Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed

Relaterede dokumenter
Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.

På vej mod det brugerorienterede transportsystem

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Rejsetider og tilgængelighed i Øresundsregionen Data og resultater indbygget i en tilgængelighedsmodel

Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk

Landstrafikmodellens struktur

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

2019 MOBILITET 2040 PB 1

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Nu bygger vi letbanen. information til virksomheder og medarbejdere

Internationale erfaringer af effekterne af BRT, letbaner og metro

Landstrafikmodellens anvendelse

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen

Overraskende hurtig 1

TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER

NOAH-Trafik Nørrebrogade København N noahtrafik@noah.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

2 Definition og afgrænsning

KATTEGAT- FORBINDELSEN

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

RUF på Ring 3. Februar 2004

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Udbygning af kollektiv infrastruktur i København 2 (KIK2) Afrapportering af screeningsfasen

Hvornår kører toget?

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

En letbane på tværs af København?

17. Infrastruktur digitalisering og transport

Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø

Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland. Trafikbestillerkonference 22. maj Chefkonsulent Lars Bosendal

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d

Cykelstiplan Indledning

Trafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden

Movias tilgængelighedspolitik og strategi

Mobilitet i København TØF Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Kollektiv trafikplan - Mål og strategi for busserne i Randers Kommune

Vision for banetrafikken i

Fremkommelighedspuljen 6. runde

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

' (! #!# )*)'+,!" )!!*) #! ( ' (! #!# + -!!" #!#!"!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %!" $ #! #!# % &!!" #!#!"!

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

Dansk strategi for ITS

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Bilag 2, Frederikssundsruten

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Transkript:

Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed Kommissionsmøde 16. januar 2013 Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Definitioner Mobilitet Mobilitet er et udtryk for hvor hurtigt, man ved brug af transportsystemet kan flytte sig geografisk sikkert og komfortabelt og overkommeligt. Mobiliteten er bestemt ud fra lokalitet og tidspunkt, og kan opdeles på transportformer. Tilgængelighed Tilgængeligheden er et udtryk for hvor hurtigt man ved brug af transportsystemet har adgang til at udføre forskellige typer af aktiviteter. Tilgængeligheden er ligesom mobilitet bestemt ud fra lokalitet og tidspunkt og kan opdeles på transportformer. Derudover kan tilgængeligheden opdeles på aktivitetstyper Fremkommelighed Fremkommelighed er et udtryk for det serviceniveau som borgeren oplever, at transportsystemet yder i forhold til det konkrete rejsemønster. Fremkommeligheden er bestemt ud fra borgerens bopæl og sammensætningen af de konkrete rejser på destination og tidspunkt.

Mål (indikatorer) Mobilitet Mobilitet kan måles ved, hvor stort et areal man kan nå inden for et givent tidsrum. Grænseværdien (tidsrummet) kan skelne mellem forskellige formål med mobiliteten Den gennemsnitlige hastighed for destinationer inden for mobilitetsmålet, er en indikator for potentiel fremkommelighed Tilgængelighed Fremkommelighed Tilgængeligheden kan måles ved hvor mange arbejdspladser, befolkning eller aktivitetspunkter, der kan nås inden for et givet tidsrum. Målet er således mængden af aktiviteter man kan tilfredsstille inden for en given mobilitet. Grænseværdien og tidspunktet der måles vil afhænge af aktiviteten Fremkommeligheden defineres som den gennemsnitlige rejsetid eller rejsehastighed for eksisterende rejser til- og fra geografiske områder

Mobilitet fra Rådhuspladsen Bil Kollektiv

Hvor stort et areal kan nås fra forskellige områder (samlet mobilitet) Bil Kollektiv

Hvor mange arbejdspladser kan nås fra forskellige områder på ½ time (samlet tilgængelighed) Bil Kollektiv

Hvor mange arbejdspladser kan nås fra forskellige områder på ½ time (samlet tilgængelighed) Bil Kollektiv

Fremkommelighed (gennemsnitlig rejsetid) Bil Kollektiv

Forskel i fremkommelighed bil/kollektiv

Overflytningspotentialer Overflytningspotentiale til kollektiv trafik: Hvor meget mere (eller mindre) tid skulle bilister fra et givet område bruge, hvis de for deres konkrete ture skiftede til kollektiv trafik Fastholdelsespotentialer Fastholdelsespotentiale for den kollektive trafik: Hvor meget mere (eller mindre) tid skulle passagerer i den kollektive trafik bruge, hvis de for deres konkrete ture skiftede til biler

Nærhed til transportsystemerne - Indikator for servicemål Ikke at forveksle med tilgængelighedsmål Stationsnærhed og stationsoplande Rejsetider til stationer Attraktionspotentialer Multimodalitet på stationer

Servicemål og præferencer Håndterer forskellig kvalitet og oplevelser under rejsen i forhold til ren rejsetid Biltrafik Trængsel Sekundære servicemål (vejtype, færger, pris) Kollektiv trafik Forsinkelser Adgangstid Skift og skiftetid Skinnefaktor Komfort Frekvens Pris

Måling af servicemål Den oplevede biltrængsel for ture fra et givet geografisk område defineres ved at sammenligne aktuel rejsetid med fri rejsetid og vægte forskellen med tidsværdier for trængsel Det oplevede kollektive serviceniveau for ture fra et givet geografisk område defineres ved at sammenligne aktuel vægtet rejsetid med den direkte dør til dør rejsetid med de kollektive transportmidler, der er benyttet