NIVEAU STUDIEKURSUS EFTERÅR 2015

NIVEAU STUDIEKURSUS EFTERÅR 2015

Et varmt velkommen til niveau 1 studiebølge 2015! Meningen med dette niveau 1 studiekursus er at dække nogle af de vigtigste aspekter i Nichiren Daishonins buddhisme. Vores udgangspunkt for at forstå betydningen af studie findes i denne passage fra gosho: «Gør dig umage både i praktisering og studie. Uden praktisering og studie findes der ingen buddhisme. Du skal ikke kun være ihærdig over for dig selv; du skal også undervise andre. Både praktisering og studie kommer af tro. Undervis andre efter bedste evne, også hvis det kun er en enkelt sætning eller vending.» (ND1 s. 149) SGI-præsident Ikeda kommenterer: «Hovedelementerne i praktiseringen af Nichiren Daishonins buddhisme er opsummeret i denne passage. Det vigtige er først tro, så praktisering og dernæst studie. Stærk tro leder os direkte til buddhatilstand. Og det er praktisering og studie, der fordyber og styrker vores tro. For os må studie aldrig udelukkende blive en opsamling af viden. Det skal være et direkte praktisk studie for at fordybe ens egen tro og hæve ens egen livstilstand». (Forord til The Writings of Nichiren Daishonin vol 1 p.xii) Niveau 1-kurset vil give medlemmer, der følger det, en dybere forståelse af forskellige historiske elementer, tillige med praktiske eksempler på buddhismens forklaring på livets funktioner. Derfor dækker vi Nichiren Daishonins liv i del A. Vi ser på, hvordan han gennem sit eksempel afslører buddhatilstand i de vanskeligste situationer ved at bruge Nam-myoho-renge-kyos lov. Fordi kendskabet til Nichiren Daishonin endnu ikke er udbredt i Vesten, vil vi opmuntre jer til at studere nogle af de biografiske hovedpunkter fra Nichiren Daishonins liv, så I vil få en større forståelse af omstændighederne, hvorunder han levede og belærte om Buddhismen. Fordi vi ikke udelukkende studerer til vores egen fordel, men også som hjælp til at videregive vores forståelse til andre, afrundes del A med muligheden for at øve sig i at udtrykke nogle buddhistiske grundbegreber. F.eks., Hvordan vil du forklare Nam-myoho-rengekyo til en ven, der er interesseret i at kende betydningen af denne sætning? Del B ser på et af Nichiren Daishonins skrifter, Om at opnå buddhatilstand i dette liv ved at studere to af SGI-præsident Ikedas forelæsninger derover, som hjælper med at bringe Goshoen ind i en moderne kontekst, så vi kan trække på Daishonins visdom og anvende den i vores egne liv. 5

Del C behandler tre buddhistiske begreber, som hjælper os med at forstå, hvad der faktisk sker i vores liv, når vi chanter Nam-myoho-renge-kyo: 1) For at forstå hvordan vi kan transformere vores livstilstand ser vi på De ti verdener. 2) For at se hvordan vi kan bruge vanskeligheder til at bringe vores potentiale frem, vil vi se på At ændre gift til medicin, og 3) for at se hvordan vores liv og omgivelserne ikke er adskilte enheder, undersøger vi enheden mellem livet og dets omgivelser Del D ser på SGI s nyere historie med de tre præsidenters afgørende bidrag til kosen-rufu-bevægelsen. Vi ser også på præsteskabsemnet, og hvad det kan lære os om Nichiren Daishonins sande intention for kosen-rufu. Til slut ser vi på kosen-rufu-bevægelsens begyndelse i Europa med præsident Ikedas første besøg til vores kontinent i 1961. Soka Gakkais første præsident, Tsunesaburo Makiguchi, skrev udførligt om uddannelsens sande funktion. Den skal ikke blot være den rene overførsel af viden, men snarere en vejledning af de studerende igennem læreprocessen. Niveau 1-studiekurset er udviklet med et formål om at basere det på små lokale møder, hvor medlemmer kan diskutere materialet, udforske svarene sammen og dele erfaringer baseret på, hvad der dukker op i diskussionen. Samtidig håber vi, at deltagerne vil læse materialet grundigt selv. I sin hilsen til medlemmerne, der deltog i prøven i slutningen af studie bølgen i 2013 udtrykte præsident Ikeda sin værdsættelse af medlemmernes op rigtige anstrengelser i studiebølgen: «Stort tillykke til hver eneste af jer for jeres anstrengelser, for at kunne være til stede her i dag. Alt hvad I har gjort for at studere materialet vil blive en stor årsag for jeres egen og andres lykke. Vær venlig at undgå at sammenligne jer med andre omkring jer, som også tager prøven. Uanset om de ser ud til at skrive hurtigere eller langsommere end jer, er det ikke et mål for deres forståelse af buddhismen. Det vigtigste er, at I nøje overvejer spørgsmålene og gør jeres bedste for at besvare dem. Gennem at forberede jer til i dag, vil jeres liv absorbere nogle vidunderlige principper, som ud over det, der fremkommer i dag, vil være en permanent ressourse til jeres egen opmuntring, og når I deler budhhismen med andre. I sidste ende studerer vi for at fordybe vores tro. Nichiren Daishonin skriver: «Den, der efter at have hørt Lotus Sutraens lære, gør sig endnu større anstrengelser i tro, er en sand søgende af vejen. T ien-t ai erklærer: «Fra indigo til en endnu dybere blå.» Denne sætning betyder, at hvis man gentagne gange farver noget 6

i indigo, bliver det endnu mere blåt end indigobladene. Lotus Sutraen er som indigoen, og styrken af ens praktisering er som den stadigt dybere blå.» Studiebølgen afsluttes med en studieprøve, som foregår den 8. november kl. 14-16. Af praktiske årsager skal man tilmelde sig prøven senest den 25. oktober på SGI-DK s hjemmeside: www.sgi-dk.org (information om lokalitet for prøven kommer efterfølgende). Tak for alle jeres anstrengelser, og for jeres støtte til at opbygge studiebevægelsen her i Danmark! Og mange tak for at støtte traditionen for at studere i SGI ved at deltage i studiekurset i 2015. Vi håber I vil nyde materialet, udfordringen og rejsen sammen. Kærlig hilsen fra Line Slabowska, Jan Møller, Cecilie Winton og Sofie Schelde 7

8

Indhold Spørgsmål til SGI-Danmarks studieeksamen niveau 1, 2015 11 Del A1 Nichiren Daishonins liv 21 Del A2 Nichiren Daishonins liv - supplerende materiale 35 Hvad er Nam-myoho-renge-kyo? Hvad er Lotus Sutraen? Hvad er Gohonzon? Del B Om at opnå buddhatilstand i dette liv 39 Del C Grundbegreber i Nichiren Daishonins buddhisme i SGI 57 Ændre gift til medicin De ti verdener Enheden mellem livet og dets omgivelser Del D SGI s historie 65 Åndelig frihed De tre præsidenter Uddrag fra SGI præsident Ikeda i Europa 9

10

SGI-Danmark niveau 1 eksamensspørgsmål Denne eksamen består af fire dele (A-D), og du skal forberede svar på alle spørgsmålene, også selv om du ikke bliver bedt om at svare på dem alle til eksamen. Hver del indeholder en vejledning i, hvordan du skal besvare spørgsmålene. Svarene kan du finde i Studiemateriale til studieksamen niveau 1, 2015, som indeholder følgende: Del A (Tæller for 20%) A1 Nichiren Daishonins liv - supplerende materiale Del B (Tæller for 30%) SGI præsident Ikedas forelæsning over Om at opnå buddhatilstand i dette liv Del C (Tæller for 20%) Grundbegreber i Nichiren Daishonins buddhisme i SGI At ændre gift til medicin De ti verdener Enhed mellem livet og dets omgivelser Del D (Tæller for 30%) SGI s historie Åndelig frihed De tre præsidenter SGI præsident Ikeda i Europa 11

A1 Nichiren Daishonins liv Med udgangspunkt i materialet i del A1: Nichiren Daishonins liv, vil du blive stillet 7 spørgsmål med forskellige valgmuligheder som svar. Spørgsmålene listet herunder vil ikke indgå som eksamensspørgsmål. De er eksempler på, hvordan eksamensspørgsmålene kan se ud. Når du læser materialet og forbereder dig til eksamen, så læs hver del så omhyggeligt, at du kan besvare spørgsmålene ud fra de forskellige valgmuligheder. Denne del dækker de vigtigste begivenheder og steder i Nichiren Daishonins liv. Eksempel 1) Hvilken dato blev Nichiren Daishonin født? a) 22. februar 1222 b) 22. februar 1226 c) 16. februar 1222 d) 16. februar 1226 Eksempel 2) Hvad erklærede Nichiren Daishonin om Nam-myoho-renge-kyo i Seicho-ji templet? a) Det er den eneste lære, der kan gøre det muligt for mennesker i Lovens sidste periode at blive oplyst i næste liv. b) Der er ingen lære, der kan gøre det muligt for mennesker i Lovens sidste periode at blive oplyste i dette liv. 12

c) Det er den eneste lære, der kan gøre det muligt for alle mennesker i Lovens sidste periode at opnå total oplysning i dette liv. d) Alle buddhistiske lærer er ens. Eksempel 3) Hvad kalder vi den hændelse, hvor Nichiren Daishonin blev angrebet og fik brækket sin arm? a) Tatsunokuchi-forfølgelsen b) Komatsubara-forfølgelsen c) Tsukahara-debatten d) Eksilet på Izu Eksempel 4) Hvem var Nichiren Daishonins efterfølger? a) Nanjo Tokimitsu b) Nikko Shonin c) Shijo Kingo d) Nichimoku Shonin 13

A2 Nichiren Daishonins liv - supplerende materiale Med udgangspunkt i materialet i del A2, skal du med 50-100 ord forklare følgende emner, som om du forklarede dem til en ven, der er interesseret i buddhismen. I din besvarelse skal du inddrage minimum tre forskellige pointer for hvert emne. Til eksamen vil du kun blive spurgt om ét af de tre emner. a) Hvad er Nam-myoho-renge-kyo? b) Hvad er Lotus Sutraen? c) Hvad er Gohonzon? 14

B Om at opnå buddhatilstand i dette liv Alle dine svar skal være baseret på materialet i del B: Om at opnå buddhatilstand i dette liv. I din besvarelse skal du inddrage minimum tre forskellige pointer for hvert emne. Skriv et svar på maksimum 200 ord til hvert af de følgende spørgsmål. Hvis du synes, du har besvaret spørgsmålet med færre ord, behøver du ikke skrive et længere svar. Du kan skrive dit svar som punktopstilling, eller i et afsnit med én eller to korte sætninger for hver pointe. Eksamen vil indeholde fem af disse spørgsmål: B1. Fra afsnittet: Den dybe mening med at chante daimoku : Forklar de to aspekter i Nichiren Daishonin-buddhismens daimoku. B2. Fra afsnittet: Den dybe mening med at chante daimoku : Hvad sker der, når vi chanter Nam-myoho-renge-kyo? B3. Fra afsnittet: Betydningen af vores eksistens som mennesker og Den indre ændring er vigtigst : Hvorfor understregede Daishonin gentagne gange den altafgørende vigtighed af hjerte eller sind? 15

B4. Fra afsnittet Betydningen af at opnå buddhatilstand i dette liv set fra et individuelt synspunkt : Præsident Ikeda forklarer, at at opnå buddhatilstand handler om at gennemgå en transformation i dybden af sit liv. Forklar dette mere detaljeret. B5. Fra afsnittet: Betydningen af at opnå buddhatilstand i dette liv set fra et individuelt synspunkt : Hvad siger præsident Ikeda er den eneste måde mennesket kan ændre sig på? Og hvorfor er dette vigtigt for mennesket og verden i dag? B6. Fra afsnittet: Om at gøre princippet om årsag og virkning for at opnå buddhatilstand til kernen og inderste essens af vores liv : Hvordan beskriver præsident Ikeda vores stemme, der chanter daimoku? B7. Fra afsnittet: Den mystiske lov og ufuldstændige lærer : Hvad bør vi altid huske, når vi chanter, og hvorfor er dette vigtigt? B8. Fra afsnittet At fremkalde og manifestere buddhanaturen : Hvad sker der, i forhold til meningen med at chante daimoku, når vi værdsætter Myoho-renge-kyo, der findes i vores eget liv, som hengivelsesobjektet? B9. Fra afnsittet: At fremkalde og manifestere buddhanaturen : Hvad er Daishonins vigtigste formaning? B10. Fra afsnittet: At mærke at ens eget liv er Nam-myoho-renge-kyo : Hvad sagde Toda om den nødvendige holdning i tro for at kunne opfatte Den mystiske lov inden i os selv? 16

CGrundbegreber i Nichiren Daishonins buddhisme i SGI Alle dine svar skal baseres på materialet i del C: Grundbegreber i Nichiren Daishonins buddhisme i SGI. Skriv maksimum 200 ord til hvert af de følgende spørgsmål. Eksamen vil indeholde to af disse spørgsmål. C1. Hvad er ændre gift til medicin? C2. De ti verdener - nævn de ti verdener og forklar kort, hvad der karakteriserer hver af dem. C3. Hvad er enheden mellem livet og dets omgivelser? 17

DSGI s Historie Alle dine svar skal baseres på materialet i del D: SGI s historie. Skriv maksimum 150 ord som svar til hvert af de følgende spørgsmål. Til studieeksamen vil du blive stillet fem spørgsmål fra denne del. Åndelig frihed D1. Hvad er forskellen på Soka Gakkais og Nichiren Shoshus for tolkning af Nichiren Daishonins lærer? D2. Hvorfor og hvordan arbejdede Soka Gakkai sammen med præste skabet efter 2. verdenskrig? D3. På hvilke måder oplevede medlemmer ekskommunikation som befrielse? De tre præsidenter D4. Hvornår blev Soka Gakkai grundlagt? D5. Hvorfor blev Makiguchi arresteret? D6. Hvad var Todas to indsigter i fængslet? 18

D7. Hvad fejrer vi den 16. marts og hvorfor? D8. Hvornår blev præsident Ikeda indsat som den tredje præsident for Soka Gakkai? D9. Nævn de to historiske romaner Daisaku Ikeda har skrevet om ud viklingen af Soka Gakkai og SGI. SGI Præsident Ikeda i Europa D10. Hvornår tog præsident Ikeda på sin første rejse til Europa? D11. Hvad var de primære formål med hans rejse? D12. Hvad var præsident Ikedas løfte, da hans rejse til Europa forestod? 19

20 STUDIEMATERIALE TIL STUDIEKURSUS NIVEAU 1, 2015

A1 Nichiren Daishonins liv Nichiren Daishonin(1) blev født den 16. februar 1222 ud af en fiskerfamilie i Awa-provinsen (nutidens sydlige Chiba-præfektur). Da han var 11 år, begyndte han i Seicho-ji templet, tæt på Kiyosumi-bjerget i Awa for at studere som discipel af højestepræsten Dozen-bo. I de dage fandtes der ikke skoler, og templerne tjente som læringscentre. Studieårene Da den unge Nichiren havde studeret nogen tid, kom han alvorligt i tvivl om de buddhistiske lærer og deres effekt på samtidens samfund. Hvordan kunne det være, at Buddhaens doktriner var udmundet i skoler med så modsat rettede principper? Og hvorfor havde Japan oplevet årelange konflikter, selvom buddhister oprigtigt havde bedt for fred? Han bad til en statue af Bodhisattva Rum Skatkammer for at blive Japans viseste person. I 1277 skrev Nichiren i et brev til en tilhænger: Siden min barndom har jeg, Nichiren, aldrig bedt for livets verdslige ting men udelukkende søgt at blive Buddha. (WND 1, s. 839) Da Nichiren som 16-årig formelt blev præst, tog han i begyndelsen det religiøse navn Zesho-bo Rencho.(2) Fra han var 16 til 32 udforskede han udtømmeligt det store væld af de ofte modstridende buddhistiske tekster. Han rejste til Kamakura og Kyoto, besøgte de store buddhistiske centre og studerede det enorme antal bind af sutraer, afhandlinger og kommentarer. 21

Proklamationen af Nam-myoho-renge-kyo Da han kom tilbage efter mange års studier, organiserede hans gamle mentor, Dozen-bo, et offentligt møde, hvor Zesho-bo Rencho skulle videregive dybden af sin viden og konklusionerne på hans studier. Midt på dagen den 28. april 1253 reciterede han Nam-myoho-renge-kyo tre gange foran det samlede publikum og erklærede, at dette var den eneste lære, der kunne gøre alle mennesker i Lovens sidste periode i stand til at opnå uovertruffen oplysning i dette liv. (For mere oplysning om Nam-myohorenge-kyo, se del A2) Zesho-bo Rencho meddelte, at han havde taget et nyt navn, Nichiren ( Sol Lotus ), og forklarede derefter om fejlene og manglerne i datidens fire mest indflydelsesrige buddhistiske skoler. Med erklæringen af disse såkaldte fire konklusioner fik Nichiren Dai shonin kraftigt cementeret, at ingen af de eksisterende buddhistiske skoler havde kraften til at redde menneskeheden og at man gennem praktiseringen af deres lærer faktisk forårsagede lidelse, både for individet og for samfundet. Da regionens forvalter, Tojo Kagenobu, som var tilhænger af Rene Land-skolen, hørte, at Nichiren havde udfordret dens lærer, udstedte han med det samme en arrestordre. Med hjælp fra Dozen-bo og andre flygtede Nichiren. I sommeren 1253 tog Nichiren Daishonin til Kamakura og bosatte sig i en lille eneboerhytte i Matsubagayatsu. Den første protest mod regeringen I 1258 tog Nichiren Daishonin til Jisso-ji, et tempel i Iwamoto, som havde alle de vigtigste buddhistiske sutraer i sit bibliotek. Der mødte han en 12-årig novice, Hoki-bo, som kort tid efter udtrykte ønske om at blive hans discipel. Han blev med tiden Nichirens direkte efterfølger under navnet Nikko Shonin. Daishonin studerede alle sutraerne i Jisso-jis bibliotek, idet han forsøgte at finde en grundlæggende årsag til og et middel mod menneskelig lidelse, særligt den lidelse, som det japanske folk oplevede på denne tid, i kølvandet på en række ødelæggende naturkatastrofer. Han formulerede konklusionen på sine studier i en afhandling med titlen Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet. Den 16. juli 1260 fremlagde han sin afhandling for Hojo Tokiyori, den fratrådte regent, 22

men stadig den mest indflydelsesrige politiske figur i Japan. Afhandlingen er kendt som Daishonins første protest mod regeringen, og begynder med en beskrivelse af æraens ulykkelige tilstand: Engang sagde en rejsende bedrøvet disse ord til sin vært: I de sidste år har usædvanlige forstyrrelser på himlen, mærkelige hændelser på jorden, hungersnød og epidemi ramt enhver afkrog af riget og spredt sig i hele landet. Okser og heste ligger døde på vejene og store mængder pestramte menneskers skeletter ligger langs hovedvejene. Over halvdelen af befolkningen er allerede ramt af døden, og der er næppe en person som ikke sørger. (ND 1, s. 43) Nichiren Daishonin udtrykte sin overbevisning om, at den grundlæggende årsag til de ulykker, der havde ramt landet, var den kendsgerning, at alle fra herskeren til den mest ydmyge var modstander af eller uvidende om Lotus Sutraens lære. Især kritiserede han Honen, grundlæggeren af Rene Landskolen. Daishonin citerede Stor Samling Sutraen og Medicinmester Sutraen, som omtaler de tre ulykker og de syv katastrofer(3), og forudsagde, at borgerkrig og fremmed invasion, de eneste to katastrofer, som endnu ikke var indtruffet, helt sikkert ville indtræffe, hvis landet fortsatte med at afvise den korrekte lære, Nam-myoho-renge-kyo. Nichiren Daishonin var udmærket klar over, at han ville møde voldsom forfølgelse, hvis han fremlagde sin afhandling for Hojo Tokiyori. Ikke desto mindre gjorde han det ud fra en dyb medfølelse, idet han anskuede andres lidelser som sine egne. Ganske som forudset greb præster og tilhængere af Rene Land-skolen ind overfor Nichiren Daishonin og hans disciple. Matsubagayatsu-forfølgelsen og Izu-eksilet Natten til den 27. august 1260 angreb flere hundrede Rene Land-tilhængere Nichiren Daishonins bolig i Matsubagayatsu. Aktionen var iværksat af Hojo Shigetoki, faderen til den daværende regent, Hojo Nagatoki, og tilhænger af Rene Land-skolen. Heldigvis lykkedes det Nichiren Daishonin at undslippe og søge tilflugt hos en af sine disciple, Toki Jonin. På trods af faren, vendte Nichiren Daishonin det følgende forår tilbage til Kamakura, og begyndte igen at udbrede sin lære. Hans enorme ønske var at vække det japanske folk til bud- 23

dhismens sandhed. Rene Land-præsterne bagtalte fortsat Nichiren Daishonin over for myndig hederne. Denne gang støttede regenten selv, Hojo Nakatoki, deres beskyldninger, og den 12. maj 1261 blev Nichiren Daishonin, uden retssag, sendt i eksil til Ito, som var Rene Land-skole højborg på Izu-halvøen. Hans vogtere efterlod ham ved ankomsten til Ito på en strand og overlod ham til hans skæbne. På trods af den fjendtlighed, de lokale nærede mod eksilerede, tog en fisker ved navn Funamori Yasuburo og hans kone Nichiren Daishonin under deres vinger. Senere blev de hans disciple. Dette viser tydeligt den forbindelse, Nichiren Daishonin havde med almindelige mennesker; en følelse der i løbet af hans liv blev gengældt i stadig højere grad. Kort efter hørte Nichiren Daishonin, at den lokale forvalter var blevet syg, og han bad med held for hans helbredelse: Således blev forvalteren også en af hans tilhængere. I februar 1263, efter næsten to år på Izu, blev Daishonin benådet. Som han forklarer i Om forfølgelser der tilfalder vismanden : Den nu afdøde lægpræst Saimyo-ji [Hojo-Tokiyori 1227-1263] og den nuværende hersker [Hojo Tokimune 1251-1284] tillod min tilbagekomst fra eksilet, da de fandt ud af, at jeg var uskyldig i anklagerne mod mig. (ND 1, s. 283). Komatsubara-forfølgelsen Da Daishonin i 1264 hørte, at hans mor var alvorligt syg, besluttede han at besøge Awa for første gang i ti år. Hans far var død i 1258. Han og hans dis ciple var den 11. november 1264 på vej for at besøge disciplen Kudo Yoshitaka, da de på et sted kaldet Komatsubara faldt i et baghold anført af Tojo Kagenobu, regionens forvalter. Kudo Yoshitaka og andre tilhængere skyndte sig til stedet, da de hørte om angrebet. Men de var i undertal, og Kudo Yoshitaka og en anden tilhænger, Kyonin-bo, blev dræbt. Nichiren Daishonin slap med livet i behold men blev såret i panden af et sværd, og brækkede sin venstre arm. Denne episode er kendt som Komatsubara-forfølgelsen. 24

Tilbage til Kamakura Nichiren Daishonin vendte tilbage til Kamakura i begyndelsen af 1268. I januar samme år var en udsending fra det mongolske imperium ankommet med meddelelsen om, at Japan skulle sværge troskab overfor imperiet, ellers ville landet blive invaderet. Denne udsending blev sendt tomhændet tilbage, og den japanske regering begyndte at ruste sig til krig. Dette bekræftede den forudsigelse om fremmed invasion, som Nichiren Daishonin fremsatte i Om at etablere den rette lære. I april 1268 sendte Nichiren Daishonin Efterskrift til Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet til et regeringsmedlem. I dette brev forklarede han de omstændigheder, der førte til, at han skrev afhandlingen, og han mindede shogunatet om de konklusioner, han var kommet frem til: Så på den attende dag af skudårets første måned [1268] ni år efter [jeg forelagde Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet ][for lægpræsten Saimyo-ji], kom et officielt brev fra mongolernes kongedømme mod vest. [ ] Således har den forudsigelse, jeg fremsatte i Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet allerede bevist sin sandhed. (ND 1, s. 86) I oktober sendte han breve til elleve fremtrædende politiske og religiøse ledere og påpegede, at hans forudsigelser nu gik i opfyldelse. Han opfordrede til en offentlig, religiøs debat for at bevise sandheden i hans lære. Hans opfordring blev ignoreret. Anden advarsel til regeringen I 1271 oplevede Japan en alvorlig tørke, og regeringen bad højestepræsten fra Sande Ord-skolen, Ryokan, som blev anset for at være den fremmeste blandt de buddhistiske lærde i byen, om at bede for regn. Da Nichiren Dai shonin hørte dette, fremsatte han en offentlig udfordring, hvori han svor at blive Ryokans discipel, hvis denne formåede at frembringe regn indenfor syv dage. Hvis Ryokan ikke magtede opgaven, skulle han på den anden side blive Daishonins discipel. Ryokan accepterede udfordringen men blev ydmyget, da hans bønner slog fejl. Frem for at afsværge sin overbevisning lagde han i stedet planer for at komme af med sin rival. I ledtog med sine tilhængere begyndte han at sprede falske rygter om Daishonin blandt de ledende regeringsmedlemmers koner. 25

Taktikken virkede. Den 10. september 1271 blev Nichiren indkaldt og afhørt af Hei no Saemon, stedfortrædende leder af ministeriet for politi- og militæranliggender (lederen var regenten selv). Nichiren Daishonin gentog sin forudsigelse om, at nationen ville gå under, hvis den sande lov fortsat blev bagtalt. Dette møde er kendt som den anden protest mod regeringen. Nichiren Daishonin beskriver dette møde i goshoen Lotus Sutraens tilhængers handlinger og advarer Hei no Saemon således: Hvis De ønsker at dette land skal forblive fredeligt og sikkert, er det altafgørende, at De indkalder præsterne fra de andre skoler til en debat under Deres tilstedeværelse. Hvis De ignorerer dette råd og jeg uden grund bliver straffet på deres foranledning, vil hele landet have grund til at fortryde Deres afgørelse. Hvis De fordømmer mig, vil det være Buddhaens udsending, som De afviser... (ND 1, s. 208) Tatsunokuchi-forfølgelsen Natten til den 12. september 1271 arresterede Hei no Saemon og en flok bevæbnede soldater Nichiren Daishonin. De behandlede ham som en forræder og tog ham med til stranden ved Tatsunokuchi, et henrettelsessted tæt på Kamakura. Hei no Saemon havde på eget initiativ besluttet at Nichiren Daishonin skulle halshugges. På vej til Tatsunokuchi kom gruppen forbi en helligdom til ære for Hachiman, en af Japans beskyttende guder. Daishonin bad dem stoppe og gik med det samme i rette med Hachiman: Store bodhisattva Hachiman! Er du virkelig en gud?... Jeg, Nichiren (er) den fremmeste tilhænger af Lotus Sutraen i hele Japan, og jeg er fuldstændig uskyldig... Da Shakyamuni Buddha udlagde Lotus Sutraen mødtes Mange Skatte og de ti retningers buddhaer og bodhisattvaer og stråelde som mange sole, måner, stjerner og spejle. Under tilstedeværelsen af utallige vismænd fra Indien, Kina og Japan, tilskyndede Shakyamuni Buddha hver enkelt til at give et skriftligt løfte om til enhver tid at beskytte Lotus Sutraens tilhænger. Hver eneste af I guder har aflagt dette løfte. Det burde ikke være nødvendigt at minde jer om det. Hvorfor viser I jer ikke med det samme for at opfylde jeres højtidelige ed?... Hvis jeg bliver henrettet i nat og tager til Ørnetindens rene land, vil jeg uden tøven indberette til Shakyamuni buddha, lærenes mester, at Solgudinden og Store Bodhisattva Hachiman er de guder som har brudt deres løfte til ham. Hvis I føler at dette vil ramme jer hårdt, må I hellere gøre noget ved det med det samme! (ND 1, s. 211) 26

Da dette var sagt, steg Nichiren Daishonin op på sin hest igen, og gruppen fortsatte mod Tatsunokuchi. Shijo Kingo skyndte sig på bare fødder for at slutte sig til ham sammen med sine tre brødre. Han var rede til at ofre sit eget liv og holdt tøjlerne på Nichiren Daishonins hest, indtil de kom til henrettelses stedet. I det øjeblik Nichiren Daishonin skulle halshugges, fór et lysende objekt hen over himlen. Bødlen gik i panik og smed sit sværd, og soldaterne var ude af stand til at fuldbyrde henrettelsen. Denne episode er yderst vigtig. Ikke nok med at de buddhistiske guder(11) beskyttede Nichiren Daishonin og reddede ham fra døden; på dette afgørende tidspunkt afslørede han også sin sande identitet som den oprindelige Buddha ved at fralægge sig sin midlertidige identitet som Buddhaen i lovens sidste periode : Sidste år, på den niende måneds tolvte dag, i tidsrummet mellem rottens og oksens time (fra klokken 23 til klokken 03), blev denne person ved navn Nichiren halshugget. Det er hans sjæl, der er kommet til Sado-øen. (WND 1, s. 269) Eksilet til Sado-øen Myndighederne tilbageholdt Nichiren Daishonin i Echi i Sagami-præfekturet, mens de forsøgte at finde ud af, hvad de skulle gøre. Dommen lød på endnu en eksilering, og derfor blev han, den 10. oktober 1271, ført nordpå fra Echi til Sado-øen i det japanske hav. Her blev han den 1. november tvunget til at bo i et lille, ødelagt tempel på en gammel kirkegård ved Tsukahara. Han havde hverken varme klæder eller mad nok til at klare det frygteligt kolde vejr. Desuden var beboerne på øen fjendtligt indstillet; for det første var hovedparten af dem tilhængere af Rene Land-skolen, for det andet var de fleste, der blev sendt i eksil til Sado, kriminelle. Myndighederne forventede ikke, at Daishonin ville overleve vinteren. Men i stedet for at dø vandt Nichiren Daishonin stadig større opbakning blandt den lokale befolkning og omvendte mange til sin lære. Blandt disse var Abutsu-bo og hans kone, Sennichi-ama, Ko Nyudo og hans kone, Nakaoki Nyudo, og Sairen-bo Nichijyo. Lederne fra de andre buddhistiske skoler var ikke tilfredse på trods af, at Nichiren Daishonin var i eksil. I begyndelsen af 1272 samledes snesevis af præster fra forskellige provinser på øen. Men stedfortrædende konstabel, 27

Homma Shigetsu, knuste deres forhåbninger om at gøre en hurtig ende på Nichiren Daishonin ved at sige: Et officielt brev fra regeringen beordrer, at præsten ikke skal henrettes. Dette er ingen almindelig, foragtelig kriminel, og hvis der sker ham noget, vil jeg, Shigetsura, være skyldig i alvorlig forsømmelse. Hvorfor konfronterer I ham ikke i religiøs debat i stedet for at dræbe ham? (ND 1, s. 218) Det, der blev kendt som Tsukahara-debatten, fandt sted den 16. og 17. januar 1272, og stod mellem Nichiren Daishonin på den ene side og adskillige hundrede præster fra andre skoler på den anden. Han beskriver episoden i goshoen Lotus sutraens tilhængers handlinger : Jeg svarede hver af dem og tilvejebragte den sande mening med hvad der var blevet sagt, og stillede så spørgsmål tilbage. Jeg behøvede dog kun at stille ét eller højst to spørgsmål før de var gjort fuldstændig tavse... Jeg overvandt dem lige så nemt som et skarpt sværd skærer igennem en melon eller en storm bøjer græsset. De var ikke alene ringe bevandret i buddhistiske lærer, de modsagde også sig selv. De forvekslede sutraer med afhandlinger eller kommentarer med afhandlinger. (ND 1, s. 219) Efter debatten forkastede mange af deltagerne deres tro eller gik endda over til Nichiren Daishonins lære. I februar blev den forudsigelse om borgerkrig, som Daishonin var fremkommet med tolv år tidligere i Om at etablere den rette lære, en realitet, da der opstod konflikt i den herskende Hojo-klan, som kulminerede i voldsomme sammenstød i både Kamakura og Kyoto. Regeringen begyndte at tage Nichiren mere alvorligt, og i april blev han overflyttet fra sin hytte i Tsukahara til en almindelig bolig i Ichinosawa på Sado-øen. Kort tid efter Tatsunokuchi-forfølgelsen, mens han stadig var på fastlandet, var Nichiren Daishonin begyndt at indskrive personlige Gohonzon til de nærmeste af hans tilhængere (for yderligere om Gohonzon, se del A2). På Sado skrev han mange vigtige værker, blandt andet Åbningen af øjnene, Hengivelsesobjektet til at observere sindet, Den mystiske lovs enhed og Brev fra Sado. De er vigtige, fordi de forklarer Gohonzons betydning, og derigennem har de lagt fundamentet for Daishonins lære. For eksempel forklarer Åbningen af øjnene, hvorfor Daishonin er den person, der er i stand til at etablere Gohonzon. Hengivelsesobjektet til at observere sindet 28

forklarer, hvorfor Nam-myoho-renge-kyo er den Lov, der skal etableres; hvorfor den er udformet som Gohonzon og hvorfor den nuværende periode er den korrekte tid til at etablere det uovertrufne hengivelsesobjekt. I februar 1274 gav den daværende regent, Hojo Tokimune, Nichiren Dai shonin tilladelse til at forlade Sado-øen. Den tredje protest mod regeringen og afrejsen til Minobu-bjerget Nichiren Daishonin forlod Ichinosawa for at tage til Kamakura den 13. marts, og den 8. april mødtes han med Hei no Saemon på sidstnævntes foranledning. For tredje gang protesterede han mod regeringen og advarede om, at den mongolske invasion var nært forestående. Men regeringen ville stadig ikke lytte til ham. Få måneder senere, i oktober, angreb Kublai Khans tropper den sydlige del af Japan. Ifølge gammel kinesisk skik skal en vismand trække sig tilbage til et bjerg, hvis han tre gange advarer myndighederne og disse advarsler ignoreres. Derfor rejste Nichiren Daishonin til det fjernt liggende Minobu-bjerg, i nutidens Yamanashi-præfektur. På Minobu fortsatte han med at skrive og træne disciple, som kunne udbrede Loven. Han viede en stor del af sin tid til at skrive, og næsten halvdelen af hans bevarede værker stammer fra denne periode. Han brugte også megen tid på at forelæse og træne sine disciple, især Nikko Shonin. Nikko Shonin samlede loyalt disse forelæsninger i Optegnelse over de mundtligt overleverede lærer. Atsuhara-forfølgelsen I 1275 tog Nikko Shonin ansvaret for udbredelsen af Nichiren Daishonins lære i Fuji-området med udgangspunkt i landsbyen Atsuhara, og det lykkedes ham at omvende mange lægfolk (mest bønder) og præster. En af de dedikerede lægtilhængere i området var Nanjo Tokimitsu, som, selvom han kun var teenager, bidrog helhjertet i udbredelsesbevægelsen. Udbredelsen forårsagede voldsom modstand fra de lokale templer. Især den assisterende højestepræst, Gyochi, fra et Tendai-tempel i landsbyen Atsuhara blev mere og mere jaloux. Han følte sig truet på sit levebrød og begyndte at chikanere Daishonins tilhængere. Han fremsatte falske anklager mod tyve disciple og sagde, at de havde stjålet ris, mens de høstede på templets marker. 29

Han stod bag en sammensværgelse, der fik dem arresteret og ført til Kamakura den 21. september 1279, hvor han forsøgte at tvinge dem til at afsværge sig deres tro på Nam-myoho-renge-kyo. De nægtede, selvom de blev tortureret og truet med døden. Samtidig kæmpede Nanjo Tokimitsu med livet som indsats for at beskytte Loven og sine værdifulde medpraktiserende på trods af regeringens repressalier han blev for eksempel så hårdt beskattet, at han var nødsaget til at sælge sin hest, som ellers var en afgørende nødvendighed for ham. Den 15. oktober, blev tre af bonde-disciplene, der blev holdt fanget i Kamakura, halshugget. De sytten andre nægtede stadig at afsværge sig deres overbevisning, og de blev fordrevet fra Atsuhara. Chikanen af Daishonins tilhængere fortsatte sporadisk for en tid. Forfølgelsen af hans tilhængere i og omkring Atsuhara fra 1275 til 1281 er samlet kendt som Atsuhara-forfølgelsen. Fuldbyrdelsen af Daishonins mission: At etablere De tre store hemmelige love og folkets buddhisme I Om at tilbagebetale taknemlighedsgæld skrevet i juli 1276, udpegede Nichiren Daishonin Gohonzon, daimoku (Nam-myoho-renge-kyo) og stedet hvor daimoku bliver chantet til Gohonzon som de tre elementer, der om fatter den korrekte lære, som Buddhaen efterlod til de, der lever i lovens sidste periode. (WND-1, s.735) Tilsammen er Gohonzon, daimoku og stedet hvor daimoku bliver chantet til Gohonzon ( fristedet ) kendt som De tre store hemmelige love. Da Nichiren Daishonin forstod, at Atsuhara-tilhængerne forblev standhaftige i tro, på trods af at deres liv var i fare, skrev han i oktober 1279 Om forfølgelser der tilfalder vismanden, i hvilken han gav helhjertet opmuntring til sine disciple. Her refererede han til fuldbyrdelsen af sin mission som følgende: Her i Koans andet år (1279)... er det syvogtyve år siden jeg første gang bekendtgjorde denne lære i Seicho-ji templet... Buddhaen fuldbyrdede formålet med sin ankomst på lidt over fyrre år. Den Store Lærer T ien-t ai brugte omtrent tredive år og Den Store Lærer Dengyo omtrent tyve år. Jeg har gentagne gange omtalt de ubeskrivelige forfølgelser de led under i løbet af de år. For mig tog det syvogtyve år, og I kender alle de store forfølgelser jeg blev udsat for i dette tidsrum. (ND 1, s. 281) 30

Daishonins vægt på syvogtyve år understreger, at almindelige tilhængere dukkede op i det syvogtyvende år efter at han første gang bekendtgjorde sin lære (den 28. april 1253) midt i en stor forfølgelse opstået fra udbredelsen af buddhismen af de Tre Store Hemmelige Love. Disse tilhængere tog læren til sig, værnede om den og forblev tro mod deres overbevisning, selvom de risikerede at miste livet. Meningen med Nichiren Daishonins tilsynekomst i denne verden er således, at etablere de Tre Store Hemmelige Love i sin levetid, så alle mennesker kan opnå oplysning i lovens sidste periode; og at etablere folkets buddhisme eksemplificeret med en uovervindelig tro fra hans tilhængere som var bønder, der forblev sande mod deres tro med risiko for at miste livet under Atsuhara-forfølgelsen. Dette skete i det syvogtyvende år efter at Daishonin første gang bekendtgjorde sin lære. Videregivelsen af Loven og Nichiren Daishonins død Nikko var helt afgjort den fremmeste af hans disciple i forhold til tro, praktisering og studie. Han fulgte og tjente Nichiren Daishonin to gange i eksil (i Izu og på Sado), og han var også den mest aktive i forhold til udbredelsesaktiviteterne og med hensyn til at træne andre disciple. Nikko havde dyb respekt for Nichiren Daishonin som den tids Buddha, og han forstod den dybe betydning af hans lærer fra et trosmæssigt perspektiv. Derfor videregav Nichiren Daishonin alle sine lærer og Dai-gohonzon, der blev indskrevet for hele menneskeheden, til ham i september 1282. Kort efter dette, den 8. september 1282, blev hans helbred værre, og Dai shonin forlod Minobu-bjerget, hvor han havde boet i ni år, og tog til Hitachis varme kilder. Derefter tog han hjem til en af sine livslange tilhængere, Ikegami Munenaka. Her, i Musashi (nutidens Tokyo), skrev han sit endelige testamente for fremtiden. Den 8. oktober udpegede han seks seniorpræster som sine vigtigste præstedisciple Nissho, Nichiro, Nikko, Niko, Nitcho og Nichiji og betroede dem missionen med at træne og udvikle tilhængere i de forskellige regioner i Japan. 31

32 Den 13. oktober, lige før sin død, skrev Nichiren Daishonin et andet overdragelses dokument, Dokument for videregivelse af Minobu-san, hvori han igen udpegede Nikko som sin retmæssige efterfølger. Samme dag døde Nichiren Daishonin i Ikegami Munenakas hjem, 60 år gammel.

Noter 1. Daishonin direkte: Stor vismand ; en ærestitel, som senere blev givet til Nichiren af hans disciple. 2. Det kinesiske tegn ze består af tre undergrupper, der betyder personen, under og solen ; sho betyder vismand eller hellig ; Rencho betyder voksende lotus. 3. En henvisning til to grupper af katastrofer, hver bestående af tre - mindre og større. De tre mindre katastrofer er krigsførelse, pest og hungersnød. Hungersnøden kaldes også katastrofen ved høje kornpriser eller inflation, fordi inflationen blev forårsaget af kornmangel. De tre større katastrofer er katastroferne ved ild, vand og vind. Disse katastrofer indtræffer ved afslutningen på en kalpa. De tre mindre katastrofer nævnes ofte i forbindelse med de syv katastrofer som de tre ulykker og syv katastrofer. 4. Buddhistiske guder (Jp. Shoten zenjin): Velvillige himmelske væsener. Traditionelt guder, der samledes for at lytte, når Shakyamuni underviste i Lotus Sutraen og aflagde ed på at beskytte dens tilhængere. Fortolkes som den livsopretholdende og beskyttende kraft, der findes i universet og i ens eget liv, og som kan aktiveres af ens buddhistiske praktisering. 33

34

A2 Nichiren Daishonins liv - supplerende materiale Hvad er Nam-myoho-renge-kyo? Nam Myoho Renge Kyo Hengivelse, at ære eller dedikation til Vidunderlig eller mystisk lov Lotusblomst Sutra eller lære Materiale fra: www.sgi.org/resource-center/introductory-materials/practicing-buddhism.html At chante Nam-myoho-renge-kyo, også kaldet daimoku, er SGI-medlemmernes primære praktisering. Gennem denne praktisering bliver vi i stand til at afsløre buddhatilstanden i vores liv. Den opleves som en naturlig udvikling af glæde, tiltagende livskraft, mod, visdom og medfølelse. Recitation af Nam-myoho-renge-kyo blev etableret af Nichiren Daishonin. Myoho-renge-kyo er titlen på Lotus Sutraen. Nichiren tilføjede namu (forkortet til nam), der stammer fra sanskrit og betyder hengivelse til. Sætningen kan derfor ordret oversættes som: Jeg hengiver mig til den vidunderlige lovs Lotus Sutra. 35

Nam-myoho-renge-kyo udtrykker i ord livets universelle lov, som alle buddhistiske tekster på den ene eller anden måde søger at belyse. Nam-myoho-renge-kyo indeholder den sandhed, der findes i Lotus Sutraen: at alle uden undtagelse har potentialet til at opnå buddhatilstand. Når vi chanter, beder vi ikke til et væsen uden for os selv. Vores daimoku er udtryk for et dybt indre ønske, som gør det muligt for os at generere kraften og visdommen til at skabe løsninger og leve mere tilfredsstillende liv. Hvad er Lotus Sutraen? Materiale fra: www.sgi.org/buddhism/lotus-sutra.html Lotus Sutraen er bredt anset som en af buddhismens vigtigste og mest betydningsfulde sutraer eller hellige skrifter. Den er højt skattet i Mahayana traditionen, som er spredt over hele Østasien. Dens nøglebudskab er, at buddhatilstand findes i alt liv. Buddhatilstand er en tilstand af absolut lykke, frihed fra frygt og fra alle illusioner. Lotus Sutraen siger også, at opnåelsen af oplysning er en mulighed åben for alle mennesker uanset race, køn, social status eller uddannelse. Der findes seks kendte kinesiske oversættelser af Lotus Sutraen. Blandt disse anses Kumarajivas oversættelse fra 500-tallet at være helt enestående. Den danner grundlaget for et antal lærer, som spredtes i Kina og Japan. Den kinesiske buddhistiske lærer T ien-t ai fastholdt, at den vigtigste lære, der fremsættes i Lotus Sutraen, er afsløringen af den oprindelige og evigt oplyste natur dybt i Shakyamuni Buddhas liv, som findes i kapitel 16 Livslængde-kapitlet. T ien-t ai delte Lotus Sutraen i to dele: de første 14 kapitler, som han kaldte den teoretiske lære, og de sidste 14 kapitler, som han kaldte den essentielle lære. Den teoretiske lære beretter, at Shakyamuni først opnåede oplysning, 36

da han levede i Indien. Livslængde-kapitlet er del af den essentielle lære, hvor Shakyamuni forkaster sin midlertidige rolle som den historiske Shakyamuni og afslører sin sande evigt oplyste identitet. Næsten 2000 år efter Shakyamunis død omsatte Nichiren Daishonin denne dybe teori i Lotus Sutraen til en praktisering, som kunne gøre det muligt for alle at fremkalde deres buddhatilstand i den almindelige hverdag og aktivt engagere sig med andre og med hele samfundet. Lotus Sutraens 16. kapitels afsluttende ord, der dagligt reciteres af SGI-medlemmerne, udtrykker Buddhaens medfølende omtanke: Til alle tider tænker jeg for mig selv: Hvordan kan jeg gøre det muligt for levende væsener at opnå adgang til den uovertrufne vej og hurtigt opnå Buddhaens krop? Hvad er Gohonzon? Materiale fra: www.sgi.org/buddhism/buddhist-concepts/the-gohonzon-observing-the-mind.html og www.sgi.org/resource-center/introductory-materials/practicing-buddhism.html Kerneudfordringen for dem, der praktiserer buddhisme, er at se buddhatilstanden i deres eget liv. I Nichiren Daishonins buddhisme og den tradition, den stammer fra, kaldes dette praktiseringen af iagttagelse af sindet. Gohonzon er hengivelsesobjektet til iagttagelse af sindet. Gohonzon er en skriftrulle med kinesiske- og sanskrit-tegn. Navnene på karaktererne fra de buddhistiske lærer symboliserer samlet livets forskellige potentialer. De oplyses af Nam-myoho-renge-kyo, Nichiren, som står med fremhævede kinesiske tegn ned gennem midten. 37

Nichiren fremstillede på Gohonzon buddhatilstanden, som alle mennesker besidder. Den skal ikke ses som et objekt, der eksisterer udenfor én selv men nærmere som en manifestation af ens liv og hele dets potentiale. Nichirens brug af skrift frem for billeder viser hans beslutning om, at Gohonzon skal være universel, fri for de bindinger til f.eks. race og køn, som billeder kan udtrykke. Nichirens navn på Gohonzon under Nam-myoho-renge-kyo udtrykker hans overbevisning om, at buddhatilstanden ikke er et abstrakt begreb. Den manifesteres i menneskers liv og opførsel i den virkelige verden. Nichiren indskrev Gohonzon personligt til sine disciple, og nutidens SGI medlemmer har en trykt kopi af Gohonzon i deres hjem. At chante Nam-myoho-renge-kyo til Gohonzon med stærk beslutning gør det muligt for alle mennesker, uanset deres omstændigheder eller evner, at fremkalde og manifestere deres buddhatilstand. At chante til Gohonzon giver på denne måde håb, mod og visdom til mennesker og gør dem i stand til aktivt at arbejde for at leve lykkelige og meningsfuldt. 38

B Om at opnå buddhatilstand i dette liv SGI præsident Ikedas studieforedragsserie (SGI Newsletter nr. 6753, 1. marts 2006 og 6820, 2. maj 2006) At opnå buddhatilstand i dette liv er livets dybeste mening og menneskehedens kilde til håb Hvis du ønsker at frigøre dig fra fødslens og dødens lidelser, som du har udholdt siden tiden uden begyndelse, og med sikkerhed opnå uovertruffen oplysning i dette liv, må du begribe den mystiske sandhed der oprindeligt er iboende i alle levende væsener. Denne sandhed er Myoho-renge-kyo. At chante Myoho-renge-kyo vil derfor gøre dig i stand til at forstå den mystiske sandhed i alt liv. (ND-1, 38) Hvad er det, der skaber et dybt meningsfyldt liv? Hvad er ægte lykke? Nichiren Daishonins buddhisme er en lære fuld af håb. Den gør os i stand til at smede en uovertruffen livstilstand og en ubrydelig lykke, og den gør det muligt for os at leve det mest værdifulde liv, hvor vi også hjælper andre til at gøre det samme. Alle har potentialet til at opnå buddhatilstand. Alle kan nå denne høje tilstand nøjagtig som de er, og alle bliver endda forsikret om, at de kan gøre det i dette liv. Nichiren Daishonins buddhisme oplyser klart den vidunderlige vej til oplysning. Daishonins dybe lære om at opnå buddhatilstand i dette liv var et revolutionerende begreb, som vendte hele den daværende buddhistiske tankegang 39

på hovedet. Og selv i dag fremstår det som et strålende princip, der kan transformere tiden og åbne en lys fremtid i den moderne verdens 21. århundrede. Den dybe mening med at chante daimoku Om at opnå buddhatilstand i dette liv er et vigtigt skrift, der klarlægger Nichiren Daishonins buddhismes grundteori og praktisering. SGI-medlemmer over hele verden har fordybet deres forståelse af kernen i Daishonins lære ved ihærdigt at studere dette brev og bruge det som en retningslinje for praktisering og studie. Skønt originalen ikke længere eksisterer, og den præcise dato samt navnet på modtageren er ukendt, opfattes dette brev traditionelt at være skrevet omkring 1255 og adresseret til Toki Jonin. Indholdet i brevet sandsynliggør, at det er skrevet i 1255, kort efter at Daishonin havde proklameret sin lære i 1253, da det forklarer vigtigheden af at chante daimoku i både teori og praksis. At chante daimoku er grundlaget for Daishonins livslange lære. I modsætning til de etablerede buddhistiske skoler på hans tid, ærede Nichiren Daishonins buddhisme ikke en specifik gud eller buddha. Daishonin formulerede praktiseringen med at chante Nam-myoho-renge-kyo, som gør os i stand til aktivere vores iboende buddhanatur og manifestere den som buddhatilstand. Dermed afslørede han et middel til, at alle mennesker kan opnå oplysning, hvilket er Lotus Sutraens ideal. Daimoku i Nichiren Daishonins buddhisme har to aspekter: troens daimoku og praktiseringens daimoku. Troens daimoku refererer til vores praktiserings spirituelle aspekt. Dette består grundlæggende af den kamp, som vi kæmper i vores hjerte mod vores indre mørke. Det er kampen imod vores indre negative og destruktive kræfter. Det betyder, at vi skal bryde den vildfarelse, som formørker vores buddhanatur, og frembringe buddhatilstanden gennem troens kraft. Praktiseringens daimoku refererer samtidig til at chante Nam-myohorenge-kyo for os selv og for andre. Det betyder, at vi i ord og handling anstrenger os for vores egen og andres lykke som et bevis på vores spirituelle kamp imod indre negativitet og illusion. Når vi chanter Nam-myoho-renge-kyo, chanter vi på samme tid navnet 40

på - og fremkalder - buddhanaturen i vores eget og andres liv. Når vores tro vinder over vores indre tvivl og illusion, bliver kraften fra vores iboende buddha natur kaldt frem af lyden fra vores daimoku, og den vil spontant vise sig i vores liv.(2) Det, der afgørende adskilte Nichiren Daishonins buddhisme fra datidens andre buddhistiske skoler, var etableringen af dette konkrete middel til at opnå buddhatilstand. Og fra han for første gang proklamerede Nam-myohorenge-kyo og til sin død, bestræbte Daishonin sig glødende på at videregive denne sublime vej til oplysning til alle mennesker i hele landet. I goshoens åbningsafsnit formulerer Daishonin klart og fyldestgørende grundfilosofien til frelse, som er hjertet i hans lære. Denne filosofi eksisterer for hele menneskehedens lykke: Hvis du ønsker at frigøre dig fra fødslens og dødens lidelser, som du har udholdt siden tiden uden begyndelse, og med sikkerhed opnå uovertruffen oplysning i dette liv, må du begribe den mystiske sandhed, der oprindeligt er iboende i alle levende væsener. Denne sandhed er Myoho-renge-kyo. At chante Myoho-renge-kyo vil derfor gøre dig i stand til at forstå den mystiske sandhed i alt liv. (ND, 38) Jeg vil godt på et senere tidspunkt tale mere detaljeret om dette afsnits dybe mening. Men kort siger det, at hvis vi i os selv kan manifestere den mystiske sandhed, som findes i alle levende væsener, kan vi frigøre os fra fødslens og dødens endeløse lidelser. Navnet på den mystiske sandhed er Myoho-rengekyo, og måden at manifestere den på er ved at chante Myoho-renge-kyo. Betydningen af vores eksistens som mennesker Alligevel er det sådan, at du ikke hengiver dig til Den mystiske lov, men til en laverestående lære, hvis du tror, at Loven er uden for dig selv, selv om du chanter og tror på Myoho-renge-kyo. (ND, 38) Begrebet at opnå buddhatilstand i dette liv henviser til et almindeligt menneske, der bliver oplyst i løbet af dets nuværende eksistens. Det kan desuden udvides til også at betyde, at mennesket kan opnå dette, nøjagtigt som det er. Derfor er opnå buddhatilstand i dette liv det samme som opnå buddhatil- 41

42 stand i sin nuværende form. Det er indfaldsvinklen til buddhatilstand i Lotus Sutraen, og det illustreres med eksemplet med Dragekongens datter(3) i sutraens 12. kapitel, Devadatta. Dette står i skarp kontrast til lærerne før Lotus Sutraen, som fortæller, at man først kan blive oplyst efter at have praktiseret askese i utallige liv. Da buddhatilstanden er ét med Den evige mystiske lov og bugner af uendelig visdom og medfølelse, opfattede man det som noget, der var fuldstændig adskilt og fjernt fra almindelige menneskers liv, som var badet i illusioner. For at opnå oplysning skulle man derfor overkomme den ufatteligt dybe kløft mellem en buddhas spirituelle tilstand og et almindeligt menneske. Dette gav grobund for ideen om, at det var nødvendigt at udføre streng praktisering i utallige kalpaer. Nichiren Daishonins buddhisme gør klart, at det specifikt er i denne nuværende eksistens, i hvilken vi er født som mennesker, at vi kan opnå buddhatilstand i vores nuværende form. Det vil sige, at vi kan virkeliggøre princippet om at opnå buddhatilstand i vores nuværende form, som blev forklaret i Lotus Sutraen. Derfor fremsatte Daishonin sin dybe lære om at opnå buddhatilstand i dette liv. Daishonin anvender en sammenligning med afgrøder. Han siger, at selv om nogle ris modnes tidligt og andre senere, vil de alle modnes og kunne høstes inden for et år. Han forklarer, at Lotus Sutraens praktiserende ligeledes uundgåeligt vil opnå buddhatilstand i dette liv.(4) Daishonin lægger stor vægt på vigtigheden af menneskers nuværende liv. Selvfølgelig er det ikke kun mennesker, men alle levende væsener, der besidder buddhanaturen og har muligheden for at opnå buddhatilstand i deres nuværende form. Men grunden til at Daishonin understreger, at man kan opnå buddhatilstand i dette liv, er, at hans fokus hele tiden udelukkende er almindelige menneskers lykke. Det menneskelige hjerte har mange facetter, er følsomt og rigt, og det har kapacitet til at udrette utrolige bedrifter. Men netop af den grund oplever det ofte også store lidelser og pinsler. Og det menneskelige hjerte kan blive fanget i en endeløs, nedadgående spiral. Vil vores liv for evigt vandre på de onde stier, eller vil vi lykkes med at føre dem ind på godhedens bane? I mange af sine skrifter understreger Daishonin gentagne gange hjertets eller sindets altafgørende vigtighed. Det er på livets indre plan, at poten tialet findes for et dramatisk skift fra ondt til godt eller fra godt til ondt. Det er derfor, at Daishonins lære om oplysning kan opfattes som en proces, der begynder med en indre ændring. Det er, med andre ord, gennem troens kraft,