Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab Skoleafdelingen
Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i 13. stk. 2 siger: Som et led i skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af den enkelte elev og for planlægning. Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde: Det har vi da altid gjort, og andre ventede på, at det nok gik over. Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale. Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolleger fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer elevernes udbytte af, og hvordan vi sikrer eleverne det optimale udbytte og hvordan vi vejleder eleven ud fra det ja, så bliver mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, det går da meget godt. Den går bare ikke folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere. Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser, vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folkeskolen, er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og forpligtende arbejde foran. Evaluering selv-evaluering hvorfor skal vi det? Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her: En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurdering. Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selvvurderingen øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse. I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som du her sidder med resultatet af Evalueringsopgaver og fokuspunkter for evaluering i fagene. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er knyttet til trin-målene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de indgår som en brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for klassen og den enkelte elev. Trin-målene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de bindende trin-mål og dermed er på rette vej mod at nå slut-målene. Det er derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil. Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde at bruge hæfterne løbende og systematisk i. Skolechef Anette Jensen 1
Formål for faget Hjemkundskab Formålet med i hjemkundskab er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de bliver i stand til at tage medansvar og udvise omsorg for den virksomhed, der finder sted i hjemmet, og at de opnår indsigt i de vilkår og værdier, dette livsområde har i samspil med natur, kultur og samfund. Stk. 2. Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleverne mulighed for sansemæssige og æstetiske oplevelser og for at udvikle selvværd og livsglæde, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i hjem og samfund. Stk. 3. Gennem fremmes elevernes forståelse af egen og andres kultur, som den kommer til udtryk i udførelsen af hjemmets opgaver, samt for den betydning, anvendelsen af ressourcer har for miljø, sundhed og livskvalitet. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og tolerance. 2
Mad, måltider og livskvalitet Mad, måltider og livskvalitet Undervisningen i hjemkundskab omhandler et livsområde, eleverne har kendskab til fra hjemmet, og den tager sit udgangspunkt i de erfaringer, eleverne på forskellig vis besidder. I den første undervisning præsenteres eleverne for mange forskellige råvarer. De tilbereder enkle retter og måltider, og der tales om syns-, duft- og smagsindtryk. Ved hjælp af bl.a. kostmodeller og it arbejdes der med sammensætning og vurdering af hverdagens måltider både ud fra en sundhedsmæssig og en forbrugsmæssig vinkel. Historiske retter, mad til fest, traditioner og højtider og retter fra andre kulturer er emner, som eleverne undersøger, diskuterer og arbejder praktisk med flere gange i forløbet. Fortsættes side 4! I forbindelse med at eleverne tilvælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider give eksempler på måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smags- og forbrugskriterier anvende kostanbefalinger og digitale kostberegninger www.madklassen.dk bruges til at reflektere og handle på egne madvaner. Kan eleven relatere de 8 kostråd til praksis dagens måltider. Eleven viser gennem planchefremstilling forståelse af kostråd og anbefalinger. Skriftlige opgaver i form af at lave en kostplan for en hel dag. Eleverne udarbejder grupperegler skriftligt omkring almindelig adfærd i køkkenet. Læreren vurderer om eleverne kan frembringe en ret fra andre lande som traditionen foreskriver. Kan eleverne desuden præcisere, hvilken værdi maden og måltidet tillægges i det pågældende land eller kultur? Læreren vurderer om eleverne er i stand til at være dommere ved andre familiers madlavning / borddækning. Læreren vurderer elevernes faglige niveau i samtalen. Læreren vurderer elevernes ernæringsforbedrede opskrifter af favoritretter. Læreren kontrollerer om eleverne kan svare på spørgsmålene i kortspillet Max og Monju en quiz om sund mad. beskrive forskellige madkulturer Læreren vurderer om eleverne kan præcisere, hvilken værdi maden og måltidet tillægges i det pågældende land eller kultur? 3
Mad, måltider og livskvalitet Mad, måltider og livskvalitet Fortsat fra side 3! I forbindelse med at eleverne tilbereder og spiser måltidet, er det vigtigt, at de bliver opmærksomme på måltidets sociale betydning og på, at man i hjemmet og også i andre sammenhænge har et fælles ansvar for både forberedelsen og gennemførelsen af måltidet. beskrive forskellige madkulturer Læreren vurderer om eleverne kan præcisere, hvilken værdi maden og måltidet tillægges i det pågældende land eller kultur? overveje og drøfte ansvar og omsorg i forbindelse med mad og måltider Læreren iagttager, om eleverne er i stand til i samarbejde med en mindre klasse om at lave mad. Derefter refleksion i plenum over praksis. 4
Fødevarer og håndværk Fødevarer og håndværk Det kendskab, som eleverne allerede har til forskellige fødevarer, udnyttes. Efterhånden lærer de gennem det praktiske og konkrete arbejde flere og flere fødevarer og deres anvendelsesmuligheder at kende. De elementære madlavningsteknikker, fx stegning, bagning og kogning samt brugen af køkkenets redskaber og maskiner, indgår med stigende sværhedsgrad i det praktiske arbejde. Når eleverne har opnået et varieret kendskab til både fødevarer og tilberedningsmetoder, stilles de opgaver, hvor de skal udarbejde indkøbslister og planer for det praktiske arbejde. planlægge indkøb og arbejdsproces Eleverne vælger en opskrift, laver indkøbsliste, arbejdsplan og fremstiller retten. Eleven udfylder et selvevalueringsskema udarbejdet af læreren. Eleverne drøfter forløbet omkring gruppens praksis med læreren. sætte navne på almindeligt anvendte fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne undersøge forskellige fødevarer og deres kvalitet i forhold til sundhed, miljø og teknologi tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder Eleven trækker steger på opgaveark, hvor de skal forbinde fødevarer til fødevaregrupper. Læreren retter arket. Eleverne deltager i paneldiskussion, hvor de er delt op i forskellige interessegrupper (økologisk landmand, traditionel landmand, forbruger, producent forsker mv.) Læreren iagttager, om eleverne kan argumentere for den rolle som de spiller. Dette kan foregå med udgangspunkt i en konkret fødevare, f.eks. æg. Læreren kan være journalist og på den måde interviewe eleverne. Læreren observerer elevens praksis i forhold til at benytte de forskellige teknikker samtale. Bid for Bid s. 110. Afkrydsning lærer/ elev. Fortsættes side 6! bruge og vedligeholde redskaber, udstyr og tekniske hjælpemidler Læreren iagttager, at eleven kan benytte redskaber efter instruktion Eleverne undersøger, hvordan fødevarer bliver produceret, og der skabes situationer, hvor eleverne give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord Læreren vurderer elevens fremlæggelse af selvfremstillet planche Fra Jord til Bord ud fra et konkret produkt. 5
Fødevarer og håndværk Fødevarer og håndværk Fortsat fra side 5! Eleverne undersøger, hvordan fødevarer bliver produceret, og der skabes situationer, hvor eleverne selv eksperimenterer med forskellige produkter. Sammenhængen mellem produktionsformer, pris og kvalitet vurderes. I forbindelse med tilberedning og præsentation af forskellige typer af retter bevidstgøres eleverne om, at konsistens, nydelse, anretning og servering har betydning for den smagsmæssige oplevelse. give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk Læreren vurderer elevens fremlæggelse af selvfremstillet planche Fra Jord til Bord ud fra et konkret produkt. Læreren observerer, om eleven kan identificere duften af f.eks. krydderier, udvalgte madvarer mv. Læreren vurderer om eleven ud fra billeder i f.eks. kogebøger og reklamer kan redegøre for, hvorfor retten er arrangeret på netop denne måde? Eleverne er dommer ved andre familiers madlavning/ borddækning. Læreren lytter til, hvordan samtalen går under madlavningen. 6
Forbrug, miljø og ressourcer Forbrug, miljø og ressourcer Undervejs i det praktiske arbejde lærer eleverne at læse en varedeklaration. De oplysninger, som deklarationen giver, diskuteres og vurderes. Eleverne udarbejder i forlængelse af deres egen produktion eksempler på varedeklarationer for deres produkter. Valgmuligheder og ressourceforbrug i forhold til aktiviteter med madlavning, rengøring og indkøb præsenteres og diskuteres. Fx sammenlignes energi- og vandforbrug ved forskellige tilberedningsmetoder. Der skabes situationer, hvor eleverne gennem praktiske og konkrete opgaver, i pjecer og tidsskrifter og via it skal søge informationer om fx forbrugerens rettigheder, vareudbud og miljømæssige faktorer. vurdere en vare ud fra en varedeklaration sætte forbrug i relation til behov, valg og vaner finde frem til relevante forbrugerinformationer forstå, at forbrugsvalg har miljø- og ressourcemæssige konsekvenser tage kritisk stilling som forbruger Eleven laver skriftlig redegørelse af indholdet i en varedeklaration. Læreren vurderer også om eleven har forstået, hvad indholdet er ud fra kostråd og anbefalinger. Brug bl.a. Mærkningsguiden. Lærerens observationer af elevens praksis i forhold til forbrug, miljø og ressourcer. (F.eks. vand- og elforbrug samt forbrug af rengøringsmidler mm.) Kan eleven f.eks. bruge www.forbrugsgruppen.dk i forhold til informationssøgning? Læreren opstiler en række spørgsmål, som eleven besvarer ud fra ovenstående hjemmeside. Efter besøg i Økolariet udfyldes Økolariets egen pjece i forbindelse med rundvisning. Eleverne deltager i paneldiskussion, hvor de er delt op i forskellige interessegrupper (økologisk Landmand, traditionel Landmand, forbruger, producent forsker mv.) Læreren iagttager, om eleverne kan argumentere for den rolle som de spiller. Læreren kan være journalist og på den måde interviewe eleverne. Eleverne viser gennem deres praksis, at de kan handle på deres teoretiske indsigt. 7
Hygiejne og sundhed Hygiejne og sundhed Forskellige råvarers krav til opbevaring og håndtering undersøges gennem enkle, praktiske forsøg med fx mikroorganismer, temperatur og ph-værdi. Som en naturlig del af lærer eleverne om betydningen af håndvask, opvask, rene redskaber og tekstiler samt om vigtigheden af at adskille råvarer og at opvarme og afkøle korrekt. Den personlige hygiejne, køkkenhygiejnen, håndteringen af råvarer og disse forholds betydning for sundhed og livskvalitet indgår i såvel det praktiske arbejde som i drøftelserne af valg og konsekvenser. håndtere grundlæggende principper for almen køkken- og personlig hygiejne opbevare fødevarer korrekt Se pkt. 1 forstå betydningen af vedligeholdelse, oprydning, rengøring og vask forklare hygiejnens betydning for miljø og sundhed Agar-test før og efter håndvask. Måling på hvor rent der er før og efter rengøring af anvendte hjælpemidler til madlavningen. Eleven viser gennem forklaring forståelse for fødevarestyrelsens pjece Rent bord i eget køkken. Eleven skal bestå et hygiejnekursus udarbejdet af læreren med udgangspunkt i flg. materialer Mad, hygiejne og mikroorganismer fra Fødevarestyrelsen samt Hvem holder fest dig eller bakterierne. Se pkt. 1 Se pkt. 1 8