Lærervejledning til Vandetsvej.dk Lærerens drejebog til undervisning på 7. -10. klassetrin. Lærervejledningen er udarbejdet af Tonny Sjelle, pædagogisk konsulent og lærer med mange års erfaring fra arbejde med pædagogiske undervisningstilbud og skolekampagner inden for miljø og vandets kredsløb for Københavns Kommune og HOFOR. Udgiver: DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, www.danva.dk, 2012. Grafik og layout: Anne Mette Dixen, www.dixendesign.dk. Illustration: Innovisio 1
Indhold 1. Vandets mange store spørgsmål 2. Vand i Danmark 3. Vandpolitik i Danmark 4. Muligheder for at arbejde med tværfaglige og fælles mål med Vandetsvej.dk 5. Pædagogisk baggrund for lærervejledningen 6. Forsyningerne bag Vandetsvej.dk 2
Introduktion Dette er en lærervejledning til sitet Vandetsvej.dk. Det er samtidig et forslag til, hvordan man kan arbejde i 7.-10. klasse med vandets vej på en - for eleverne - meningsfuld og spændende måde. Lærervejledningen præsenterer tre forløb, hvor der arbejdes med Vandetsvej.dk. Afsnit 1 Vandets mange store spørgsmål er det mest omfattende undervisningsforløb, hvor eleverne i høj grad arbejder med deres innovative sider. Afsnit 2 er en aktivitet med fokus på, hvor der er vand i Danmark i forskellige former. I afsnit 3 arbejder eleverne med den politiske vanddagsorden i Danmark. Lærervejledningen bygger på elementerne: Læringsrum Handlekompetence Den pædagogiske metode Innovation, faglig viden og formidling. Læs mere herom i afsnit 5. 3
1. Vandets mange store spørgsmål Dette afsnit beskriver den mest omfattende tilgang til at arbejde med Vandetsvej.dk. I det følgende beskrives den pædagogiske tilgang i otte faser. Læs alle faserne igennem, inden undervisningen sættes i gang. Fastlæg på forhånd, hvor mange lektioner, der afsættes til forløbet. 1. Fase Energizer Vi starter den pædagogiske proces med at lave øvelser, der skal få gang i blodet, hjernen og kroppen. Meningen er, at det skal skabe god stemning og åbne op for en større accept af, at eleverne har lov til at lave fejl og sige noget forkert. Gimme five Her går klassens elever rundt mellem hinanden og hilser på hinanden. Man kan sige davs du gamle eller hej eller hvor ser du godt ud i dag etc. Efter nogle minutter giver man hinanden high five, når man møder hinanden. 2. Fase Arbejdet tager udgangspunkt i, at læreren tydeliggør det faglige indhold, som i dette tilfælde er Vandetsvej.dk. Læreren surfer rundt i Vandetsvej.dk via klassens smartboard og viser filmklip, beder elever læse tekster op fra sitet etc. Dog er det endnu ikke besluttet, hvordan der skal arbejdes med siden. Læreren spørger: Hvad skal vi bruge denne viden til? Dukker der nogle spørgsmål op omkring indholdet af sitet og om forsyning generelt? Hver gang der dukker et elevspørgsmål op, skrives det ned på de uddelte gule post it-sedler. Et spørgsmål pr. seddel. Sørg for, at der er godt med sedler og skriveredskaber på alle borde. Vi leder efter spørgsmål som fx: Hvad gør man for at sikre rent vand til alle i Danmark i fremtiden? Hvorfor koster vand penge? Hvorfor skal vand renses, inden det sendes i havet? 3. Fase Nu skal der gerne være 10-50 sedler med spørgsmål, som gennemgangen af Vandetsvej.dk har åbnet. Næste led i processen er at finde ud af, hvilke spørgsmål der er de tre vigtigste for klassen at få belyst og afklaret. Det gøres ved, at dem der har skrevet den enkelte seddel argumenterer for, hvorfor det er et vigtigt spørgsmål, de har stillet. Er der gengangere på de gule sedler, der kan smides væk? 4. Fase Nu gennemgås de gule sedler i grupper i klassen. Grupperne kan være på 4-6 elever. Sedlerne deles ud i grupperne, og hver gruppe skal nu argumentere sig frem til to sedler, de ønsker, at klassen skal arbejde videre med. Dette arbejde sluttes efter ca. 20 min., og hver gruppe melder ind til læreren hvilke to spørgsmål, de synes skal være hovedspørgsmålene i arbejdet. Grupperne fremlægger deres valg for de andre grupper på 3-5 min. Dette er en øvelse i sig selv i at kunne afgrænse og prioritere. Fra ideer til faglig dybde De valgte ideer skal nu gennemarbejdes. Kan nogle af ideerne sammenskrives? Hvad ved vi om ideerne? Der diskuteres. Lad eleverne arbejde med hvilken vej, de vil gå. Brug her Vandetsvej.dk således, at den faglige del hele tiden optimeres. Kan der være underoverskrifter til de enkelte sedler? Hvad med økonomi, verdensfred, sundhed, politik? Hvad er realistisk? Lad diskussionen løbe. Lærerens faglighed Lærerens faglighed kommer i spil her. Hendes rolle som konsulent, inspirator og sparringspartner er en udfordring. Faget kan blive åbnet på en helt ny måde, når elever kommer med andre kreative indfaldsvinkler. Det kræver stor åbenhed fra lærerens side at arbejde på denne måde. Det er vigtigt at 4
tænke med eleverne og ikke imod dem. Det gælder om at finde det usøgte, det uventede og det værdifulde. 5. Fase De udvalgte spørgsmål skrives nu på smartboardet, og der stemmes om hvilke tre spørgsmål, der skal være hovedspørgsmålene for klassen. 6. Fase De tre spørgsmål kunne være: Hvad gør vi for at sikre rent vand til alle i Danmark i fremtiden? Hvorfor koster vand penge? Hvorfor skal vand renses, inden det sendes ud i havet? Spørgsmålene skrives på smartboardet, og grupperne samles nu igen for at lave nye sedler. Denne gang skal eleverne skrive, hvordan man kan få svar på de stillede spørgsmål. Lad grupperne brainstorme. Svar på disse spørgsmål kan være: Det undersøges via Vandetsvej.dk eller evt. andre netsider Forsyningsvirksomheder spørges Bøger lånes på biblioteket Renseanlæg og/eller vandværk besøges Gæstelærerbesøg Etc. Ideerne samles via smartboard, og det planlægges, hvordan de tre spørgsmål skal afklares. 7. Fase Nu skal hver elev melde sig ind på en gruppe, der repræsenterer et spørgsmål. Eleven bør spørge sig selv: Hvilket spørgsmål synes jeg er mest interessant? Grupperne, der repræsenterer hvert spørgsmål, samles nu og beslutter, hvordan de vil arbejde videre med emnet. De kan nu i gruppen vælge: 1. Lave en kampagne rettet mod egen skole eller naboskolen 2. Lave en artikelrække rettet mod lokalavis 3. Lave en film, der publiceres på Youtube 4. Eller noget andet, som du og de finder relevant Lave en kampagne rettet mod skole En kampagne rettet mod skolens elever kan være udført i plakater, der hænges op på skolen. Der kan laves en video eller powerpoint præsentation, nogle benytter sig af www.prezi.com det er også en mulighed. Det udarbejdede kan vises på skolens hjemmeside eller præsenteres ved besøg i andre klasser eller ved skolens fællessamlinger. Ligeledes kan der træffes aftale med naboskolen om at besøge og fremlægge for dem i nogle udvalgte klasser. Lave en artikelrække rettet mod lokalavis Eleverne skal her udarbejde nogle artikler, der kan tilbydes lokalaviser. Hold redaktionsmøder. Find ud af, hvad artiklerne skal indeholde. Hvordan findes oplysninger? Hvad er det, eleverne vil fortælle i deres artikel? Sørg for, at deres valgte fotograf bliver sendt ud at lave nogle gode fotos. Skal der interviewes nogle mennesker i en forsyningsvirksomhed eller nogle almindelige borgere, der bruger vand i husholdningen? Er der et firma, der skal interviewes om deres miljøpolitik og holdning til brug af vand i industrien? Hvor meget vand bruger virksomheden? Hvad gør virksomheden for at spare på vandforbruget etc.? Når elevernes artikler er skrevet, skal der læses korrektur på dem. Lad eleverne bytte artikler og læse korrektur på hinandens artikler. Eleverne kontakter avisens redaktion og præsenterer dem for deres projekt. Eleverne fortæller om, hvad der er deres mål med artiklerne og lidt om deres proces i forløbet. Lave en film der publiceres på Youtube Produktion af en film angribes lidt på samme måde, som det at lave en artikel. Eleverne former historien. Hvad skal filmen vise? Hvilke scener skal optages? Hvordan skal filmen bygges op? Der tegnes et storyboard, hvor skitser i tegneserieform laves. Husk at spørge dem, der medvirker i filmen, om I må offentliggøre filmen på nettet. 8. Fase Evaluering Der afholdes en åben debat, når kampagnerne på skolen, i lokalaviser og på Youtube har kørt en tid. Hvad lærte klassen? Hvad har været godt og skidt i processen? Var der noget i processen, der var spændende? Hvordan var det at arbejde med Vandetsvej.dk? Er der nogen, der har ændret holdninger til miljøspørgsmål etc.? 5
2. Vand i Danmark Dette afsnit præsenterer en anden måde at arbejde med Vandetsvej.dk på. Denne tilgang er et kortere alternativ til det omfattende forløb beskrevet ovenfor. Fastlæg på forhånd antal lektioner til forløbet. Vi ønsker at udvikle en dialog i klassen, som tager udgangspunkt i den viden, eleverne har om vand på nuværende tidspunkt. Det er selvfølgelig spændende for nogen at vide, hvad de enkelte jordlag i jorden består af, og hvor dybt vandet ligger. Desuden kan det også være interessant at vide noget om, hvordan vandet pumpes op. Men hvad synes eleverne er vigtig viden om grundvand, vandværk etc.? Hvad vil de vide? Hvad ved vi i klassen? Hvad ved vi ikke i klassen, som vi gerne vil vide? De gule sedler samt tusser skal frem igen. 1. Fase Eleverne bedes om individuelt at lave sedler på, hvor vand kan befinde sig i Danmark. Skriv ét sted pr. seddel. Det er fristende her at forprogrammere eleverne med, at vand både kan findes i naturen, på vandværket, i hjemmet, på renseanlægget og i havet, men lad være med det. Lad eleverne selv komme med input til, hvor vand befinder sig i Danmark. Lad eleverne få 20 min. til denne øvelse. 2. Fase Sedlerne placeres nu på væggen i et kredsløb startende med vandet i jorden. Prøv at lade eleverne selv styre denne proces, hvor flere hundrede sedler skal placeres i en rækkefølge. Lad denne øvelse vare så længe, der er brug for. 3. Fase Nu skal sedlerne deles op i hovedgrupper. Dvs. at der skal laves nogle mellemrum mellem klumperne af sedler således, at der er en afgrænsning mellem de sedler, der tilhører henholdsvis grundvand, vandværk, hjemmet, fabrikken, kloak etc. Lad eleverne søge oplysninger på to hjemmesider for at besvare dette: http://www.vandetsvej.dk samt http://www.geus.dk 5. Fase Vandets vej tegnes ind på smartboard, og der tegnes ind, hvilke stoffer der findes i vandet i de enkelte stadier. Der er en grundig indføring på GEUS hjemmeside, og det anbefales, at læreren sætter sig grundigt ind i dette faglige område, inden hun beder sine elever om at gøre det. Denne arbejdsmetode kan også bruges til at undersøge dele af vandets kredsløb. Hvad sker der f.eks. på kildepladsen og på vandværket? Hvad sker der i recipienten? Hvad sker der på renseanlægget? 4. Fase Nu skal der beskrives, hvad der sker kemisk med vandet undervejs i kredsløbet. Hvad består vandet af i de enkelte stadier? Eleverne præsenterer resultatet for klassen ved hjælp af powerpoints og mundtlige oplæg. Brug egne tegninger, illustrationer og fotos fra Vandetsvej.dk eller find dem andre steder på nettet. 6
3. Vandpolitik i Danmark Dette afsnit præsenterer en tredje måde at arbejde med Vandetsvej.dk på. Dette er også et mere kortfattet undervisningsforløb. Det giver sig selv, at baggrunden for, hvordan vand og spildevand behandles i Danmark, er styret af den politiske dagsorden. Det er oplagt, at eleverne undersøger og evt. kommer i dialog med de politiske partier omkring deres holdning til forsyning i Danmark. 1. Fase Klassen lister de politiske partier op fra Folketinget. Klassen bliver med baggrund i Vandetsvej.dk enige om 5 spørgsmål, som de ønsker at stille partierne. Klassen deles i grupper således, at hver gruppe får tildelt et parti og skal undersøge deres miljøpolitik. 2. Fase Grupperne kan tage kontakt til partierne og stille dem de valgte spørgsmål. Grupperne kan lave aftale om interview med partierne, eller der kan mailes eller ringes. Grupperne kan rekvirere materialer fra partierne, som kan studeres. Vi leder efter spørgsmål som: Hvordan vil partiet sikre rent vand til Danmark i tiden fremover? Synes partiet at prisen på vand er rimelig? Skal der lægges yderligere afgifter på vand i tiden fremover? 3. Fase Resultaterne fremlægges for klassen. Brug evt. powerpoints til at understøtte præsentationerne med. 7
4. Muligheder for at arbejde med tværfaglige og fælles mål Der kræves et fagligt grundlag for at arbejde kreativt med de problemstillinger, der knytter sig til vand og vandets vej. Man kan komme ud for, at der er behov for at trække tværfaglige elementer ind. På den måde tager innovativ undervisning ikke noget fra fagene men tilfører noget nyt. Mål og muligheder Det er vigtigt at understrege, at udgangspunktet for flerfaglighed og tværfaglighed er, at emnet er vigtigere end fagene, hvor emnet faktisk fører til faget snarere end omvendt. I dette afsnit er der beskrevet: Hvilke tværfaglige muligheder ligger der i arbejdet med vandets vej? uddrag af faglige og fælles mål, der kan arbejdes med Biologi og fysik/kemi: Eleverne skal forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur: - Hvilke trusler er der mod vores drikkevand? - Hvad gør forsyningsvirksomhederne for at tackle disse trusler? - Beskrive hovedtræk af vand og kulstofs kredsløb i naturen (fælles med fysik/kemi og geografi). - Redegøre for, hvordan forskellige erhverv, herunder landbrug, er afhængige af naturgrundlaget. - Hvad bruger landmanden vand til? Kan landbrug medføre problemer for grundvand? - Beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen. - Arbejde med vands tilstandsformer og vands kredsløb i naturen. - Arbejde med grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på vores muligheder for at indvinde rent drikkevand. Forslag til hvordan man kan arbejde med disse emner er beskrevet i afsnit 1 og 2. 8
Samfundsfag: Eleverne skal give eksempler på politiske partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser og anvende tilgængelige informationsbaser til at belyse sådanne organisationers synspunkter og interesser. Hvad er mediernes holdninger, og hvordan arbejdes der politisk i kommunerne og på Christiansborg med miljø i Danmark i forhold til vandforsyning og spildevandsrensning? Forslag til hvordan man kan arbejde med dette felt er beskrevet i afsnit 3. Matematik: Eleverne kan arbejde med skolens målinger af vand. Hvor meget vand bruges dagligt, ugentligt etc. på skolen? Hvor meget vand er det pr. elev? Hvis skolen er tilknyttet EnergyGuardWeb kan tallene fjernaflæses på nettet. Spørg skolens tekniske ejendomsleder. Ligeledes kan der arbejdes med tal for landsforbrug af vand samt forbrug i en storby som København eller din egen by. Der kan arbejdes med at regne på familiers forbrug af vand. Hvor meget vand bruges, og hvad er målene? Geografi: Klassen googler sig til oplysninger om forsyning og rensning af spildevand i andre dele af verden. Undersøg f.eks. vandproduktion og vandforbrug i andre storbyer i verden og sammenhold det med din egen by eller andre storbyer i Danmark. Klassen deles i grupper, og hver gruppe tager sig af et land. Der arbejdes et passende tidsrum, og resultaterne fremlægges ved oplæg i klassen. Brug Power Points og Excel-grafer til præsentationerne. En lille sjov opgave: Bed klassen lave nogle regneopgaver for 4.-6. klassetrin omkring skolens og din bys forbrug af vand. Opgaverne afleveres tilbage til klassen, når de er regnet, og eleverne i 8.-10. klasse retter dem. 9
5. Pædagogisk baggrund for lærervejledningen Her kan du læse mere om baggrunden for den pædagogiske metode i denne lærervejledning, som bygger på elementerne: Læringsrum Handlekompetence den pædagogiske metode innovation, faglig viden og formidling Læringsrum: Denne undervisningsvejledning ønsker at fremhæve tre fysiske læringsrum: På en forsyningsvirksomhed eller et renseanlæg I klassen med Vandetsvej.dk og andre sites I et andet kreativt rum På en forsyningsvirksomhed eller et renseanlæg Det er muligt at komme ud af klassen og besøge et vandværk eller et renseanlæg i jeres lokalområde. Alternativt kan I kontakte forsyningerne bag Vandetsvej.dk (se afsnit 6). I klassen med Vandetsvej.dk og andre sites: Der arbejdes i klassen med Vandetsvej.dk på smartboard eller ved elevcomputere. Der arbejdes med papir og blyant, små gule sedler og tusser. I et andet kreativt rum: Det kan være i skoven, i skolegården, på en græsplæne eller et andet sted, hvor omgivelserne bidrager til processen. Innovativ læring foregår bedst i grupper, gerne 5-6 personer. For små grupper kan hæmme idéskabelsen og flowet i det kreative læringsrum. Handlekompetence Det at kunne handle, at ændre noget, er et vigtigt element i den beskrevne type undervisning med Vandetsvej.dk. Handlekompetence er afhængig af viden og indsigt, kritiske vinkler, ideer og nye visioner. Skoleelever i Danmark er i besiddelse af handlekompetence, men den skal have de nødvendige omgivelser for at komme til udtryk. Det giver selvtillid at tro på, at noget vil lykkes en anden gang, når noget eleverne arbejder med lykkes. Jo flere succesoplevelser eleverne får, jo stærkere bliver eleverne i troen på, at de kan lykkes med deres projekter. Det er et stort element i den personlige udvikling, at der gennem oplevelse, sprog, videnskab/faglighed og etik skabes selvværd. Selvværd i undervisningen er en sidegevinst men er også helt elementært for, at undervisningen skal føles værdifuld for eleverne. Handlekompetence hænger uundgåeligt sammen med det vigtige begreb dannelse. Når vi arbejder med Vandetsvej. dk på denne innovative måde, ruster det eleverne til aktivt at tage del i det globale videnssamfund, da globale spørgsmål uvægerligt vil dukke op i processen. 10
Den pædagogiske metode Innovation Faglig viden Formidling Innovation, faglig viden og formidling Innovation kan ske inden for alle områder i samfundet. Indenfor det kulturelle, internettet, miljø etc. Innovation kan bruges til at sprede budskaber, og det er netop her denne undervisningsvejledning sætter ind. Den faglige viden er altid vigtig. I det her tilfælde taler vi om den faglige viden, der synliggøres på Vandetsvej.dk. Den faglige viden er indholdet men ikke metoden, der arbejdes med. Derfor er denne lærervejledning en vejledning i, hvordan man arbejder med vandets vej på en kreativ måde i stedet for blot at arbejde med den faglige viden fra Vandetsvej.dk i en læs-og-forstå metode. I folkeskolen skal opgaven løftes med at lære eleverne at være nyskabende, bryde vanetænkning og se muligheder i stedet for begrænsninger. Det er optimalt at præsentere eleverne for metoder og teknikker, der kan stimulere og udvikle deres innovative kompetencer. Og hvorfor så overhovedet innovation? For det første er Danmarks største internationale konkurrenceparameter creative mind capacity. For det andet egner emnet forsyning i Danmark sig fortrinligt til denne type af undervisning. Kast et blik på hjemmesiden Vandetsvej.dk. Kig på sitet med dine elevers øjne. Sitet lyser af, at der her er en viden, man skal sætte sig ind i, en faglig viden, som i første omgang måske ikke virker synderligt vigtig eller interessant for eleverne. Ved nærmere eftersyn vil de opdage, at den indeholder flere motiverende elementer, blandt andet en række filmklip. Et relevant spørgsmål fra en opmærksom elev kunne dog imidlertid være: Hvad skal vi bruge denne viden fra sitet til? Og det er netop det, vi skal spørge eleverne om. Det er der, undervisningen starter! Formidling er super vigtig. Det at eleverne arbejder med formidling rettet mod omverdenen er ikke bare vigtigt, men også motiverende for eleverne. Desuden stiller det, at man skal formidle et stof, en række indirekte spørgsmål, der kan bruges i bearbejdelsen af det faglige indhold. Hvad mener eleverne er vigtigt i forhold til deres liv og forsyningssituationen i DK? Hvordan spredes elevernes holdninger og meninger om emnet i deres omgivelser? Hvordan kan man ved at have en holdning være med til at sætte en dagsorden i samfundet? Hvad er målene for forsyningsvirksomhederne, og hvilken rolle spiller de i samfundet? Det, at man kan få indflydelse på ting, har ofte den sideeffekt, at man pirres i sin nysgerrighed. Nysgerrighed er den vinkel, vi ønsker hos eleverne, frem for at de tror, vi bare er ude på at putte faglig viden om forsyning ind i deres hoveder. God fornøjelse! 11
6. Forsyningerne bag Vandetsvej.dk For drikkevandsområdet er forsyningernes rolle at sikre en forsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerheden og naturen. For spildevandsområdet skal vi sørge for at borgerne i Danmark let kan komme af med deres spildevand på en ubesværet og bæredygtig måde og hermed bidrage til at folk er sunde og raske. Forsyningerne bag Vandetsvej.dk vil gerne i dialog med skoler og skoleklasser, og vi viser gerne rundt på vores besøgsanlæg og fortæller om vores arbejde med vand og spildevand. Udover Vandetsvej.dk stiller vi også andre former for undervisningsmaterialer gratis til rådighed. Vi hører gerne, hvad I synes om at arbejde med Vandetsvej.dk, og om I har gode ideer til, hvordan vi kan forbedre sitet. Præsentation af forsyningerne: Aalborg Forsyning, Kloak A/S transporterer og renser spildevand for ca. 225.000 personer og virksomheder i Aalborg og Rebild Kommune på to store renseanlæg, Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst. Vi tørrer alt vores spildevandsslam. Det tørrede spildevandsslam nyttiggøres hos Aalborg Portland, hvor det indgår i cementproduktionen. Det er muligt for skoleklasser og andre interesserede at få en rundvisning på vores renseanlæg. Læs mere på vores hjemmeside www.aalborgforsyning.dk/kloak. Aarhus Vand leverer rent drikkevand og renser spildevand for ca. 280.000 personer i Aarhus og omegn. Aarhus Vand har en besøgstjeneste som tilbyder gratis besøg på vandværk og renseanlæg for private, skoler og institutioner. Her kan du få mere at vide om arbejdet med hele vandkredsløbet. Besøgstjenesten har ca. 3.000 besøgende om året. Læs mere på www.aarhusvand.dk/besog. Esbjerg Forsyning leverer koldt, klart drikkevand og afleder spildevand i Esbjerg, Ribe og Bramming. Vores 160 medarbejdere sørger også for fjernvarmeforsyning til Esbjerg. Vi har syv vandværker, der årligt distribuerer 7,3 mio. m3 vand gennem 1280 km vandledninger, og vores 11 renseanlæg renser 21 mio. m3 spildevand om året. Vi tilbyder besøg på vores vandværk og renseanlæg. Læs mere på www.esbjergforsyning.dk. HOFOR er Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vand, spildevand, varme, bygas og fjernkøling. HOFOR står for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab og er en fusion af Københavns Energi og vandselskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Vallensbæk kommuner. Vi leverer vand til omkring en million mennesker i København og omegn og tager os af spildevandet i seks kommuner i hovedstadsområdet. Vi producerer årligt 54 mio. m3 rent drikkevand. Vi indvinder vandet fra 49 kildepladser og behandler det på 15 vandværker rundt om på Sjælland. Islevbro Vandværk er vores besøgsværk og sammen med Københavns Kommune driver vi Energi & Vandværkstedet i Valby, som modtager mere end 10.000 besøgene om året. Læs mere på www.hofor.dk. Her finder du også vores skolesite med gratis undervisningstilbud. 12
Lynettefællesskabet I/S har to renseanlæg Lynetten og Damhusåen. Renseanlæggene behandler spildevand fra de otte ejerkommuner Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre. Anlæggene behandler tilsammen omkring 100 millioner m3 spildevand om året fra industri, husholdninger og regnvand svarende til en forurening fra ca. 1,1 millioner mennesker. Hvis I har lyst til at komme ud på et renseanlæg så kontakt besøgstjenesten. Læs mere på www.lyn-is.dk. Roskilde Forsyning leverer hver dag 10.000 m3 rent drikkevand til vores forbrugere. Vandet bliver leveret fra vores tre vandværker. Vi afleder og renser spildevand. Vores fem renseanlæg renser i gennemsnit 23.100 m3 spildevand i døgnet. Det svarer til spildevand fra mere end 100.000 personer. Vores 105 medarbejdere sørger også for forsyning af fjernvarme i Roskilde. I er velkomne til at få en rundvisning på vores vandværk og renseanlæg. Læs mere på www.roskilde-forsyning.dk Spildevandscenter Avedøre I/S fra 1965 ejes af 10 kommuner vest for København. Selskabet modtager og renser spildevand fra 232.000 borgere og virksomheder, ejer og driver hovedledninger, pumpestationer og bassiner, som er forbundet med det samlede kommunale net på ca. 2.300 km. Spildevandscentret deltager i innovativt udviklingssamarbejde med større forsyninger. Endeligt driver selskabet to kommunale kloakforsyninger samt et renseanlæg. Besøgstjenesten har 6.600 gæster årligt. Læs mere på www.spildevandscenter.dk. VandCenter Syd leverer drikkevand og renser spildevand i Odense og på Nordfyn. Vi har arbejdet med vand i mere end 150 år og har i dag knap 200 medarbejdere, der løser opgaver både i og uden for Danmark. Vi holder gratis rundvisninger for skoleklasser og andre interesserede grupper på både vandværk og renseanlæg. Læs mere på vores hjemmeside www.vandcenter.dk. Vandspejlet er en besøgstjeneste beliggende på Måløv Renseanlæg. Anlægget renser spildevand for 70.000 personer og er ejet af 4 kommuner: Ballerup, Furesø, Egedal og Herlev. Vi tilser også de ca. 30 pumpestationer i området. Vandspejlet har ca. 3.000 besøgende om året fordelt på aldersklasser 5 til 80 år. Vores formidling er også internationalt med forskellige udenlandske samarbejder. Læs mere på www.vandspejlet.dk. DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, er Danmarks førende interesseorganisation for drikkevands- og spildevandsselskaber. DANVA arbejder for en stabil og effektiv vand- og spildevandsforsyning på et højt kvalitetsniveau og et bæredygtigt grundlag. Samlet set leverer DANVAs medlemmer drikkevand og håndterer spildevand for ca. 5 mio. danskere. Læs mere på www.danva.dk. 13