Socialrådgiveruddannelsen

Relaterede dokumenter
Familier, børn og unge og socialt arbejde

Socialrådgiveruddannelsen

Udsatte grupper, personer med handicap og socialt arbejde

Socialrådgiveruddannelsen

Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

Socialrådgiveruddannelsen

Socialrådgiveruddannelsen

Lotte Bloksgaard, Maria Appel Nissen, Kirsten Mejlvig, Lise Rytter Krogh og Jan Brødslev Olsen

EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Modul nr. 6 Senest opdateret 7. oktober 2013

Undervisningsprogram. Socialrådgiveruddannelsen

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:

Læservejledning til resultater og materiale fra

Organisationsteori. Læseplan

Prøveform og prøvebestemmelse 2.semester

Undervisningsprogram (2. juli 2012)

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver

TORSDAG DEN 23. NOVEMBER

Håndbog til pædagoguddannelsen, red.: Ankerstjerne og Broström, Hans Reitzels Forlag 2013

Undervisningsplan og samlet litteraturliste for WEB-hold på Teorier og metoder i arbejdet med mennesker med sindslidelser. Kolding foråret 2016

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Evidens? Muligheder og faldgruber

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Gældende pr. 1. februar 2015

Det Moderne Danmark. E

Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark

Helhedssyn og forklaring

Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed

Læseplan Organisationsteori

Workshop Sommermøde 2016 Systematik i socialt arbejde

Titelblad. Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling. Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner

Prøveform og prøvebestemmelse

PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU

Studieplan Psykologi og Pædagogik Modul 10, F214 Forår 2016

Organisationsteori Aarhus

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Prøveform og prøvebestemmelse 4.semester Modul 7 Praktik

FO4: Samfundsvidenskabelig teori og metode samt Anvendt videnskabsteori

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel!

Aktualitetsforedrag. Koordinator: Per Westersø, lektor

Når professioner samarbejder praksis med udsatte børn og unge

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Gældende pr. 1. august 2017

CASE. En bus fuld af muligheder. - Inklusion som social mobilitet. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng

Bachelorprojekt. 7. semester SOC2010, Efterår 2013

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Semesterbeskrivelse for 6. semester på Sociålrå dgiveruddånnelsen F17

Prøveform og prøvebestemmelse

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

Fagområde 1: Socialt Arbejde. SOC 2010 Hold X og Y. 6. september, kl Lokale AUD C

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

INKLUSION OG EKSKLUSION

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Transkript:

Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde (17. januar 2013) Modul nr. 3.3.3. Samfundsvidenskab Modultema Familier, børn og unge og socialt arbejde Semester 2. semester Årgang/Hold SOC 2012 - Hold X, Y og Z Indhold Undervisere Modulet har fokus på familiers livsbetingelser og menneskelig udvikling i moderne samfund samt udsatte familier, børn og unges vilkår, betingelser samt risiko og beskyttelsesfaktorer. Der er en orientering mod forebyggende perspektiver i det sociale arbejdes praksis samt et fokus på problemforståelse og sagsbehandling med udsatte børn og unge og børn med handicap. Endvidere er der fokus på socialrådgiverens funktion, betydningen af relevant tværprofessionelt samarbejde samt metoder og handlemuligheder i det sociale arbejdes praksis. Maria Appel Nissen, Mia Arp Fallov, Inge Bryderup, Janne Seemann Læringsmål Den studerende har viden om: Familien og menneskers udvikling Udsatte børn og unges problemer Velfærdspolitik for familier og udsatte børn og unge Love, regler og indsatsmuligheder i relation til familien og børn og unge Metoder inden for socialt arbejde med børn, unge og deres familier Samarbejde og aktører i det sociale arbejde med familier, børn og unge Socialfaglige indsatser og vurdering af sammenhæng mellem effekt, kvalitet og pris i denne forbindelse Den studerende har færdigheder i at: Beskrive, analysere og vurdere udsatte børns, unges og familiers situation i et helhedsperspektiv

Benytte metoder og redskaber i arbejdet herunder forebyggende arbejde Anvende love og regler i forbindelse med socialt arbejde med familier, børn og unge Formidle sociale problemstillinger forståeligt i skriftlig form Varetage funktioner i socialt arbejde herunder myndighedsudøvelse Den studerende har kompetencer til at: Kommunikere med målgruppen Anvise muligheder for at håndtere magt og etik i arbejdet med udsatte børn og unge Anvise muligheder i samarbejdet med forskellige faggrupper i børn, unge og familiearbejdet Tilrettelæggelse/undervisningsform Kerneområdesikring 2-6 Omfang Eksamensform/bedømmelse Forelæsninger, workshops og casearbejde 15 ECTS Skriftlig caseeksamen p.b.a. lodtrækning ift. caseopgavens faglige vægtning. Bedømmes bestået/ikke bestået

Uge 6: 8. februar 2013, Kl. 12.30-16.15 Auditorium T, Strandvejen 35 Samfundsvidenskabeligt perspektiv på udviklingen i opfattelsen af børn og unge: Børnesyn Inge M. Bryderup Indhold Det er formålet at diskutere forskellige samfundsvidenskabelige tilgange til forståelsen af børnesyn. Der er fokus på dels bardomshistorie forstået som dobbeltheden af skiftende barnesyn og ændrede børneliv og dels på konsekvenserne af de skiftende børnesyn. Obligatorisk Cunningham, Hugh (2000). Børn og barndom i den vestlige verden efter 1500. Århus: Klim. Kapitel 1, side 13-31 og kapitel 7 + 8, side 197-227 (Kompendium 3) de Coninck-Smith, Ning (2003). Barndommens historie og relevans for pædagogisk sociologi. I Inge M. Bryderup (red.), Pædagogisk sociologi en antologi. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Side 147-162. (Kompendium 3) Sekundær Ariès, Philippe. (1980). Barndommens historie. Oslo, Gjøvik: Norbok. Cunningham, Hugh (2000). Børn og barndom i den vestlige verden efter 1500. Århus: Klim. de Maus, Lloyd (red.) (1974). The History of Childhood. New York: Psychohistoric Press. Shorter, Edward (1979). Kernefamiliens historie. København: Nyt Nordisk Forlag. Stone, Lawrence (1979). The Family, Sex and Marriage in England 1500-1800. Harmondsworth: Penguin.

Uge 7: Hold X: 13. februar 2013, Kl. 12.30-16.15 Seminarrum 305, Strandvejen 19 Hold Y: 14. februar 2013, Kl. 12.30-16.15 Seminarrum 202, Strandvejen 19 Hold Z: 15. februar 2013, Kl. 12.30-16.15 Seminarrum 202, Strandvejen 19 Viden om udsatte børn og unge: Børns hverdagsliv og fattigdom Mia Arp Fallov & Maria Appel Nissen Indhold Formålet med undervisningen er at give en forståelse for barnets hverdagsliv og socialisering i familien og de mange arenaer og institutionelle sammenhænge barnet i øvrigt deltager i. Formålet med undervisningen er også at belyse, hvordan velfærd kan forstås i relation til fattigdom, behov og afsavn i familier og børns liv herunder en forståelse af familien som en socioøkonomisk enhed. I undervisningen diskuteres det, hvordan barnets hverdagsliv kan anskues i et helhedsperspektiv og med inddragelse af barnets hverdagsvirkelighed. Obligatorisk: Dencik, Lars (1999). Fremtidens børn om postmodernisering og socialisering i Dencik og Jørgensen (red.) Børn og Familier i det postmoderne samfund. Hans Reitzels Forlag. Side 19-44 (26 sider)(kompendium 3) Hansen, Finn Kenneth og Hussein, M. Azhar (2009). Kapitel 1: Resumé og sammenfatning samt Kapitel 5: Afsavn i børnefamilier i Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn. August 2009. CASA: 59-69 (11 sider) Downloades fra http://www.casa-analyse.dk/default.asp?action=details&item=385 Højlund, Susanne (2009). Barndommens geografi. Om at begribe børns færd gennem barndommens institutione i Højlund (red.) Barndommens organisering i et dansk institutionsperspektiv. Roskilde universitetsforlag. Side 173-196 (24 sider)(kompendium 3) Rasmussen, Kim (2004). Kapitel 2: Børns hverdagsliv, de mange arenaer og den institutionelle trekant i Børnene i kvarteret kvarteret i børnene. Om børns hverdagsliv, steder og ruter. Roskilde Universitetsforlag. Side 31-51 (21 sider)(kompendium 3) Sekundær (også brugt på Modul 2) Larsen, Jørgen Elm (2007). Kapitel 2: En rejse i Erik Allardts fodspor gennem nordisk velfærdsstatsforskning. I Per H. Jensen (red.) Velfærd dimensioner og betydninger. Frydenlund. Side 33-53 (21 sider) Hansen, Erik Jørgen (2004). Sociale klasser og social ulighed I Heine Andersen Sociologi en grundbog til et fag. Hans Reitzels Forlag. Side 93-118 (26 sider) Nissen, M. Socialiseringsforventninger i arbejdet med familier rolle, institution og samfund. Side 151-171 i Harder, M. og Nissen, M. A. (red.) Helhedssyn i socialt arbejde. København: Akademisk Forlag (Grundbog)

Uge 8: 20. februar 2013, Kl. 8.15-12.00 Auditorium T, Strandvejen 35 Udviklingen i velfærds- og socialpolitik, indsatser over for udsatte børn og unge samt opfattelsen af sociale problemer Inge M. Bryderup Indhold Det er målet at synliggøre, hvorledes lovgivningens historisk skiftende opfattelser af sociale problemer blandt socialt udsatte børn, unge og familier er sammenhængende med den samfundsmæssige udvikling. Der er fokus på en diskussion af, hvorledes opfattelsen af sociale problemer er tæt sammenhængende med løsningen. Obligatorisk Bryderup, Inge M. (2005). Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år. Århus: Klim. Kapitel 1, side 9-26. Kapitel 13, side 377-419. (Kompendium 3) Sekundær Bryderup, Inge M. (2005). Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år. Århus: Klim

Uge 9/10: Hold Z: 26. februar 2013, Kl. 12.30-16.15 Seminarrum 202, Strandvejen 19 Hold X: 1. marts 2013, Kl. 8.15-12.00 Seminarrum 202, Strandvejen 19 Hold Y: 8. marts 2013, Kl. 12.30-16.15 Seminarrum 202, Strandvejen 19 Magt i socialt arbejde Maria Appel Nissen Indhold Formålet med undervisningen er at give en forståelse for forskellig perspektiver på og former magt i socialt arbejde med familier, børn og unge. I undervisningen knyttes dette sammen med forståelsen af, hvordan noget kommer til at blive opfattet som et socialt problem, herunder hvordan socialt arbejde indgår i denne proces. Der lægges også vægt på at diskutere socialrådgiverens rolle som ekspert og hjælper. Obligatorisk: Kapitler i grundbøger, der bruges på Modul 2 og senere moduler Järvinen, M. og Mortensen, N. (2002). Det magtfulde møde mellem system og klient. Teoretiske perspektiver. I Järvinen, M., Larsen, J. E. og Mortensen, N. (2002) Det magtfulde møde mellem system og klient. Århus Universitetsforlag. Side 9-27 (Grundbog) http://www.unipress.dk/media/2912929/87-7934-835-1_det_magtfulde_m_de_mellem_system_og_klient.pdf Egelund, T. (2002). Magtudøvelse i den sociale børneforsorg. I Järvinen, M., Larsen, J. E. og Mortensen, N. (2002) Det magtfulde møde mellem system og klient. Århus Universitetsforlag. Side 130-147 (Grundbog) http://www.unipress.dk/media/2912929/87-7934-835-1_det_magtfulde_m_de_mellem_system_og_klient.pdf Mik-Meyer, Nanna (2007). Goffmann interaktion og identitetsforhandlinger. I Villadsen, K. og Mik- Meyer, N. (2007) Magtens former. Sociologiske Perspektiver på statens møde med borgeren. Hans Reitzels Forlag. Side 43-67 (Grundbog) Nissen, M. (2007). Magt og magtesløshed i socialt arbejde. Refleksiv inklusion som mulighed? I Nissen, M., Pringle, K. og Uggerhøj, L. (2007) Magt og forandring. Akademisk Forlag. Side 60-76 (Grundbog) Järvinen, Margaretha (2004). Hjælpens univers et magtperspektiv på mødet mellem system og klient i A. Meeuwisse og H. Swärd (red.) Perspektiver på sociale problemer. Hans Reitzels Forlag. Side 241-260 (20 sider) (Grundbog)

Uge 11: Hold X: 11. marts 2013, Kl. 10.15-12.00 Seminarrum 202, Strandvejen 19 Hold Y: 11. marts 2013, Kl. 8.15-12.00 Seminarrum 202, Strandvejen 19 Hold Z: 8. marts 2013, Kl. 12.30-16.15 Seminarrum 202, Strandvejen 19 Kampe om viden på børn og ungeområdet Maria Appel Nissen Indhold: Formålet med undervisningen er at introducere til kampe om viden på børn og ungeområdet - herunder centrale begreber i disse kampe: Social arv, risiko, evidens. I undervisningen diskuteres det, hvad man kan lære af disse kampe, set i forhold til arbejdet med familier, børn og unge. Obligatorisk Ejrnæs, Morten (2008). Teori og empati faglighed i relationsprofessionerne i Jacobsen, M.H. & Pringle K. (2008) i At forstå det sociale sociologi og socialt arbejde. København: Akademisk Forlag. Kapitel 5, side 127-157 (31 sider)(kompendium 3) Konnerup, Merete (2005). De gode viljers utilstrækkelighed - virkning, evidens og socialt arbejde, I: Synnöve Ljunggren (red.) Antologien Empiri, evidens, empati. NOPUS, Århus. Side 116-135 (Kompendium 3) Sekundært Ejrnæs, Morten (2008). Risikoanalyser i den anvendelsesorienterede socialforskning. I Ejrnæs og Guldager Helhedssyn og forklaring i sociologi, socialt, sundhedsfagligt og pædagogisk arbejde. Akademisk forlag. Kapitel 5, side 173-225 (53 sider)

Uge 12: 20. marts 2013, Kl. 8.15-12.00 Auditorium T, Strandvejen 35 Socialt arbejde på tværs af sektorer, professioner og politiske niveauer Janne Seemann Indhold: Udviklingen i den offentlige sektor og herunder udviklingen på det sociale område medfører et stadigt stigende behov for koordination og samarbejde på tværs af sektorer, politiske niveauer og fagprofessionelle. Således er også samarbejdet på børn- og ungeområdet samt familiearbejdet præget af mange involverede parters forskellige mål, opgaver, arbejdsformer, behandlingsmetoder, ressourcer og organisatoriske tilhørsforhold. Forelæsningen belyser en række tværgående samordningsproblemer og muligheder, når region(er), kommunale forvaltninger, sociale institutioner m.fl. er involveret i en fælles opgaveløsning. Formålet er at bidrage til jeres organisatoriske forståelse af socialt arbejde i komplekse samspilsrelationer. Obligatorisk Seemann, J. (2008). Interorganisatoriske perspektiver. Kapitel 9 i Bømler T. (red.). Sociale organisationer i en omstillingstid. København: Hans Reitzels Forlag (Kompendium 3) Seemann, J. (1999). Netværk som forandringsstrategi og strategier i netværk. I Borum F. m.fl. (red.) Når styringsambitioner møder praksis. København/Copenhagen Business School, Handelshøjskolens Forlag (Kompendium 3) Sekundær Martin, H.M. (2010). Er der styr på mig? Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv. København: DSI rapport 2010.01, www.dsi.dk. Seemann, J. (1996). Når organisationer skal samarbejde. København: Forlaget Munksgaard Axelsson R. & Axelsson S. (red.) (2007). Folkhälsa i Samverkan mellan professioner, organisationer og sämhällssektorer. Poland: Samfundslitteratur

Samlet litteratur Obligatorisk litteratur i grundbøger der anbefales købt og bruges på dette og andre moduler Järvinen, M., Larsen, J. E. og Mortensen, N. (2002). Det magtfulde møde mellem system og klient. Århus Universitetsforlag:http://www.unipress.dk/media/2912929/87-7934-835-1_det_magtfulde_m_de_mellem_system_og_klient.pdf Fra denne bog: Järvinen, M. og Mortensen, N. (2002). Det magtfulde møde mellem system og klient. Teoretiske perspektiver. I Järvinen, M., Larsen, J. E. og Mortensen, N. (2002). Det magtfulde møde mellem system og klient. Århus Universitetsforlag. Side 9-27 (Grundbog) Egelund, T. (2002). Magtudøvelse i den sociale børneforsorg. I Järvinen, M., Larsen, J. E. og Mortensen, N. (2002). Det magtfulde møde mellem system og klient. Århus Universitetsforlag. Side 130-147 (Grundbog) Villadsen, K. og Mik-Meyer, N. (2007). Magtens former. Sociologiske Perspektiver på statens møde med borgeren. Hans Reitzels Forlag Fra denne bog: Mik-Meyer, Nanna (2007). Goffmann interaktion og identitetsforhandlinger. I Villadsen, K. og Mik- Meyer, N. (2007). Magtens former. Sociologiske Perspektiver på statens møde med borgeren. Hans Reitzels Forlag. Side 43-67 (Grundbog) Nissen, M., Pringle, K. og Uggerhøj, L. (2007). Magt og forandring. Akademisk Forlag Fra denne bog: Nissen, M. (2007). Magt og magtesløshed i socialt arbejde. Refleksiv inklusion som mulighed? I Nissen, M., Pringle, K. og Uggerhøj, L. (2007). Magt og forandring. Akademisk Forlag. Side 60-76 (Grundbog) Meeuwisse og H. Swärd (red.). Perspektiver på sociale problemer. Hans Reitzels Forlag Fra denne bog: Järvinen, Margaretha (2004). Hjælpens univers et magtperspektiv på mødet mellem system og klient. I A. Meeuwisse og H. Swärd (red.) Perspektiver på sociale problemer. Hans Reitzels Forlag. Side 241-260 (20 sider) (Grundbog) Tekster i Kompendium 3 Bryderup, Inge M. (2005). Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år. Århus: Klim. Kapitel 1, side 9-26. Kapitel 13, side 377-419 Cunningham, Hugh (2000). Børn og barndom i den vestlige verden efter 1500. Århus: Klim. Kapitel 1, side 13-31 og kapitel 7 + 8, side 197-227 de Coninck-Smith, Ning (2003). Barndommens historie og relevans for pædagogisk sociologi. I Inge M. Bryderup (red.), Pædagogisk sociologi en antologi. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Side 147-162 Dencik, Lars (1999). Fremtidens børn om postmodernisering og socialisering. I Dencik og Jørgensen (red.) Børn og Familier i det postmoderne samfund. Hans Reitzels Forlag. Side 19-44 (26 sider)

Ejrnæs, Morten (2008). Teori og empati faglighed i relationsprofessionerne. I Jacobsen, M.H. & Pringle K. (2008) At forstå det sociale sociologi og socialt arbejde. København: Akademisk Forlag. Kapitel 5, side 127-157 (31 sider) Hansen, Finn Kenneth og Hussein, M. Azhar (2009): Kapitel 1: Resumé og sammenfatning samt Kapitel 5: Afsavn i børnefamilier i Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn. August 2009. CASA: 59-69 (11 sider) Downloades fra http://www.casaanalyse.dk/default.asp?action=details&item=385 Højlund, Susanne (2009). Barndommens geografi. Om at begribe børns færd gennem barndommens institutioner i Højlund (red.) Barndommens organisering i et dansk institutionsperspektiv. Roskilde universitetsforlag. Side 173-196 (24 sider) Konnerup, Merete (2005). De gode viljers utilstrækkelighed - virkning, evidens og socialt arbejde. I: Synnöve Ljunggren (red.) Antologien Empiri, evidens, empati, NOPUS, Århus. Side 116-135 Rasmussen, Kim (2004). Kapitel 2: Børns hverdagsliv, de mange arenaer og den institutionelle trekant i Børnene i kvarteret kvarteret i børnene. Om børns hverdagsliv, steder og ruter. Roskilde Universitetsforlag. Side 31-51 (21 sider) Seemann, J. (2008). Interorganisatoriske perspektiver. Kapitel 9 i Bømler T. (red.) Sociale organisationer i en omstillingstid. København: Hans Reitzels Forlag Seemann, J. (1999). Netværk som forandringsstrategi og strategier i netværk. I Borum F. m.fl. (red.) Når styringsambitioner møder praksis. København/Copenhagen Business School, Handelshøjskolens Forlag Sekundær litteratur Ariès, Philippe. (1980). Barndommens historie. Oslo, Gjøvik: Norbok. Cunningham, Hugh (2000). Børn og barndom i den vestlige verden efter 1500. Århus: Klim. de Maus, Lloyd (red.) (1974). The History of Childhood. New York: Psychohistoric Press. Shorter, Edward (1979). Kernefamiliens historie. København: Nyt Nordisk Forlag. Stone, Lawrence (1979). The Family, Sex and Marriage in England 1500-1800. Harmondsworth: Penguin. Bryderup, Inge M. (2005). Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år. Århus: Klim Larsen, Jørgen Elm (2007). Kapitel 2: En rejse i Erik Allardts fodspor gennem nordisk velfærdsstatsforskning. I Per H. Jensen (red.): Velfærd dimensioner og betydninger. Frydenlund. Side 33-53 (21 sider) (Kompendium Modul 2) Hansen, Erik Jørgen (2004). Sociale klasser og social ulighed. I Heine Andersen Sociologi en grundbog til et fag. Hans Reitzels Forlag. Side 93-118 (26 sider) (Kompendium Modul 2) Nissen, M. Socialiseringsforventninger i arbejdet med familier rolle, institution og samfund. Side 151-171. I Harder, M. og Nissen, M. A. (red.) Helhedssyn i socialt arbejde. København: Akademisk Forlag (Grundbog) Martin, H.M. (2010). Er der styr på mig? Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv. København: DSI rapport 2010.01 www.dsi.dk Seemann, J. (1996). Når organisationer skal samarbejde. København: Forlaget Munksgaard Axelsson R. & Axelsson S. (red.) (2007). Folkhälsa i Samverkan mellan professioner, organisationer og sämhällssektorer. Poland: Samfundslitteratur Ejrnæs, Morten (2008). Risikoanalyser i den anvendelsesorienterede socialforskning. I Ejrnæs og Guldager: Helhedssyn og forklaring i sociologi, socialt, sundhedsfagligt og pædagogisk arbejde. Akademisk forlag: Kapitel 5, side 173-225 (53 sider)