Slide 4. Heating rate Heat shock (46 C, 30 min) 10.4. Slide 5. Opvarme til lavere temperatur end 75 o C. L. monocytogenes 4D Salmonella 4D



Relaterede dokumenter
Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Hvornår er en varmebehandling sikker?

Varmetolerance. Tina Beck Hansen. Begreber og definitioner (D, z, PV, ækvivalens) Beregninger Tilstrækkelig varmebehandling Faktorer der påvirker

Varmebehandling. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Peer reviewed version. Link back to DTU Orbit

Varmetolerance. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Hvornår er en nedkøling sikker?

Prædiktiv mikrobiologi

Rapport. Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport. Baggrund. Mari Ann Tørngren

Bedre spisekvalitet mindre svind

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen

Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.

Prædiktiv mikrobiologi

Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter

Saltning. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Rapport. Dokumentationsmateriale for anbefalinger til sikker tilberedning. af svine- og oksekød. Annemarie Gunvig

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Proj.nr Hygiejneberedskab

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.

Forudsigelse af opbevaringstemperatur til sikker lunholdelse af færdigretter

Rapport. Reduktion af patogene bakterier ved. sous vide behandling af kød ved 58 C. Annemarie Gunvig

26. september 2011 erstatter 19. august 2011 Proj.nr Version 5 AGG/MT. Rapport Sikkerhedsvurdering af sous vide varmebehandling ved 53 C

1. En systematisk metode til risikoanalyse, udpegning af kritiske kontrolpunkter og HACCP-plan

Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk

Pølsehorn opbevaring uden køl i 17 timer

Nyt værktøj til Risikoanalyse for fødevareproduktion

Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter

Sikker fremstilling af fermenterede pølser

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Indledning Målet med denne rapport er: At identificere hazards i udvalgte produktionszoner Vurdere risikoen af de identificerede hazards

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer

Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

Tabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød)

Procesteknologisk overvågning

Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases

Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut

Risikovurdering af nedkøling af spareribs

I al sin enkelthed handler det om at vælge sin sluttemperatur, tilberedningstid, sætte vandbadet til den temperatur og så ellers have tålmodighed

HYGIEJNE OG MADLAVNING

Proj.nr Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød. Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré

Saltning. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Accepteret manuskript. Link to publication

Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut, der er et uvildigt konsulentfirma.

Desuden vurderes risici for vækst af L. monocytogenes og C. botulinum efter gentagne genopvarmninger til 58 C og varmholdelse i op til 3 timer.

15 Svind under tilberedning og frem til servering

Bakteriologisk fødevaresikkerhed i bagerier. Tina Beck Hansen

Slutrapport. Udvidelse af Listeria-model. Annemarie Gunvig

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8.

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Varmebehandling af kød

Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP)

Rapport 31. marts 2015

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

Guide til madlavning på dit Aduro udekøkken

Sikker fremstilling af fermenterede pølser

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle?

Supermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT. Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik

Indholdsfortegnelse: Introduktion Problemstilling Baggrund Hypotese Materiale og metode Resultater...

Huskeregler for god køkkenhygiejne

RAPPORT OM EFFEKTEN PÅ INDHOLDET AF BAKTERIER PÅ SALAT OG KRYDDERURTER VED SKYLNING Projekt J. nr.:

Rapport. Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter. Flemming Hansen. Sammendrag

Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum


Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY

Rapport 1 af september 2017 Reduktion af kogetid for pulled pork med enzymet actinidin

Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU. Maarten Nauta Seniorforsker

TOP SAFE projektet: fra idé til igangværende GUDP projekt. Anne Elsser-Gravesen ISI Food Protection ApS

Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Fortolkning af undersøgelsesresultaterne

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012

Butikkens individuelle egenkontrolprogram

Procesteknologisk overvågning. Nyhedsbrev nr. 22

Rapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

FOODWAVES - et projekt støttet af GUDP

MINI Advanced Rugemaskine Vejledning

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring


Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til?

Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker

I alle krebinetter var der tydelig ornelugt og -smag bestemt af et trænet, sensorisk panel uanset tilberedningsmetode.

BerryMeat. Statusmøde for Organic RDD og CORE Organic II. Rie Sørensen Centerchef. Onsdag den 16. november

OCTAGON 20 / 40 Advanced Rugemaskine Vejledning

Rapport 2 af september 2017 Styring af actinidin ved sous vide-behandling

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr

Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd?

Rapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H.

Rapport. God slagtehygiejne ved høj hastighed. Bestemmelse af nølefase for udvalgte salmonella isolater. Hardy Christensen og Vinnie H.

Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper

Transkript:

Varmebehandling og Nedkøling: Opvarmning og nedkøling De grundlæggende processer Susanne Knøchel Institut for Fødevarevidenskab KU Hvis opvarmning og nedkøling kan styres og monitoreres præcist kan der slækkes på mange hidtidige krav Der bør være internationalt accepterede normer Bidrag fra: Tina Beck Hansen, DTU; Zhi Duan, KU/DTU; DMRI m.fl. Slide 1 Slide 4 Selv varmebehandling er ikke simpel: Skal saltlager, mælk, marinerede produkter, kød og chokoladeprodukter varmes lige meget for at opnå samme drabseffekt? Betyder det noget om der varmes langsomt eller hurtigt op? Gør det forskel hvilken teknologi, man bruger (konvektionsovn, vandbad, mikrobølger mm.)? Kan man lave røde bøffer og blødkogte æg på en sikker måde? Kender vi alle bakterier, virus og parasitters varmeresistens? Hvis nej, hvorfor ikke og hvor store er forskellene? Slide 2 Faktorer, der øger varme resistensen af Listeria innocua P577 i svinekød ved 6 C (Hansen & Knøchel, unpublished) Factor Level Heat tolerance measured as D 6 -value (min) Meat ph Normal (5,4-5,5) 5.3 High (5,9-6,) 8.4 Meat fat content 15% added fat 6.2 3% added fat 9.5 Meat salt content 3% NaCl in water phase 16.3 6% NaCl in water phase 4.9 Heating rate Heat shock (46 C, 3 min) 1.4 Slide 5.6 C per min (at ph 6.) 14.3 Varmebehandlingsregler i DK Officielle retningslinjer eller dokumentation for sikkerhed Eksempler på retningslinjer: Opvarmning til kernetemp. >75 C Varmholdning > 65 C Genopvarmning > 75 C Nedkøling fra 65 C til 1 C på 3 timer US har ændret temperaturregler for nylig f.eks.: varmholdning sænket til 57 C, svinekød (men ikke kylling) centrumstemperatur sænket til 63 C, nedkølingsperiode udvidet til <2 C inden for 2t og <5 C på i alt 6t Slide 3 Risikohåndtering varmebehandling i catering Effekt kriterium Varmetolerancen Antallet Farligheden Forbrugeren Opvarme til lavere temperatur end 75 o C L. monocytogenes 4D Salmonella 4D Over 1 time under 53oC C. Perfringens increase <1 log Gemme produkter i længere tid Cl. botulinum Slide 6 (kuldetolerante) 6D Proces kriterium Spørgsmål der skal besvares Produkttype? (fisk, kød, grønt, andet) Skal produktet spises samme dag som det opvarmes? (JA, NEJ) Opbevares produktet ved en af følgende 3 muligheder - 3 o C? - 5 o C i højst 1 dage? - 5-1 o C i højst 5 dage? (JA, NEJ) Indeholder produktet >3% salt i vandfasen? (JA, NEJ) Hvilken slut-temperatur ønskes i produktet? Tør varme ell. i væske En tid/temperatur kombination der giver den ønskede effekt 1

CCP plan Start med opskrift Slide 7 Slide 1 Risiko faktor analyse Design af sikker opvarmning PV= Time to obtain a lethal effect of a heat treatment at a given temperature and z-value PV z Tref end T Tref z 1 (( ) / ) t start Slide 8 Slide 11 Identificering af mikrobiologiske risikofaktorer Fastlæggelse af sikker opvarmning torskefilet der skal spises varm samme dag Spørgsmål der skal besvares Produkttype? (fisk, kød, grønt, andet) Skal produktet spises samme dag som det opvarmes? (JA, NEJ) Opbevares produktet ved en af følgende 3 muligheder - 3 o C? -5 o C i højst 1 dage? -5-1 o C i højst 5 dage? (JA, NEJ) Indeholder produktet >3% salt i vandfasen? (JA, NEJ) Hvilken slut-temperatur ønskes i produktet? ( 6 o C) SVAR FISK JA ikke relevant i dette eksempel NEJ 65 o C En sikker opvarmning skal have en PV svarende til 4.8 min ved 65 o C i det koldeste punkt Slide 9 Slide 12 2

Temperatur i koldeste punkt ( C) Det koldeste punkt 65 6 55 45 4 35 3 25 2 15 1 5-5 1 2 3 4 6 7 Opvarmningstid, minutter ved 8 C Slide 13 PV 65 (fisk) = 5,3 min PV 65 (fisk) = 3,1 min Torskefilet i ovn Svinekam sous-vide, 7 o C i 1½ t Steg nr. PV 7 (kød) 1 119 min. 2 4,8 min. 3 8,8 min. Faktorer der påvirker PV Uens størrelse kilde: Hansen et al. 1995, IJFST 3, pp. 365 Starttemperatur kilde: Knøchel et al. 1997, ZLUF 25, pp. 37 Placering i varmekilde kilde: Hansen 1996, PhD Afh., p. 47 Høj temperatur/kort tid vs. lav temperatur/lang tid kilde: Hansen 1996, PhD Afh., p. 47 mesclun Nye tilberedningsmetoder som lav temperatur sous-vide (LTLT) The Fat Duck, UK Recommended slow cooking of: Pork roast 55 c, 6h Rabbit 54 c,.75h Fish 42 c,.5h Sprouts Higher incidence of parasites, virus and infectious bacteria Sushi Varmebehandlingsværktøj Nuværende er meget brugbart, men kan pt. ikke håndtere ekstreme organismer, ekstreme varmebehandlinger eller mere specielle fødevarematricer. Sensorisk analyse af svinekød (udført af DMRI) 58 C (Tc+3h) Organismer: Der er f.eks. for nylig fundet særlig varmeresistente gram negative E. coli, Salmonella og Klebsiella på hhv.mejerier og på hospitaler. Hvor stort et problem udgør de? Slide 14 75-8 C Dry and tasteless Slide 17 58 C (Tc+6h) Meat flavour 53 C (Tc+6h) Metal flavour Teknologiske udfordringer Mikrobølgeopvarmning Er farvebestemmelse en sikker indikator? Faktor Tidlig bruning Udvidet rosa fase Elektromagnetiske bølger (ofte i 433 til 24 MHz området) genererer varme Uens opvarmning, som afhænger af vandindhold, vandtilstand, saltindhold, lokalisering mm. samt effekt i Watt, rotation Internationale eksempler på Not-ready-to-eat (NRTE) foods: 27 udbrud fra små, frosne madtærter (Salmonella) ready in 4 minutes >4 syge 1998 Udbrud fra hot dogs (Listeria) >1 syge, >2 døde Høj ph/dfd PSE Oygen-rig pakning Vacuum Carbon monooide Saltning Bestråling (okse+oygen) (fjerkræ+vacuum) Slide 15 Slide 18 3

Rosa fjerkrælever paté Mange opskrifter angiver at leveren steges til den er rosa i midten og selve pateen bages til den er 65-7 C Ved langsom stigetid kan Salmonella vokse, f.eks. fra 42 52,5 C (stigning 1,5 C/t) UK: 9% af Campylobacter udbrud i catering skyldtes fjerkrælever pate 7, Dynamic temperature profile 55 Bakterierne kan findes inde i leveren og den indeholder øget fedt og kulhydrat-indhold, der beskytter mod varmeinaktivering 6, log(cfu/ml) 5, 45 Temperature/ C 775W temp. 4, 4 3, 35 1 2 3 4 6 Time/min Slide 19 Slide 22 Tør opvarmning i vandfattigt miljø Salmonella inaktiveres 1fold (3 log reductions) i et laboratoriemedie inden for 1sekund v. 75 C Salmonella i vandfattigt mørk chokolade skal for at inaktiveres tilsvarende varmes 22 timer v. 75 C Slide 2 Relative log(1) reduction,5,3,1,1,3,5,7,9 1,1 1,3 1,5 1,7 1,9 2,1 2,3 2,5 2,7 2,9 3,1 3,3 3,5 Development during conching 1 1 Minutes,18,16,14,12,1,8,6,4,2 C5 in not conched C5rpoS in conched C5 in conched Water activity (aw) Water content Clostridium perfringens square root (µma) Lag phase duration (h) 2.5 2. 1.5 1..5. 2 2 1 1 2 4 6 Incubation temp. C Slide 23 data model data model 2 4 6 Incubation temp. C PROBLEM: Hvis nølefasens længde overskrides risikerer vi kraftig vækst Temperatur ( C) 6 4 3 2 1 Ikke vækst Vækst! 6 12 18 24 3 Opvarmningstid (min.) Prædiktion af vækst / ikke vækst under opvarmningen Model for nølefasens længde som funktion af temperatur Department of Food Science, Faculty of Life Sciences Sikkerhed ved langsom opvarmning og temperatur <6 C (LTLT) Estimeret vækst I svinekød(ph 5.6) opvarmet til 53C Stigetid under 2t giver under 1 logcfu vækst Stigetid på 4 t giver over 2.5 logcfu vækst Slide 21 Slide 24 4

Department of Food Science, Faculty of Life Sciences Drab af vegetative Cl. Perfringens under LTLT Omregnet ud fra tilgængelige litteratur-værdier (van Asselt et al. 26) ved højere temperaturer skulle D 53 være ca. 17 min. Vores observationer: 15-22 gange højere D 53 værdier, der yderligere forøges ved højt ph og langsom opvarmning. Dvs. Ekstrapolation til lave temperaturer ikke mulig Safe cooling model LTLT condition Meat type Observed D 53 (min) fast LTLT Pork 216. slow LTLT Pork 281.3 fast LTLT Chicken 263.1 slow LTLT Chicken 371.5 Slide 25 Slide 28 Department of Food Science, Faculty of Life Sciences Inaktivering af vegetative Cl. Perfringens under LTLT LTLT condition Time for 5 logcfu reduction (hour) Meat type 53 C 56 C 58 C Det skulle gerne blive nemmere, når endnu mere ekspertviden får en IT bruger interface.. fast LTLT Pork 18. 9.2 5.9 slow LTLT Pork 23.4 12. 7.7 fast LTLT Chicken 21.9 11.2 7.2 slow LTLT Chicken 31. 15.8 1.1 * Calculated by z value reported from E.D. van Asselt et al. 26 Der opnås 5 log reduktioner ved 9-11 timer ved 56 C og 6-7 timer ved 58 C Slide 26 Slide 29 Sikker nedkøling Forudsætning At temperatur profilen under nedkøling er eksponentielt faldende ved konstant køletemperatur (Blankenship) Source: Blankenship et al. 1988, AEM 54, pp. 114 At Clostridium perfringens ikke stiger til risikable nivauer Source: Andersen, Hansen & Knøchel 24, JFP 67 Tidsrummet fra to 15 C bør være ma. 3 h På det varmeste sted Slide 27 5