autobranchen.info reparationsgrænserne: sammenhold gjorde Et liv med hestekræfter Ophug er en kunst! 04 Maj 2013



Relaterede dokumenter
Det betaler sig hurtigt at blive medlem af CAD. Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark -brancheforening for værksteder

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Det betaler sig at være medlem af CAD. Brancheorganisation for værksteder

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Autobranchens samarbejdspartner

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! CENTRALFORENINGEN AF AUTOREPARATØRER I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE AUTOREPARATØRER

Referat - Minutes of Meeting

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

Nyt fra AutoBranchen Danmark

Afgørelse fra Ankenævn for biler

Afgørelse fra Ankenævn for biler. Ikke-medlemsvirksomhed

ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Nyheder fra Nordania Lastbilleasing

Det betaler sig at være medlem

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Problemerne i den forbindelse, kan risikere at ramme mange hundrede tusinde installationer i Danmark.

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige?

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

aktiviteter efterår 2015 Jylland & Fyn

Bestyrelsesmøde referat nr

Evaluering af Styr Livet Kursus

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

generalforsamling. Og da det jo er imod bestyrelsens anbefalinger, så stiller

Effektundersøgelse organisation #2

Best Practice er din garanti for tryghed, driftssikkerhed, kvalitet og service

SKAD s Årsberetning 2018/2019

D A F Analyse. Læs i dette nummer:

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Referat af bestyrelsesmøde mandag d. 9. marts og 10. marts 2015 på Ruthsvej 11, Løkken

Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

Denne dagbog tilhører Max

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Referat fra Grindsted Gokart Klubs generalforsamling 2004

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Referat fra ekstraordinær generalforsamling den 8. juni 2017

Juni Bestyrelsen for Egense Nord Digelag

Oveni og desværre, så tror jeg ikke krisen ligefrem har nogen udvidende effekt på forsikringsfolkets skostørrelser

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Gode råd om dit varemærke

Skader og værkstedsarbejde i autobranchen. Analyse nr

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

Referat 15. marts 2012 Bestyrelsesmøde Skamlebæk Vandværk

Afgørelse fra Ankenævn for biler

Tips & ideer om kommunikation

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Rå og helt anderledes..

Undervisningsevaluering Kursus

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Er du klædt på til et bedre miljø?

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Fælles afdelingsbestyrelsesmøde for Padborg Boligforening og Aabenraa Almene Boligselskab

BILAG 1 HAVESELSKABET ENGEN SKRIFTLIG BERETNING Den 14. september blev Henny Christensen valgt ind som formand. VANDÅBNING

Thomas Ernst - Skuespiller

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Formålet med importørundersøgelsen er at vise vejen til et bedre forhold mellem forhandler og importør.

4/2018. Lillebælt-Fyn ARLA KORSVEJENS MEJERI HAR DU FÅET NYT JOB? Succes med klubarbejdet. Opdater dine oplysninger

Brystopereret og brug for brystprotese? Vi hjælper dig hele vejen AROS KOMMUNIKATION

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Uddannelsesorientering fra DM-Uddannelse Tlf.: Fax:

DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET

Fredericia forenede Fodboldklubber Fredericia.dk. Referat af bestyrelses møde den 29. august 2013

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret

Invitation i regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2016

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Referat fra den 95. generalforsamlingen 19. juni 2019, kl. 15:00 afholdt ved Restaurant Oven Vande ved Volden, Norgesgade 4, 7000 Fredericia

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

Indhold. Hvorfor ledervurderinger? Processen. Vejledning til lederne om ledervurderinger

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Kursuskatalog for frivillige efterår 2013

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Transkript:

04 Maj 2013 autobranchen.info reparationsgrænserne: sammenhold gjorde stærk Et liv med hestekræfter Ophug er en kunst!

Lad ikke udviklingen i moderne biler overhale dit værksted... 10 gode grunde TIL AT VæLgE NF-DATA..! 30 dages GRATIS demo Fuld adgang til alle biler og data..! NF-Data har lagt sig i overhalingsbanen Med de seneste års udvikling har Tolerance løftet standarden for, hvordan biltekniske data kan laves. Gennem integration til FTZ kataloget og nye datatyper som bl.a. Tolerance Dieselteknik TM, Partikelfilter og Motorstyring, sikrer Tolerance værkstedet det bedst mulige grundlag for at reparere bilerne på de danske veje - lavet af mekanikere til mekanikere! Vi har samlet 10 gode grunde til at vælge NF-Data, men der er mange flere, også til dækning af dit værkstedsbehov. Enkle og overskuelige Tandremsguider, 1 serviceskemaer 6 der er til at forstå Biltekniske data Hjulindstillingsdata 2 i høj kvalitet 7 i billeder Integreret i kundestyringssystemet FTZ+ Markedets bedste data 3 8 - også på AC systemer..! NF-Data indeholder NF-Data 4 de vigtigste data 9 - specifik viden! 5 Adgang til Tolerance Selvfølgelig med Dieselteknik 10 TM farvelagte diagrammer..! Ring/skriv til os, eller kontakt din lokale FTZ sælger og få adgang til NF-Data... Tolerance A/S Lundborgvej 10 8800 Viborg Tlf. 86 60 28 88 Fax 86 60 28 80 tolerance@tolerance.dk www.tolerance.dk

KOMMENTAR Autoglas et interessant marked?! Bedømt på mængden af skåltaler for nye salgskoncepter, indgåelse af samarbejdsaftaler, aftaler om direkte telefonomstilling af forsikringsskader til reparatør (som jo ikke er tilladt), nye logoer til ophængning på sin værkstedsfacade, internetsider, kædedannelser, og så videre, og så videre, så står det klart at markedets segment for autoglas er svimlende lukrativt hvorfor skulle alle ellers ville have en del af kagen? Som marketingssælgeren, der ringede mig op forleden og havde indgangssalutten: Jeg har lige fået skiftet min bagrude i bilen. Hvor? Ja, det fik jeg da bare gjort hjemme i min indkørsel lige før, jeg kørte hjemmefra på en dag her i marts med ca 10 graders frost og godt med vind på, mens jeg stod i køkkenet og fik en kop kaffe super praktisk, du. Eller som én i branchen hovedrystende ytrede: Vi er nået dertil, hvor selv pensionerede pølsemænd køber en kassevogn og farer land og rige rundt og skifter autoglas ketchupholderen er bare lige skiftet ud med noget lim, så er den i vinkel. Det er en tendens, der står i grel modsætning til bilproducenternes håndtering af glas til biler i deres forståelse af glasset er det en hårfin balance at montere det helt rigtige glas, på den rette måde, med de rette værktøjer og under de rette klimatiske og arbejdsmiljømæssige forhold det er både et kvalitets- og et sikkerhedsmæssigt spørgsmål, hvor de ikke kan tillade sig at begå fejl Airbag en var super god, lynhurtigt fremme ja tak, men ruden poppede ud. Den parole, vi hører fra konceptmagerne er, at man vil have reparation og montering af autoglas tilbage på værkstederne. Det er helt fint, men hvordan er det nu lige, man monterer et stykke autoglas på et tilfældigt værksted, hvad er det, der skal til, for at arbejdet kan siges at være i orden på flere måder, end den der står på fakturaen? Er de rette klimatiske forhold tilstede? Er arbejdsmiljøet i orden, så ingen giftige dampe bliver indåndet? Er uddannelsesniveauet godt nok til at rådgive kunden ud fra tilstrækkelig teknisk viden om køretøj, glas, lim og værktøj? Det håber vi! Men er håb godt nok for en karrosseridel, der spiller en vigtig sikkerhedsmæssig rolle for hver eneste bilejer? Måske nærmer tiden sig, da de seriøse spillere i dette segment Men er håb godt nok for en karrosseridel, der spiller en vigtig sikkerhedsmæssig rolle for hver eneste bilejer? i autobranchen overvejer, i hvilken retning spillet skal udvikle sig måske nærmer tiden sig, da dem, der virkelig kan, skal skærpe spillets regler og kridte banen mere præcist op. Robert Lau Dansk Autoglas autobranchen 04 2013 3

16 Kvalitet handler om sikkerhed Indhold Nr. 04 Maj 2013 24 Ophug er en kunst! 20 Et liv med hestekræfter 06 Lovgivning Det lykkedes! Appel om lavere afgifter blev hørt D A F til møde med skatteministeren 10 Foreningerne 611 CAD ere med på roadshow Tilfredsstillende foreningsår i DBFU 14 Aktuelt DBFU landet rundt Storvognslakerere mødes på Fyn AutoDesktop-integration med ADP Fusion rykker tættere på for D A F og FAI 16 Forsikring Kvalitet handler om sikkerhed 18 Markedet Køre bedre gennem krisen 19 Uddannelse Silkeborg og FTZ med premiere på karrosserikurser 20 Foreningerne Et liv med hestekræfter 22 Fra værkstedet Fartpilot med nykker 24 Portræt Ophug er en kunst! 28 Foreningerne 30 Barometret Udgiver I/S autobranchen c/o FAI Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T) 3331 4555 F) 3331 3075 E) fai@fai.dk Redaktion og layout Adam Pade (ansvh.) Kirkeleddet 544 3480 Fredensborg T) 4848 1788 E) post@adampade.dk www.adampade.dk Redaktionsudvalg Michael Nørregård (FAI) Erik S. Rasmussen (CAD) Robert Lau (Dansk Autoglas) Jens Brendstrup (D A F) Børge Madsen (DAG) Karl-Ove Pedersen (DBFU) Thomas Krebs (SKAD) Annoncer Mediapunktet Søndervold 170 7200 Grindsted T) 7674 2424 F) 7674 2425 E) ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet. dk Forsiden: Hvem har trods dens lave tophastighed mod på at lægge sig ud med et apparat i denne størrelse? Læs portrættet side 24 af et helt enestående autogenbrug. Produktion Elbo Grafisk A/S Abonnement Kr. 495,- + moms for 10 numre Kontrolleret, distribueret oplag 4.203 ISSN 1903-4695 Næste udgave udsendes i uge 23 Redaktionen slutter mandag, den 20. maj. Tilsluttet Dansk Autoglas Foreningen af Auto- og Industrilakerere Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3331 4555 F 3331 3075 www.fai.dk Danmarks Automobilforhandler Forening Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3331 4555 F 3331 3075 www.daf.dk Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark Roholmsvej 8, 1 2620 Albertslund T 7011 1300 F 7027 1301 www.skad.dk Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 4399 6633 F 4371 0171 www.cad.dk Dansk Autoglas Glarmesterlauget i Danmark Gothersgade 160, 1123 København K T 3313 6510 F 3313 6560 www.danskautoglas.dk Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3525 0560 F 3525 0566 www.autogenbrug.dk Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152, 4220 Korsør T 3030 8478 F 5838 1562 www.dbfu.dk

Er du klar til alle dieselbiler? cameleon.dk 2012135 Hvad er DSC samarbejdet? Det er ikke nogen nyhed, at antallet af dieselbiler på de danske veje, er steget voldsomt. Kun få værksteder har den høje faglige ekspertise og uddannelse samt det korrekte værktøj og testudstyr, der kræves for at servicere og møde fremtidens dieselkunder. DSC Diesel Service Center er en kæde af værksteder, som alle har det til fælles, at de er dygtige og interesserede i at opgradere deres værksted og personale til kompetente DSC teknikere. Vil du være blandt de bedste? Som autoriseret Diesel Service Center kan du: uddanne og opkvalificere dit værksted i dieselteknik benytte korrekt diesel testudstyr og tekniske data til hvid udføre baggrunddieseldiagnose og fejlfinding håndtere alle dieselsystemer fastholde kunderne og øge indtjeningen få daglige leveringer fra din lokale au2parts grossist. Er du interesseret i at høre mere om dine muligheder så kontakt din lokale au2parts konsulent. Se også www.dieselservicecenter.dk

LOVGIVNING Det lykkedes! Reparationsgrænsen er rullet tilbage til 75 procent dog kun i 2014 og 2015. Af Adam Pade Næppe nogensinde har den danske autobranche inklusive fagbevægelsen stået så samlet i enkelt sag som den om kravet om en ophævelse eller i hvert fald en tilbagerulning af de forkætrede reparationsgrænser til tiden før 2011. Åbne breve, talrige møder med politikere, lokale kampagner og diverse analyser formåede i sidste ende at overbevise regeringen og de borgerlige forligspartier om det rigtige i at justere grænsen fra 65 til 75 procent i den del af regeringens vækstplan, der kom på plads den 21. april. Med forhøjelsen har branchen frem til og med 2015 til at bevise, at den betyder nye jobs og praktikpladser i branchen. Ingen roser uden torne Ifølge Håndværksrådet vil forhøjelsen medføre helt op til 1.000 nye jobs, og miljøet vinder ved, at vores ressourcer udnyttes bedre, når gode biler bliver repareret i stedet for kasseret, noterer Rådet i en pressemeddelelse, mens Danmarks Automobilforhandler Forening erindrer om, at sænkningen af grænsen til 65 procent har kostet mellem 400 og 800 jobs på landets autoværksteder foruden beskæftigelse i beslægtede erhverv, herunder reservedelsforhandlere og producenter. Direktør Jens Brendstrup forsikrer om, at foreningen vil arbejde målrettet på at overbevise politikerne om at gøre 75 procents-grænsen permanent. Også CAD nikker anerkendende, men ingen roser uden torne :»I CAD havde vi gerne set en endnu højere grænse, men især burde politikerne have lyttet til branchens ønske om at kunne gøre skader op ud fra anvendelse af brugte dele, og ikke som i dag, hvor der skal tages udgangspunkt i nye dele,«kommenterer direktør Erik S. Rasmussen, der vil tage sagen op i forbindelse med arbejdet på en ny registreringsafgiftslov. Direktør Thomas Krebs i SKAD ser frem til, at medlemmerne på sigt vil kunne skabe en bedre forretning og kunne genansætte pladesmede. Fornuften sejrede»det er fantastisk, at en fælles branche kunne finde sammen om et så vigtigt emne som arbejdspladser og lærepladser,«lyder det. Direktør Michael Nørregård i FAI istemmer:»det glæder os især, at autobranchens samlede indsats har givet resultat. Det beviser kun, at tættere dialog og samarbejde gavner os allesammen,«siger Michael Nørregård, der også vil gøre sit til, at ordningen bliver permanent. I Dansk Autogenbrug ønsker direktør Børge Madsen branchen til lykke:»det er altid rart, når man kan se resultater af et stort samarbejde på tværs i hele autobranchen. For DAG s vedkommende bliver det rart igen at kunne sælge vore gode brugte dele, som vore lagre bugner af. Fornuften sejrede til sidst,«konstaterer DAG-direktøren. Robert Lau, Dansk Autoglas, fremhæver indsatsen fra Autoudvalget under Håndværksrådet:»Udvalget har gennem forbilledligt og vedholdende arbejde grundigt dokumenteret den tidligere reparationsgrænses negative indflydelse. Desuden har påvisningen af direkte absurde kassationer af selv helt nye køretøjer vist, at politikerne behøver en tæt kontakt til autobranchens aktører,«lyder det. Ifølge vækstaftalen kommer den forhøjede reparationsgrænse til at koste staten 40 millioner kroner i 2014 og 135 millioner kroner i 2015. Mon? 6 autobranchen 04 2013

SATAjet 4000 B Du kan tilpasse farver bedre end alle andre. Så hvorfor acceptere at gå på kompromis? Du har brug for en sprøjtepistol, der matcher din kunnen perfekt. Den nye SATAjet 4000 B: Bedre ergonomi. Højere præcision. Blødere. Lettere. For yderligere information: www.satajet4000.com

AKTUELT Grænsehandel drejer sig ikke alene om slik til ungerne og billige øl. Det handler også om tandlægebesøg, besøg hos frisøren og ikke mindst bilreparationer på den anden side af grænsen.»konsekvensen af den stigende grænsehandel Appel om lavere afgifter blev hørt Til især de syd- og sønderjyske automekanikeres glæde kom en indsats mod grænsehandelen med i regeringens og forligspartiernes vækstplan. er nedlæggelsen af arbejdspladserne på autoværkstederne i et område, der i forvejen er hårdt trængt af butiksdød. Der er også mange unge, der mister muligheden for en uddannelse inden for værkstedsbranchen, når danske biler bliver repareret syd for grænsen,«siger formanden for CAD Tønder, værkstedsejer Boy Lorenzen. Gennem sine lokalformænd i Syddanmark har CAD gjort opmærksom på værkstedernes situation, og historien har givet genlyd i de lokale medier.»det er vigtigt at få historien ud, da det er med til at presse vores sønderjyske medlemmers økonomi og levebrød, når folk bruger deres rejse over grænsen til at få repareret deres danske bil. Vi håber derfor, at oppositionen holder fast i deres løfter om at fjerne afgifterne under forhandlingerne om Vækstplan DK,«kommenterer Erik Rasmussen, direktør for CAD. Og de syd- og sønderjyske mekanikeres bøn er blevet delvis hørt. Med regeringen og den borgerlige oppositions delaftale fra den 21. april om ny vækst i Danmark halveres afgiften på sodavand fra 1. juli med henblik på helt at afskaffe den med virkning fra 2014. Dernæst reduceres ølafgiften med 15 procent ligeledes fra 1. juli. Frem til 2020 vil indekseringen af afgiften på øl være suspenderet. Af Niels Have, D A F Fredag den 12. april mødtes D A Fs adm. direktør, Jens Brendstrup, og bestyrelsesformand, Knud Nielsen, med skatteminister Holger K. Nielsen. På dagsordenen stod hovedsagelig totalskadegrænsen det var inden, vækstaftalen faldt på plads 21. april og en omlægning af bilafgifterne. Ud over totalskadegrænsen havde D A F også forslag med til ministeren, som kan være med til at øge beskæftigelsen i autobranchen heriblandt lovpligtige vinterdæk og årligt syn på biler over ti år. SKATs kontrolaktioner mod autobranchen blev også diskuteret. Forhandlerne er i SKATs søgelys angående overflytning af avance, og D A F finder kontrolaktionerne uacceptable, da SKAT D A F til møde med skatteministeren ikke anvender branchevant personale til aktionerne, så der er stor vilkårlighed i afgørelserne.»forhandleren er underlagt skøn fra ikke-fagfolk på områder uden faste regler, og denne kan vente i måneder på tilbagemelding fra SKAT. På grund af regler, som er elastik i metermål, kan forhandleren således ikke vide sig sikker,«udtaler Jens Brendstrup. D A F mener, at SKAT bør stoppe alle undersøgelser hos forhandlere og dermed alle afgørelser og krav, som bygger på skøn indtil der er faste regler, som forhandlerne kan arbejde efter. 8 autobranchen 04 2013

Kurser & efteruddannelser diagnose og fejlfinding på højeste niveau på moderne dieselbiler studietur til bosch, tyskland avanceret brug af bilens egendiagnose/eobd måleteknik ved hjælp af scope mulighed for brug af egen tester Du finder kursusdatoer og kan tilmelde dig på web-kataloget Kontakt FTZ Akademi for at høre nærmere på ftz@ftzakademi.dk

FORENINGERNE CAD Roadshow-karavanen har været rundt i landet, og sidste holdt var Hvidovre. 611 CAD ere med på roadshow Af Anna Buus Sørensen, CAD TEC i Hvidovre dannede rammen om det sidste stop for karavanen, der har været rundt omkring i landet, hvor CAD ere har kunnet se nyheder og udforske produkter fra CAD og CAD Indkøbs leverandører. 611 mennesker har samlet været en del af CAD Roadshow, der har været hele landet rundt på seks forskellige tekniske skoler, der har haft besøg af CAD og CAD Indkøbs leverandører og samarbejdspartnere. De tunge løft i fokus De tunge løft har i lang tid været i fokus. Hos Arbejdstilsynet såvel som hos leverandørerne er der stor interesse for emnet. På Roadshowet var der mulighed for at se en helt ny prototype fra CAD Indkøb på en dækløfter. Arbejdstilsynet talte også om de tunge løft, men deres oplæg gav også medlemmerne mulighed for at få en forklaring på, hvad et påbud er, hvordan arbejdsgangene er og som noget af det vigtigste et oplæg om Forebyggelsespakkerne, som medlemmerne kan søge. Hvorfor Roadshowet? Der var flere medlemmer, der kunne berette om, hvordan de selv har haft glæde af Forebyggelsespakkerne, hvilket sikkert gav inspiration til dem, der endnu ikke har søgt en pakke. Selv om det er de færreste, der lige hiver tegnebogen op ad lommen på en messe, er det en god mulig- 10 autobranchen 04 2013

REJS MED AUTOBRANCHEN OG ALBATROS Eventyrlige Indien Tusindårig historie, farvestrålende kultur og fredfyldte templer. Med Taj Mahal, Agra Fort og Ganges hellige by, Varanasi. Inkl. faglige besøg og helpension! med dansk rejseleder, 8 dage hed for at få sat ansigt på leverandørerne og selv få deres nye produkter i hænderne.»vi havde en meget positiv oplevelse på Roadshow, og vi endte da også med at indgå en aftale med ScanOffice. Nu var det også så heldigt, at det også var os, der vandt lodtrækningen om en kæmpe Marabouchokolade,«siger Johnny Colberg fra Din Bilpartner Karlslunde. CAD Indkøb-leverandør Ole J. Jensen fra Tunap var lidt skeptisk, inden de tog med Roadshowet rundt i landet.»vi havde faktisk ikke de store forventninger til Roadshowet, inden vi gik ind til det, da messe-begrebet mange steder er lidt udvandet, hvor folk ofte kun kommer for et gratis måltid. Men Roadshowet var en rigtig positiv oplevelse, hvor vi selvfølgelig fik skabt nogle nye kontakter og har fået en del nye kunder. Roadshows ene er lidt mere intime end andre messer, og medlemmerne kommer både for at møde leverandørerne og for at snakke med de andre medlemmer.«cad s roadshow besøgte Aalborg, Holstebro, Aarhus, Kolding, Næstved og Hvidovre. Tag med på et historiefyldt og farverigt eventyr, når vi rejser til Nordvestindiens kulturelle trekant dannet af hovedstaden Delhi, Agra og Varanasi. I Delhi skal vi på tempel- og moskébesøg, og vi oplever den livlige basar fra bagsædet af en cykelrickshaw. I Agra beundrer vi det imponerende, sandstensrøde Agra Fort og et af verdens syv nye vidundere det gudesmukke og funklende hvide Taj Mahal. I Varanasi ser vi solopgangen ved den hellige Ganges bredder: Når himlen farves rød, og lysspejlingen over Ganges varsler endnu en dag, begiver vi os i robåde ud på floden og dens gigantiske kalejdoskop af tempelpræster, sadhuer, ulmende ligbål og hinduistiske pilgrimme, og vi tager på udflugt til Sarnath, der i stærk kontrast til Varanasi er et fredfyldt buddhistisk centrum. Undervejs besøger vi bl.a. en virksomhed, der producerer dele til bilindustrien. Dagsprogram Dag 1 Afrejse fra København. Dag 2 Ankomst til Delhi. Lakshmi-Narayana-templet, Præsidentpaladset, India Gate, Jama-moskeen og rickshawtur gennem Chandni Chowk-basaren. Dag 3 Delhi Agra. Autobranchebesøg og Agra Fort. Dag 4 Agra. Taj Mahal, Fatehpur Sikri og nattog til Varanasi. Dag 5 Varanasi. Rickshaw-tur, basar og Ganges-floden. Dag 6 Varanasi. Pilgrimme ved Ganges-floden og udflugt til Sarnath. Dag 7 Fly Varanasi Delhi. Tid på egen hånd, afskedsmiddag Dag 8 Hjemrejse og ankomst til København. Afrejse 9. oktober 2013 Kr. 9.990,- Information og bestilling www.albatros-travel.dk/aub grupper@albatros-travel.dk Tlf. 36 98 98 98 Oplys rejsekode LR-AUB DELHI Agra Fatehpur Sikri INDIEN Der var ligefrem rigtig messestemning over CAD s roadshows, der både bød på leverandørpræsentationer og lærerige indlæg fra podiet. N E PA L Varanasi Prisen inkluderer: Dansk rejseleder, fly København Delhi t/r, udflugter jf. program, 5 nætter på gode hoteller i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse), 1 overnatning på nattog Agra Varanasi på 2. klasse, helpension (ekskl. drikkevarer), skatter og afgifter. REJS MED HJERTE, HJERNE OG HOLDNING Bay Coast of ARABIAN mandel r b a l a M a Coro SEA Bengal autobranchen 04 2013 ANDAMAN SEA 11

FORENINGERNE Formand for DBFU, Jeppe R. Laursen, glædede sig blandt andet over sin forenings evne til at reagere hurtigt. Tilfredsstillende foreningsår i DBFU Halvdelen af alle DBFU s medlemmer mødte op, da foreningen holdt generalforsamling i Middelfart i april. Af Adam Pade Mere end 70 procent af medlemmerne i Dansk Bilforhandler Union har købt aktier i det nye Biltorvet A/S. Det oplyste formanden for DBFU, Jeppe R. Laursen, under foreningens ordinære generalforsamling den 10. april i Middelfart, hvorunder intet mindre end halvdelen af de nu 90 medlemmer deltog. Jeppe Laursen glædede sig over den helt enestående opbakning, der viser viljen til forandring og viljen til at stå sammen, når det gælder.»vi vil stadig opfordre til, at man støtter op om Biltorvet, så konkurrencen på området skærpes,«uddybede han. Optimistisk tone Stort set hele beretningen bar præg af en optimistisk tone: Foreningen har oplevet en medlemstilgang på hele 17 procent, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Generelt har brugtbilbranchen haft et fornuftigt indtjeningsår krise og lavkonjunktur taget i betragtning. Der var også ros til SKAT, der synes at have klaret opstartsproblemerne med DMR på fornuftig vis til stor glæde for medlemmerne, der kan sende deres kunder hjem i deres nye brugte bil med det samme. At foreningen også kan reagere hurtigt, viste forløbet efter en TV-udsendelse om manipulation med kilometertællere.»på meget få dage fik vi udformet en politik, ændret vedtægterne i Brugtbil Garantifonden, trykt labels og indsamlet underskrifter fra jer alle. Det lykkedes at komme på landsdækkende TV i primetime, i Radio 24/7 og opnå omtale på et utal af bilrelaterede hjemmesider, ligesom flere af jer fik placeret historien om DBFU s garanti for kilometergaranti i diverse lokalradioer og lokalaviser. Alt i alt fik vi det maksimale ud af den historie,«noterede en tilfreds DBFU-formand. Flere kundehenvendelser DBFU s sekretariat har oplevet en kraftig stigning i antallet af kundehenvendelser. De fleste er blevet klaret med en god og konstruktiv snak om købeloven, herunder om forskellen på garanti og reklamationsret. En del af sagerne er stadig uafklarede, og nogle er endt i Ankenævn for Biler, oplyste Jeppe Laursen. Jeppe Laursen glædede sig over sit første formandsår og fik bestemt lov til at fortsætte på posten. Herudover genvalgtes Peter Petersen, Odense, og Kai Lykke Jensen, Roskilde. Under punktet eventuelt høstede bestyrelse og sekretariat ros for sit arbejde fra Lars Madsen, Tørring, der opfordrede de yngre medlemmer til at vise interesse for foreningsarbejdet og stille deres mandat til rådighed i fremtiden. Generalforsamlingen havde herudover besøg af direktør Claus Nyboe fra Biltorvet A/S, der redegjorde for status og fremtidige tiltag. 12 autobranchen 04 2013

HVORDAN MØDER DU FREMTIDEN? BLIV MEDLEM AF DANMARKS HURTIGST VOKSENDE VÆRKSTEDSKÆDE OG FÅ HJÆLP TIL AT FREMTIDSSIKRE DIN VIRKSOMHED. Du får mere end 130 kolleger fra branchen i et unikt netværk. Du får også hjælp til efteruddannelse og markedsføring. Du får udvikling af dit værksted. GODT HÅNDVÆRK TIL ALLE BILER Kontakt René Lang på 5060 2860 eller på rla@teknicar.dk og hør om mulighederne som medlem af Teknicar.

AKTUELT Netværk, erfaringsudveksling og seneste nyt fra sekretariatet stod på dagsordenen under DBFU s foreløbig tre regionale møder. DBFU landet rundt Håndtering af kundereklamationer, ønsker til biltorvet.dk og adgang til at sælge interessante bilforsikringer var blandt emnerne på dagsordenen, da DBFU afholdt sit tredie regionsmøde den 17. april med Max Hartwig, Hartwig Motor i Birkerød, som vært. Møderne har alle haft karakter af hurtige netværksmøder med en vision om både at bringe DBFU-medlemmerne sammen og at hilse på potentielle foreningsmedlemmer, der blev indbudt individuelt. Hidtil har været afholdt møder i Viborg og Roskilde, hvilket formentlig også resulterer i flere nye medlemmer. Besøget i Birkerød var samtidig et besøg hos et af Biltorvet A/S bestyrelsesmedlemmer, idet Max Hartwig for nylig overtog Henrik Bollerslevs mandat.»nybil- og brugtbilforhandlere har helt klart forskellige behov, når det gælder internetannoncering, og jeg synes afgjort, jeg møder lydhørhed,«konstaterede Max Hartwig, der for nylig deltog i sit første bestyrelsesmøde. Han opfordrede sine kolleger til at henvende sig til ham med idéer, ros, ris og spørgsmål,»for vi kan altid blive bedre,«som han formulerede det. Udfordringen for DB- FU-forhandlerne er også medlemmernes alsidighed her er medlemmer, der sælger lige fra 15 til 1.500 om biler om året inden for lige fra bestemte nicher til almindelige familiebiler. Der var desuden enighed om, at bilportaler, der med generelle prisanbefalinger og -vurderinger blander sig i prisdannelsen, handler dybt kritisabelt. De seks tilstedeværende forhandlere på morgenmødet i Birkerød drøftede også, hvordan kundereklamationer skal håndteres. De er i voldsom stigning, hvad der bestemt også mærkes i DBFU s sekretariat. Indtrykket er, at nogle af de helt ekstreme reklamationer ofte bunder i, at kunderne har forkøbt sig. I DBFU s regionsmøde i Birkerød i april medvirkede fv. direktør Karl-Ove Pedersen, dagens vært, Max Hartwig, Hartwig Motor, Kenneth Schlosser, Gørløse Autoimport, Mikkel Teilmann, Birkerød Biler, Peter Brandt, Peter Brandt Automobiler A/S, og Jørgen Wennergren, Wennergren Biler. Storvognslakerere mødes på Fyn FAI er nu på lørdag den 4. maj vært ved et informationsmøde for storvognslakerere på Fjeld Skov Kro ved Ejby på Fyn fra kl.09.30. Under mødet gennemgåes positionslisten til storvognsopmåling, storvognsmodulet i Helios, og endelig beret- ter pressechef Mikael Friis fra Scania Danmark om udviklingen i lastvognsmodeller. Til slut drøftes branchens situation. Deltagelse er gratis og tilmelding kan ske på 3331 4555 eller til malene@fai.dk. 14 autobranchen 04 2013

AutoDesktop-integration med ADP AKTUELT Biltorvet A/S har indgået en samarbejdsaftale med ADP Dealer Services Denmark om at udvikle integration mellem Dracar+ og Optima 21 fra ADP samt AutoDesktop fra Biltorvet A/S for at skabe den fornødne synergi mellem produkterne.»hos ADP forventer vi, at AutoDesktop Sælgerarbejdsplads bliver standard for mange af vores kunder på Dracar+ og Optima 21 i løbet af kort tid. Der er allerede nu indgået aftaler med flere bilmærker om udrulning af løsningen,«lyder det fra administrerende direktør i ADP, Hanne Hardam. For direktør i Biltorvet A/S, Claus Nyboe, er en væsentlig del af indsatsen gået på at sikre, at data generelt kun skal tastes en gang af bilsælgeren.derfor er integration til forhandlersystemerne helt afgørende. I Dracar+ kan man lagerføre sine biler og have alle sine kunder registreret, ligesom programmet rummer mulighed for fakturering og bogholderi. Derfor er det oplagt at integrere det med AutoDesktop, hvor der kan udarbejdes tilbud, udfyldes slutsedler, planlægger prøvekørsler mv. Fusion rykker tættere på for D A F og FAI Fælles årsmøde og respektive generalforsamlinger 23. maj. Af Jakob F. Lauridsen, D A F Siden indflytningen i Autobranchens Hus i efteråret 2011 har FAI og D A F arbejdet tættere og tættere sammen på alle niveauer i de to organisationer både på sekretariatsniveau og politisk-strategisk. Visionen har siden opstarten af samarbejdet været at skabe én ny stor forening for både bilforhandlere, autolakererier, karrosseriværksteder og mekanikere. På foreningernes samtidige generalforsamlinger torsdag den 23. maj 2013 på Hindsgavl Slot ved Middelfart vil de to bestyrelser informere foreningernes medlemmer om, hvad sammenlægningen af D A F og FAI til én forening indebærer for alle parter. Her vil de to generalforsamlinger skulle tage stilling til, om man fortsat er på rette spor. Den 2. oktober 2013 vil der blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling for de to foreninger, hvor den endelige fusion med vedtægter, kontingentstruktur samt navn og logo skal vedtages. I den nye forening opdeles medlemmerne i en salgssektion og en eftermarkedssektion, der hver især skal vælge de repræsentanter, de ønsker i hovedbestyrelsen, samt de repræsentanter, der skal sidde i et fagligt udvalg for henholdsvis salg og eftermarked. På den måde sikres det, at såvel bilforhandlere, reparati onsværksteder og lakererier får fuld indflydelse på det, der skal arbejdes med, og at den faglige selvstændighed bevares for alle parter. Kommende generalforsamlinger Ordinær generalforsamling for D A F og FAI den 23. maj 2013: Information om fusionen, navn og logo mv. Ekstraordinær generalforsamling den 2. oktober 2013: Vedtagelse af nye vedtægter. autobranchen 04 2013 15

FORSIKRING Kvalitet handler om sikkerhed Tryg og et udsnit af autobranchens organisationer har nedsat en kvalitetsgruppe, der har formuleret et antal krav til reparationskvaliteten. Af Adam Pade En forsikringskunde skal grundlæggende kunne stole på, at vedkomnes bil er korrekt repareret og ligeså sikker at køre i som før en skade. Men værksteder, der føler sig pressede af forsikringsselskaberne, eller reparatører, der ikke har det fornødne udstyr eller uddannelse, kan rejse tvivl, om kvaliteten altid er den bedst mulige. Med nedsættelsen af en kvalitetsgruppe håber organisationerne og forsikringsselskabet Tryg at få skabt den fornødne dialog om, hvad kvalitet er, og hvordan den sikres ude på værkstederne. Behov for efteruddannelse»man kan overordnet sige, at Tryg siden 2003 principielt har forlangt, at værkstederne følger fabriksforskrifterne. Nu følger vi så op på det,«indleder taksatorchef i Tryg, Mogens V. Olesen. Betydningen af kvaliteten af reparationsarbejde er vokset i takt med, at bilerne bliver stadig mere komplicerede. Lange rustgarantier, højteknologiske ståltyper og komplicerede sikkerhedskonstruktioner gør det Sådan er Kvalitetsgruppens krav til kvalitet: Fabrikkernes reparationsforskrifter skal følges Krav til udstyr og specialværktøj relevante for skaden Brug af originale reservedele eller dele af samme, dokumenterede kvalitet Brug af forbrugsmaterialer bestemt af bilproducent eller tilsvarende med samme, dokumenterede specifikationer Importør-/bilproducentkrævet uddannelse eller tilsvarende Autolakerere anvender KS 2000 (evt. suppleret med mærke-/modelspecifikke lakeringsanvisninger) endnu vigtigere at udføre reparationerne korrekt og forskriftsmæssigt.»under en generalforsamling i SKAD i 2011 opstod debatten på ny om værksteder, der føler sig presset til at udføre ringere kvalitet, end vi foreskriver, og jeg udbad mig eksempler. De udeblev, men det var en aha-oplevelse for mig at konstatere, at der inden for nogle områder kunne være så stort behov for efteruddannelse,«fortsætter Mogens V. Olesen og peger for så vidt både på branchen som på sine egne taksatorer. Det førte med sig, at Tryg ved to lejligheder satte sine 50 taksatorer på skolebænken, først i hovedkvarteret i Ballerup med SKAD-direktør Thomas Krebs som øjenåbner, siden på Teknisk Skole Silkeborg med et egentligt kursus i moderne reparationsteknikker.»der er allerede stort fokus på efteruddannelse eksempelvis blandt mekanikerne. Andre steder har det åbenbart haltet indtil nu,«konstaterer Trygs taksatorchef, der blandet andet lærte, at det på et moderne karrosseri ikke er lige meget, hvor man skarrer. CAD og FDM med Mogens V. Olesen ville helst have samlet hele sin egen branche om sagen, men resultatet blev i første omgang etableringen af kvalitetsgruppen sammen med SKAD og fusionsparterne FAI og D A F. Senere kom også CAD og forbrugernes organisation, FDM, ind i kredsen.»vi mødes én dag hver anden måned over en konkret dagsorden, hvor organisationerne hver især bidrager med deres spidskompetencer, og hvor vi lader politikken blive hjemme. Dette samarbejde er jeg meget begejstret for,«siger Mogens V. Olesen. Kvalitetsbesøgene Tryg har skabt begrebet kvalitetsbesøg, hvorefter et antal reparationer udtages stikprøvevis, og hvor 16 autobranchen 04 2013

FORSIKRING Taksatorchef i Tryg, Mogens V. Olesen, er glad for det voksende på fokus på kvalitet og det apolitiske samarbejde med branchens organisationer. Trygs taksatorer besøger de pågældende værksteder før, under eller efter en reparation. Besøgene anmeldes på forhånd over for værkstederne, inden de finder sted:»det betyder måske, at vi ikke får et retvisende billede, men vi vil ikke komme som en tyv om natten,«fastslår Mogens V. Olesen. Kvalitetsbesøgene har form af en dialog om, hvordan værkstedet griber reparationen an og dokumenterer det og taksatorerne kan spørge mere kvalificeret end før. Siden kvalitetsbesøgene blev indført i sidste kvartal af 2012 er mængden af anmærkninger faldet mærkbart. 220 kvalitetsbesøg inden for de seneste tre måneder har affødt bare syv anmærkninger. Kvalitet ikke nødvendigvis dyrere Jo, resultatet er da, at enkelte reparationer er blevet dyrere, men det modsatte er også tilfældet, påpeger Mogens V. Olesen:»At gøre tingene rigtigt, behøver jo ikke i sig selv at koste mere.«de skærpede krav handler blandt andet om, at værkstederne investerer i det fornødne udstyr, køber sig adgang til reparationsforskrifterne og bruger dem! og efteruddanner sig.»mit råd til værkstederne er, at de i stigende grad gør op med sig selv, hvad de vil kunne og hvilke typer reparationer de vil lade ligge,«opfordrer Mogens V. Olesen, der tror på, at Trygs og kvalitetsgruppens arbejde vil medvirke til at højne det generelle kvalitetsniveau i branchen. Tryg har også indledt en dialog med bilimportørerne, der indledningsvis har reageret positivt.»vi vil gerne have mere klarhed over, hvornår det er OK at bruge alternative reservedele, og i nogle tilfælde finder vi bilmærker helt uden reparationsvejledninger hvad gør vi dér?«spørger Mogens V. Olesen, der også fortsat gerne ser, at de andre forsikringsselskaber medvirker i offensiven for bedre og mere sikker reparationskvalitet. autobranchen 04 2013 17

MARKEDET Kør Bedre gennem krisen Handlingsplaner for udvikling af virksomheden og grundig forberedelse til mødet i banken D A F og FAI s kompetenceteam hjælper dig på vej; til en start til og med gratis. Af Jacob Lauridsen, D A F/FAI Medlemmer af D A F/FAI har nu mulighed for at gøre brug af foreningernes nye kompetenceteam Kør Bedre gennem krisen, som er et samarbejde med KPMG, Lett Advokater og Kapitalbørsen. Kompetenceteamet hjælper medlemsvirksomhederne med råd og bistand til blandt andet finansiering, forretningsudvikling og strategi og kan være med til at lave en handlingsplan med fokus på øget kapitaltilførsel. God forberedelse inden mødet med banken Som ejer af egen virksomhed forventer bankerne, at man som kunde kan fremvise et veldokumenteret forretningsgrundlag med perspektiv i. Bankerne er særlig optaget af faktorer, som skaber sikkerhed for bankens kreditafdeling, og der spørges ofte ind til virksomhedens handlingsplan, risikoanalyse og kapitaltilførsel. Kompetenceteamet hjælper med forberedelse til mødet med banken herunder hvad man selv kan gøre, og hvad man skal være forberedt på. Lav en handlingsplan Kompetenceteamet tilbyder sparring og gennemgang af udfordringer forud for udarbejdelse af en konkret handlingsplan, der kan bidrage til at løse dine udfordringer ved forretningsudvikling, kapital og struktur til fremtiden, tilpasning af forretningsgrundlag og -forbedringer samt rekonstruktion og krisehåndtering. Handlingsplanen giver medlemsvirksomhederne et overblik over strategi, nøgleudfordringer og likviditet. Start op uden beregning Kompetenceteamet tilbyder medlemsvirksomhederne både professionel telefonsparring og et afklaringsmøde i København, Odense eller Aarhus helt uden beregning som en del af den indledende fase. Afklaringsmødet er en dialog om virksomhedens behov og aktuelle økonomiske situation. En telefonisk hotline bliver stillet til rådighed, som kan benyttes til at få afklaring på akutte behov og professionel telefonsparring. Efter den indledende fase fremsender kompetenceteamet et oplæg til samarbejde om en løsning for din virksomhed. Medlemmer vil desuden blive tilbudt folderen Møde med banken hvordan forbereder jeg mig? og en Kør Bedre gennem krisen håndbog om forretningsudvikling og kapitaltilførsel. Kompetenceteamets bidrag Sparring om strategi og nøgleudfordringer Orientering om skattemæssige konsekvenser af salg Hjælp til dialog med bank om likviditet Bistand ved tilførsel af ny kapital/lån/finansiering Udarbejdelse af handlingsplan for virksomhedsoptimering Orientering om konsekvenser af en rekonstruktion Hjælp til etablering af professionel bestyrelse Kontakt D A F/FAI s Kør Bedre gennem krisen kompetenceteam ved at ringe på 33 34 07 67 18 autobranchen 04 2013

Kursister med forskellig baggrund og repræsenterende hele landet medvirkede i FTZ s og Teknisk Skole Silkeborgs første karrosserikursus. 12 kursister fra hele landet gennemførte i april det første af fire moduler, der opdaterer kursisternes viden om karrosseriteknik. Silkeborg og FTZ med premiere på karrosserikurser I Teknisk Skole Silkeborgs helt nye lokaler, der huser skolens nye autovidencenter, er 12 mand fordelt i tremandsgrupper i gang ved hver deres bil. Det er det første hold på den nye karrosseriuddannelse, som strækker sig over fire moduler af tre dage, og som gennemføres på 14 måneder. Uddannelsen er tænkt som en efteruddannelse eller opkvalificering inden for karrosseri og er et samarbejde mellem Teknisk Skole Silkeborg og FTZ akademi. Der må være højst 12 deltagere per hold, og der er allerede syv hold besat hen over det næste år. Deltagelse fra hele landet Med på kurset ledet af underviser Jesper Vang Falkenberg var der kursister fra hele landet, lige fra Jesper Bundgaard fra HP auto i Kerteminde, Lars Nørgaard fra Vilsen biler, Nørresundby, Jan Mikkelsen fra HTL service, Aabenraa, til lidt mere lokalt Nikolaj Hagelskjær fra Olling Auto ved Herning. Deltagerne har en blandet uddannelsesmæssig baggrund. Nogle er karrosseriuddannede, andre er pladesmede med mere. De førnævnte fire deltagere er enige om, at der har manglet mulighed for at opgradere sig inden for karrosserifaget indtil nu, og de har derfor glædet sig til muligheden for at lære om de nyeste teknikker.»det er en kæmpe fordel at være med helt fremme omkring alt det nye inden for faget, når man står med en taksator, og så er det også sjovt at være her i Silkeborg igen, da jeg jo er uddannet her i sin tid,«siger Jesper Bundgaard. Desuden var flere af kursisterne enige om, at det at være med på det første hold havde sine fordele:»så kan vi rigtigt være med til at præge forløbet!«griner Jan Mikkelsen. Generelt var deltagerne meget positive både i forhold til vekselvirkningen mellem teori og det praktiske. Lars Nørgaard fortalte også om, hvordan hans chef så det som en kæmpe fordel, at han nu var på kursus, fordi det beviser, at virksomheden er fremme i skoene. Deltagerne ser nu frem til modul 2. autobranchen 04 2013 19

FORENINGERNE Af Adam Pade Rygtet gik, at CAD overvejede at udvide konsulentstaben med en jurist eller advokat. Og har man været studentermedhjælp, siden advokatfuldmægtig og siden fik sin beskikkelse i ét og samme advokatfirma kunne det måske være sundt med nye græsgange. Hertil gjorde perspektivet i at arbejde med en branche, hvis hovedgenstand havde med hestekræfter at skaffe, kun sagen mere interessant. Rygtet viste sig at være den skinbarlige sandhed, og i januar for et år siden tiltrådte advokat Johanne Berner Hansen (27) sin nye stilling i CAD. Spændende! Ikke mindst fordi hun selv er med til at definere jobbet, der ikke har eksisteret tidligere. Et af hendes ønsker til jobbet var dog, at hun kunne få lov at føre sager for sine medlemmer. Det fik hun. Blandt hendes hovedansvarsområder er Ankenævn for Biler, der som offentlig anerkendt, privat ankenævn har en rig fremtid for sig. Hertil føjer sig fagretlige tvister for medlemmerne af CAD s arbejdsgiverforening, der for tiden tæller omkring 70 medlemmer. Hun er også den, der sammen med sin direktør Erik S. Rasmussen udarbejder høringssvar, når der er ny lovgivning på vej. Endelig følger overvågningen af, at love og regler overholdes fra forhandlernes side. Her er sekretariatet afhængig af, at medlemmerne husker at ringe, hvis de føler sig klemt det kan eksempelvis handle om håndtering af nybilsgarantier, hvor mærkeforhandlerne uretmæssigt stiller sig afvisende. Advokat i CAD, Johanne Berner Hansen:»Blandt værkstederne er man nede på jorden og kan kalde en spade for en spade. Jeg er blevet rigtig glad for denne foreningskultur.«gi r mening Men som en del af CAD s konsulentteam er hun også daglig hotline for medlemmerne, ligesom hun medvirker i mange lokalforeningers generalforsamlinger. Det giver mening alt sammen, fastslår hun; mening og glæde. Autobranchen forekommer hende ikke fremmed. Ikke så meget fordi hun allerede i sit gamle job havde haft sager, der havde med biler at gøre, men fordi hun siden barndommen har haft et nært forhold til hestekræfter af alle slags. Hendes far har kørt lastbil så længe, hun kan huske, og er bidt af MC er. Måske med baggrund i familiens lille landbrug og dermed tillige hestekræfter på fire ben fristede en uddannelse som dyrlæge. Men 20 autobranchen 04 2013

Et liv med hestekræfter FORENINGERNE dyrlægestudiet var vanskeligt at komme ind på, og med en vis forkærlighed for at argumentere og bruge sproget valgte hun jura i stedet. Det var et godt valg. Juraen fængede, og hun afsluttede sit jurastudium med landets tredje højeste snit dét år. Hendes yndlingsdiscipliner blev hardcore-områder som selskabsret, skatteret og virksomhedsrekonstruktioner; her var der også rige jobudsigter i de stormende 00 er. Eller helt præcis frem til oktober 2008. Da ændrede sagerne karakter og blev til formuesager, mangelsager, restancesager. Stikker dybere Forankringen i autobranchen stikker dybere, og det er ikke tilfældigt, at vi mødes på et autoværksted. Det tilhører hendes svigerforældre, hvor hendes ægtemand Jan er mekaniker (»så jeg har også min helt egen hotline, når det gælder det rent tekniske,«som hun konstaterer), og noget tyder på, at hun også tager del i Jans bilpassion: Hjemme på det nedlagte landbrug holder en vognpark af forsjov-biler : En køreklar NSU Prinz 4, en knap så køreklar NSU Sport Prinz, et Range Rover-projekt og en Citroën Visa GTi fra 1985»den er sådan nærmest mit projekt; jeg synes, den er helt speciel,«kommenterer Johanne Berner Hansen. Hun ser dog også frem til fuldendelsen af Range Rover en, der i sin natur er ideel til hestetraileren og dermed til eventuel transport af familiens tre heste. På kontoret i Taastrup fylder spørgsmål om fejlslagne reparationer og bilsalg rigtig meget i proportionerne 2/3 og 1/3.»Men generelt er vore medlemmer helt fantastiske til at løse sager selv,«fastslår hun. 1,6 eren Bliver hun bedt om at pege på nogle af de hyppigste sager, hun er stødt på i sit første år, peger hun på problemerne med den nu så landskendte 1,6 HDi-dieselmotor. Her har hun haft omkring 30 medlemshenvendelser i løbet af året, hvoraf en håndfuld er blevet til reelle sager. Selv om hovedproblemet er det samme turboen går kan sagens karakter være vidt forskellig og såmænd også kompliceret: Sælges bilen som brugt og går turboen efter fire måneder eller måske otte måneder opstår spørgsmålet, om fejlen Johanne Berner Hansen, advokat hos CAD, er betaget af heste. Både dem i motorrummet og dem på fire ben. Et portræt. er omfattet af reklamationsretten: Var fejlen på vej, allerede da bilen blev solgt, eller er den opstået i den nye ejers tid? Her gælder bevisbyrdereglen, og den kan være svær at løfte uanset om det er sælger eller køber, der skal løfte bevisbyrden, siger Johanne Berner Hansen. Her kommer medlemmernes fortrinlige evner til at finde pragmatiske løsninger ind i billedet:»der er jo vide rammer for at aftale, hvad man vil, hvis man ikke kan finde svar i love og regler det kan være et gratis serviceeftersyn næste gang eller anden form for kulance,«fortæller hun. 10 sager i gang I syns- og skønssager kan parterne på forhånd aftale skriftligt at man retter sig efter syns- og skønsmandens vurdering. Går det hele i kage, så kan sagen indbringes for Ankenævn for Biler. Har du fået lejlighed til at føre sager?»nu tager en retssag det meste af et år, så det er ikke rigtig synligt endnu men, jo, jeg har måske op imod 10 reelle sager i gang og omkring 50 potentielle sager derudover, hvoraf en stor del forventes løst i mindelighed. Ofte er der netop grundlag for forlig sommetider med FDM s mellemkomst.«cad vurderer fra gang til gang, om en sag bør føres: Hvad der helt klart ligner en tabersag, siger foreningen pænt nej tak til, en række sager er brugerbetalt men til en betydelig lavere omkostning end hos et almindeligt advokatfirma og i helt særlige tilfælde, hvor afgørelsen er principiel for branchen, afholder CAD udgiften.»i Ankenævnet hænder det, at vi taber enkelte sager indimellem, men det skal vi også kunne. Det sender et signal til forbrugerne om, at det ikke handler om, at Fanden hytter sine.«om hun trives dér på Kirkevej?»Det gør jeg faktisk også mere, end jeg tror, jeg ville have gjort i den traditionelle advokatbranche. Blandt værkstederne er man nede på jorden og kan kalde en spade for en spade. Jeg er blevet rigtig glad for denne foreningskultur.«autobranchen 04 2013 21

FRA VÆRKSTEDET Fartpilot med nykker Det gælder elektronik i bilerne, som det gælder selve livets mening: Ikke alting kan forklares. Her er historien om en fartpilot, der ikke brød sig om at virke, når bilen kørte i femte gear. Har man fartpilot i sin bil, er det rarest, at den virker. Det gjorde den ikke i en nyere Ford Focus, og værkstedet gav sig til at teste diverse styreenheder for fejlkoder, der kunne relatere til fartpiloten. Intet resultat og ingen forklaring ej heller efter fejlsøgning af og test på pedalkontakter. I sin nød kontaktede værkstedet FTZ s hotline, og derpå begyndte et veritabelt detektivarbejde, der nok førte til problemets løsning, men ikke til dets dybereliggende forklaring. For en sikkerheds skyld skiftede værkstedet pedalkontakterne og søgte ligeledes efter fejl på betjeningsarmen, der ifølge FTZ også kan være en typisk kilde til fejl. Stadig intet resultat. Ligeledes efter Hotline ns råd slog værkstedet under en ny fejlsøgning med testeren op under parametermålinger, der kan afgive yderligere detaljer om de forskellige styreenheder og funktioner. Her var heller intet usædvanligt. Værkstedet og Hotline n besluttede, at det var tid for et møde med virkeligheden: Ud at køre med diagnosetesteren for at se nærmere på parametermålingerne under drift. Her viste det sig, at fartpiloten faktisk virkede, men kun ved kørsel i tredje og fjerde gear og ikke femte, hvor man typisk cruiser med sin fartpilot sluttet til. Turen gik nu til Ford for at undersøge, om et parameter skulle være skredet, eller der kunne Den dybere sammenhæng mellem venstre ABS-forhjulsfølers fejlregistrering af hastigheden og fartpilotens manglende evne til at virke i 5. gear fortaber sig i det uvisse (foto af 2004-model taget af Frank Grandjean, CAD). 22 autobranchen 04 2013

Nyudlært glarmestersvend Tobias Snoer Pedersen, blev både hædret med fagets bronzemedalje og prisen for højeste karakter for arbejdet med autoglas. AKTUELT være sket en opdatering af bilens software. Det var der men ingen, der kunne formå fartpiloten til at virke i femte gear. Den undrende, en kende utålmodige kunde fik forklaret, at en diagnosetester reelt kun er en vejviser ikke en problemløser. Under denne rigtig gode samtale fortæller Focus ens ejer, at bilen tidligere på et andet værksted har fået skiftet et forhjulsleje. Hotline n anbefaler nu en ny prøvetur for nu at fokusere på parametre for ABS-systemet. Heureka! Ved en hastighed på 90 km/t viser venstre forhjulsføler 4 km/t mindre end de tre andre ABS-følere. Da først den venstre forhjulsføler bliver skiftet med det korrekte værktøj, virker fartpiloten nu også i femte gear. Den dybere sammenhæng mellem gearvalg, forhjulsføler og fartpilot står ingen helt klart. Men problemet blev løst og kaster den lære af sig, at en omhyggelig, afklarende dialog med kunden er den halve diagnose: Samtale fremmer forståelsen. Artiklerne i denne serie bliver til i et samarbejde mellem bladets redaktion og FTZ s Hotlinefunktion. BIL Ford Focus II st.car 1.8TDCI 2008 Problem Fartpilot virkede ikke ved kørsel i 5. gear Årsag V. forhjulsføler registrerede anden hastighed end de øvrige ABS-følere Reparation V. forhjulsføler udskiftet Tobias vandt autoglarmesterprisen Tobias Snoer Pedersen, udlært hos Carl Petersen & Søn A/S i Hillerød, hjemtog autoglarmesterprisen, da han aflagde sin svendeprøve på Glarmesterskolen i Audebo ved Holbæk. Til overflod indforskrev han sig tilmed til en bronzemedalje for sin samlede svendeprøve. Glarmesteruddannelsen indeholder moduler om autoglas, herunder om glassets montering og dets betydning for køretøjers statik og sikkerhed. Svendeprøven består af en projekt- henholdsvis biopgave, og opgaverne fordeles ved lodtrækning som ved alle andre eksaminer. Der er én autoglasopgave pr. seks lærlinge. I år bestod opgaven blandt andet i at fremstille en rude til et førerhus til en entreprenørmaskine samt montering af en autorude. Autoglarmesterprisen på 2.000 kroner uddeles for den bedste karakter for arbejdet med autoglas gennem uddannelsesforløbet. Prisen er indstiftet af Pilkington Automotive, Danmark, og Dansk Autoglas. Tobias har netop ansøgt om at komme til en virksomhed i Bayern i Tyskland for at lære mere i Tyskland sker der i disse år rigtig meget inden for autoglas. autobranchen 04 2013 23

PORTRÆT Ophug er en kunst! Traktorer og reservedele hertil er lavfrekvente og kræver desto større omtanke under ophug. Sjørup Traktor A/S har etableret global eksport. Af Adam Pade Måtte Sjørup vest for Viborg ikke være lige til at finde på landkortet for den intetanende dansker, forholder det sig anderledes inden for landbrugsmaskinbranchen i den store verden. Worldwide Exporters, kalder Sjørup Traktor A/S sig, men trods denne fordrende payoff afsløres kun en flig af historien om en virksomhed, der i omfang, koncept og virke formentlig er enestående i Danmark.»Man kan sige, at min far levede af landbrugets opblomstring og tilvæksten af nye maskiner. Jeg rider med på den næste bølge afviklingen og køber maskinerne tilbage,«lyder det på én gang stilfærdigt og lunt fra ejeren, Ole Lauridsen (57). Sjørup Traktor A/S har som koncept at hjemkøbe, istandsætte og sælge traktorer og på et vist niveau entreprenørmaskiner demontere dem og sælge reservedele og at importere og markedsføre nye, originale reservedele. Kunderne er ikke i så høj grad danske, som det er maskinstationer, værksteder og forhandlere over hele verden fra Sydamerika til Afrika, fra Skandinavien til Sydeuropa; Mellemøsten ej at forglemme. Historien om Sjørup begynder selvsagt anderledes i det små. Ole Lauridsen driver Sjørup Traktor A/S, der er blevet en institution i sin branche. Start i rejsestalden Ole Lauridsens far etablerede sig i begyndelsen af 1960 erne i den nedlagte Sjørup Kro i rejsestalden som selvstændig traktormekaniker. Han var ud 24 autobranchen 04 2013

af en vestjysk landmandsfamilie (»så vi er stadig tilflyttere!«), men valgte en uddannelse som automekaniker. I 63 indrettede han et rigtigt værksted i det nedlagte savværk her, hvor virksomheden endnu har til huse. Ole var som ung af den overbevisning, at han ville noget andet især da han havde erhvervet sit svendebrev som automekaniker i 1973. Han tog studentereksamen på HF med henblik på at læse sprog og så måske sig selv som adjunkt på en gymnasieskole. Studentereksamen blev suppleret med en traktormekanikeruddannelse, så han med beskæftigelse på værkstedet kunne finansiere, hvad der blev begyndelsen på et ingeniørstudium. Men hans evne for sprog og en ubændig lyst til at handle styrede ham i en anden retning. Første import»der var ikke mange i branchen, der kunne tale fremmedsprog, og en tidligere direktør for en landbrugsmaskinforhandler bad mig om hjælp til at importere fra England. Det gik fint, og efter endnu et par handler tog jeg til Skotland og hentede et antal traktorer hjem,«fortæller Ole Lauridsen.»Det var meget fremmed for min far vi havde meget forskellige synspunkter om at drive virksomhed! men han anerkendte, at det gav penge.«sprogkundskaberne gjorde det også muligt at sælge reservedele til besøgende udlændinge; det var vel her, karrieren egentlig startede, vurderer Ole Lauridsen. Siden flyttede Ole Lauridsen med sin kæreste til København. Hun ville læse til dyrlæge, og i mellemtiden opbyggede Ole Lauridsen et netværk af værksteder og forhandlere på Sjælland og siden Lolland-Falster, herunder til eksportører, hvis udenlandske kunder af egen drift selv søgte tilbage til Ole Lauridsen og Sjørup Traktor. I 1984 tilrettelagde far og søn et generationsskifte, og dermed tegnede konturerne sig af Sjørup Traktor A/S af i dag: Her blev købt jord op og bygget til, så virksomheden i dag spænder over 7,5 hektar med knap 9.000 kvadratmeter under tag. Sjørup Traktor beskæftiger 30 medarbejdere alle med undtagelsen af den rent administrative stab udlært automekanikere. Tre års læretid»det er en udfordring at rekruttere, og med hver nyansættelse følger vel op imod tre års læretid. Ud over det rent tekniske kendskab må man også gerne beherske fremmedsprog. Selv om vi har hjælp autobranchen 04 2013 25