DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM

Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således at du allerede tager sunde valg for at kontrollere din diabetes. Mange af disse valg vil også hjælpe dig med til at formindske din risiko for hjertesygdom. Ved at spise den rigtige mad, være aktiv og gennem samarbejdet med sundhedspersonale vil dette hjælpe dig et langt stykke ad vejen til at bevare sundheden. Husk på at du har styrken til at styre din diabetes. Diabetes forøger risikoen for hjertesygdom med to til fire gange. Du kan nedsætte denne risiko meget, hvis du har en sund livsstil. Hvad er en sund livsstil? Det primære er, at din diabetes er velreguleret samtidigt med, at du spiser fedtfattigt og motionerer. Det er også vigtigt, at der holdes øje med blodets fedtindhold, og at andre risikofaktorer nedsættes. Alle mennesker bør have en sund livsstil, men specielt for mennesker med diabetes er det meget vigtigt. Nyttige definitioner: Lipider blodfedt Kolesterol en fedtlignende masse, som dannes i leveren, og som indgår i cellefunktionen. Kroppen danner det kolesterol, der er behov for. LDL (lav density lipoprotein) kendt som det lede kolesterol, fordi det sætter sig fast på den indvendige side af blodårerne. HDL (høj density lipoprotein) kendt som det herlige kolesterol, fordi det transporterer det lede kolesterol fra blodet. Triglycerid en anden type fedt i blodet, hvor værdierne kan stige efter et fedtholdigt måltid. Lipidprofil en serie af blodprøver, som indeholder totalkolesterol, LDL, HDL og triglycerid.

Hvad er risikofaktorerne for at udvikle hjertesygdom? Der er mange risikofaktorer til hjertesygdom: alder: over 45 år hvis du er mand og over 55 år hvis du er kvinde familiær historie med hjertesygdom rygning højt blodtryk lav HDL høj LDL høj triglycerid høj kolesterol kun lidt eller ingen daglig motion øget udskillelse af æggehvidestof i urinen diabetes (kvinder med diabetes har højere risiko for hjertesygdom fortrinsvis efter overgangsalderen. Tal med din læge om din risiko). Jo flere risikofaktorer du har, jo større er din risiko. Eftersom der er nogle af disse faktorer, du ikke kan kontrollere, hjælper det at forandre de faktorer, du kan påvirke, som fx at sænke dit kolesteroltal.

Hvordan kan jeg sænke mit kolesteroltal? Sundhedspersonalet vil hjælpe dig med at lave en sund plan for din livsstil. Denne folder vil give dig nogle ideer om, hvad sundheds - personalet vil kigge efter, og hvad de måske vil anbefale dig. Hvad er der galt med lidt fedt? Intet. Fedt er en del af en sund kost, men fedt giver mange kalorier. Faktisk giver et gram fedt 9 kalorier, mens et gram kulhydrat giver 4 kalorier. Hvis vi spiser for meget, tager vi på i vægt, og derfor skal kun ca. 30% af vores daglige kalorieindtag komme fra fedt. Typer af Mål Risikoen Hvad kan jeg gøre kolesterol* øges når for at nedsætte værdierne er: risikoen? Kolesterol < 4,5 mmol/l Forhøjede Spis mindre mættet fedt LDL-kolesterol < 2,6 mmol/l Forhøjede Spis mindre mættet fedt Fasthold en normal vægt LDL-kolesterol < 1,8 mmol/l Forhøjede Indtag ordineret medicin ved kendt hjertesygdom HDL-kolesterol mænd > 1,0 mmol/l For lave Motioner dagligt Stop med at ryge HDL-kolesterol kvinder > 1,3 mmol/l For lave Fasthold en normal vægt Triglycerid < 1,7 mmol/l Forhøjede Nedsæt alkoholforbruget Motioner dagligt Triglycerid < 1,2 mmol/l Forhøjede Fasthold en normal vægt ved kendt hjertesygdom Spis mindre sukker Spis mindre mættet fedt Indtag ordineret medicin Ved kendt hjertesygdom (tidligere blodprop ved hjertet) vil mange læger anbefale lipidsænkende medicin uanset, hvad kolesteroltallet er. * ADA - Standards of Medical Care in Diabetes - 2009

Hvad er forskellen på de forskellige slags fedt? Alt fedt er ikke ens. Noget fedt er sundere end andet. Nedenfor finder du en beskrivelse af de forskellige fedttyper: Flerumættet fedt findes i alle planteolier, men især i solsikkeolie, sojaolie og vindruekerneolie. Flerumættet fedt findes også i fede fisk. Flerumættet fedt er flydende ved stuetemperatur. Enkeltumættet fedt findes i alle planteolier, men særligt i oliven- og rapsolie. Findes også i avocado, nødder, mandler og peanuts. Er også flydende ved stuetemperatur. Umættet fedt har en tendens til at nedsætte LDL-kolesterol. Kolesterol i kosten findes især i æg, indmad og rogn fra fisk. Tidligere mente man, at madens indhold af kolesterol havde en negativ effekt på kolesterolet i blodet. I dag ved man, at det er det mættede fedt, der er vigtigst at skære ned på. Mættet fedt findes i fødevarer fra dyr fx kød og pålæg med højt fedtindhold, smør, fede mejeriprodukter og hårde stegemargariner. Mættet fedt findes også i palmeolie og kokosolie. Mættet fedt er fast ved stuetemperatur. Mættet fedt øger LDL-kolesterol, og bør højst udgøre 10% af dit daglige kalorieindtag. Transfedtsyrer er enkeltumættet fedt, som er hærdet, dvs. gjort fast ved stuetemperatur. De bliver brugt i industrien især i bagværk og i fastfood. Transfedtsyrer øger LDL-kolesterol. Den danske lovgivning tillader kun en meget begrænset anvendelse af transfedtsyrer.

Hvordan kan jeg undgå for meget fedt i min kost? Undlad fedtstof på brødet Grill, steg eller braiser maden i ovnen eller kog maden Brug en masse krydderier eller krydderurter i stedet for smør og margarine Vælg magre oste-eller mælkeprodukter Vælg magert kød og pålæg med max. 12 g fedt pr. 100 g Skær fedtkanten på kødet væk Vælg dressinger og færdigretter med max. 5 g fedt pr. 100 g Skær ned på mængden af fedt, når du laver sovs eller følger en opskrift Undgå chokolade, wienerbrød, kage, kiks og chips til daglig Er der noget mad som er godt at spise? Fødevarer, som har et højt indhold af kostfibre, kan være med til at sænke LDL-kolesterol og forebygge overvægt. Kostfibre findes i frugt og grønsager, men også i bælgfrugter (brune og hvide bønner, linser og kikærter), rugbrød og groft brød, gryn, ris og pasta. Det anbefales at du spiser 600 g frugt og grønsager om dagen Alle typer frugt og grønt er godt, rå eller tilberedt Spis rugbrød og groft brød, gryn etc. hver dag Skift kødet ud med bælgfrugter et par gange om ugen

Hvad andet kan jeg gøre? Gør sunde valg: Spis sundt Vær fysisk aktiv helst ½ time dagligt Fasthold en normal vægt Check dit blodsukker regelmæssig Tag din medicin som ordineret Besøg dit behandlersted/praktiserende læge Giv dig tid til at slappe af

GRØSET 08.09.B.DK Lær mere om diabetes og din sundhed via: Diabetesforeningen hjemmeside og bøger Hjerteforeningen hjemmeside og brochurer Sundhedsstyrelsen Pjecen er udarbejdet i samarbejde med Klinisk diætist Birgit Schelde og Klinisk sygeplejespecialist i diabetes, cand cur. Birtha Hansen Århus Universitetshospital Bayer A/S Diabetes Care Nørgaardsvej 32 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 4523 5000 Klik ind på www.bayerdiabetes.dk for yderligere information. Bayer, Bayer korset, CONTOUR, BREEZE, MICROLET, Ingen Kodning logoet og simplewins er Bayers varemærker 2008 Bayer HealthCare LLC