Referat Byrådet : Mandag den 27. april 2015 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 21:00 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Betina Svinggaard (A) Duygu A. Ngotho (A) Gitte Kondrup (A) Henrik Møller (A) Peter Poulsen (A) Thomas Horn (A) Christian Holm Donatzky (B) Anders Drachmann (C) Jens Bertram (C) John Calberg (C) Lisbeth Læssøe (C) Michael Mathiesen (C) Morten Westergaard (C) Per Tærsbøl (C) Philip Læborg (C) Bente Borg Donkin (F) Jan Ryberg (L) Freja Södergran (O) Ib Kirkegaard (O) Katrine Vendelbo Dencker (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Mette Lene Jensen (V) Allan Berg Mortensen (Ø) Haldis Glerfoss (Ø) Deltagere: Kristina Kongsted (1. suppleant - C) Fraværende: Morten Westergaard Byrådssalen, Rådhuset Kl. 16.00-16.30: Forslag til byudviklingsprojekt v/arkitekt Steen Kieler, Kl. 16.30-17.00: Planstrategi v/ Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Sagsoversigt 01. Spørgetid...3 02. Godkendelse af indkaldte stedfortræder...7 03. Godkendelse af dagsorden...8 04. Ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet...9 05. Befordring af elever - vurdering af trafikfarlige skoleveje...19
06. Udkast til Planstrategi 2015-2027, til gennemgang i de politiske grupper - orientering...22 07. Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 5.37 - Bevarende lokalplan for Borsholm Landsby...26 08. Grundlag for forslag til Lokalplan 3.38 - Boliger på Gl. Strandvej 195 A+B, Espergærde...33 09. Regnskab 2014...36 10. Drifts- og anlægsoverførsler fra regnskab 2014-2015...40 11. Ændring af pris- og lønskøn i budget 2015...46 12. Forslag til delegationsplan for Helsingør Kommune...48 13. Tillæg til restaurationsplanen - evaluering af forsøg med udeservering i Hornbæk bymidte...50 14. Mobilitetsplan 2015-2020...54 15. Revision af Vandhandleplan 2012-2015...57 16. Samarbejdet om et fælles sundhedshus...60 17. Nyt plejehjem i Hornbæk - ny model for pleje og byggeri...64 18. Godkendelse af fælles høringssvar vedrørende ændringer i Hospitals- og Psykiatriplan 2020...77 19. Leje af ejendom til midlertidig placering af flygtninge...81 20. Status fra Integrationsrådet og godkendelse af beretning...85 21. Ansøgning om Skema A og aftale om ansøgning om fortrin for Seniorer - Kingosvej/ Blichersvej...89 22. Nedlæggelse af del af den offentlige vej Bøgeskovvej...94 23. Forslag til lukning af Hellebækvej igennem Naturstyrelsens arealer...96 24. Ansøgning til regeringens forsøgsordning for kyst- og naturturisme...99 25. Ændring af krydset Kronborgvej/Nordhavnsvej - ansøgning om tillægsbevilling...102 26. Svar på spørgsmål om fremmøde...105 27. Procedure om bopælserklæring - orientering...107 28. Skifergas i Nordsjælland - forslag om at være medunderskrivere på Furesøs brev til Miljøministeren...110 29. Opløsning af Fonden Eliteidræt 3000 Helsingør og likvidering af Elite 3000 Helsingør A/S...111 30. Likvidation af Fonden Eliteidræt 3000 Helsingør...115 31. Nordforbrænding - godkendelse af navneændring...117 32. Nordforbrænding - Samtykke til udvidelse af låneramme til Ovnlinje 5...119 33. Anbefaling til det fortsatte beredskabssamarbejde i Nordsjælland - orientering...121 34. Meddelelser...124 35. Ansøgning om filmstøtte...125 36. Lukket - Skolen i Bymidten - status på forhandlinger med storentreprenører...127 37. Leje af lokaler Allégade 4, Helsingør til udvidelse af Værftsmuseum...128 Bilagsliste...133
3 01. Spørgetid Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/8277 Byrådet Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Morten Westergaard Der forelå følgende spørgsmål fra Mette Marie Lorentzen samt svar: 1. Hvordan forholder du og dit parti sig til, at Børne- og uddannelsesudvalget her indstillet til at vuggestuen Kringlen og børnehaven Mariahjemmet organisatorisk sammenlægges pr. 1. august 2015 med begrundelsen: Begge dagtilbud ligger under grænsen for et bæredygtigt dagtilbud, som i 2012 blev besluttet at være minimum 60 børn, når: Vuggestuen Kringlen er et bæredygtigt dagtilbud med 66 børneenheder jf. samme beslutning fra 2012? Børn fra vuggestuen Kringlen fortsætter ofte i børnehaven Mariahjemmet, når: Tallene pt. viser at ca. 39% fortsætter i Mariahjemmet og hele ca. 60% fortsætter i andre børnehaver? Svar: I forbindelse med en kapacitetstilpasning i 2012, blev det fastslået at en institution skal have mindst 60 børn, for at være økonomisk bæredygtig. Men dermed er det ikke sagt, at det i alle tilfælde er det mest optimalt ift. ledelsesstrukturen. KORA rapporten har været medsendt, og jeg har læst at deres konklusion er, at man skaber de bedste betingelser i de mellemstore institutioner på 60-80 børn og 14-20 ansatte. Det rapporten også siger, er at det er vigtigt med små fysiske enheder, og det er netop hvad vi fastholder med forslaget til den nye ledelsesstruktur. Ca. 1/3 del af vores institutioner er enten lidt over de 80 børn eller en del over, og alle er velfungerende institutioner, som forældre, børn og personale er glade for. I Espergærde har vi kommunens pt. største institution, Børnehuset Søbæk, på 174 børn fordelt i 3 huse, og det er en institution med synlig ledelse, stor tilfredshed blandt forældre og personale og med et lavt sygefravær blandt de ansatte. Så det er min overbevisning, at det kan lade sig gøre med dygtig og kompetent ledelse, også selv om der er lidt fysisk afstand. Igennem årene har en del af forældrene fra Kringlen ønsket, at deres børn skal fortsætte i Mariahjemmet, og det har også været med i vores overvejelser. 2. Hvordan forholder du og dit parti sig til at vi i høringssvaret opfordrede til at lave realistiske beregninger mht. De tabte ledertimer på gulvet, både ud fra 70/30 beslutningen og et økonomisk fokus. Et markant lavt sygefravær i vuggestuen Kringlen, lang venteliste, sund økonomi, stabilt og fagligt stærkt personale, og de økonomiske konsekvenser øget sygefravær, ustabilt personale mm. en sammenlægning ville udløse. Og disse beregninger ikke er foretaget?
4 Svar: Byrådet afsatte i forbindelse med budgetforhandlingerne 3,3 mio. kr. af til at hæve andelen af pædagoger i institutionerne fra 55% til 70%. Det er lederen, der forvalter den enkelte institutions økonomi og tilrettelægger deres ledelsestimer, og det er meget forskelligt, hvor mange timer lederen bruger i børnegruppen og om hun/han overhovedet har faste børnetimer. Mit kendskab til institutionerne er at langt de fleste ikke har skemalagte børnetimer, men selvfølgelig følger med i hverdagslivet, for dermed at kunne sparre fagligt med personalet, være til rådighed m.m. Vi har i vores beslutning om en ny ledelsesstruktur lagt til grund, at børnene ikke får mindre voksentid, og det vil vores Center for Dagtilbud og Skoler sikre i tæt samarbejde med vores daginstitutionsledere. Som I beskriver det, forudsætter I, at der ved en sammenlægning vil blive et øget sygefravær og et ustabilt personale. Jeg synes det er dejligt, at vuggestuen Kringlen har et lavt sygefravær, en sund økonomi og et stabilt og fagligt stærkt personale, og det forventer jeg da fortsætter, så børnene får de bedste opvækstbetingelser, mens de er i institutionen. 3. Hvordan forholder du og dit parti sig til at Helsingør Kommune gerne vil tiltrække ressourcestærke børnefamilier ved bl.a. at tilbyde et mangfoldigt daginstitutionstilbud, når der indstilles til at sammenlægge byens eneste rene vuggestue? Svar: Vi har så meget at byde på, havet, strandene, skovene og et rigt kulturliv. Vi har meget velfungerende institutioner, og jeg er sikker på, at den nye sammenlagte institution fortsat vil være søgt og have venteliste, fordi der er dygtige ansatte. Vi har ikke mere en ren vuggestue, men vi har stadig en mangfoldighed af gode institutioner, som forældrene kan vælge til deres barn. Vi har netop valgt at investere et tocifret millionbeløb på vores 0-5 års børneområde og så spare lidt på ledelsen og ikke på den tid, pædagogerne har sammen med børnene, og det tror jeg at børnefamilierne også kigger på. Der forelå følgende spørgsmål fra Seema Suchdev Wrisberg samt svar: 1. Hvilken strategi og operationel handlingsplan ligger bag visionen med disse organisatoriske sammenlægninger? Svar: Målet er at skabe seks nye kvalitetstilbud til vores børn, hvor vi beholder de små fysiske enheder/daginstitutioner. Samtidig vil vi være med til at sikre, at vi kan have mere fast og uddannet personale, selv om børnetallet er svingende. Endelig er det en klar politisk prioritering at spare på administrationen og styrke personalet og kvaliteten i det pædagogiske arbejde og voksentiden til børnene i stedet for.
5 2. Hvordan er hensynet til de særligt sårbare børn målet om at skabe tidlig indsats - tænkt ind i sammenlægningerne? Svar: Alle kommunens dagtilbud varetager opgaven med tidlig indsats. Disse ledelsesmæssige sammenlægninger, hvor vi bevarer de små eneheder. Derudover er der etableret et rigtig godt tilbud i Børnehuset Abildvænget på Abildgårdsvej for de særligt sårbare børn. I budget 2015 og fremover er der afsat 1,6 mio. kr. til socialt udsatte områder, ligesom der er afsat 3,3 mio kr. så andelen af pædagoger stiger fra 55% til 70%, så der er uddannet personale til sårbare børn og arbejdet med tidlig indsats. Vi bruger herudover yderligere 2,2, mio. kr. i både 2015 og 2016 fra regeringspuljen til sproglig indsats for de udsatte børn. 3. Hvordan kan der spares 2 millioner? Er der indregnet: Svar: Ved sammenlægninger, bliver der færre lederstillinger og dermed en mindre lønudgift, svarende til 2 mio. kr. a) Samlet beløb til de 6 lederes fratrædelsesordning? Nej, de 2 mio. kr. er en varig årlig besparelse, og i de beløb indregner men ikke eventuelle fratrædelsesordninger m.m. b) Midler til implementering af den kulturelle forandringsproces I Helsingør Kommune har vi et Uddannelseshus og en udviklingsafdeling, som vil indgå i processen om at skabe en ny fælles kultur. Begge institutioners nuværende kultur skal tilgodeses, og forældrebestyrelsen vil være en vigtig medspiller i denne forandringsproces. c) Efteruddannelse af medarbejdere i selvledelse? (Selvledelse kræver at medarbejderne har værktøjerne) Vi uddanner løbende alle medarbejdere, for at sikre at vi har dygtige medarbejdere til at varetage opgaven omkring vores børn. 4. Hvis der ikke er afsat kroner til efteruddannelse af de medarbejdere, der nu skal lede sig selv, hvordan vil kommunen så sikre faglig kvalitet børnehavene og vuggestuerne? Svar: Institutionerne bliver jo ikke uden ledelse, der vil stadig være en nærværende daglig pædagogisk ledelse. Jeg er sikker på, at vores medarbejdere er så dygtige, at der i alle vores dagtilbud i dag er faglig kvalitet. Og som nævnt uddanner vi løbende medarbejderne, og som jeg svarede under spørgsmål 1, har vi afsat midler til at øge andelen af pædagoger i institutionerne. 5. Er der en plan for, hvordan en sammenlægning skal spille sammen med Helsingør
6 Kommunes projekt Nærvær og Trivsel som er igangsat for at nedbringe sygefraværet i Helsingør Kommune? Svar: I alle institutioner uanset sammenlægning, størrelse m.m. arbejder vi for at medarbejderne er tilstedeværende, netop så det daglige pædagogiske arbejde varetages professionelt.
7 02. Godkendelse af indkaldte stedfortræder Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28712 Byrådet Sagsfremstilling Morten Westergaard (C) har den 1. april 2015 meldt afbud på grund af ferie. 1. suppleanten, Kristina Kongsted, er indkaldt i stedet for Morten Westergaard (C) og har meddelt, at hun deltager i mødet. Indstilling Borgmesteren indstiller, 1. at det godkendes, at Morten Westergaard (C) har lovligt forfald. 2. at det godkendes, at Kristina Kongsted er indkaldt som rette stedfortræder for Morten Westergaard (C). Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Morten Westergaard Indstillingerne blev godkendt.
8 03. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/4053 Byrådet Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Morten Westergaard Tillægsdagsorden nr. 37 om Leje af lokaler Allégade 4, Helsingør til udvidelse af værftsmuseum blev optaget som sag nr. 5. Til punkt nr. 17 blev beslutningen fra økonomiudvalgets ekstraordinære møde samme dag omdelt. Jan Ryberg (L) bemærker og beklager, at høringssvar fra ældrerådet til sag nr. 17 først er fremsendt efter økonomiudvalgets behandling. Anders Drachmann (C) tilkendegav, at punkt. nr. 8 burde tages af dagsordenen. Borgmesteren tilkendegav, at punktet fastholdes på dagsordenen. Der blev ikke begæret afstemning. Allan Berg Mortensen (Ø) anmodede om, at punkt nr. 26 og 27 byttes om. Forslaget blev godkendt.
9 04. Ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/15193 Byrådet Kort resume af høringssvarene Børnehuset Fyrtårnet og Børnehuset Bøgen - Indsigelse vedr. sammenlægning Forældrebestyelsen Kringlen, høringssvar Indsigelse-Krible Krable Referat BU-møde 2-3-2015 om ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet Institutionsfortegnelse med ca. antal børn Høringsbrev Høringsnotat Oversigt over høringssvar Afstemningsnotat - oversigt over organisatoriske sammenlægninger, forslag og afstemningsresultater Notat vedr. institutioner med ny fælles ledelse 24.04.2015 Organisatorisk sammenlægning Indledning/Baggrund På Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 2. marts 2015 besluttede et flertal bestående af Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V) at godkende indstillingerne 1. at det eftersendte notat og centrets indstillinger om ændring af ledelsesstrukturen på 0-5 års området drøftes. 2. at forslaget sendes i høring i samtlige bestyrelser og A-MED med en høringsfrist til den 26. marts 2015 kl. 12. 3. at sagen genoptages på mødet den 13. april 2015. med den bemærkning, at høringsforslaget deles op i 2 høringsnotater, så forslag vedr. institutioner i Espergærde og kapaciteten i Espergærde udskilles i et separat notat. Allan Berg Mortensen (Ø) kan ikke anbefale indstillingerne på grund af en generel holdning om ikke at lukke daginstitutioner. Sagen er derfor blevet delt op i to dele. Ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet og Kapacitetstilpasning i Espergærde. Den eventuelle besparelse, der er beskrevet i sagen vedrørende Kapacitetstilpasning i Espergærde, indgår som en del af den samlede besparelse på ny ledelsesstruktur. I denne sagsfremstilling beskrives Ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet. Retsgrundlag Dagtilbudsloven Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommune har som en del af sin vision at ville være kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier. Et af målene er at tiltrække 800 nye familier inden 2020, ved bl.a. at fremme muligheden for at erhverve en attraktiv bolig og have
10 dagtilbud og skoler af høj kvalitet. Dette afspejles blandt andet ved, at der på 0-5 års området har været iværksat en ambitiøs indsats for at udvikle den faglige kvalitet i tilbuddet med eks. læreplansarbejde, sprogarbejde, udvikling af institutioner med forskellige faglige profiler og ikke mindst diplomuddannelse i ledelse af alle ledere. Sagsfremstilling Notat af 27-02-2015 omhandlende forslag til fremtidig ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet har været sendt i høring hos samtlige bestyrelser og A-med med høringsfrist den 26. marts 2015 kl. 12. Efterfølgende er der på baggrund af et ønske fra en bestyrelse udsendt et notat af 18. marts 2015 vedrørende organisatorisk sammenlægning til samtlige bestyrelser og A-med. 1. Følgende forslag har været i høring: Forslag 1: At vuggestuen Kringlen, Gl. Banegårdsvej 27 og børnehaven Mariahjemmet, Nygade 6C organisatorisk sammenlægges pr. 1. august 2015. Begrundelse: Begge dagtilbud ligger under den grænse for et bæredygtigt dagtilbud, som i 2012 blev besluttet til at være minimum 60 børn. Der vil med sammenlægningen opnås ét bæredygtigt dagtilbud. Børn fra vuggestuen Kringlen fortsætter ofte i børnehaven Mariahjemmet. Ved en sammenlægning vurderes det, at det vil resultere i en styrket ledelse og økonomisk fleksibilitet. Børn og forældre vil profitere af en sammenlægning specielt i forhold til overgangen fra vuggestue til børnehave. Forslag 2: At vuggestuen Kringlen, Gl. Banegårdsvej 27, børnehaven Mariahjemmet, Nygade 6C og børnehuset Sommerlyst, Allegade 25 organisatorisk sammenlægges pr. 1. august 2015. Begrundelse: Da der i centrum er tale om 3 mindre børneinstitutioner, vurderes det, at det vil resultere i en styrket ledelse og økonomisk fleksibilitet. Forslag 3: At børnehusene Krible Krable, Hymersvej 14 og Himmelblå, Gefionsparken 24 organisatorisk sammenlægges pr. 1. august 2015. Begrundelse: Børnehusene Krible Krable og Himmelblå ligger fysisk i nærheden af hinanden, og vil opnå en styrket ledelse og en økonomisk fleksibilitet. Forslag 4: At børnehusene Blæksprutten, Sporegangen 19 og Mælkebøtten, Hovmarken 10 organisatorisk sammenlægges pr. 1. august 2015. Begrundelse: En sammenlægning af institutionerne skal sikre én fælles pædagogisk tilgang til områdets børn og forældre, ligesom den skal sikre en ensartet indsats overfor børn i udsatte positioner. Børnehusene Blæksprutten og Mælkebøtten ligger fysisk som naboer.og
11 der vil derfor være grundlag for at arbejde tæt sammen i hverdagen. Forslag 5: At børnehusene Fyrtårnet, Klyveren 2-4, Bøgen, Staget 3 og Snekkersten, Løntoften 4 organisatorisk sammenlægges til én institution pr. 1. august 2015. Begrundelse: En sammenlægning af institutionerne skal sikre en fælles pædagogisk tilgang til områdets børn og forældre, ligesom den skal sikre en ensartet indsats overfor børn i udsatte positioner. Forslag 6: At børnehuset Tusindfryd, Orøvej 11 og børnehuset Møllen, Vingen 2 organisatorisk sammenlægges pr. 1. august 2015. Begrundelse: Byrådet besluttede den 24. juni 2014, at børnehuset Møllens afdeling på Sejerøvej nedlægges pr. 31. maj 2015. På grund af det faldende børnetal vil man ved en organisatorisk sammenlægning opnå én bæredygtig institution med styrket ledelse og økonomisk fleksibilitet. Forslag 7: At børnehusene Søstjernen, Kræmmervej 1 og Hornbæk, Drachmannsvej 6 sammenlægges organisatorisk pr. 1. august 2015. Begrundelse: Børnehuset Hornbæk har efter store skiftedag 16 børn indmeldt, hvilket ikke er økonomisk rentabelt, selvom der frem til 31. december 2015 er 10 børn på ventelisten. Alle børnene vil ikke kunne rummes i Børnehuset Søstjernen efter store skiftedag, hvorfor det det vil være nødvendigt at fastholde Børnehuset Hornbæks bygning, indtil sammenflytningen sker i 2016. Det vil være nødvendigt fortsat at tildele ekstra ressourcer, for at kunne holde åbningstiden i Børnehuset Hornbæk, selvom institutionerne sammenlægges organisatorisk. Forslag 8: Netværksledelse indført i alle dagtilbuddene Dagtilbuddene er opdelt i 5 distrikter, hvor der er et tæt og godt samarbejde mellem institutionerne, men med netværksledelse kan vi styrke strategisk, pædagogfaglig-, personale- og administrativ ledelse og opnå effektiviseringsgevinster og stordriftsfordele Det foreslås, at der pr. 1. januar 2016 indføres netværksledelse, som et forpligtende samarbejde, mellem de tilbageværende ledere på 0-5 års området. Det vil være muligt at indlemme de selvejende dagtilbud på lige fod med de kommunale i netværksledelse. Perioden frem til 1. januar 2016 skal bruges på at forberede alle ledere på den nye forpligtende netværksledelsesmodel samt at give tid til de nye institutioner til at arbejde internt inden netværksledelse igangsættes. Desuden skal de ansvarsområder, der skal være forpligtende samarbejde omkring i netværksledelsen, beskrives. Dette vil ske i et samarbejde mellem lederne og Centeret. Der skal forhandles med de selvejende institutioners bestyrelser, ligesom driftsoverenskomsten skal udvides med en allonge vedrørende forpligtelsen til at indgå i netværkene.
12 Netværksaftalen skal ligeledes indgå i Styrelsesvedtægter for de kommunale institutioner. Det foreslås, at netværkssamarbejdet evalueres i foråret 2018. Der er indkommet høringssvar fra samtlige institutioner. Kort resumé er vedlagt sagen. I alle integrerede institutioner betaler forældrene vuggestuetakst til den måned, hvor barnet fylder 3 år uanset, hvor barnet går i institutionen. I forhold til forslag 1 foreslås det, at forældre, hvor børnene eventuelt overflyttes til børnehaveafdelingen (Mariahjemmet), før de fylder 3 år, betaler børnehavetakst, fordi det ikke er muligt at tilbyde børnene frokost i børnehaven. Det samme kan gøre sig gældende i forslag 8, såfremt børn fra Søstjernen overflyttes til 2 års gruppen i Hornbæk børnehave. Økonomi/Personaleforhold Der er i forbindelse med budget 2015 vedtaget en besparelse på 1 mio. kr. i 2015 og en besparelse på 2 mio. kr. i 2016 og årene frem som følge af ny ledelsesstruktur. Som en del af den samlede besparelse på ny ledelsesstruktur skal medregnes en eventuel opsigelse af driftsoverenskomsten med Børnehaven Stokrosen, som udspringer af en kapacitetstilpasning i Espergærde. Dette er beskrevet nærmere i sagen Kapacitetstilpasning i Espergærde, som er fremlagt på Børne- og Uddannelsesudvalgsmødet den 13. april 2015. Der vil i forbindelse med ændringen af ledelsesstrukturen og sammenlægninger blive tale om en reducering af lederstillinger. Lederne vil blive forsøgt omplaceret til eventuelle ledige lederstillinger. I opsigelsesperioden vil de berørte ledere blive tilbudt relevante ledige stillinger på lige fod med det, der gælder for personale i kommunens jobbank. Eventuelt ledige lederstillinger kan først opslås eksternt, når de har været tilbudt de berørte ledere. Der vil ligeledes blive tale om lønudgifter i opsigelsesperioden. Nedenfor er opstillet den økonomiske besparelse/udgift i forhold til det enkelte forslag. Alt efter hvilket forslag der besluttes, vil økonomien være afhængig heraf. Tabel 1: Besparelseskonsekvenser ved de forskellige forslag, i 2015 niveau, helårseffekt. Berørte institutioner Besparelse Nettobesparelse Reduceret forældrebetaling (25 %) Mindreudgift til søskende- og fripladstilskud 1. Mariahjemmet, Kringlen -438.000 110.000-20.000-348.000 2. Mariahjemmet, Kringlen, Sommerlyst -896.000 224.000-41.000-713.000 3. Krible Krable, Himmelblå -438.000 110.000-20.000-348.000 4. Blæksprutten, Mælkebøtten -438.000 110.000-20.000-348.000 5. Fyrtårnet, Bøgen, Snekkersten -896.000 224.000-41.000-713.000
13 6. Møllen, Tusindfryd -438.000 110.000-20.000-348.000 7. Søstjernen, Hornbæk -478.000 120.000-22.000-380.000 Tabel 2: Udmøntning af besparelser pr. budgetår, i 2015 niveau netto (ex. søskendetilskud, ex. fripladser) Berørte 2015 2016 2017 2018 institutioner 1. Mariahjemmet, Kringlen 14.000-317.000-348.000-348.000 2. Mariahjemmet, Kringlen, Sommerlyst 14.000-651.000-713.000-713.000 3. Krible Krable, Himmelblå 14.000-317.000-348.000-348.000 4. Blæksprutten, Mælkebøtten 14.000-317.000-348.000-348.000 5. Fyrtårnet, Bøgen, Snekkersten 14.000-651.000-713.000-713.000 6. Møllen, Tusindfryd 14.000-317.000-348.000-348.000 7. Søstjernen, Hornbæk -185.000-367.000-380.000-380.000 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at alle høringssvar forelægges til orientering. 2. at der tages stilling til forslagene 1-8. 3. at såfremt forslag 1 besluttes vedrørende en organisatorisk sammenlægning af vuggestuen Kringlen og børnehaven Mariahjemmet, skal forældre til børn i børnehaveafdelingen fortsat betale børnehavetakst. 4. at såfremt forslag 7 besluttes vedrørende organisatorisk sammenlægning af børnehuset Søstjernen og Hornbæk børnehave, skal forældre til børn i børnehaveafdelingen fortsat betale børnehavetakst.
14 Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 13-04-2015 Ad 1: Orientering foretaget. Ad 2: Christian Holm Donatzky (B) fremsatte følgende forslag til organisatoriske sammenlægninger: 1: Vuggestuen Kringlen og Børnehaven Mariahjemmet 3: Børnehuset Krible Krable og Børnehuset Himmelblå 4: Børnehuset Blæksprutten og Børnehuset Mælkebøtten 5: Børnehuset Fyrtårnet og Børnehuset Bøgen, dvs. IKKE Børnehuset Snekkersten 6: Børnehuset Møllen og Børnehuset Tusindfryd 7: Børnehuset Søstjernen og Børnehuset Hornbæk Herudover fremsatte Christian Holm Donatzky (B) følgende forslag: at Børnehuset Tusindfryd sikres normering svarende til 40 børns reglen indtil ny tildelings model iværksættes formentligt ved årsskiftet 2015/16. Dette for at åbningstiden kan fastholdes trods organisatorisk sammenlægning med Børnehuset Møllen. at Børnehaven Hornbæk sikres normering svarende til 40 børns reglen indtil ny tildelings model iværksættes formentligt ved årsskiftet 2015/16. Dette for at åbningstiden kan fastholdes trods organisatorisk sammenlægning med Børnehuset Søstjernen. Et flertal bestående af Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C) og Mette Lene Jensen (V) anbefaler forslagene. Allan Berg Mortensen (Ø) kan ikke anbefale forslagene. Katrine Vendelbo Dencker (O) undlod at stemme. Et flertal bestående af Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelboe Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V) anbefaler forslag 8 om, at der arbejdes videre med indførelse af netværksledelse. Allan Berg Mortensen (Ø) kan ikke anbefale forslaget. Ad 3 og 4: Et flertal bestående af Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelboe Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V) anbefaler indstillingerne. Allan Berg Mortensen (Ø) kan ikke anbefale indstillingerne. Beslutninger Økonomiudvalget den 20-04-2015 Forældrebestyrelsen i vuggestuen Kringlen har fremsendt supplerende bemærkninger til deres høringssvar. Børnehuset Fyrtårnet samt Børnehuset Bøgen har fremsendt en samlet indsigelse til sammenlægning af de to institutioner. Børnehuset Krible Krable har fremsendt indsigelse til den foreslåede sammenlægning af Krible Krable og Himmelblå. Høringssvar/indsigelser blev omdelt. Rettelse til Børne-og Uddannelsesudvalgets referat den 13-04-2015 Allan Berg Mortensen (Ø) stemte for Ad 2, punkt a og b på Børne- og Uddannelsesudvalgets
15 møde og ikke mod som det fremgår af protokollen. Ad 1: Orientering foretaget. Ad 2, punkt 1 og 3-7: Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Ib Kirkegaard (O) og Henrik Møller (A) anbefaler Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling. Bente Borg Donkin (F), Jan Ryberg (L), Haldis Glerfoss (Ø) kan ikke anbefale Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling. Ad 2, punkt a og b: Indstillingen anbefales. Ad 2, punkt 8: Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Henrik Møller (A), Johannes Hecht-Nielsen (V), Bente Borg Donkin (F) og Ib Kirkegaard (O) anbefaler indstillingen. Haldis Glerfoss (Ø) og Jan Ryberg (L) kan ikke anbefale indstillingen. Ad 3 og 4: Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Henrik Møller (A) og Johannes Hecht-Nielsen (V) anbefaler Børne- og Uddannelsesudvalgets indstillinger. Bente Borg Donkin (F), Jan Ryberg (L) og Haldis Glerfoss (Ø) kan ikke anbefale Børne- og Uddannelsesudvalgets indstillinger. Ib Kirkegaard (O) undlod at stemme. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Morten Westergaard For Morten Westergaard (C) var Kristina Kongsted mødt. Der er omdelt afstemningsskema til alle. Bente Borg Donkin (F) foreslog, at sagen sendes tilbage til fagudvalget med henblik på fornyet beregning. For forslaget stemte 13: 1(L), 6(A), 2(Ø), Katrine Vendelbo Dencker (O), Freja Södergran (O), 1(F), Johannes Hecht-Nielsen (V). Imod forslaget stemte 12: 9(C), 1(B), Ib Kirkegaard (O), Mette Lene Jensen (V). Forslaget blev vedtaget. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-05-2015 Allan Berg Mortensen (Ø) fremsatte følgende ændringsforslag: Enhedslisten foreslår, at budgetbesparelsen på 2 millioner på daginstitutionsområdet på ny ledelsesstruktur aflyses, og at der i stedet spares 4,2 millioner på ikke at eftergive de berørte daginstitutioner deres gæld. For forslaget stemte Allan Berg Mortensen (Ø), imod stemte Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B) og Lisbeth Læssøe (C). Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V) undlod at stemme.
16 Forslaget blev ikke vedtaget. Et flertal i udvalget ønskede at stemme om det oprindelige forslag, med afstemning for hvert af punkterne 1 til 7 i de efterfølgende præciseringer af notat af 30. april 2015: Forslag til organisatoriske sammenlægninger: 1: Vuggestuen Kringlen og Børnehaven Mariahjemmet 3: Børnehuset Krible Krable og Børnehuset Himmelblå 4: Børnehuset Blæksprutten og Børnehuset Mælkebøtten 5: Børnehuset Fyrtårnet og Børnehuset Bøgen, dvs. IKKE Børnehuset Snekkersten 6: Børnehuset Møllen og Børnehuset Tusindfryd 7: Børnehuset Søstjernen og Børnehuset Hornbæk 8: Netværksledelse indført i alle dagtilbuddene Et flertal bestående af Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V) anbefaler forslagene. Allan Berg Mortensen (Ø) kan ikke anbefale forslagene. Herudover: a) at Børnehuset Tusindfryd sikres normering svarende til 40 børns reglen indtil ny tildelings model iværksættes formentligt ved årsskiftet 2015/16. Dette for at åbningstiden kan fastholdes trods organisatorisk sammenlægning med Børnehuset Møllen. b) at Børnehaven Hornbæk sikres normering svarende til 40 børns reglen indtil ny tildelings model iværksættes formentligt ved årsskiftet 2015/16. Dette for at åbningstiden kan fastholdes trods organisatorisk sammenlægning med Børnehuset Søstjernen. Forslagene anbefales. Præciseringer: 1. At der skal spares 2 mio. kr. på en ny ledelsesstruktur. Et flertal bestående af Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V) anbefaler forslagene. Allan Berg Mortensen (Ø) kan ikke anbefale forslagene. 2. At besparelsen skal udmøntes qua ny ledelsesstruktur. Et flertal bestående af Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V) anbefaler forslagene. Allan Berg Mortensen (Ø) kan ikke anbefale forslagene. 3. At det sikres, at der ikke bliver mindre voksentid som følge af de organisatoriske sammenlægninger.
17 Forslaget anbefales. 4. At beslutningen betyder, at der stadig er daglig pædagogisk ledelse på de enkelte matrikler. Det betyder, at der fremover vil være én leder og to souschefer (det vil sige en souschef pr. matrikel/afdelinger). Det vil koste ca. 120.000 kr. Forslaget anbefales. 5. At der ikke kan lukkes afdelinger/daginstitutioner som konsekvens af den ny ledelsesstruktur. Det er kun Byrådet, der kan lukke institutioner og matrikler/afdelinger. Et flertal bestående af Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Allan Berg Mortensen anbefaler forslaget. Mette Lene Jensen (V) kan ikke anbefale forslaget 6. I de institutioner, der har gæld og som sammenlægges med en anden institution, nulstilles gælden, og det overskud, der måtte være i institutioner fastholdes. Den samlede gæld, der eftergives er 4.2 mio. kr. Ved at have fælles budget og den medfølgende effektivisering af administrationen (jfr. model 1), vil der kunne frigives 3 timers ekstra gulvtid pr. uge. pr. samlet institution jfr. ressourceanalysen. Og der kan spares 2 mio. kr. ved at 12 institutioner organisatorisk sammenlægges til 6. Besparelsen er på 2 mio. kr., da der i det oprindelige forslag var en besparelse på 2.120.000 kr., og når man fratrækker løn til to souschefer vil der skulle fratrækkes 120.000 kr. I den kommende nye tildelingsmodel vil der ske en konsekvensrettelse i forhold til den ledelsestid, der reelt er. Der vil fremover være én samlet bestyrelse for den sammenlagte institution, og der skal være ligelig repræsentation af forældrerepræsentanter fra de to afdelinger i bestyrelsen. Et flertal bestående af Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V) anbefaler forslaget. Allan Berg Mortensen (Ø) kan ikke anbefale forslaget. 7. At personalet fastholder deres nuværende ansættelsesforhold i de eksisterende institutioner. Det betyder, at medarbejderen som udgangspunkt fremover vil være tilknyttet en fast børnegruppe og have fast tjenestested i den ene afdeling i den nye sammenlagte institution. Men i ferieperioder, fravær osv. vil det være en del af ledelsesretten, at medarbejderne skal kunne hjælpe til i den anden afdeling. Denne model vil også fremover give en større mulighed for at tilpasse til de svingende børnetal. Forslaget anbefales.
18
19 05. Befordring af elever - vurdering af trafikfarlige skoleveje Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/6221 Byrådet Kort Trafikfarlige Skoleveje - strækning + kryds + skoledistrikt.jpg Indledning/Baggrund Teknik, Miljø og Klimaudvalget besluttede den 1. oktober 2014 at igangsætte en ny vurdering af kommunens trafikfarlige skoleveje. Vurderingen foreligger nu. Ifølge Folkeskoleloven 26 kan elever få dækket udgifter til kørsel (befordring) mellem skolen og hjemmet, hvis kriterier om antal kilometer, elevens alder og udviklingstrin, samt trafikfarlige forhold på skolevejen opfyldes. Økonomien til befordring ligger under budgetområdet 513. Da økonomien berøres af den nye vurdering, behandles vurderingen i Børne- og Uddannelsesudvalget med henblik på en indstilling til Byrådets beslutning. Retsgrundlag Folkeskoleloven LBK nr. 665 af 20. juni 2014 26. Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen eller brobygningsinstitutionen og hjemmet eller dettes nærhed af 1) børn, der har længere skolevej end 2½ km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.-9. klassetrin og 9 km i 10. klasse, og 2) børn, der har korte skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet ( ) Stk. 5. Forpligtelsen til at sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring. Bekendtgørelse nr. 688 af 20. juni 2014 om befordring af elever i folkeskolen 3. Kommunalbestyrelsen afgør, om der skal ydes befordring efter folkeskolelovens 26, stk. 1 nr. 2, på grundlag af et skøn over de trafikale forhold på skolevejen, elevens alder og udviklingstrin og evt. andre konkrete omstændigheder. Kommunalbestyrelsen afgør, når det er relevant, spørgsmålet på grund af udtalelser om vejens farlighed fra politiet og vejmyndighederne. Stk. 2. Hvis det skønnes, at vejens farlighed gør befordring påkrævet hele skolevejen, påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for dette. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Den nuværende vurdering af kommunens trafikfarlige veje dækker ikke alle kommunens veje, men kun et udvalg af veje. Den nye vurdering medtager alle veje i landzoner. Center for Trafik, Miljø og Klima har vurderet, at der er tilstrækkelige alternative ruter og krydsningsmuligheder i byområder. Veje i byområder er derfor ikke medtaget i vurderingen. Der arbejdes med at få udpeget anbefalede ruter som et sammenhængende vej- og stisystem, her indgår byområderne også. Vurderingen er foretaget på baggrund af en analyse af alle veje foretaget af
20 rådgivningsfirmaet Rambøll. Analysen er efterfølgende er drøftet i Center for Teknik, Miljø og Klima, som er vejmyndighed, sammen med Politiet. Vurderingen er foretaget ud fra følgende kriterier: Årsdøgntrafik Lastbilprocent Kørte hastigheder Vejbredde Ulykker Oversigtsforhold Konsekvensen, hvis den nye vurdering bliver godkendt, er at der er 23 veje/vejstrækninger der nedklassificeres og dermed vurderes mindre trafikfarlige og at der er 11 veje/vejstrækninger der opklassificeres og dermed vurderes mere trafikfarlige. På baggrund af ovenstående parameter er der sket op- og nedklassificeringer for følgende 27 veje eller dele af veje: Skindersøvej, Hellebækvej, Esrumvej, Rødegårdsvej, Karlsgårdsvej, Gurrevej, Kongevejen, Helsingørsvej, Reestrupvej, Hornbækvej, Kathøjvej, Fredensborgvej, Danstrupvej, Guldsmedevej, Esrum Søvej, Lottesmindevej, Plejeltvej, Klosterrisvej, Hellebjergvej, Havrevangsvej, Svinggårdsvej, Borsholmvej, Skibstrupvej, Nørregårdsvej, Brundamsvej, Holmenevej og Rosendalsvej. I bilaget foreligger et kort, der viser kommunens Trafikfarlige Skoleveje strækninger heraf fremgår de trafikfarlige veje på klassetrin. Vejstrækninger beliggende i byzone vurderes ikke at være trafikfarlige skoleveje. På veje i byzone er hastigheden lav. På det overordnede vejnet er vejene forsynet med fortov, og hovedsageligt med cykelsti/cykelbane. Desuden findes der i byerne lokale boligveje eller stiforbindelser, så skolebørnene oftest har et alternativ til de mere trafikerede veje. Økonomi/Personaleforhold Hvis den nye vurdering godkendes, skønnes et årligt mindreforbrug på 240.500 kr. For budget 2015, 5/12 af 240.500 kr.= 100.200 kr. Mindreforbruget indgår i den rammebesparelse, der blev vedtaget med budget i 2014, hvor der mangler udmøntning på skoleområdet. Oversigt viser fordeling af antal elever der har og skønnet vil få befordring, beregnet ud fra antal bevillinger i skoleåret 2014/2015. Dette kan ændres sig i det kommende skoleår. Skolebuskort 0.-3. kl 4.-6. kl 7.-10. kl samlet antal elever budget bevilget 2014/2015 2 5 93 100 249.500 forventet bevilget 8 7 82 97 242.000 2015/2016 Budgetændring -7.500
21 Taxikørsel bevilget 2014/2015 13 18 7 38 803.000 forventer bevilget 0 14 13 27 570.000 2015/2016 Budgetændring -233.000 Kommunikation/Høring Der udarbejdes i samarbejde med Center for Erhverv, Politik og Organisation en kommunikationsplan indeholdende kommunikation om ændringer til forældre, skoler via kommunens hjemmeside, forældreintra og Kilden. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at vurderingen af trafikfarlige skoleveje godkendes 2. at kørselsbudgettet under budgetområde 513 Skoler reduceres med 100.000 kr. i 2015 og med 240.000 kr. i 2016. Mindre forbruget indgår i den rammebesparelse der blev vedtaget med budget i 2014, hvor der mangler udmøntning på skoleområdet. 3. at sagen forelægges Teknik, Miljø og Klimaudvalget til orientering. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 13-04-2015 Indstillingerne anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den 20-04-2015 Ad 1: Indstillingen anbefales. Ad 2: Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Bente Borg Donkin (F), Ib Kirkegaard (O) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler indstillingen. Jan Ryberg (L) kan ikke anbefale indstillingen. Ad 3: Orientering foretages. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Morten Westergaard, Per Tærsbøl For Morten Westergaard (C) var Kristina Kongsted mødt. Ad 1: Indstillingen blev godkendt. Ad 2: Indstillingen blev godkendt med 23 stemmer mod 1 (L).
22 06. Udkast til Planstrategi 2015-2027, til gennemgang i de politiske grupper - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/19301 Byrådet Bilag 1 - Oversigt over lokalplaner og kommuneplantillæg siden 26. maj 2013.docx Bilag 2 - Status på indsatser fra forrige planstrategi.docx Bilag 3 - Interessenter der har bidraget til udarbejdelse af planstrategi.docx Bilag 4a - Modtagne ideer og forslag til Planstrategi (med Center for Kultur, Idræt og Byudviklings bemærkninger).docx Bilag 4b - Modtagne ideer og forslag samt bilag (heri er det modtagne materiale samlet).pdf Bilag 5 - Forslag til nye byudlæg (med Center for Kultur, Idræt og Byudvíklings kommentarer).docx Bilag 6 - Kort over placeringen af omdannelsesområder (jf. planstrategien side 9: Byudvikling og omdannelse).pdf Bilag 7- Planstrategi 2015-2027, udkast.docx Bilag 9 - Proces og tidsplan Bilag 8 - Indholdskrav til planstrategien jf Planloven Indledning/Baggrund Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har udarbejdet et udkast til Planstrategi 2015-2027 (Planstrategi 15). Med denne dagsorden orienteres økonomiudvalg og byråd om forslagets indhold og proces, inden udkastet sendes til behandling i byrådets politiske grupper. På baggrund af kommentarerne fra de politiske grupper, vil økonomiudvalg og byråd blive præsenteret for en beslutningsdagsorden om indholdet af det forslag til Planstrategi 2015, der skal i offentlig høring. Udkastet til Planstrategi er vedlagt som bilag 7. Inden udkastet sendes i offentlig høring, vil det få et layout, der passer til læsning både på skærm og i print. Politisk behandling På mødet i økonomiudvalget den 19. maj 2014 godkendte udvalget: 1. at form, sproglig tone og omfang i Planstrategi 2011 danner grundlag for udformningen af Planstrategi 2015. 2. at de fem strategiske spor fra Planstrategi 2011 danner grundlag for det videre arbejde med Planstrategi 2015. Med tilføjelse af et spor om uddannelsesinstitutioner og tydeliggørelse af HH-samarbejdet. 3. at ovenstående forslag tids- og procesplan godkendes. Den forelagte tidsplan estimerede en endelig godkendelse i Byrådet i september 2015. Tidsplanen er siden blevet justeret til en endelig vedtagelse i Byrådet den 26. oktober 2015. Koncernledelsen blev på mødet den 9. marts orienteret om indholdet i planstrategien. Retsgrundlag 23a i Lov om planlægning jfr. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013.
23 I bilag 8 beskrives indholdskravene til planstrategien. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes vision, strategier og politikker er udgangspunktet for indholdet i planstrategien. Planstrategien er et centralt dokument i forhold til at sætte konkrete handlinger på, hvordan Vision 2020 og politikker kan udmøntes, primært i den fysiske planlægning. Kommunens mission om at bidrage til øget livskvalitet er et omdrejningspunkt for strategien, som også sætter fokus på emnet bosætning. Sagsfremstilling 1. Planstrategiens indhold og fokus Planstrategien er indledningen til kommuneplanarbejdet. Hen imod 2017 gennemføres en fuld revision af kommuneplanen, og her vil konklusioner og resultatet af indsatserne fra planstrategien bliver indarbejdet og yderligere detaljeret. Kommuneplanen skal vedtages af byrådet i 2017. Planstrategi 15 fokuserer på udvikling af byområderne med bosætning og byliv, sundhed og frivillighed, erhverv og uddannelse samt potentialet i samarbejdet mellem erhverv, kultur og turisme. Planstrategien er bygget op over fire temaer, der hver samler flere underemner: Det gode liv. Sundhed trafiksikkerhed mobilitet fællesskab frivillighed foreninger det aktive liv Et enestående sted. Byudvikling bymiljøer byrum sammenhæng natur rekreation byidentitet omdannelse nye byudlæg bosætning Hvad skal vi leve af? Virksomheder iværksættere erhvervsområder fast HHforbindelse uddannelse klima To be Kultur turisme erhverv by- og handelsmiljø events kulturtilbud HH-Planstrategiens indhold er indarbejdet under de enkelte temaer, i strategidel og indsatser. 2. Sammenhæng til forrige planstrategi I Planstrategi 15 er temaerne fra forrige planstrategi opdateret; der er nye overskrifter, og underemnerne er grupperet anderledes, og bl.a. har emnerne byudvikling og bosætning fået mere tyngde. Potentialet i samarbejdet mellem erhverv, kultur og turisme er et tema fra sidste planstrategi, der ligeledes har fået mere vægt denne gang. Planstrategi 15 vil også få et andet udseende. 3. Sammenhæng til 17 stk. 4 Nybyggeri i Helsingør Kommune Planstrategiens emne om bosætning vil blive suppleret med konklusionerne fra det nedsatte udvalg om nybyggeri i Helsingør Kommune ( 17, stk. 4). Konklusionerne fra arbejdet forventes at foreligge i løbet af maj måned. 4. Nye byudlæg Med planstrategien skal Helsingør Kommune varsle de udvidelser af byområdet, der
24 påtænkes udlagt i den kommende kommuneplan. I Helsingør Kommune er mulighederne for at udlægge nye byområder begrænsede, da byområderne allerede i dag grænser op til hhv. fredede arealer og landområder udlagt i landsplandirektivet Fingerplan 2013. Byudlæg inden for byfingeren, dvs. i en afstand af maks. 2 km fra kystbanen kan dog uden videre medtages i planstrategien og kræver ikke statslig godkendelse. Nye byudlæg uden for byfingeren vil som udgangspunkt være i strid med Fingerplan 2013 og kræve Naturstyrelsens særlige godkendelse. I forbindelse med planstrategiarbejdet har Center for Kultur, Idræt og Byudvikling modtaget forslag til nye byudlæg fra private grundejere: Område ved Kelleris, nord for Hornbækvej, umiddelbart op til byområdet Espergærde. Det mulige antal boliger skal fastlægges på baggrund af konkret planlægning, men det skønnes, at antallet ligger på i hvert fald 50. Området ligger inden for byfingeren, og det vurderes derfor at kunne opnå tilladelse fra staten. Hertil kommer en række mindre områder: 2. Hornebyvej 71, Hornbæk, ca. 20 boliger 3. Harboesvej, Hornbæk, ca. 5-7 boliger 4. Ørsholtvej 25, Gurre, ca. 12-14 boliger 5. Birkehegnet, Ålsgårde, ca. 10-12 boliger Områderne 2. til 5. er alle beliggende i landzone uden for byfingeren. Her kan der jf. ovenstående ikke umiddelbart udlægges yderligere areal til byudvikling. Hvis Byrådet ønsker at realisere et eller flere af de nævnte forslag, kræver det, at et eksisterende byudlæg, der endnu ikke er bebygget, fratages sin byggemulighed med et tilsvarende antal boliger. Det er yderligere et krav, at der kan argumenteres for, at den foreslåede nye placering er bedre bl.a. infrastrukturelt og i forhold til service, butikker, skoler, institutioner mv. end det tidligere byudlæg. De foreslåede nye byudlæg er beskrevet i bilag 5 til dagsorden. Område 1 foreslås medtaget i Planstrategi 2015, mens områderne 2-5 ikke anbefales. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring 1. Gennemgang i de politiske grupper Efter orientering i Økonomiudvalget og Byrådet sendes planstrategien til gennemgang i de politiske grupper, der har frist til 18. maj 2015 til at komme med forslag og kommentarer. Forslagene afleveres på e-mail til Mark Martino på mem03@helsingor.dk. 2. Offentlig høring Planstrategien udsendes i offentlig høring i 10 uger i perioden juli til september jf. tidsplanen. I forbindelse med høringen planlægges annoncering i Helsingør Dagblad, på kommunens hjemmeside og et offentligt møde i slutningen af august 2015. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller,
25 at udkast til Planstrategi 2015-2027 forelægges til orientering. Beslutninger Økonomiudvalget den 20-04-2015 Orientering foretaget. Økonomiudvalget tilkendegav, at der skal udarbejdes en ny tids- og procesplan samt udarbejdes en samlet mailpakke til alle byrådsmedlemmer. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Morten Westergaard, Per Tærsbøl For Morten Westergaard (C) var Kristina Kongsted mødt. Johannes Hecht-Nielsen (V) foreslog, at Kelleriis-området i Espergærde indgår i planstrategien og ikke, som tidligere besluttet af Økonomiudvalget, fremmes i særskilt foroffentlighedsprocedure, idet ejeren af området har udtrykt ønske om denne ændring. Forslaget blev vedtaget. Orientering foretaget med Økonomiudvalgets bemærkninger.
26 07. Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 5.37 - Bevarende lokalplan for Borsholm Landsby Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 09/12070 Byrådet Bilag 1. Lokalplanforslag som fremlagt i høring Bilag 2. Kommenterede høringssvar Bilag 4. Alle indsigelser til partshøringen Bilag 3. Alle høringssvar fra høringen i sommeren 2014 - uforkortet Historisk billed 1 af hønsehus på Svinggården Historisk billed 2 af hønsehus på Svinggården Indledning/Baggrund Et flertal i Byrådet, bestående af C (9), A (6), B (1), L (1), O (3), vedtog den 24. juni 2014 at offentliggøre forslag til lokalplan 5.37 Bevarende Lokalplan for Borsholm Landsby, tillæg nr. 12, til kommuneplanen, samt afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering. Forslagene har været offentliggjort fra den 1. juli til den 9. september 2014. Byrådets afgørelse om miljøvurdering havde fire ugers klagefrist fra offentliggørelsen og er ikke blevet påklaget. De modtagne høringssvar resulterede i forslag til en række tilpasninger af lokalplanens bestemmelser. Disse tilpasninger besluttede et flertal af Byrådet den 26. januar 2015 at sende i tre ugers supplerende partshøring i medfør af planlovens 27. (For stemte 1(V), 9(C), 1(B), 1(L), Allan Berg Mortensen(Ø), 1(F) og 6(A). Imod stemte Haldis Glerfoss (Ø). 3(O) undlod at stemme. Johannes Hecht-Nielsen (V) var inhabil). I den supplerende partshøring med frist den 19. februar 2015, har Helsingør Kommune modtaget seks høringssvar. Lokalplanforslaget forelægges nu med henblik på stillingtagen til endelig vedtagelse. I grundlaget herfor indgår både høringssvarene fra høringen i sommeren 2014 og den supplerende partshøring foretaget i januar-februar 2015. Baggrund for lokalplanen. Til grund for lokalplanforslaget lå to forudsætninger besluttet af byrådet: Kommuneplanens ramme for lokalplanlægning af Borsholm Landsby, hvor landsbyen udlægges til helårsboliger og landbrug og hvor landsbyens særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser og Byrådets beslutning om retlig lovliggørelse af tagrytteren på Svinggården af 29. oktober 2013. Retsgrundlag Planloven jfr. bekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013. Relation til vision og tværgående politikker Bevaring af Borsholm landsbys karakteristiske bymiljø bidrager til at opfylde visionens mål om levende steder og attraktive bosætningsmuligheder.
27 Sagsfremstilling Lokalplanens formål og indhold Det er lokalplanens formål at bevare områdets karakteristiske landsbymiljø ved at udpege bevaringsværdig bebyggelse og beplantning og give mulighed for nutidig brug af overflødiggjorte landbrugsbygninger. Det fastlægges i lokalplanen, hvad områdets arealer må bruges til, hvor meget der må bygges, og hvor der må bygges. Der udpeges bevaringsværdig bebyggelse og fastlægges retningslinjer for, hvordan bevaringsværdig bebyggelse skal vedligeholdes. Der fastlægges også overordnede retningslinjer for ikke-bevaringsværdig bebyggelse således, at denne kan medvirke til at styrke landsbypræget. Endelig udpeges der konkrete og karakteristiske bevaringsværdige beplantninger. Lokalplanen er udformet, således at planens paragraffer vises sammen med en redegørelse for, hvorfor de er udformet, og hvordan de skal administreres. Behandling af høringssvar fra de to høringsperioder I indsigelsesperioden hen over sommeren 2014 modtog Helsingør Kommune 12 høringssvar til lokalplanforslaget, hvoraf flere er ganske omfattende og repræsenterede mange af Borsholms borgere. Høringssvarene er vedlagt som bilag 3. Høringssvarene resulterede i, at Center for Kultur, Idræt og Byudvikling foreslog en række ændringer af lokalplanforslaget (bilag 2), som Byrådet valgte at sende i supplerende høring. Ændringer af lokalplanforslaget, som Byrådet valgte at sende i supplerende høring, var følgende: A. 1 suppleres med en prik med følgende tekst: at bevare Borsholms fysiske struktur, herunder det overordnede bebyggelsesmønster og forløb af gader, veje og stræder. B. 4 foreslås ændret til: 4.1. For ejendomme, hvorpå der ikke er landbrugspligt gælder, at disse udlægges til helårsboliger med én bolig pr. ejendom. 4.2. Overflødiggjorte landbrugsbygninger kan herudover anvendes til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, yderligere én bolig pr. ejendom, lager- og kontorformål på betingelse af, at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, at der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år, at hovedanvendelsen af ejendomme uden landbrugspligt fortsat er helårsbeboelse, at erhvervet ikke medfører parkeringsbehov, der ikke kan dækkes på egen grund indenfor lokalplanområdet, at det ikke belaster væsentligt med trafik, samt