Hvordan kommer vi videre fra New Public Managements kontrolkultur? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.



Relaterede dokumenter
Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Innovation. Ny minister må lære af fortiden

Styring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Tillidsreform i Randers

Etf s TR Konference 4. november 2014

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram?

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sammen skaber vi værdi for patienten

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Se dette nyhedsbrev i en browser

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver

Region Hovedstaden. VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Ledelsesgrundlag Sygehus Lillebælt

New Public Management og arbejdsmiljøet

Kvalitet for og med patienten

IKAS. 4. december 2009

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Kvalitet. Dagens Mål

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Tillitsreformen et regeringsbeslut med fokus på ansvar och tiltro till medarbeterne

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret

Styring og overstyring. Tomas Therkildsen, adm. dir. i Djøf

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Danske Patienters bemærkninger og anbefalinger til revision af tilsyn

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER

Brugerinddragelse er helt fundamentalt

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Det midlertidige udvalg vedrørende forenkling af data i sundhedsvæsnet Afrapportering

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for.

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter

Forslag til særlige udvalg for

Velkommen til et nyt kvalitetsprogram

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Kvalitet og Måling M Sundhedssystemet

Masterclass Familiesygepleje i praksis og forskning tirsdag d. 5. februar 2019 UCL, Vejle torsdag d. 7. februar 2019 Bispebjerg hospital

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

New Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing

Ledelse ud fra værdibaseret styring i praksis

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen

Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet?

På vej mod.. en ny styring

En ny og bedre styring af den offentlige sektor - 6 principper

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst

Inspirationens dag 2011 Patient Ekspert Panel. Sydvestjysk Sygehus v/ Ledende oversygeplejerske Christian Jørgensen

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1

Hvad bliver vi målt på og hvordan? - set fra et hospitalsperspektiv

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor?

Erfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Få en dialog om din klage

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Februar Klare mål og ansvar for resultater

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Transkript:

Comwell Kolding 4. februar 2014 Hvordan kommer vi videre fra New Public Managements kontrolkultur? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk

Hvad skal vi mene om NPM( kontroltyranniet?) Symptomer Behandling Dokumentation/kontrol - For meget? Dokumentation som udtryk for manglende tillid? Dokumentation pålagt af andre? Usikker muligvis New Public Mgt. MEN der skal være mindre kontrol og mere tillid 1. Lad de fagprofessionelle afgøre, hvad der er nødvendig og relevant dokumentation 2. Afbureaukratisering - endnu en gang 3. Regel: Kun nye dokumentationskrav, hvis andre afskaffes samtidig

NPM: New Public Management

Det skyldes også NPM NPM som syndebuk og stråmand? Er der en lemming-effekt?

New Public Management New Public Management er ikke en sammenhængende teori men er et sæt af metoder og redskaber hvor en del af inspirationen er kommet fra den private sektor. Groft taget har NPM to hovedbestanddele Den ene del består af forskellige former for markedsorientering/ styring den anden del består af organisations- og ledelsesformer med inspiration fra den private sektor. Der er i betydeligt omfang tale om genbrug og tillempninger nemlig genbrug med mere eller mindre gennemgribende modifikationer af ideer hentet fra ny/nyere økonomiske teorier om den offentlige sektor og ledelseslitteratur vedrørende private virksomheder.

NPM grundide Markedsorientering, konkurrenceudsættelse Decentralisering, delegering af beslutningskompetence m.m Brug af økonomiske incitamenter Kvantitative præstationsmål Brug af styrings-og udviklingsprincipper fra private virksomheder Fokus på effektivitet og produktivitet (for)brugerorientering Eksempler fra sygehussektoren Frit sygehus/udvidet frit sygehusvalg Udlicitering Ledelsesreformer (sygehus-og afdelingsledelse) Kontraktstyring Afdelingsbudgetter Centerdannelse på (meget) store sygehuse Overførsel af overr/underskud fra år til år Ny Løn/bonusordninger (individuel eller institutionelt) penge-følger-patienten (aktivitetsbaseret afregning via DRG) Stjernesystem NIP-data (nationale indikator projekt) Den danske Kvalitetsmodel Rapportering af utilsigtede hændelser Mål i kontrakter Produktivitetmålinger Balanced scorecard TQM/Excellence-modellen Lederuddannelse Standardiserede patientforløb Lean-projekter Arbejdsgangsanalyser m.m. Lov om patienters retsstilling Ventetidsgarantier Måling af patienttilfredshed Frit sygehusvalg Kilde: Bendix, Digmann, Jørgen og Pedersen: Hospitalsledelse 2013

Kommentar I Grønnegaard Christensen har i en evaluering af NPM anført, at NPM aldrig har været stueren, især på grund af den neo-liberale, neo-konservative tolkning, hvor man ser det om et anslag mod velfærdsstatens (fag)professionelle autonomi og forvaltningens ophøjede og retlinede helhedstænkning. Grønnegaard Christensen er ikke imponeret over kombattanterne: Jubel-NPMerne og forfalds-npmerne, fordi debatten bliver diffus, når man ikke rigtig kan indkredse, hvad NPM er og slet ikke, og måske derfor, ikke kan afgøre, hvor langt man er kommet med implementeringen. [1] Christensen, JG: Al den snak om NPM. En lavmælt og kritisk røst. Økonomi og Politik, 2010, 83(1): 14-21

Kommentar II Hood taler om tre læresætninger i sin klassiske artikel fra 1991: 1. Praktisk professionel ledelse: Aktiv, synlig styring fra ledere med klar autoritet. 2. Eksplicitte normer og præstationsmål: Klart definerede målsætninger, mål og succesindikatorer, helst fastsat kvantitativt og særligt for professionel service. 3. Større vægt på output-styring: Ressourcetildeling og belønninger baseres på målte præstationer i afgrænsede enheder. Man understreger output frem for procedurer. Man lægger således vægt på måling og resultatansvar. Man blander sig i princippet ikke i de interne procedurer.

Påstand 1: Den dokumentation jeg/vi anser for relevant er ok, MEN den dokumentation andre ønsker er tidsspilde/irrelevant!? Påstand 2: For megen populisme (mindre tid til varme hænder) og for lidt evidens om relevans og omfang af dokumentation Påstand 3: Dokumentation/(mis)tillid/kontrol har ikke voldsom meget at gøre med New Public Management, MEN NPM er blevet syndebuk for alt negativt Påstand 4: Men derfor har det alligevel god mening at se på andre styrings-paradigmer

Der dokumenteres og kontrolleres rigtig meget!! OG det er fortsat stigende 1. Yngre læger 2. Overlæger 3. Sygeplejersker Men er al dokumentation udtryk for kontrol? Hvor megen tid beslaglægger dokumentation/kontrol

2012

Kravene til dokumentation er øget gennem årene. Det er sket som følge af et stigende styringsbehov i stat, regioner og kommuner, men også som følge af Den Danske Kvalitetsmodel, diverse tilsyn og klagesystemer. Derudover er der et professionelt behov for at registrere sygeplejefaglige data i fx de kliniske databaser til brug for kvalitetsudvikling og forskning. Når dokumentationsmængden stiger, vokser behovet for at begrænse dokumentationen til det nødvendige og for at forenkle dokumentationsmetoderne. Samtidigt er der en række udfordringer som følge af den faglige og teknologiske udvikling og de omlægninger, sundhedsvæsenet gennemgår i disse år. p. 7

Det er forskelligt fra patient til patient om eksempelvis en given registrering er nødvendig. Dokumentation er vigtig for kvaliteten og for patientsikkerheden. Ingen tvivl om det. Men presset på sundhedsvæsenet er massivt og den tid, som sygeplejerskerne bruger på unødige opgaver, går direkte fra tiden med patienterne, siger Grete Christensen og understreger: Derfor skal vi have ryddet op i den unødige dokumentation. Politikerne skal i højere grad stole på sygeplejerskernes faglighed. Vi er uddannet i at observere, vurdere og handle. Og jeg synes, at det er oplagt, at afdelingerne i nogen grad selv er med til at bestemme, hvilken dokumentation, der er relevant for den enkelte patient. Det har jeg fuld tillid til, at de kan løfte Det giver jo ikke mening at ernæringsscreene en sund og rask dreng på 17 år, som kommer for at få behandlet et brækket ben. Det er heller ikke nødvendigt dagligt at screene en patient for tryksår, hvis vi allerede kan se, at vedkomne er selvhjulpen og fuldt mobil, og vi i øvrigt har gjort de interventioner, der er mulige. Det får patienten det ikke bedre af, men jeg spilder tid, som jeg kunne have brugt anderledes. Derfor bliver jeg svært irriteret over unødig dokumentation, siger og uddyber: Mange dokumentationskrav giver god mening, men de er for ufleksible. Jeg synes ikke, at der er plads til vores individuelle faglige vurdering. Hvis der var det, kunne vi i stedet bruge tiden bedre på pleje af patienterne.

Direkte adspurgt vurderer sygeplejerskerne i gennemsnit at 26 af de minuttter de dagligt bruger på dokumentation er unødvendig. Dette svarer til 28 % af den samlede tid de bruger på dokumentation dagligt og det svarer samtidig til, at sygeplejerskerne på sygehusene årligt udfører unødvendig dokumentation i 3,5 mio. timer En stor del af dette skyldes oplevelsen af at udføre dobbeltdokumentation. Således svarer 7 ud af 10 sygeplejersker, at de oplever dobbeltdokumentation i form af at dokumentere det samme i flere forskellige papirer og systemer. 2 ud af 3 oplever tilsvarende dobbeltdokumentation i form af, at lægerne og sygeplejerskerne dokumenterer det samme i hver deres system, mens lidt over hver anden oplever dobbeltdokumentation i form af, at dokumentere det samme på papir og elektronisk. (Kilde: supplerende notat fra DSR)

Vi har i lang tid peget på, at overlæger lige som de fleste andre i sundhedsvæsenet bruger alt for megen tid på overflødig dokumentation og registrering, og at det er helt afgørende at vende udviklingen., formandens indledning MEN undersøgelsen siger faktisk ikke noget om dette! Er gemt under andet i tabellen Der, hvor den største stigning i tidsforbrug ses, er i kategorien andet, og mange tilkendegivelser fra medlemmerne peger på, at det især er dokumentation og registrering, som tager mere tid. (preliminært notat om undersøgelsen)

Savner en fælles definition/forståelse af, hvad der forstås ved dokumentation When I use a word," Humpty Dumpty said in rather a scornful tone, "it means just what I choose it to mean -- neither more nor less." "The question is," said Alice, "whether you can make words mean so many different things." (Through the Looking Glass, Chapter 6)

5. Irritation over IT-problemer og dobbeltregistreringer Kontrol/dokumentationstyranniet skyldes måske i højere grad: 1. Lovgivning Autorisationslov Sundhedslov Osv. 2. Krav fra Sundhedsstyrelsen og Patientombuddet 3. Kvalitetsdatabaserne (+60) og DDKM 4. Interne ønsker på hospitalerne og hos de fagprofessionelle

Fra debatten Den danske kvalitetsmodel, DDKM Hospitals-bureaukrati DDKM har til formål at sikre kvaliteten af patientbehandlingen, men de målinger, som sygehusene skal foretage ifølge DDKM, er for størstedelens 19.11.2014 vedkommende meningsløse, fordi de reelt ikke siger noget om kvaliteten. SAMTIDIG opleves en række af målingerne som dobbeltregistreringer, fordi kvaliteten allerede er dokumenteret i andre systemer. Eksempelvis skal hospitalerne dokumentere mikrobiologisk og toksikologisk kontrol af brugsvand, selv om dette allerede gøres i den kommunale vandforsyning. Der skal foretages kontrol af lufttryksanlæg, ilt, medicinske gasser og vakuum, kontrol af ventilationsanlæg og nødforsyning af brugsvand og nødstrømsanlæg, selv om dette i forvejen varetages af andre instanser. Der er krav om dokumentation i relation til ledelse, som allerede er omfattet af regionernes ledelsesregulativer. Der er krav om målinger i forbindelse med ansættelse af personale, selv om der i regionerne allerede er formaliserede procedurer herfor. Målingernes kvalitet er for ringe og irrelevant.

Hvad kan (skal) man gøre fremadrettet? 1. Ændre vægtningen i styringsparadigmet 2. Sætte handling bag ordene Tillidsreformen God arbejdsgiver-adfærd 3. Fem simple regler (som skal følges)

(Nogle) Styringsfilosofier-eller paradigmer Fornyelse Menneskeorientering Det humanistiske paradigme, fx værdibaseret styring NPM New Public Management Systemorientering Det professionelle paradigme Lad de fagprofessionelle afgøre, hvad der er nødvendig og relevant dokumentation MEN vil de huske, at der er andre interesser end de fagprofessionelle? Tradition Det bureaukratiske paradigme inspireret af Leon Lerborg

Kilde: God arbejdsgiveradfærd, 2015

Tillidsreform "Regeringen vil i samarbejde med kommuner og regioner iværksætte en reform med fokus på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering (regeringsgrundlaget, 2011

1. Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater Styringen i den offentlige sektor skal baseres på mål og resultater, frem for på regler og procedurer. Der skal i stat, regioner og kommuner skabes mest muligt rum til at løse opgaverne med udgangspunkt i lokale og regionale forhold og behov. Det kræver gennemsigtighed i opgaveløsningen samt vilje til at stå på mål for resultaterne. 2. Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen Der skal være åbenhed om prioriteringer og klare mål for opgaveløsningen på alle niveauer i den offentlige sektor. Dialog om formål, resultater og dokumentation skal gøre arbejdet meningsfuldt og understøtte de ønskede mål. 3. Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar Ledelse og styring skal baseres på tillid til medarbejderne, så der skabes plads og rum til, at medarbejderne kan udfolde deres faglighed og engagement. Tilliden og det faglige handlerum følges af pligt til at holde fagligheden ved lige samt af et fælles ansvar for at målene nås, at politiske prioriteringer følges og at opgaveløsningen udvikles. I sidste ende er det et politisk og ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at dette sker.

4. Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation Frihed til at tilrettelægge arbejdet forudsætter, at der kan redegøres for indsatsen, og at opgaveløsningen dokumenteres. Samtidigt er dokumentation et redskab til kvalitetsudvikling og effektiv anvendelse af ressourcerne. Meningsfuld dokumentation er velbegrundet, enkel og integreret i arbejdsprocesserne. Der skal være ledelsesfokus på opfølgningen i samarbejde med medarbejderne. 5. Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker Udvikling, kvalitet og god ressourceudnyttelse opnås ved at anvende viden om, hvad der virker og ved at lære af dem, som opnår bedre resultater. Metodefrihed skal anvendes til at vælge mellem de bedst mulige metoder i den givne situation, og til aktive fravalg af metoder, som ikke skaber resultater. 6. Ledelse og engagement skal fremme innovation Nytænkning, innovation og teknologianvendelse forudsætter, at offentlige ledere tager ansvar for at udvikle organisationerne og skabe engagement blandt medarbejderne, så man sammen kan finde bedre løsninger. Det kræver, at der aktivt læres af både egne og andres fejl og succeser.

1. Lad os blive enige om definition på kontrol og dokumentation 2. Lad os blive enige om symptomer diagnose og behandling og at det sjældent har rod i NPM 3. Kun nye dokumentationskrav, hvis andre afskaffes samtidig Den indførende part har pligt til at anvise, hvor der skal reduceres 4. Udarbejd lister over dobbeltregistreringer fra foreliggende undersøgelser a la DSR og hurtige rundspørger Hvor hurtigt kan de afskaffes 5. Liste over tilsyneladende meningsløse dokumentationskrav OG forklaring på hvorfor de måske ikke er så meningsløse Fx identifikation af patienter, den mikrobiologiske og toksikologiske kontrol af brugsvandet osv..

www.regioner.dk (27.12.2012) www.regioner.dk (10.09.2014)

Påstand 1: Den dokumentation jeg anser for relevant er ok, MEN den dokumentation andre ønsker er tidsspilde/irrelevant!? Påstand 2: For megen populisme (mindre tid til varme hænder) og for lidt evidens om relevans og omfang af dokumentation Påstand 3: Dokumentation/(mis)tillid/kontrol har ikke voldsom meget at gøre med New Public Management, MEN NPM er blevet syndebuk for alt negativt Påstand 4: Men derfor har det alligevel god mening at se på andre styrings-paradigmer