Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent
Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe hygiejne - vi pakker pakken ud 10:30 Hygiejnepakken og den overordnede dagsorden på sundhedsområdet Er der styr på hygiejnen? Oplæg ved Jette Holt, SSI Kommunernes arbejde med hygiejnepakken indtil nu 12:30 Frokost 13.00 Projekt Hygiejneorganisation i Haderslev Kommune, oplæg ved Haderslev kommune Det videre arbejde med hygiejnepakken Opsamling på dagen 15:00 Tak for denne gang
Forebyggelsespakker om: 2012 Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Seksuel sundhed 2013 Overvægt Stoffer Solbeskyttelse Mad og måltider Indeklima i skoler Hygiejne
Baggrunden for Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Regeringsgrundlaget 2011: Regeringen vil sætte nationale mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand 10 år frem i tiden. Målene skal nås ved at prioritere forebyggelsesindsatsen både nationalt og i kommunerne.og arbejde for konkrete mål for forebyggelsesindsatsen i kommunerne.
Center for Forebyggelse i praksis Centeret er etableret i KL med en styregruppe, der fastlægger de overordnede rammer Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstyrelsen (formand) KL (næstformand) Sund By Netværket Statens Institut for Folkesundhed Danske Regioner Kommunerne Bevilling på 13 mio. kr. i 3 år
Formål med Center for Forebyggelse i praksis 1/1 sides 210b x 210h mm Center for Forebyggelse i praksis skal hjælpe kommunerne med at implementere Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Det sker i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og en lang række organisationer og netværk, herunder Sund By netværket Kr. 13.000,- KL forventer, at alle kommuner i løbet af 2014 justerer egen indsats og iværksætter konkrete tiltag for at leve op til anbefalingerne på grundniveau.
Aktiviteter i centeret Bistår med faglig viden og viden om og erfaringer med implementeringsudfordringer og løsninger Baseres på eksisterende viden, viden vi opnår undervejs i arbejdet med kommunerne og på videndeling mellem kommuner Rådgivning og aktiviteter (temadage), oplæg mv. Samarbejde med andre aktører, fælles aktiviteter
Sundhedsaftalerne som løftestang At aftalen fastlægger udmøntningen af regionens forpligtelse til at tilbyde rådgivning i forhold til kommunernes forebyggelsesindsats, herunder indholdet af rådgivningen. I den forbindelse kan aftaler om rådgivning vedr. hygiejne hensigtsmæssigt indgå. I: Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, (Indsatsområde 1: Forebyggelse), Sundhedsstyrelsen 2014
Kommunernes sundhedsopgaver
Kommunernes første fælles sundhedspolitik Det nære sundhedsvæsen: Fremmer sund livsstil og forebygger sygdom Forebygger indlæggelse gennem almen og specialiseret sygepleje, genoptræning og rehabilitering Understøtter behandling i og nær borgerens eget hjem Skaber sammenhængende forløb mellem kommuner, almen praksis og sygehuse Arbejder evidensbaseret og kvalitetsorienteret
De 7 nationale mål for danskernes sundhed Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Mål 2: Flere børn skal trives og have god mental sundhed Mål 3. Flere voksne skal trives og have god mental sundhed Mål 4: Flere skal vælge et røgfrit liv Mål 5: Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Mål 6: Færre børn skal være overvægtige Mål 7: Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen
Hvorfor en hygiejnepakke? Kortere indlæggelser og accelererede behandlingsforløb Kommunerne varetager mere specialiserede sygeplejefaglige funktioner i borgernes eget hjem/plejecenter Udbrud af bl.a. MRSA har skærpet opmærksomheden Behov for større fokus på betydningen af hygiejne generelt fx forebyggelse af infektioner hos børn Behov for mere ensartethed og bedre kvalitet i opgaveløsningen
Det særlige ved hygiejnepakken Indeholder både borger- og patientrettet forebyggelse Et andet rationale ikke forebyggelse af folkesygdomme, men af smitte og smittespredning Hygiejne indgår ikke i de kommunale sundhedspolitikker p.t. Den faglige viden findes ikke kun hos sundhedskonsulenterne, men i kommunernes ældreområde, børneområde, tandplejen Vi har stor viden om hvad der virker!
Hvad er der i hygiejnepakken? Rammer - hygiejnepolitik, organisering af infektionshygiejnen, samarbejdsaftaler mellem kommuner og regioner om rådgivning Akut beredskab rådgivning ved infektionsudbrud, overvågning Løbende opgaver - i forhold til sårbare/svækkede borgere, dagtilbud/skoler, mv., arbejdspladser, kommunale lokaler Information og undervisning borgere, børn og unge, nybagte familier, ældre Kompetencer, samarbejde, monitorering
Formålet med hygiejnepakken at understøtte kommunens hygiejneindsats, herunder samarbejdet på tværs af kommunale forvaltninger samt med sygehuse og praktiserende læger. Herudover at bidrage til en ledelsesmæssig forankring af hygiejnearbejdet.
Der er hjælp at hente
Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Organisering 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe Og sundhed på tværs 10:30 Hygiejnepakken og den overordnede dagsorden på sundhedsområdet Er der styr på hygiejnen? Oplæg ved Jette Holt, SSI Kommunernes arbejde med hygiejnepakken indtil nu 12:30 Frokost 13.00 Projekt Hygiejneorganisation i Haderslev Kommune, oplæg ved Haderslev kommune Det videre arbejde med hygiejnepakken Opsamling på dagen 15:00 Tak for denne gang
Hvad styrker implementering af hygiejnepakken? Ledelsesinvolvering Klare kommandoveje Formelle netværk Øget fokus på uddannelse af alle slags sundhedsmedarbejdere Mulighed for at kunne tilgå relevant viden (kilde: referat fra Fagligt Forum for infektionshygiejne 2012)
Sundhedsfremme og forebyggelse er sundhed på tværs Borgernes sundhed påvirkes af kommunens indsats i alle forvaltninger (Sundhedsplejen, daginstitutioner og skoler, beskæftigelsesindsatsen, trafik og boligmiljø, ældreområdet, socialpsykiatrien mv.) Borgernes sundhed påvirker opgaverne i alle forvaltninger (Børnenes indlæringsparathed og trivsel, ældres og syges funktionsniveau og behov for pleje, lediges arbejdsmarkedsparathed mv.) Sundhedsstyrelsen 2010 Sundhed på tværs flytter fokus fra tilbud og projekter til rammer og sundhedsfremme i alle kontakter med borgerne
Hvad har betydning for sundhed på tværs? Fælles mål: Samarbejdet på tværs lettes, når alle kan se en klar interesse, og der er fælles mål Ledelsesopbakning: Ledelsesmæssig opbakning sikrer beslutningskraft, koordinering og ressourcer til indsatser, der bidrager til opfyldelse af fælles mål og støtte til tværgående arbejde i en travl hverdag Udviklingskraft på tværs: Dedikeret udviklingskraft sikrer kvalitet i udvikling og implementering
Organisering og sundhed på tværs Alle kommunale organiseringer har fordele og ulemper ift. det tværgående arbejde Tværgående strategisk ledelsesforum sikrer beslutningskraft, koordinering og ressourcer til indsatserne Dedikeret udviklingskraft sikrer kvalitet i udvikling og implementering Curtis T. SBN, 2012
Den store udfordring ved sundhed på tværs Når indsatsen koster ressourcer i ét forvaltningsområde, mens gevinsten måske først efter en årrække - kan høstes på et andet område Eks. øget skatteindtjening eller sparede udgifter til sygedagpenge, førtidspension eller pleje Samarbejdet på tværs lettes, når der er tværgående politisk opbakning og fælles forpligtende mål
Tværgående organisering for det infektionshygiejniske område Monitorering af forebyggelsespakkernes implementering, SIF.
Viden og kompetencer inden for hygiejne Monitorering af forebyggelsespakkernes implementering, SIF.
Implementeringsudfordringer At de anbefalede indsatser forudsætter involvering på tværs i kommunen At mange indsatser forudsætter ændring af praksis blandt frontmedarbejderne
Medarbejdere Engagement Viden Kompetencer Ressourcer Penge Timer Målgruppe Motivation Ressourcer Implementeringskapacitet Fokus Politisk Medier Trends Mål / middel Organisations adfærd Værdier incitamenter Ledelse Synlig, støttende Interesser McLean: Kapacitetsopbygning Francke et al. 2008: Implementeringsfaktorer Implement: Change & Effect, 2010 kl.dk/forebyggelseipraksis
Tak for opmærksomheden