Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Relaterede dokumenter
Danska försök med olika typer av grisningsboxar. Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer

FARESTIER TIL LØSE SØER

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

Pattegrisedødelighed i DK

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

PROGRAM Erfaringer og resultater fra projektet Sæt turbo på splitmalkningen

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Nyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER

Farestier til løse søer

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

KULD MED LAV OG HØJ DØDELIGHED

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

Løse søer i farestalden

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

Udnyt dine data og boost soholdet

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

MANAGEMENT I FARESTALDEN

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

IUGR og andre svagfødte grise

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

Test af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.

Reduktion af dødelighed

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

GOD FARING OG GODT I GANG

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende!

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Soens produktion af råmælk og mælk

Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen

Dine pattegrise dør af kulde! Trine Sund Kammersgaard, Agronom, PhD. Økologisk svineproducent, Trynen i jorden

Erdedanskesøerblevetforstore?

ERFARINGER MED KORTVARIG OPBOKSNING I FARESTALDE TIL LØSE SØER

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

TEMPERATURREGULERING OG SKYGGE

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

LØSE SØER I FARESTALDEN

Sæt turbo på din splitmalkning. Sanne C. Leth Dyrlæge i Porcus

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Farestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.?

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

Er niveauet for pattegrisedødelighed højere i frilandssohold end i indendørs sohold? Datagrundlag

Farestien til 15 og 20 grise

SENESTE NYT OM SOFODRING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

Transkript:

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende hales@sund.ku.dk Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker vam@lf.dk

Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000 søer heraf 25.000 på dette site + forsøg med farestier til løse søer Supermarkeder Forbrugere Dyreværnsorganisationer

Hvem vil have løse søer i Danmark? Politikere Marked? Forbrugere? Samfund Meningsdannere Dyreværnsorganisationer Svineproducenter Forretning Etik Samfund

Tænk søerne som eliteidrætsudøvere Forbered dem på at producere mange, store og stærke grise Rammer - vores ansvar: Opstaldning Ernæring før, under og efter Fysisk form og undgå skader Behov og nytte søer/grise: Redebygning, rejse/lægge sig Muskler, foster, råmælk, mælk Bevægelse

Fremtidens so er løs Hvordan kan vi udnytte det og Hvor skal vi være særligt opmærksomme Fordele iflg. besætningsejere: Hurtigt at flytte søer Ingen søer går i stå Nemme faringer Udfordringer: Produktivitet Pattegrisedødelighed Hurtig og målrettet Højt mælkeoptag Samfundsaccept Investering Attraktive arbejdspladser.. Personale og management

Faringsforløb og produktivitet Faringsforløb for 80 unge søer + 120 ældre søer i tidligere forsøg Faringsresultater fra ca. 2.000 kuld Ca. 39.000 pattegrise blev født i 61 faringshold Obduktioner af ca. 9.500 grise

Løse søer i farestalden Plads til bevægelse Redebygning Bevægelsesfrihed i laktation Adgang til yver Hormonel balance Stress So-pattegris kontakt Pattekampe Faringslængde Moderegenskaber Mælkenedlægning Dødfødte Svagfødte Tilvækst Dødelighed

FF sti FF = Fri Faring SWAP sti SWAP = Sow Welfare And Piglet protection Løs Boks

Forsøg Periode Opstaldning Indsæt til drægtig d 114 Løs Drægtig d 114 til faring Løs Løs Boks Faring til laktation d 4 Løs Boks Boks Laktation d 4 til d 7 Løs Løs Løs Gruppe Løs-Løs Løs-Boks Boks-Boks

Forsøg Produktivitet Pattegrisedødelighed Dødsårsager So-velfærd Faringslængde Adfærd Frekvens og varighed af bevægelser Redebygning Diegivning Cortisol i spyt Puls og puls-variabilitet

24 timer før faring 12 10 8 Aktivitet, boks Redebygning, boks Aktivitet, løs Redebygning, løs Min/time 6 4 2 0 1. kuld 2.-3. kuld 1. kuld 2.-3. kuld Boks Løs Boks og løs er forskellig

Redebygning Antal inter valler Intervalvarighed, min 7 6 5 4 3 2 1 0 Intervaller, boks Intervaller, løs Varighed/int, boks Varighed/int, løs 1. kuld 2.-3. kuld 1. kuld 2.-3. kuld Boks Løs Boks og løs er forskellig

Faringsforløb SWAP sti (kuld 1-2) Boks Løs P-værdi Antal søer 80 80 Faringslængde, t 4:37 4:32 NS Kombisti (kuld 1-7) Boks Løs P-værdi 62 58 7:42 6:34 NS Fødselsinterval, min 16 16 NS 23 21 NS Boks og løs er ikke forskellig

Faringslængde og dødelighed Boks Løs Døde inden udj, stk/kuld 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Kort (< 5 t) Mellem (5-9 t) Lang (> 9 h) Boks og løs er forskellig

Puls Løs-Løs Løs-Boks Boks-Boks Puls, slag/min 120 105 90 75 60 45 30 15 0-1 0 1 2 3 4 Dag i forhold til faring hvilepuls Boks og løs er ikke forskellig

Cortisol Løs-Løs Løs-Boks Boks-Boks 50 cortisol, nmol/l 40 30 20 10 0-2 -1 0 1 2 3 4 Dag i forhold til faring Boks og løs er forskellig

Løs før faring Mere aktivitet Mere redebygningsadfærd Uændret faringsforløb Højere pattegrisedødelighed ved lange faringer Ændret fysiologi

Løse søer i farestalden Plads til bevægelse Redebygning Bevægelsesfrihed i laktation Hormonel balance? Stress? So-pattegris kontakt Faringslængde? Moderegenskaber Dødfødte Svagfødte Dødelighed

Pattegriseoverlevelse/-dødelighed Institut for Produktionsdyr og Heste - dødsårsager og indsats Faringsforløb Varme Halm Mælk Iltmangel under fødsel Sult Kulde Dårlige mødre Klemte Begrænsede ressourcer Soen i boks Ro Fokus på risikogrise Avl? Fokus på risikosøer

Pattegriseoverlevelse/-dødelighed Hvornår dør grisene? Hvornår skal vi sætte ind? Hvad karakteriserer de grise, som dør? Kan vi finde dem, før de dør? Hvad karakteriserer søerne? Hvad skal vi sætte ind med? Hvor får vi mest for vores indsats?

Produktivitet Løs-Løs Løs-Boks Boks-Boks DK- top 25% Faringer, stk 723 718 698 - Kuldnummer 2,3 2,3 2,4 - Totalfødte, stk/kuld 17,7 18,1 17,9 17,8 Totaldødelighed, pct. 25,7 25,6 22,0 19,9

Pattegrisedødelighed I perioden frem til udjævning er det særligt farligt at være gris! Registreret dødfødte i besætningen Døde før udjævning Døde indtil dag 4 Døde efter dag 4 5 4 3 2 1 0 Løs-Løs Løs-Boks Boks-Boks

Dødsårsager Pct. af levendefødte døde 70 60 50 40 30 20 10 0 LL LB BB 50-60% af grise som dør efter fødsel dør af klemning Klemt Andet Aflivet Svagt

Maveindhold ved grise døde inden d4 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% LL LB BB <halv fuld >halv fuld <halv fuld >halv fuld Død før udj Død eft.udj-d4 80-90% af grise som dør fra fødsel til dag 4 har tomme eller halvtomme maver

Hvad karakteriserer grise, som dør? Alder: Dør inden for 24 timer Dødsårsag 50-60 % er klemte Mave 80-90 % af de grise, som dør inden d4, har tomme maver Vægt Gns. vægt ca. 1 kg Dødfødte, døde inden udjævning, døde udj-d4

Hvad karakteriserer søer med mange døde? Pct. søer 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Få døde (<10%) Mange døde (>10%) 55% af søer har få døde både før og efter udjævning Før udjævning Udj-d 4 (af totalfødte) (af udjævnet til)

Hvad karakteriserer søer med mange døde? Kuldnummer: 2. kuldssøer og særligt 3. kuld og ældre Dårlige mødre: 10 % har både mange døde før og efter udj. Gode mødre: 55 % har få døde både før og efter udjævning Kuldstørrelse: Større kuld øget risiko Faringsforløb: Lange faringer løse søer øget risiko for so og grise Risiko-situationer: Grise dør af klemning og med tomme maver

Hvad kan I sætte ind med? Søer Opstaldning før faring giv mulighed for redebygning Boks under faring? Håndtering mindre risiko Overvågning Faringsforløb lange faringer Pattegrise Overvågning - TIDLIGT!!! Mælk Brug af hule

Tænk søerne som eliteidrætsudøvere Forbered dem på at producere mange, store og stærke grise Rammer - vores ansvar: Opstaldning Ernæring før, under og efter Fysisk form og undgå skader Behov og nytte søer/grise: Redebygning, rejse/lægge sig Muskler, foster, råmælk, mælk Bevægelse

Status 2014 Stigende interesse for løsdrift Skal du bygge? Kig på dit cprnr Forretning Etik Rammerne er der Samfund 32 grise/årsso Udfordringer - ja - som ved løse drægtige søer! Vi har løbeskoene vi skal lære at binde snørebåndene, så de holder til et helt maraton!

Tid til spørgsmål