AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I L I N G V I S T I K September 1998 Senest revideret august 2004
Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Lingvistik ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på Universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Lingvistik, Studienævnet for Finsk, Lingvistik og Ungarsk. 2. Den humanistiske kandidatuddannelse skal på grundlag af en bacheloruddannelse udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske og metodiske kvalifikationer samt deres selvstændighed. 3. Kandidatuddannelsen i Lingvistik skal give de studerende - omfattende viden om forskellige sprog, samt om sprog som system - grundig forståelse af sprogbrug og af sprogets betydning for individ og samfund - evne til at analysere komplicerede problemstillinger ud fra en forståelse af sprogets epistemologiske, kulturelle og sociale aspekter Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. Adgang til kandidatuddannelsen i lingvistik er betinget af en BA-uddannelse, der kan være komponeret på én af tre måder: 1. To-årigt grundfag i lingvistik + et-årig suppleringuddannelse ved et andet fag 2. Et-årig suppleringsuddannelse i lingvistik + to-årigt grundfag ved et andet fag 3. Tre-årig enkeltfaglig BA-uddannelse i lingvistik. 5. Kandidatuddannelsen i lingvistik er normeret til 2 år, og kan gennemføres efter linie A, B1 eller B2 (jfr. nærmere 24-25). Bachelorer af type 1 eller 2 (jfr. 4) gennemfører kandidatuddannelsen efter linie A. Bachelorer af type 3 (jfr. 4) kan vælge linie B1 eller B2. Linie A består af to årsværk inden for lingvistik. Linie B1består af et årsværk inden for lingvistik kombineret med et årsværk af perspektiverende karakter. Linie B2 består af et årsværk inden for lingvistik kombineret med et årsværk uden for kandidatfaget. Kandidater efter linierne A og B1 betegnes cand.mag. i lingvistik. Kandidater efter linie B2 betegnes cand.mag i lingvistik og <andet fag>. 6. Studerende der mangler at bestå prøver af en samlet vægt på et halvt årsværk eller mindre på bacheloruddannelsen, kan optages på kandidatuddannelsen. Optagelsen vil ske med begrænsede rettigheder, der indebærer at den studerende kan aflægge prøver af op til et halvt årsværks vægtning. Tilmelding til prøver ud over det halve årsværk kan først finde sted 2
når bacheloruddannelsen er bestået. Dispensation herudover kan, hvis særlige forhold gør sig gældende, søges hos Fakultetets Studieudvalg efter indstilling fra det faglige studienævn. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 7. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 8. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Finsk, Lingvistik og Ungarsk kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 9. Prøverne bedømmes enten internt eller eksternt. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. Mindst en trediedel af prøverne bedømmes eksternt. 10. Ved bedømmelsen anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13- skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. Mindst to trediedel af prøverne bedømmes efter 13-skalaen. 11. Prøver der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Ved regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 12. Prøverne kan være bundne eller fri. Ved bunden prøve forstås at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 13. Følgende prøveformer er mulige: a) Individuel prøve, b) Gruppeprøve, som normalt højst kan omfatte 3 deltagere, og hvor hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. c) Én ekstern prøve kan aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse. 14. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 15. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 16. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats.
17. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen som de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse uddannelsen giver ret til, samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 18. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 1400 typeenheder (tegn + mellemrum). 19. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 20. Studienævnet for Finsk, Lingvistik og Ungarsk kan dispensere fra de regler i studieordningen der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 21. De studerende skal ved prøverne ikke alene vise viden og indsigt i overenstemmelse med de specifikke prøvekrav, men også evne til at fremstille og diskutere vidensområdet. 22. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver herunder bacheloruddannelsens projekt, og kandidatuddannelsens speciale skal stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. Kapitel 5: Undervisningsformer 23. Ud over holdundervisning, forelæsninger og vejledning vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. 4
Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 24. Studiestruktur Bachelor- og kandidat-uddannelsen består, som det fremgår af kapitel 2, af tilsammen 5 årsværk. Det femårige forløb kan være enkeltfagligt lingvistisk, eller der kan indgå elementer af et andet fag. Der er følgende kombinationsmuligheder: Bacheloruddannelsen Lingvistik 1 Andet fag Lingvistik 1 Lingvistik 2 Andet fag Lingvistik 2 Andet fag Lingvistik suppl.udd. Lingvistik 3 Kandidatuddannelsen Linie A Linie B1 Linie B2 Lingvistik 3 Lingvistik 4 Lingvistik 4 Lingvistik 4 Lingvistik 5 Andet fag Som det ses, er der tre forskellige bacheloruddannelsesforløb, og tre forskellige kandidatuddannelsesforløb, men fire forskellige femårige forløb. I det følgende beskrives de årsværker der kan indgå i kandidatuddannelsen: Lingvistik 3 (der er identisk med tredieåret i den enkeltfaglige bachelor-uddannelse), Lingvistik 4 (der er fælles for alle tre linier) og Lingvistik 5 (der har perspektiverende karakter). 25. Prøveoversigt Lingvistik, årsværk 3 (kun linie A) Prøve Prøveform Censur Point Bedømmelse Studieplan Forskningsmetode M intern 10 BE/IB 1. semester Formidling UD/M intern 5 BE/IB 2. semester Emne I S intern 15 13-skalaen 1. semester Emne II M ekstern 15 13-skalaen 1. semester Emne III (empirisk) S+M ekstern 15 13-skalaen 3. semester Forkortelser: M: mundtlig; S: skriftlig; UD: undervisningsdeltagelse; BE/IB: bestået/ikke bestået. Studieplanangivelser refererer til det forventet mest typiske forløb (linie A), hvor adgangen til kandidatuddannelsen er en tofaglig bacheloruddannelse. Studieplanangivelserne er kun vejledende.
Lingvistik, årsværk 4 (Linie A, B1 og B2) Prøve Prøveform Censur Point Bedømmelse Studieplan Emne IV S intern 15 BE/IB 2. semester Typologi & Universalier S ekstern 15 13-skalaen 3. semester Speciale S ekstern 30 13-skalaen 4. semester Lingvistik, årsværk 5 (Kun linie B1) Prøve Prøveform Censur Point Bedømmelse Studieplan Modul 1 S ekstern 30 13-skalaen Modul 2 M+S ekstern 30 13-skalaen 26. Årsværk 5 tilrettelægges i samarbejde med en faglærer og skal godkendes af studienævnet. De to moduler i årsværk 5 kan tages som forskning- eller praktik-moduler, jfr. 37. Årsværk 5 kan endvidere helt eller delvis bestås ved studieforløb på samme niveau ved andre universiteter i indland eller udland. Kapitel 7: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem eksamensfordringer (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 27. Lingvistisk forskningsmetode Der fordres kendskab til a) forskellige metoder, således fx. forskellen mellem kvantitativ og kvalitativ metode, mellem empirisk-induktiv og deduktiv argumentation; b) brugen af forskellige typer data, således fx. korpusdata, informantdata, introspektion og sekundær beskrivelse; og c) forskellige aspekter af forskning- og fremstillings-processen, således fx validitets- og reliabilitets-vurdering samt arbejdsgangen fra teori og kontekstualisering, via hypotese og operationalisering, over databehandling og diskussion til perspektivering. Der kræves evne til at vurdere hvilken rolle disse elementer spiller i opgivne forskningspublikationer. Senest 2 uger inden eksamen indleverer den studerende en pensumliste på 8-10 artikler (evt. uddrag af bøger), på i alt ca. 250 sider, der skal godkendes af eksaminator senest en uge før eksamen. 6
Prøveform: Individuel, bunden mundtlig prøve Forberedelse: 45 minutter, hvortil der udleveres et eller flere spørgsmål med udgangspunkt i det opgivne pensum. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler Varighed: 45 minutter, inkl. censur. Eksaminationen omfatter dels en selvstændig fremstilling fra eksaminandens side, dels en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke bestået Vægtning: 10 point 28. Formidling Disciplinbeskrivelse Der afholdes jævnlige seminarer, hvor lingvistisk viden efter eget valg (fx fra læsning eller tidligere emner) fremstilles af de studerende. I begyndelsen af hvert semesterforløb gives en introduktion omfattende både mundtlig og skriftlig fremstilling. (NB: Skriftlig fremstilling prøves kun i forbindelse med skriftlige opgaver). Studerende tilmelder sig tre seminarer, får kritik efter de første to fremlæggelser og bedømmelse ved den tredie. Der kræves færdighed i mundtlig fremstilling af et lingvistisk emne for et ikke-indviet publikum. Prøven kan aflægges på 2 måder a og b: a: Prøveform: Tilfredsstillende aktiv deltagelse i kursus. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke bestået Vægtning: 5 point b: Prøveform: Individuel, fri mundtlig prøve. Forberedelse: 7 dage efter aftale af emne. Varighed inkl. censur: 40 minutter Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke bestået Vægtning: 5 point 29. Emneprøver: I, II, III Generel disciplinbeskrivelse Der prøves i tre emner. Som grundlag for en emneprøve kan eksaminanden bruge emner der udbydes i undervisningen, men kan også vælge at definere sit eget genstandsfelt efter vejledning fra faglæreren.
Generelle eksamensfordringer Der kræves grundig behandling af et lingvistisk emne, med passende konsekvent valg af metodisk tilgang og med brug af en dækkende bibliografi. 30. Emneprøve I Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave på 15-25 ns. Prøven kan aflægges om gruppeprøve, idet kravene til omfang så stiger forholdsmæssigt. Censur og bedømmelse: Intern, 13-skalaen Vægtning: 15 point 31. Emneprøve II Fri mundtlig prøve. I samråd med eksaminator bestemmer eksaminanden et eksamensspørgsmål inden for et bestemt emneområde. Der gives derefter 3 dages forberedelse før den mundtlige eksamination. Der afleveres en emnebibliografi senest 14 dage inden prøven. Eksaminationen omfatter dels en selvstændig fremstilling fra eksaminandens side, dels en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Prøveform: Individuel, mundtlig prøve. Varighed: 45 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern, 13-skalaen Vægtning: 15 point 32. Emneprøve III Der kræves evne til at formulere et undersøgelsesfelt og en -strategi, samt til at gennemføre en empirisk undersøgelse. Prøven er en mundtlig prøve med materiale. Som materiale udarbejder eksaminanden en skriftlig hjemmeopgave på 15-25 ns der redegør for et empirisk arbejde. Opgaven afleveres senest 14 dage før den mundtlige prøve. Den mundtlige og den skriftlige del vægtes som en helhed. Prøveform: Prøven er en individuel, mundtlig prøve med materiale. Forberedelse: 45 minutter. Der udleveres et eller flere spørgsmål med udgangspunkt i opgaven. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler Varighed: 45 minutter inkl. censur. Eksaminationen omfatter dels en selvstændig fremstilling fra eksaminandens side, og dels en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. 8
Censur og bedømmelse: Ekstern, 13-skalaen Vægtning: 15 point. 33. Alternativer Skriftlige opgaver kan have form af enten redegørelser eller projektrapporter (inklusive arbejdsrapport). Hvis en studerende ønsker at foretage en mere omfattende behandling af et emne, kan emnerne I og II slås sammen, således at hjemmeopgaven bliver materiale for den mundtlige prøve. Der kræves dog i så fald en mere omfattende skriftlig behandling, 30-40 ns. En studerende der i en étfaglig BA-uddannelses tredieår har erstattet et emne med prøven i Typologi og Universalier, må i kandidatuddannelsen erstatte prøven i Typologi og Universalier med det pågældende emne fra 3. årsværk. 34. Typologi og universalier Der kræves overblik over den væsentligste moderne forskning i typologi og universalier, samt færdighed i at bruge kendskabet til denne forsknings metoder og interesseområder på et specifikt problem. Prøveform: Individuel, fri skriftlig hjemmeopgave på 15-25 ns. Censur og bedømmelse: Ekstern, 13-skalaen Vægtning: 15 point 35. Emneprøve IV Der kræves grundig behandling af et lingvistik emne, med passende konsekvent valg af metodisk tilgang og med brug af en dækkende bibliografi. Eksamensbestemmelse Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave på 15-25 ns, gerne af form som en projektrapport (inklusive arbejdsrapport). Prøven kan aflægges som gruppeprøve, idet kravene til omfang så stiger forholdsmæssigt. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke bestået Vægtning: 15 point
36. Speciale Der kræves evne til at gennemføre et selvstændigt forskningspræget arbejde, der opfylder de for faget almindelige metodiske og indholdsmæssige krav, herunder formulering af problemstilling, analyse og perspektivering. Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens resuméet indgår modificerende. Prøveform: Individuel, fri skriftlig hjemmeopgave på 50-100 sider Censur og bedømmelse: Ekstern, 13-skalaen. Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest to måneder efter den fastsatte afleveringsdato. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Vægtning: 30 point 37. Det perspektiverende 5. årsværk. Modul I (forskningsmodul) & II (praktikmodul) De kan tages enten som to forskningsmoduler ( 38) eller som to praktikmoduler ( 39), eller som ét af hvert. For eksempel kan et forskningsmodul være en specialiserende forberedelse til et praktikmodul. 38. Forskningsmodul Formålet med forskningsmodulet er at sætte den studerende i stand til at arbejde med faglige problemstillinger på et sådant niveau at resultatet bliver et skriftligt arbejde i publikationsfærdig form. Modulet sigter således mod en forskningsmæssig beskæftigelse, og kan være en forberedelse til et ph.d.-projekt, fx i form af en pilotundersøgelse eller en kortlægning af et forskningsfelt. Den valgte problemstilling kan være en fortsættelse af specialets emne, men behandlingen må bevæge sig væsentligt herudover. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kan to forskningsmoduler slås sammen i én mere dybtgående og omfattende behandling af et problemfelt. : Prøveform: Individuel fri skriftlig hjemmeopgave Censur og bedømmelse: Ekstern, 13-skalaen Vægtning: 30 point 10
39. Praktikmodul Formålet med praktikmodulet er at give den studerende en praktisk kompetence og at styrke orientering mod arbejdsmarkedet. Modulet forudsætter normalt at det er muligt at etablere et praktikophold i en virksomhed eller institution hvor det er muligt at udnytte lingvistens faglige kunnen, fx sproglig databehandling eller registrering, sprogteknologi, sprogundervisning, sproglig genoptræning (på hospital eller revalideringscenter), intersproglig kontakt (ved et flygtningecenter eller i et multinationalt firma). Praktikken kan desuden bestå i egentligt lingvistisk feltarbejde. Prøven består primært i udarbejdelse af en rapport der både registrerer de sproglige opgaver der kan konstateres i praktikken, og diskuterer handlemuligheder i forhold til disse opgaver, dvs. en rapport der kan være af praktisk værdi. Prøveform: Mundtlig prøve med materiale. Materialet er en individuel fri skriftlig hjemmeopgave (rapport) på 30-50 ns. Rapporten skal foreligge mindst 14 dage før den mundtlige prøve Forberedelse: 60 minutter. Der udleveres et eller flere spørgsmål med udgangspunkt i rapporten. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler Varighed: 60 minutter inkl. censur. Eksaminationen omfatter dels en selvstændig fremstilling fra eksaminandens side, og dels en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Censur og bedømmelse: Ekstern, 13-skalaen Vægtning: 30 point
Kapitel 8: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 40. Ordningen træder i kraft den 1.9.l998 41. Studerende der har påbegyndt kandidatuddannelsen inden dette tidspunkt, kan overføres til denne studieordning efter godkendelse fra Studienævnet. De enkelte prøver overføres som følger: Overbygningsuddannelsen, 86 Kandidatuddannelsen 98 Metodekursus Forskningsmetode *Emne, internt Formidling Sproglig variation Emne II Emne, eksternt Emne I Emne, internt Emne IV Typologi og universalier Typologi og universalier Emne, eksternt Emne III Speciale Speciale Den med * mærket prøve kan kun overføres hvis studienævnet godkender at indholdet og niveauet svarer til den nye prøve. I modsat fald fordres supplerende prøve, efter Studienævnets bestemmelser. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD AUGUST 1998. Ikrafttræden 1. september 1998. Ændring af 22 og 36 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd januar 1999. Ændring af 36 godkendt af Dekanen august 2003. Ikrafttræden 1. september 2003. Ændring af 25 og 30 godkendt af Dekanen juli 2004. Ikrafttræden 1. september 2004. Ændring af 36 godkendt af Dekanen august 2004. Ikrafttræden 1. september 2004. 12