UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre fag følger de respektive faghæfter fra serien Fællesmål 2009. Det overordnede formål med P-fag er, at eleverne oplever glæden ved at være skabende, og at de bliver i stand til at materialisere deres idéer og fantasier ved hjælp af opnåede faglige kompetencer og at de opnår tillid til egne præstationer. Altså at kunne få en idé, at kunne udvikle og skabe, og få lavet det færdige produkt i overensstemmelse med den oprindelige idé. Faget afsluttes i 6. klasse i et tværfagligt samarbejde med Musik, hvor eleverne skaber deres egen musical. De bygger den op fra bunden og skaber selv sceneopsætning samt kostumer. Målet er desuden at de skriver manuskript og indøver selvskrevne sange. I det følgende er en undervisningsplan for hver af de tre områder: Billedkunst, madkundskab og håndværk og design. Billedkunst Formål Formålet med Billedkunst er, at eleverne bruger deres fantasi, skaber deres egne værker og forstår billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. Eleverne skal arbejde med plane og rumlige billeder. De skal tilegne sig viden om billeder og materialer. Vigtigt er det, at alle elever finder en udtryksform, som de kan lide at arbejde med, og at de lærer den grundlæggende terminologi, som hører til billeder, brugskunst og arkitektur.
Hvad arbejder vi med Der skal arbejdes med processen: idé, planlægning, arbejdsproces og færdigt produkt. Der arbejdes med våde og tørre farver, papir, pap, lærred, garn, metal, træ, foto og andre materialer, som eleverne selv kan være med til at vælge. Der arbejdes med kunstbøger for børn og der arrangeres museumsbesøg. Metode 4.klasse Vi arbejder i år med fokus på stemninger i billeder, tegninger og skulpturer. Vi besøger og deltager i et undervisningsforløb workshop, på Statens Museum For Kunst og besøger Thorvaldsens Museum, hvor vi tegner skulpturer og anvender det vi har lært. Vi lærer om, hvordan man lægger skygger og arbejder med kul. Vi skaber efterfølgende vores egne skulpturer med overskriften, at lave noget ud af ingenting. Tegnekursus, hvor eleverne lærer om perspektivering i billedfremstilling for at skabe dybde og stemninger i et billede. Vi gennemgår grundlæggende farvelære, som også kan bruges til at lave stemninger. Som et lille mini tema, lærer eleverne at fremstille tegneserier/eventyr. Derudover laver vi decopage, som vil blive udstillet på skolen, før vi tager dem med hjem. Vi skal bruge sandpapir, til at fremstille et billede. Som gruppearbejde, skal eleverne lave et digitalt billede, som skal bestå af tegninger, billeder, foto m.v. som er printet ud. 5.klasse Workshop på Statens Museum for Kunst og Glyptoteket. Arbejde med perspektivering, linjeperspektivering, forgrund, mellemgrund og baggrund. Lysets betydning i billedkunst. Farvelære. Eleverne skal i grupper fremstille egne værker og anvende det, de har lært. Eleverne skal genkende stilarter fra de forskellige tidsperioder Lave billedkunstens tidsfrise Introduktion i arkitekturen og dens udvikling. Materialevalg. Fremstilling af skitser. Undervisningen leder frem til, at eleverne kan: - Udtrykke sig i plant og rumligt billedarbejde -Få erfaringer med forskellige fremstillingsteknikker - Bruge fantasi, iagttagelse og erfaring
-Mestre grundlæggende viden om farvelærer og komposition - Eksperimentere sig frem til eller vælge en billedform i forbindelse med en bunden opgave f.eks. en projektopgave -Bruge viden om design og arkitektur i eget billedarbejde -Udtrykke deres oplevelser af billeder og dele oplevelsen med andre - Kombinere forskellige billedudtryk -Lave billeder sammen med andre - Fortolke og genkende forskellige billeder -Kommunikere idéer og betydninger i visuelle udtryksformer - Udstille deres egen værker, sælge dem eller bruge dem som gaver Madlavning Formål Formålet med madlavning er at undervise 4. og 5. klasses eleverne i sund mad og hvordan man tilbereder det. Eleverne skal have oplevelsen og glæden ved at kunne arbejde sammen, og tage sin del af ansvaret for oprydningen. Hvad arbejder vi med Vi arbejder med Kostsammensætning, køkkenhygiejne og sundhed, fødevarernes oprindelse, indsigt i forskellige kulturers traditioner inden for mad og måltid. Fremstilling af hovedretter desserter og bagværk Økonomi i husholdningen tværfagligt med matematik Metode 4 + 5.klasse Eleverne introduceres til råvarerne i husholdningen. Der skal laves en liste (i ord og billeder) af, hvad et ugentligt indkøb omfatter for en familie. Eleverne introduceres til køkkenhygiejne og sundhed. De er med til at gøre rent i køkkenet. I ord og billeder og film gennemgår vi, hvor de madvare vi køber i supermarkedet kommer fra.
Vi taler om familiesammensætninger og måltider, sidder vi ved bordet sammen eller spises der foran tv og computeren? Eleverne skal prøve at lave desserter, hovedretter og bagværk. De skal læse opskrifter, lave og koordinere indkøbsliste, købe ind. Eleverne skal selvstændigt, købe ind og lave en madret hjemme og tage et billede af den færdige mad. Undervisningen leder frem til: - At eleverne bliver i stand til at kunne lave simple madretter til familien og til sig selv. Håndarbejde Formål At eleverne er i stand til at kunne fremstille produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi og derigennem opnå erfaring med idéudvikling og arbejdsprocesser. De bliver i stand til at udføre simple reparationer, fremstille kostumer og kulisser. Hvad arbejder vi med Hvilke områder arbejder vi med Småreparationer (sy knapper i og lægge bukser op) Fremstilling af kostumer til teater eller musical Fremstilling af brugskunst Selve designprocessen, fra arbejdstegning til det færdige produkt Strikke- og væveprocessen Undervisningen leder frem til: - At eleverne har den faglige kompetence og tillid til at de kan materialiser deres egne idéer og fantasier. Metode 4.klasse Vi starter med at genopfriske de grundlæggende færdigheder, såsom at tråde en nål, de forskellige nåletyper, de grundlæggende systing, klippe efter et mønster, sømrum, sno, flette. Eleverne skal lære om arbejdstegninger, både analogt og digitalt, at designe et håndværk, som de selv skal fremstille.
Designe brugsgenstande eller pyntegenstande og fremstille produkter, som de kan anvende i dagligdagen. Fremstilling af en mobilpung/pung/penalhus eller lille taske, herunder brug af f.eks. perler/læder til dekoration. Den viden eleverne har tilegnet sig da de arbejdede med farvelære skal bruges i designprocessen. Eleverne er selv med til at skaffe materialer, som kan være genbrugsmaterialer. Vi prøver at sy i forskellige materialer b.la. mosgummi 5. klasse Eleverne skal også lave en pude. Sy knapper i, lægge et par bukser op. Strikke ret, vrang og vide hvordan man strikker mønstre og laver snoninger. Tråde en simpel væv og væve på den. Lave en vævestol, som vikingerne gjorde. I det omfang eleverne har lyst, kan de lære at brodere. Sy lige sømme på en symaskine Lære hvad et grundmønster er og bruge det til at designe sin egen kreation f.eks. kjoler, fastelavnsdragter, veste eller bælter. Eleverne skal selv skaffe stoffer - gerne genbrug - til kreationerne. Viden fra farvelæren skal indgå i arbejdet. Lære om etniske klædedragter - kulturens, klimaets og lokale ressourcers indvirken på den måde folk går klædt. 6. klasse I 6. klasse forenes både billedkunst og håndarbejde. Eleverne indstuderer og fremføre årets musical. Dette er et tværfagligt samarbejde mellem musik og P-fag. Eleverne finder i samarbejde med læreren en musical, som de synes ville være sjov at optræde med. De indstuderer den, lærer sangene og laver selv både kulisser og kostumer. Dette er et større projekt, som også kræver at de stifter bekendtskab med selve emnet musical, vi ser et par musicals selv og tager en tur i teateret. Vi bruger desuden tid på at træner drama og udtryksmåder, så eleverne blive rigtig gode til at fremføre deres musical. Udover, at det er en fantastisk følelse for eleverne, at lave så stort et projekt sammen, som mange mennesker kommer og ser på, så er det også en rigtig god øvelse og for mange, meget grænseoverskridende. I forbindelse med musicalen kommer de til at arbejde med og skabe scenebaggrunde, rekvisitter og kostumer, og får brugt både skitsering, billedfremstilling, og kommer til at arbejde med forskellige størrelsesforhold, i form af at skulle få deres skitser op på de større lærreder. De kommer også til at skulle sy, lave mindre konstruktionsarbejde og at skabe kostumerne. Desuden vil 6. klasse i P-fag i år blive udfordret til at skulle fordybe sig i kunsten ved at deltage i et undervisningsforløb på Arken. Eleverne får her lov til at undersøge og analysere andres kunst og billedsproglige udtryk og får selv lov til at fremstille
billeder med inspiration i det de lige har oplevet. De kommer derudover til at arbejde med billedanalyse og komposition. I starten af året arbejder vi med et Manga forløb, hvor de lærer hvordan man tegner Manga, da de er rigtig vilde med det. Vi udstiller nogle af tegningerne i klassen. Når musicalforløbet er slut arbejder vi med renæssancen, impressionismen og modernismen og laver vores egne parafraser (efterligninger) af eksempelvis Miró. Disse billeder vil blive hængt op til udstilling på skolen.