Undervisningsministeriet 18. februar 2011 Udbud af central analyse- og prognosevirksomhed til erhvervsuddannelserne I Aftale af 2. november 2006 om udmøntning af globaliseringspuljen, jf. også lov 561 af 6/6 2007 om ændring af lov om erhvervsuddannelse m.v. (Ungdomsuddannelse til alle), blev der afsat midler til en central analyse- og prognosevirksomhed inden for erhvervsuddannelserne i hvert af årene 2008 og 2009. Der henvises endvidere til regeringens oplæg til Globaliseringsrådet Erhvervsuddannelser i verdensklasse og den afsluttende rapport fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne Fremtidssikring af erhvervsuddannelserne. Initiativet er videreført ved Aftale af 5. november 2009 om flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012. 1. Baggrund for den centrale analyse- og prognosevirksomhed Uddannelsesdækningen i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser er ikke hurtig nok. Når der sker brancheglidninger, og når nye brancher opstår, skal der sikres en hurtig og løbende tilpasning, og behovet for nye og tværgående uddannelser skal systematisk identificeres. Der er etableret en central analyse- og prognosevirksomhed, som systematisk skal identificere behovet for nye og tværgående uddannelser. Den centrale analyse- og prognosevirksomhed kan suppleres ved inddragelse af relevante forskningsresultater og ved at stille forslag til relevante forskningsaktiviteter. Endvidere skal den give bedre grundlag for den fortsatte overordnede udvikling af erhvervsuddannelsessystemet, for udvikling af eksisterende og nye uddannelsers struktur og indhold, samt for tilrettelæggelsen af undervisningen i uddannelsernes skoledel og gennemførelsen af praktik i virksomheder, herunder samspillet mellem de to dele af uddannelsen. Målsætningen er at sikre, at erhvervsuddannelserne også fremover skal kunne forsyne arbejdsmarkedet med faglært arbejdskraft med relevante kompetencer og stille tilstrækkeligt med uddannelsestilbud med gode beskæftigelsesmuligheder til rådighed for en meget varieret gruppe af unge. Behovet skal blandt andet ses i lyset af, at undersøgelser har vist, at der på erhvervsuddannelsesområdet anvendes færre ressourcer til analyse-, prognose- og forskningsvirksomhed, end der gør på andre uddannelsesområder. Dette sker på trods af, at erhvervsuddannelsessystemet er komplekst og dynamisk. Det øger i sig selv behovet for en mere overordnet analyse- og prognosevirksomhed, der kan sikre såvel inddragelse og initiering af tværgående forskningsaktivitet som bidrag til arbejdet i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og i de faglige udvalg om udvikling af erhvervsuddannelserne. Således kan den centrale analyse- og prognosevirksomhed medvirke til at belyse udviklingstendenser i brancher, brancheglidninger og teknologiudvikling med mulige konsekvenser for kvalifikationsefterspørgslen på kortere eller længere sigt, enten ba-
seret på nye analyser og forskningsaktiviteter eller ved bearbejdning af nyere internationale analyser og forskningsresultater på området til en dansk kontekst. En analyseog prognosevirksomhed kan endvidere afdække viden om de unges uddannelsesadfærd og behov i forhold til at beskrive faktorer, der kan have betydning for grundlaget for revision af eksisterende og etablering af nye erhvervsuddannelser. Det har i Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne været tilkendegivet, at en central analyse- og prognosevirksomhed bør finde sted i et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer og Undervisningsministeriet, og at analyse- og prognoseaktiviteterne bør ses som et naturligt supplement til de faglige udvalgs analyser og behovsopgørelser og kan udgøre et grundlag for beslutninger om at nedsætte udviklingsudvalg. 2. Formål med den centrale analyse- og prognosevirksomhed Det er formålet, at analyse- og prognosevirksomheden især skal: bidrage til udarbejdelse af fremadrettede brancheanalyser i eksisterende brancher herunder teknologiudviklinger, som kan påvirke branchernes udvikling, samt beskrivelse af nye potentielle vækstbrancher, som kan påvirke efterspørgslen efter nye uddannelser eller behov for omlægninger eller justeringer af eksisterende uddannelser, medvirke til afdækning og bearbejdning af internationale analyser og prognoser med særlig relevans i en dansk erhvervsuddannelsespolitisk kontekst, beskrive langsigtede behov for faglærtes kompetenceudvikling under hensyntagen til udviklingen i erhvervsstrukturen og erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken, medvirke til at identificere nye behov for udviklings-, prognose- og forskningsindsatser inden for erhvervsuddannelsesområdet, tilvejebringe oplysninger om nye uddannelsesbehov eller behov for større omlægninger af eksisterende uddannelser, sikre, at tværgående og fælles kvalifikationsbehov på de forskellige brancheområder beskrives, sikre, at de uddannelsessøgendes behov, interesser og forudsætninger kortlægges, herunder uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk, inddrage og aggregere relevant og dækkende prognosevirksomhed og forskning i erhvervs-, arbejdsmarkeds- og kompetenceudvikling, og sikre formidling af eksisterende viden og dokumentation til de relevante aktører på området, herunder til eventuelle nedsatte udviklingsudvalg. 3. Analyse- og prognosetemaer i 2011 Erhvervsuddannelserne har som et vigtigt mål at give grundlag for unges fremtidige arbejdsliv, og skal hermed imødekomme arbejdsmarkedets behov for kompetencer. Erhvervsuddannelserne skal ligeledes bidrage til, dels at understøtte vækst og velstand, dels at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse.
Indsatsen har hovedtemaet: Udfordringer for erhvervsuddannelsessystemet. Med følgende to undertemaer ønskes vækstperspektivet inddraget i de kommende analyser og prognoser: Undertema 1: Tværgående analyser og prognoser af behovet for erhvervsuddannet arbejdskraft inden for nye eller ændrede beskæftigelsesområderi et vækstperspektiv. Globaliseringen, nye teknologier og ændringer i rammevilkår i øvrigt, herunder eftervirkningerne af finanskrisen, påvirker det danske arbejdsmarked. Der stilles dermed nye krav til erhvervsuddannelserne, som vigtige bidragsydere til vækst og velfærd. Undertemaet omfatter analyser og prognoser, der fx gennem scenarier kan kvalificere billedet af den fremtidige udvikling af krav til den erhvervsuddannede arbejdsstyrkes kvalifikationer på kortere og længere sigt inden for forskellige virksomhedstyper, brancheområder, på tværs af brancheområder (klynger), i relation til værdikæder mv. Undertemaet omfatter ligeledes analyser af, hvordan erhvervsuddannelserne og erhvervsuddannet arbejdskraft forsat og i øget grad kan bidrage til vækst ved at fremme udvikling og nyttiggørelse af nye produkter og processer, eventuelt set på tværs af brancher og faglige udvalg. Internationale erfaringer kan inddrages. Undertema 2: Et sammenhængende og differentieret erhvervsuddannelsessystem med styrket overgang til videregående uddannelse. De unge møder erhvervsuddannelserne med forskellige forudsætninger for og forventninger til uddannelse samt med forskellige perspektiver i forhold til fremtidig beskæftigelse samt efter- og videreuddannelse. Undertemaet omfatter analyse af muligheder og barrierer for at understøtte, at flere unge med erhvervsuddannelse begynder på en videregående uddannelse, og i særlig grad på en kort videregående uddannelse. Hensigten er dels at tilfredsstille erhvervslivets behov for arbejdskraft på videreuddannet niveau, som har konkret erfaring med arbejdsprocesser og produktskabelse på erhvervsuddannet niveau, dels at øge erhvervsuddannelsernes attraktivitet og mulighed for at tiltrække elever med gode forudsætninger for uddannelse. Undertemaet omfatter endvidere analyse af muligheder og barrierer i forhold til, at erhvervsuddannelserne kan imødekomme de meget forskellige forudsætninger for og ønsker til uddannelse og beskæftigelse, som de unge i målgruppen for erhvervsuddannelser har, herunder analyser af erhvervsuddannelsernes opbygning, imødekommelse af forskellige læringsstile, samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner og andre aktører, øget anvendelse af realkompetencevurdering af tidligere uddannelse og beskæftigelse m.v.
Internationale erfaringer kan inddrages. Analyserne og prognoserne skal samlet set kunne anvendes til: - at oprette nye uddannelser på branche- og jobområder, der ikke er tilstrækkeligt uddannelsesdækket, - at oprette uddannelser på tværs af eksisterende uddannelsesområder og etablering af nye trin og specialer, hvor der er identificeret et udækket behov, - at udvide bredden i eksisterende uddannelser for at inddrage nye beskæftigelses- og erhvervsområder i disse uddannelser, - på tværs af eksisterende uddannelser at sikre elevernes faglige bredde, både med hensyn til alment faglige og erhvervsfaglige kompetencer, med henblik på at kunne opfylde skiftende behov på arbejdsmarkedet, - og hvordan grundlæggende erhvervsrettede uddannelser kan give bedre muligheder for adgang til relevant videregående uddannelse. Forslagene realiseres af de faglige udvalg eller hvis de faglige udvalg ikke har mulighed for at realisere forslagene - af særligt nedsatte udviklingsudvalg. 4. Målgrupper Den centrale analyse- og prognosevirksomhed har til formål at understøtte de faglige udvalg og eventuelle nye udviklingsudvalgs arbejde med at udvikle erhvervsuddannelserne. Analyse- og prognosevirksomheden skal derfor bidrage til at styrke de faglige udvalgs arbejde med de årlige udviklingsredegørelser, jf. erhvervsuddannelseslovens 38, stk. 5, og eventuelle særlige udviklingsudvalgs arbejde med at sikre fornyelse af erhvervsuddannelserne. Derfor skal det i analyserne og prognoserne indgå, hvordan de faglige udvalg og eventuelle udviklingsudvalg kan anvende analyseresultaterne i udvalgenes konkrete opgaveløsning. Målgruppen for analyse- og prognosevirksomheden er endvidere Undervisningsministeriet, politiske beslutningstagere, myndigheder, relevante råd og udvalg, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, organisationer, vidensinstitutioner, opinionsdannere samt andre med interesse for erhvervsuddannelsernes udvikling. 5. Afsatte midler til analyse- og prognosevirksomhed I Aftale af 5. november 2009 om flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2013 er der afsat i alt 10 mio. kr. til central analyse- og prognosevirksomhed. Bevillingen i 2011 er på 3 mio. kr. og er ikke på forhånd fordelt mellem de to udbudstemaer. Det enkelte projekt forventes at ligge inden for en budgetramme på ca. 250.000 500.000 eksklusiv moms og må ikke overskride en budgetramme på 500.000 kr. (eksklusiv moms).
6. Gennemførelse af den centrale analyse- og prognosevirksomhed Ansøger skal udforme en ansøgning, der indeholder følgende oplysninger: - Ansøgers navn, adresse, tlf. nr., e-mail, cpr-nummer og p-nummer - Navn på kontaktperson og dennes tlf. nr. og e-mail - Projekttitel - Kort og præcis beskrivelse af formål og indhold - Projektplan - Budgetoplysninger Som bilag til ansøgningen skal ansøger vedlægge en uddybende projektbeskrivelse, der konkret beskriver mål, indhold og fremgangsmåde. Ansøger skal kunne dokumentere analyse- og formidlingsmæssig kapacitet, således at opgaven kan løses med høj kvalitet. Også erfaringer med kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder skal dokumenteres. Ansøger skal kunne dokumentere kendskab til erhvervsuddannelserne, herunder analyser og litteratur. Projektet skal bemandes med medarbejdere på et højt fagligt niveau. Projekthaver skal organisere analyse- og prognosearbejdet således, at der tidligt i projektet sikres en aktiv dialog med og inddragelse af de forskellige, relevante brugere af analyser og prognoser, herunder repræsentanter fra de faglige udvalg og eventuelle udviklingsudvalg. I den forbindelse skal inddragelse af viden og erfaringer fra faglige udvalg, erhvervsskoler og andre relevante parter sikres. 7. Projektbeskrivelse Ansøger skal udarbejde en projektbeskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde en tidsplan for den eller de pågældende analyser. Ansøger er forpligtet til i fornødent omfang at deltage i møde med Undervisningsministeriet og programadministrationen og løbende sparring. Analyser og prognoser ses gerne at bygge videre på eksisterende nationale forskningsresultater og inddrage relevante internationale forskningsresultater. Projekthaver skal gennemføre analyserne under anvendelse af anerkendte metoder, som sikrer et højt fagligt niveau. Analyse- og prognosevirksomheden afrapporteres i en afsluttende rapport, der ikke må overstige 50 sider (eksklusiv bilag). Midtvejs i projektet skal en midtvejsstatus på ca. 2 sider afleveres til ministeriet. Den afsluttende rapport afleveres senest den 1. februar 2012 til Undervisningsministeriet.
Projekthaver skal tilrette rapporten efter ministeriets anvisninger og fremkomme med et nyt revideret rapportudkast senest 14 dage efter, at ministeriets anvisninger er modtaget. Såfremt det reviderede udkast giver anledning til yderligere rettelser, foretager projekthaver disse hurtigst muligt. Rapporten sendes af projekthaver til Undervisningsministeriet i en elektronisk udgave med henblik på offentliggørelse på portalen www.fagligeudvalg.dk. Rapporten kan endvidere efter aftale med Undervisningsministeriet offentliggøres på projekthavers egen hjemmeside. Projekthaver er pligtig til at deltage formidlingsaktiviteter vedrørende rapporten. 8. Vurderingskriterier Projekterne vil blive vurderet af Undervisningsministeriet. Efter et udbud har ministeriet indgået aftale med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet og KubixAps om programadministration vedrørende projekterne, herunder at bistå ministeriet i den faglige vurdering af ansøgningerne. Ansøgningerne vil blive vurderet ud fra følgende kriterier: Ansøgningen skal falde inden for opslagets to analyse- og prognosetemaer. Yderligere oplysninger og uddybninger kan fås hos programadministrationen. Ansøgningen vil blive vurderet i relation til, i hvilken udstrækning projektet kan bidrage til opfyldelsen af analyse- og prognosevirksomhedens overordnede mål, samt i relation til, hvilken ny viden projektet kan bidrage med. Ansøgninger, der går på tværs af uddannelser/brancher, prioriteres. Ansøgningen skal kunne sandsynliggøre, at projektets resultater lever op til ministeriets krav om kvalitet, anvendelighed og relevans. Desuden vil projektrapporternes kvalitet og anvendelighed i forhold til formidling af resultaterne være vigtige i den samlede vurdering. Ministeriet forbeholder sig derudover retten til at udvælge projekter, der indbyrdes kan sikre mulighed for maksimal synergi projekterne imellem under hensyntagen til de udmeldte indsatsområder. Ansøger skal kunne dokumentere at være i besiddelse af tilstrækkelige faglige og organisatoriske kvalifikationer og kompetencer, med henblik på at kunne løfte opgaven. Dokumentationen kan bestå af vedlagte CV for centrale deltagere, opgaveportefolio mv. Der skal være et rimeligt forhold mellem ansøgningens projektdesign, den afsatte tid til gennemførelse, afrapportering og det ansøgte beløb. Ansøgningerne vil desuden blive vurderet ud fra økonomisk fordelagtighed. Endelig forbeholder ministeriet sig ret til at indgå i en dialog med ansøgere om tilbud, så ministeriets ønsker kan tilgodeses. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Uddannelsesstyrelsen Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser
Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Fuldmægtig Anja Otterstrøm eller pædagogisk konsulent Marianne Hallgaard Christensen Tlf.: 3392 5000, Direkte tlf.: 3392 5736 eller 3392 5334 9. Sted Ansøgning indsendes elektronisk til e-mail: EUEFU@udst.dk Desuden fremsendes med almindelig post 1 eksemplar i underskrevet stand til: Uddannelsesstyrelsen Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Att. Marianne Hallgaard Christensen 10. Tidsfrist Tidsfrist for modtagelse af ansøgning er fredag den 6. maj 2011 kl. 12.00. Svar gives inden 15. juni 2011.