsen. Variationerne og udfordringerne i dagligdagen er ikke blevet mindre, nu hvor de danske virksomheder er blevet samlet og Henning Mikkelsen både har fået et HSU og et nyt hverv som kollegernes fællestillidsrepræsentant. Fællestillidsrepræsentant Henning Mikkelsen blev valgt som tillidsrepræsentant for hk erne hos Johnson Controls, kort efter han blev udlært som voksenlærling.
Navn: Henning Mikkelsen. Alder: 56 år. Fødested: Århus. Bopæl: Århus. Arbejdsplads: Johnson Controls Denmark ApS Marine i Viby. Uddannelse: Merkonom i regnskab, kontorassistent. Fagforbund: HK. Tillidshverv: Fællestillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentant for hk'erne i 14 år. Familie: Bor alene. Har to voksne børn. Fritidsinteresse: Har købt en gammel Yamaha-motorcykel, som han har skilt ad for at sætte den i stand. Dermed har han genoptaget sin ungdoms interesse, hvor han kørte motorcykelræs på Jyllandsringen og Ring Djursland. Johnson Controls Denmark ApS Marine har to hovedaktiviteter: Dels leverer man køleteknik og airconditionering til offshorevirksomhed. Dels leverer man elektroniske styrings- og overvågningssystemer inden for køleteknik til skibe, kølecontainere og A.P. Møllers terminaler. Virksomheden udspringer af den danskejede kølevirksomhed Sabroe, der i dag er amerikansk ejet. Johnson Controls Denmark ApS Marine har godt 150 ansatte. Virksomheden er en af Johnson Controls Denmarks fire danske virksomheder, som for nylig blev samlet i ét ApS. CO-Magasinet side 12-13
Af Bodil Rohde Foto Henrik Bjerg Poul Kristensen (yderst t.v.) arbejdede med at læsse brunkul i Søby-lejerne mellem Herning og Brande. Det var en af de hårdeste tjanser, og han læssede 50 tons om dagen. Elitearbejder i bru Poul Kristensen gik målrettet efter de hårde akkorder i brunkullene. Samm lejerne, hvor de løsnede og læssede millioner tons brunkul med greb 50 tons om dagen Det var dagsrationen for Poul Kristensen en stor del af den tid, da han læssede brunkul i Søby-lejerne mellem Herning og Brande. Det foregik med greb, og det var et ufatteligt hårdt arbejde. Ikke mindst i de kolde krigsvintre, hvor det danske samfund var helt afhængigt af det indenlandske brændsel. Det er tidligere typograf og tillidsmand og nuværende guide i Søby Brunkulsmuseum Finn John Kristensen, der fortæller om sin fars arbejde. Da Poul Kristensen startede i brunkullene i 1940, var andre dele af produktionen mekaniseret. Men løsningen og læsningen af kullene skulle foregå manuelt og med greb. Det fortsatte frem til 1954, og i den periode blev der gravet godt 10 millioner tons brunkul i Søby. - Det var en beskæftigelsesmæssig foranstaltning, at kullene skulle håndteres manuelt. Det handlede simpelthen om at få folk i arbejde, og det var jo fornuftigt nok i en periode, hvor arbejdsløsheden til tider var helt oppe på 25 procent. Da kullene blev givet fri som det hed blev det en helt anden mekaniseret produktion, og mange af de gamle brunkulsarbejdere forsvandt, siger Finn John Kristensen. Brunkulsbrydningen i Danmark startede for alvor under 1. Verdenskrig med Troldhede syd for Herning som et af de rigtig store steder og blev så genoptaget i 1939-40. Formålet var at skaffe brændsel og beskæftigelse under 2. Verdenskrig. Efter krigen faldt produktionen, men steg igen under Koreakrigen, valutakrisen i 1954 og Suezkrisen, hvor det blev nødvendigt at skaffe mere indenlandsk brændsel. Søby var det største produktionsområde, og det sidste læs brunkul blev kørt derfra i 1970. Det tungeste arbejde Poul Kristensen var 26 år, da han kom til Søby. Indtil da havde han arbejdet på store gårde i Thy, og her var hyren stort set kun kost og logi. Så for ham var det fantastisk at tjene penge i brunkulslejerne. - Han tog de hårde akkorder for at tjene så meget som muligt. Han startede med at grave brunkul nede i lejerne. Da der blev lagt jernbanespor et ladespor ud til Søby, begyndte han at læsse kul fra hestevogne, som kom fra lejerne, og over i jernbanevognene. Det var det tungeste arbejde i brunkullene, rationen var 50 tons om dagen per mand, fortæller Finn John Kristensen. Arbejdstiden var ni timer om dagen seks dage om ugen. Med mekaniseringen og tiden blev arbejdstiden mere human. Men det var et barsk slid for selv de stærkeste. - Det var eliten af dansk arbejdskraft, der læssede, siger Finn John Kristensen. - Det var hurtigt ud, hvis man ikke kunne følge med. Min far kunne. Han havde en meget stærk fysik. Og en stærk vilje. I 1944 havde han tjent penge nok til at blive gift og købe et lille færdigfabrikeret træhus, som blev sat ned tæt på hans arbejdsplads. Det var luksuriøst efter Søby-forhold. Her boede mange familier i skure og gamle rutebiler, mens ungkarle residerede på hølofter og enkelte sågar i jordhuler.
Løsningen og læsningen af brunkullene foregik manuelt frem til 1954. Det foregik på den måde, fordi der skulle skaffes arbejde i en periode, hvor arbejdsløshedsprocenten til tider var oppe på 25. nkullene en med arbejdskammeraterne hørte han til elitearbejderne i Søby- Ned i faren Efter godt fire år på ladesporet kom Poul Kristensen tilbage til arbejdet i lejet, hvor han også læssede brunkul. Som det meste af arbejdet i Søby var det på akkord og farligt. - Det foregik nede i bunden af lejet, siger Finn John Kristensen. Der er tre lag kul i Søby. Det øverste ligger normalt i 7-10 meters dybde, og så er der to lag bundkul, hvor det nederste er 20-30 meter nede. Mellem lagene ligger der glimmerler/sand eller klæg, som det kaldes, og det er lige så hårdt som asfalt. Det blev også løsnet med greb og derefter transporteret væk over trillebroer, som kunne være mange meter høje, og som bestod af fire brædder ved siden af hinanden. Det var bestemt ikke alle, der ville udføre netop det arbejde. Nede i lejet blev kullene gravet ud med greb og læsset op i kulkasser, som blev hejst ned, og kasserne kom hurtigt, så det handlede om at rubbe neglene. Kullene var våde, og der blev konstant pumpet grundvand væk. Mange familier boede i skure og gamle rutebiler, mens ungkarlene typisk fandt et nærliggende høloft eller sågar en jordhule for at få den hårdt tiltrængte nattesøvn. Søby er et af de områder her i landet, hvor der er mest tryk på grundvandet, og det var meget farligt, hvis man under gravningen ramte en af de store vandårer og ikke kunne styre vandet. Oversvømmelsen af et leje kunne ske meget hurtigt, og Finn John Kristensen husker et stort 15 meter dybt leje, der blev fyldt med vand i løbet af et døgn. - Men det værste var nok faren for sandskred, siger han. Min far var med til at grave flere ud, og han har aldrig oplevet, at de var levende. Men der blev aldrig snakket om faren. Heller ikke, når en arbejdskammerat CO-Magasinet side 14-15
Søby-lejerne var en del af Finn John Kristensens barndom. I 1944 havde hans far tjent penge nok til at blive gift og købe et lille færdigfabrikeret træhus, som familien boede i på arbejdspladsen. I dag er Finn John Kristensen vendt tilbage og arbejder som guide i Søby Brunkulsmuseum. var omkommet. Man gik bare med det, og næste dag skulle man jo ned og arbejde det samme sted igen. I perioden 1939-1970 blev 82 brunkulsarbejdere dræbt ved arbejdsulykker og 19 ved andre ulykker i tilknytning til arbejdet med brunkul, mens 500-700 blev kvæstet under arbejdet. På slagteri Poul Kristensen stoppede i brunkullene i 1960 og fik arbejde på Herning Svineslagteri, hvor han var i 16 år. Det var et arbejde, som han ifølge sønnen var meget glad for. Han gik på pension som 64-årig og døde som 80-årig i 1995. Selv gik Finn John Kristensen på efterløn i 2005 og er siden for alvor vendt tilbage til sit barndomsland. Udover at være medlem af bestyrelsen for Søby Brunkulsmuseum guider han årligt 120 ture i det særprægede landskab. - Her kommer der alle mulige mennesker, som er interesserede i området og dets historie. Så det er et herligt arbejde at være guide, siger han. Det brune guld Brunkulsarbejderne har fået deres egen industrihistorie. Det er Det brune guld, som er skrevet af journalist Jan Svendsen, og som udkom sidste år. Bogen giver et detaljeret billede af livet og arbejdet i lejerne, som for størstepartens vedkommende lå i den såkaldte brunkulstrekant Herning-Brande-Videbæk. I 2007 blev Søby Brunkulslejer og Søby Sø fredet. Flere informationer på www. brunkulsmuseum.dk
Af Tine Bjerre Larsen Foto Harry Nielsen Kampen har ændret sig Både tillidsrepræsentanter og ledelse er kommet hinanden i møde, og det er uinteressant, hvem der har flyttet sig, mener fællestillidsmand på NKT Cables Som ung elektriker lod han sig overtale til at blive tillidsmand på sin arbejdsplads kabelvirksomheden NKT. Dengang i 1975, hvor der var dyrtidsreguleringer og lønforhandlinger fire gange om året, gik det meste af tiden med forhandlinger og vagtaftaler, husker Jørgen Bjergskov Nielsen. Siden udviklede jobbet sig langsomt, og helt centralt var overgangen til team-arbejde. - Det var en milepæl, at vi i 1990 udviklede fabrikken i Asnæs og indgik en aftale med ledelsen om at arbejde i team. Fra at have kørt med en gammeldags arbejdsledelse, hvor medarbejderne fik besked på, hvad de skulle lave, blev de pludselig inddraget i at tilrettelægge arbejdsopgaverne. Vi var blandt de første, der nedfældede aftalen. Nogle mente, at vi så også skulle være med til at afskedige folk, men det ville vi ikke, siger Jørgen Bjergskov Nielsen. Arbejdspladsen skal være attraktiv Team-arbejde og LEAN har været med til at forandre den traditionelle tillidsmandsrolle. I dag, hvor han er fællestillidsmand på NKT Cables på fuld tid, handler jobbet også om at gøre arbejdspladsen attraktiv for de omkring 400 medarbejdere i Asnæs. - Tidligere var man glad for at være det samme sted til sin pension, men det accepterer de unge ikke. Derfor er vi nødt til at udvikle jobbene og tilbyde eksterne uddannelser, hvis vi vil fastholde folk, siger Jørgen Bjergskov Nielsen. Kollegerne forventer, at han som tillidsmand er tæt på ledelsens beslutninger og strategier, og at han er der, hvis de har brug for hjælp både arbejdsmæssigt og privat. Til gengæld oplever han stor opbakning. - Det er ikke sådan, at de klapper mig på skulderen. Men vi er meget på mærkerne med, at det vi har sagt, er det, som de kan regne med. Det kan folk godt lide. Det påvirker mine kolleger meget, hvis vi ikke hele tiden sørger for tålelige rammer, og det er fast arbejde. Nogle vil efter et stykke tid med LEAN gerne have lov til noget mere og kommer så til mig. Vi har fire gange fået lavet om på Team-aftalen, så medarbejderne har fået øgede beføjelser. Fronterne er ikke så skarpe mere Forventningerne oppefra handler om at markere de strategier, man har vedtaget, så kursen holdes. Forholdet til ledelsen har ændret sig meget, siden Jørgen Bjergskov Nielsen var grøn tillidsmand, men han vil ikke kalde klassekampen for afsluttet. Fællestillidsrepræsentant Jørgen Bjergskov Nielsen fra NKT Cables oplever, at team-arbejde og LEAN har forandret den traditionelle tillidsrepræsentant-rolle. - Gør man det, så skal man kunne svare på, hvem der vandt, og det ved jeg ikke. Men kampen har ændret sig. Det klassiske opgør omkring løn- og arbejdsforhold dukker stadigvæk op, men den situation, hvor ledelsen fastholder retten til at bestemme, oplever jeg ikke mere. Og tillidsrepræsentanterne har også ændret sig. Vi er kommet hinanden i møde, og for os er det uinteressant, hvem der bestemmer. Opgaverne skal løses bedst muligt, for vi har alle ambitioner om at skabe en god arbejdsplads. Werner Jørgensen, tillidsrepræsentant på Man B & W Diesel, har sendt Tillidsstafetten videre til Jørgen Bjergskov Nielsen, fællestillidsmand på NKT Cables i Asnæs, som han sidder sammen med i europæisk samarbejdsudvalg. NKT Cables er en europæisk højteknologisk kabelproducent og ejet af industrigruppen NKT Holding A/S, som beskæftiger omkring 9000 medarbejdere. CO-Magasinet side 16-17
Internationa International fagbe Indonesiske arbejdere er ikke slaver Mere end 10.000 metalarbejdere demonstrerede i slutningen af august i Indonesiens hovedstad Jakarta mod usikre og farlige arbejdsforhold. Demonstrationen var arrangeret af fagforbundet FSPMI, der er medlem af den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund IMF. Under sloganet indonesiske arbejdere er ikke slaver startede de mange metalarbejdere demonstrationen foran det internationale Hyatt Hotel i Jakarta og fortsatte til Japans, Koreas og Singapores ambassader og videre til arbejdsministeriet, parlamentet og præsidentpaladset. Ved Japans, Koreas og Singapores ambassader kritiserede formanden for FSPMI, Syed Iqbal, virksomheder fra de tre lande for at stå bag farligt arbejde. Japan, Korea og Singapore er hovedinvestorer i Indonesien og står ifølge de lokale fagforeninger i vid udstrækning bag mange farlige og sundhedsskadelige arbejdspladser. Fagforbund beder FN om hjælp Fagforbundene i den vestafrikanske stat Mauretanien har i en fælles appel anmodet FN om hjælp til at få genindført demokratiet i landet efter et militærkup i begyndelsen af august i år. Her blev landets lovligt valgte præsident Sidi Auld Cheikh Abdallahi afsat. Fagforbundene siger, at kuppet var ulovligt og udgør en alvorlig trussel mod freden i landet, mod national enhed og stabilitet, ligesom det kvæler demokratiet og de fundamentale rettigheder, ytringsfriheden og retten til at organisere sig. Den internationale sammenslutning af fagforbund ITUC tager skarpt afstand fra, at Mauretaniens sikkerhedsstyrker i slutningen af august brutalt skred ind mod en fredelig fagforeningsdemonstration i protest mod militærkuppet. På trods af, at demonstrationen var varslet, blev adskillige fagforeningsledere anholdt. Swaziland fængsler faglig leder Den internationale faglige sammenslutning ITUC fordømmer på det skarpeste anholdelsen af Jan Sithole, der er generalsekretær i Swazilands faglige landssammenslutning SFTU. Ifølge ITUC s oplysninger blev Sithole udsat for grove overgreb fra myndighederne efter en demonstration arrangeret af fagforeninger og borgerretsgrupper i protest mod, at Zimbabwes præsident Robert Mugabe og kong Mswati den 3. fra Swaziland skulle deltage i et møde i den sydafrikanske udviklingsorganisation i Sydafrika midt i august. I en henvendelse til Swazilands premierminister kræver ITUC øjeblikkelig løsladelse af Sithole og sikkerhed for, at han ikke udsættes for nye overgreb. ITUC kræver, at Swaziland respekterer ILO-konventionen om retten til frit at organisere sig og danne fagforeninger, som landet har ratificeret. Aftale om erstatning ved Siemens-lukning Det tjekkiske fagforbund OS KOVO og Siemens AG er blevet enige om en særlig fratrædelsesordning ved Siemens SKVfabrik i Prag, der efter planerne lukker næste år. Aftalen vil sikre, at de ansatte vil få op til 16 måneders ekstra løn, hvis virksomheden lukker. For august 2008 vil de ansatte få en særlig betaling på 15.000 tjekkiske kroner svarende til omkring 4.565 kroner. Og fra august vil de ansatte få en ekstra bonus på 35 procent af deres månedlige gennemsnitsløn stigende med yderligere fem procent hver måned frem til juni 2009, hvis de bliver på virksomheden. Desuden vil Siemens yde tilskud til opkvalificering af de ansatte i op til tre måneder efter en lukning. Og i tilfælde af, at fabrikken i Prag bliver solgt, vil virksomheden betale hver ansat en overførselsbonus svarende til tre måneders ekstra løn. Samtidig lover virksomheden, at den regelmæssigt og i tide vil informere og konsultere fagforbundet om et eventuelt salg. Klip fra fagbladene Blæser på reglerne Hver gang vi går tæt på et firma med polsk arbejdskraft, så sidder der en dansker og trækker i trådene. Og det er mere reglen end undtagelsen, at firmaerne og bagmændene blæser på alle love, regler og overenskomster. Særligt ét selskab skiller sig ud i stimen af byggefirmaer, som udnytter den udenlandske arbejdskraft. Det er det polske selskab Gal-Met. Hos Gal-Met har vi set alle kneb taget i brug for at score kassen på arbejdskraften. Bygningsgruppeformand Palle Bisgaard, TIB København, i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg). Firmaet er gang på gang idømt bod og store efterbetalinger. Mødebonus en falliterklæring Uanset hvordan man skruer ordningen sammen, er mødebonus en dårlig idé. Og så er det for mig at se lige meget, om man belønner medarbejderen for at møde på arbejde, straffer dem, der ikke møder på arbejde, eller begge dele. Der vil altid være nogen, der bliver uretmæssigt ramt, for eksempel forældre med små børn og ældre medarbejdere. I stedet bør man finde ind til årsagen til, at folk melder sig syge blandt andet ved at tage den svære samtale. Formanden for 3F s Industrigruppe Børge Frederiksen i Fagbladet (3F) om Svendborg-virksomheden Glasbyggerne, hvor de ansatte får to kroner ekstra i timen, når de er på arbejde, og trækkes 10 kroner i timen, når de ikke er mødt. Går ned med stress Vi kan konstatere, at vi ser flere og flere gå ned med stress. Og dette er ikke fordi det er populært at sige. Tværtimod, så er det enormt pinligt og et nederlag, fordi vores medlemmer netop er enormt pligtopfyldende og først alt for sent erkender, at de har presset sig selv og deres liv for hårdt. Så når de går ned med stress, så er de langt ude. Alligevel er der slet ikke fokus på stress og andre psykiske lidelser i den handlingsplan til nedbringelse af sygefraværet, som regeringen lagde frem i juni. Arbejdsmiljøkonsulent Niels Jacobsen, HK/Kommunal, i HK Privatbladet (HK). HK mener, at en fjerdedel af sygefraværet skyldes stress.
l fagbevægelse Aftalen blev indgået efter en såkaldt advarselsstrejke tidligere i august. Englændere frygter for deres job Mere end 3,3 millioner arbejdere i Storbritannien tror ikke på, at de vil have deres nuværende job om et år. Det svarer til 13 procent af arbejdsstyrken. Det viser en meningsmåling foretaget for Storbritanniens faglige landsorganisation. Ansatte i lavtlønsjob er væsentlig mere usikre på deres job end ansatte i bedre betalte job. De arbejdere, der føler sig mest usikre, tjener mellem 10.000 og 15.000 pund svarende til henholdsvis 92.646 og 138.969 kroner. Fagforeningsmedlemmer er lidt mere optimistiske end uorganiserede. Resultatet af undersøgelsen svarer stort set til resultatet af en undersøgelse, som den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund IMF gennemførte for et år siden. IMF-undersøgelsen viste samtidig, at hele 90 procent sagde, at omfanget af usikkert og farligt arbejde er øget de seneste fem år. IMF iværksætter fra 30. september til 7. oktober en international kampagne for at begrænse farligt arbejde. Og den 7. oktober deltager IMF sammen med den internationale faglige sammenslutning ITUC og andre faglige organisationer i Global Unions i en international dag mod farligt arbejde. 5.000 forskellige indfødte i 70 lande Der findes mere end 5.000 forskellige indfødte befolkningsgrupper i godt 70 lande. Omkring 70 procent af dem lever i Asien og Stillehavsområdet, hovedsageligt i landdistrikter. De har sjældent kontrol over deres egen jord eller ressourcer og er i høj grad udsat for diskrimination og fattigdom. En rapport fra FN s arbejdsorganisation ILO viser, hvordan indfødte grupper i Filippinerne har været i stand til at organisere sig og dermed blive hørt og få en større indflydelse på deres eget land. Slavearbejde på USA-militærbase Gæstearbejdere, der er lokket til Kuwait under falske forudsætninger, arbejder på en amerikansk militærbase under slavelignende forhold. Det fastslår den amerikanske græsrodsorganisation National Labor Committee (NLC) i en netop offentliggjort rapport. Flere hundrede tusinde udenlandske gæstearbejdere - herunder 240.000 fra Bangladesh - arbejder i Kuwait. Mindst 310 af dem arbejder på den amerikanske militærbase Camp Arifjan, hvor de ifølge rapporten er tvunget til at arbejde 11 timer dagligt syv dage om ugen med at rense kampvogne, raketaffyringsramper og missiler samt på kontorer og fritidsområder. Gæstearbejderne bliver frataget deres pas og bliver snydt for halvdelen af deres løn. De får 34 dollar (172 kroner) for 77 timers ugentligt arbejde, men skulle have haft 63 dollar (318 kroner). På syv måneder er gæstearbejderne på basen blevet snydt for, hvad der svarer til godt 1,2 millioner kroner. De kuwaitiske firmaer, der arbejder på kontrakt for det amerikanske militær, har også ulovligt tilbageholdt tre måneder af gæstearbejdernes løn. Gæstearbejderne er indkvarteret i små og uhumske sovesale. På grund af underbetalingen er mange tvunget til at tage ekstra arbejde for at overleve. I begyndelsen af 2008 steg fødevarepriserne voldsomt i Kuwait, og i juli demonstrerede 80.000 gæstearbejdere mod forholdene. Selv om gæstearbejderne på den amerikanske base ikke deltog, blev de overfaldet i deres sovesale af det lokale sikkerhedspoliti og blev slået og sparket. Mange blev fængslet i fem dage inden de med tvang blev deporteret til Bangladesh uden at få udbetalt deres løntilgodehavende. Antallet af vikarer fordoblet Det er udmærket, at bureauerne kan drive forretning med udlejning af arbejdskraft, og at der er folk, der kan lide fleksibiliteten i at være vikarer. Det er også fint nok, at både vikarer og virksomheder kan bruge det som en slags prøveansættelser og til at se hinanden an. Men det er vigtigt, at vikarerne ikke bliver en slags flagrende vedhæng til arbejdsmarkedet, og det bliver den store udfordring fremover. For det er helt sikkert, at vikarsystemet er kommet for at blive. Direktør Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i Teknikeren (Teknisk Landsforbund). AE-rådets tal viser, at der i dag er mere end 50.000 lønmodtagere svarende til godt 26.000 fuldtidsstillinger i vikarbranchen. Lærlinge snydt Det ser ud til, at de fleste arbejdsgivere rent ud sagt har glemt alt om vores nye lærlingekonto. Pengene skulle være udbetalt ved årets udgang. Derfor opfordrer vi alle lærlinge til at tjekke deres lønsedler omkring nytår. Jeg synes, at alle skal grave deres lønsedler fra nytår frem og så lige få taget et løn-tjek i fagforeningen. Formanden for lærlingene i Blik og RørUngdom, Mads Wiuf, i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet) om den særlige opsparingskonto, der blev indført med overenskomsten i 2007. Arbejdsgiverne skal indbetale 0,35 procent af lærlingenes ferieberettigede løn på kontoen. Valuta for pengene Virksomhederne har fået valuta for pengene. De har erkendt, at de får mere for pengene ved at købe professionel hjælp, end de ville få, hvis de selv forsøgte at udføre alle sikkerheds- og arbejdsmiljøopgaverne. Desuden har virksomhederne erkendt, at arbejdsmiljøet skal være helt i top, hvis man vil tiltrække medarbejdere i en tid, hvor konkurrencen om medarbejderne er stor. Det betyder meget for vore medlemmer, at virksomhederne får en løbende, professionel rådgivning og hjælp til at sikre et godt arbejdsmiljø, så vi håber alle virksomheder med tiden vil melde sig som kunder hos de professionelle rådgivere. Faglig sekretær Jørgen Moltzen i Metal (Dansk Metal). Mere end 85 procent af medlemmerne i Jern- og Metalbranchens BST er nu kunder i rådgivningsfirmaet Avidenz. CO-Magasinet side 18-19
Noter Danskerne vil ha ligeløn En kommende lønkommission skal bruge sin tid på at undersøge uligelønnen mellem mænd og kvinder. Dernæst skal den se på lønforskellene mellem den offentlige og private sektor. Først i tredje og fjerde række prioriterer danskerne henholdsvis lønstrukturen i den offentlige sektor og forholdet mellem uddannelse og løn. Det viser en ny undersøgelse, som LO har fået foretaget af analysefirmaet Zapera. Hele 39 procent prioriterer ligeløn mellem mænd og kvinder, 25 procent prioriterer, at der granskes i forholdet mellem offentligt og privatansattes løn, 16 procent mener, at lønstrukturen inden for det offentlige er det vigtigste, mens 13 procent mener, at forholdet mellem uddannelse og løn er vigtigst. - Jeg er meget glad for, at så mange er enige med os i, at ligeløn mellem mænd og kvinder er det vigtigste på dagsordenen nu. Det er dét og ikke alt muligt andet som lønkommissionen skal bruge sin tid på, siger LO's formand Harald Børsting. Undersøgelsen viser samtidig, at lidt flere kvinder end mænd prioriterer den kønsmæssige lønforskel. 38 procent af kvinder prioriterer ligeløn, mens det samme gør sig gældende for 30 procent af mændene Privates løn steg med 4,9 procent på årsbasis De privatansattes løn steg med gennemsnitligt 4,9 procent fra andet kvartal sidste år til samme kvartal i år. Heraf udgjorde stigninger til betaling til fritvalgsordningen 0,2 procentpoint, mens stigningen i pensionsindbetalingerne udgjorde 0,6 procentpoint. Det viser Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) ny lønstatistik. Årsstigningstakten for arbejdere steg fra fem procent i første kvartal i år til 5,2 procent i andet kvartal. For funktionærer gik årsstigningstakten fra 4,1 procent til 4,4 procent i samme periode. Inden for serviceprægede erhverv gik udviklingen fra en stigning på 4,6 procent i årets første kvartal til 5,1 procent i kvartalet efter, og inden for fremstillingsvirksomhed steg årsstigningstakten fra 4,3 procent til 4,7 procent i andet kvartal i år. Modsat gik det inden for bygge- og anlægsvirksomhed, for her faldt årsstigningstakten til 4,3 procent i andet kvartal fra 5,5 procent kvartalet før. DA gør selv opmærksom på, at stigningerne i andet kvartal i år er trukket op af de lokale lønforhandlinger, der i 2007 blev påbegyndt sent på grund af overenskomstforhandlingerne samme år. I statistikken indgår derfor medarbejdere, som har fået reguleret løn to gange i perioden tredje kvartal 2007 til andet kvartal 2008. Luftfartsfunktionærer samlet under en hat Landets omkring 2.300 luftfartsfunktionærer står stærkere samlet, efter at en urafstemning i fagforeningen Luftfartsfunktionærerne med stort flertal har tilsluttet sig en fusion med HK/Privat. HK har allerede godkendt fusionen, og pr. 1. september 2008 er alle luftfartsfunktionærerne nu samlet i Branchesektion Luftfart under HK/Privat. - Fusionen vil være til gavn for alle medlemmer i en tid, hvor luftfarten er økonomisk presset, hedder det i en fælles udtalelse fra formand Nicolas Fischer, LFF, og sektorformand Karin Retvig, HK/Privat. - Netop nu vil vi få gavn af at stå sammen, fordi den pressede økonomi selvfølgelig giver negative effekter, problemer og udfordringer for alle ansatte. Vi kæmper nu sammen for at opnå den bedst mulige situation for vores medlemmer, siger Nicolas Fischer og Karin Retvig. 86 procent stemte ja til fusionen, og 14 procent nej. CO-formand: Fredericia Værft skal blive i Fredericia Byrådet i Fredericia er ved at begå en alvorlig fejl. Sådan lyder det fra formand i COindustri Thorkild E. Jensen i sagen om Fredericia Værft. Kommunen har opsagt værftets lejekontrakt, og den beslutning beder Thorkild E. Jensen i et åbent brev til borgmesteren om, at byrådet genovervejer. - Fredericia Værft er i dag en velfungerende arbejdsplads med 400 ansatte, og produktionen skaber dobbelt så mange job hos underleverandører i lokalområdet. Værftet har været en del af Fredericias historie i næsten 100 år, og sådan en virksomhed skal man da ikke smide på porten, står der blandt andet i brevet, som Thorkild E. Jensen har skrevet til borgmester Uffe Steiner Jensen. CO-industris formand understreger, at han naturligvis har blik for det snævre lokalpolitiske perspektiv om, at det kan give mening at bygge luksusboliger i stedet for at have virksomheder. - Men set i et bredere samfundsperspektiv, så er det en kortsigtet og fejlagtig strategi, og det er dybt problematisk, at I som ansvarlige lokalpolitikere udviser så lille forståelse for erhvervslivets og dermed samfundets interesser. Det er i industriens eksportvirksomheder, at grundlaget for dansk velstand og velfærd skabes, skriver Thorkild E. Jensen videre. Han henviser til, at omkring 40 procent af Danmarks eksport er industrieksport. Og at industriens virksomheder står for 22 procent af al dansk produktion og 14 procent af alle arbejdspladser i Danmark. Dårlig ryg er ingen hindring for at arbejde En dårlig ryg skal bruges. Det hjælper ikke at holde ryggen i ro og ligge i sengen. Tværtimod er det for langt de fleste bedre at gå på arbejde. Det er budskabet i en hvidbog om sammenhænge mellem muskel- og skeletbesvær, sygefravær og arbejdsfastholdelse, som en ekspertgruppe har udarbejdet. Ekspertgruppen slår samtidig fast, at arbejdspladsen og arbejdsforholdene ofte skal tilpasses, hvis medarbejdere med dårlig ryg skal kunne arbejde i størst mulig omfang. I dag er dårlig ryg, smerter i nakken og andre former for muskel- og skeletbesvær årsag til en fjerdedel af alt sygefravær. Og hver femte på førtidspension er trukket ud af arbejdsmarkedet på grund af muskel- og skeletbesvær. Palle Ørbæk, direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, siger: