Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro
Take home message Gode penge at spare ved at anvende solsikke og rapsprodukter i svine og sofoder Pas på din rådgiver er ofte mere bange for solsikke og rapsprodukter end dine grise Kombinér 8% solsikkeskrå og 8% rapskager + sojaskrå for resten reducérer i f.t kun sojaskrå p.t. foderomk. med: 13 14 kr. pr. prod. slagtesvin, og 80 85 kr. pr. årsso Hjemmeblandere skal nøje kigge på tilskudsfoder med moderate andele solsikke og rapsprodukter i det fulde foder P.t. er det simpelthen for dyrt kun at anvende sojaskrå som proteinkilde til slagtesvin og søer
Disposition Hvad er solsikke og rapsprodukter Anvendelse mængder og dyregrupper Gennemgang af forsøg Kvalitetskrav Økonomi Faldgruber Konklusion
Solsikkeprodukter Solsikkeskrå/ kager biprodukt fra presning ( kage) eller biprodukt fra presning + ekstraktion ( skrå)af olie fra solsikkefrø kan være afskallet (træstof 14 19%) eller delvist afskallet (træstof 20 25%) Anvendelse i svinefoder særlige forhold ingen særlige problemstillinger ved anvendelse i slagtesvine og sofoder
Rapsprodukter Raspfrø, dobb.lav Raspskrå/ kager biprodukt fra presning ( kage) eller biprodukt fra presning + ekstraktion ( skrå)af olie fra rapsfrø Anvendelse i svinefoder særlige forhold enzymet myrisinase skal neutraliseres v.hj. a. varmebehandling, ellers forringes proteinudnyttelsen Frø bør ikke anvendes til svin Skrå /kageprodukter indeholder glucosinolater ernæringsskadelige stoffer hvis for stor mængde eller hvis nedbrudt ved for kraftig varmebehandling
Vejledende anbefalinger for maksimal brug af råvarer i svinefoder, vægt% i foder Tal i vægt % af foder Sojaskrå, afsk. toasted Drægtige søer Diegivende søer Smågrise 3 5 uger Smågrise over 5 uger Slagtesvin under 40 kg Slagtesvin over 40 kg 30 30 10 20 *) 30 30 Solsikkeskrå / kage 15 15 0 5 10 15 Rapsskrå/ kage 12 12 5 5 10 15 Kilde: DSP, se www.infosvin.dk *) max. anbefaling blødt op de seneste år
Solsikkeprodukter kan opdeles i 3 produkt typer Solsikkeskrå, afskallet Solsikkeskrå, delv. afskallet Solsikkekage, delv. afskallet Gode sunde varer Kendt næringsværdi Syn, lugt og smag Traditionelt opfattet som en god proteinkilde med relevant fiberbidrag OBS formaling skal være relativ fin
Forsøgsresultater solsikkeskrå Solsikkeskrå 1 forsøg fra 1982 Slagtesvin fra 20 kg til slagtning
Stigende andel solsikkeskrå i foder til slagtesvin Anførte resultater i % af kontrol 6% solsikkeskrå 12% solsikkeskrå Kontrol 20-50 kg: Dgl. tilvækst 100 101 103 FE/kg tilvækst 100 98 96 50 kg slagtning: Dgl. tilvækst 100 102 101 FE/kg tilvækst 100 97 98 Hele vækstperioden: Dgl. tilvækst 100 101 101 FE/kg tilvækst 100 98 98 Kød% 100 101 100 Kilde: Medd. nr. 405, Statens Husdyrbrugsforsøg, 1982 Madsen et al
Konklusion solsikkeskrå Forsøgsresultaterne omkring solsikkeskrå er få og ikke helt friske Men der er ikke noget der tyder på produktionsmæssige problemer ved at anvende solsikkeskrå til slagtesvin fra 20 kg.
Rapsprodukter en mere kompleks gruppe af produkter Rapsfrø, d.l. Enzymet myrisinase skal neutraliseres (kræver varmebehandling) Rapskage, d.l. Dansk oprindelse Udenlandsk oprindelse Rapsskrå, d.l. Udenlandsk oprindelse Gode sunde varer For frø: Dobbeltlavhed For skrå og -kageprodukter: yderligere krav når store andele rapsprodukt i svinefoder DSP max. grænse for anvendelse (forudsat god kvalitet) Max. 1 micromol glucosinolat pr. gram foder til smågrise Max. 2 micromol glucosinolat pr. gram foder til slagtesvin og søer
Kvalitet af rapsprodukter Glucosinolater Der findes min. 7 vigtige glucosinolater Glucoraphanin Glucoallysin Progoitrin Napoleiferin Gluconapin Glucobrassicanapin 4-hydroxy-glucobrassicin
Kvalitet af rapsprodukter Varmefølsomhed 4-hydroxyglucobrassicin er det mest varmefølsomme glucosinolat, og er derfor velegnet til at kvalitetsbedømme rapsprodukter, der har gennemgået varmebehandling Normal-andel af 4-hydroxygluco-brassicin i rapsfrø typisk ca. 20%
Vurdering af rapsprodukter Dobbeltlavhed Erucasyre Glucosinolater Lavt indhold af glucosinolater er det et mål i sig selv? Nej, fordi: For kraftig varmebehandling under procesbehandling fra frø til olie + -kage/-skrå medfører nedbrydning af glucosinolater Disse nedbrydningsprodukter er betydeligt mere skadelige end de intakte glucosinolater Hvad er så et relevant kvalitetskriterie for rapsprodukter?
Relevante kvalitetskriterier for rapsprodukter Dobbeltlavhed forudsættes: Lavt indhold af Erucasyre Lavt indhold af Glucosinolater Men samtidigt Samme eller så identisk profil som muligt af glucosinolater i rapsproduktet som i rapsfrøene Dvs. til svin: OK for produkt med højt indhold af glucosinolater med tilnærmelsesvis samme profil på glucosinolater i produktet som i frøene, NEJ til et rapsprodukt med meget lavt indhold af glucosinolater med en stærk afvigende profil af glucosinolater i forhold til profilen i frøene
Kvalitet af forskellige dobbelt lave rapsprodukter Oprindelse 4-hydroxyglucobrassicin i pct. af totale glucosinolater, typiske niveauer Udenlandske rapsskrå ca. 2-10% Udenlandske rapskager, gl. oliemøller ca. 10-14% Udenlandske rapskager, nye oliemøller *) ca. 15-20% Danske rapskager *) ca. 15-20% Rapsfrø, dobb.lav ca. 20% *) Vi anbefaler minimum 15% 4 hydroxyglucobrassicin som kriterie for rapsprodukter til svinefoder det betyder reelt anbefaling af rapskager
Hvad viser danske forsøg med rapsprodukter til svin?
12% Rapsskrå til søer Ikke tilstrækkelig belysning af rapskvaliteten kun analyseret for 4 glucosinolater Kilde: Medd. 53, Statens Husdyrbrugsforsøg, 1983
12% fedtrige rapskager til søer 10,8 micromol glucosinolater pr. gram tørstof i rapskagen Kilde: Medd. 147, 1989 Dansk Svineproduktion
Tilvækst og foderforbrug hos smågrise fodret med 14% fedtrige rapskager 480 460 440 420 400 380 360 340 320 300 1,8 1,75 1,7 1,65 1,6 1,55 1,5 1,45 1,4 Dgl. tilvækst, g FEs/kg tilvækst Kontrol 14% fedtrige rapskager Kontrol 14% fedtrige rapskager 4-hydroxy-glucobrassisin udgjorde 20,5% af glucosinolaterne i den anvendte rapskage Kilde: Medd. 146, Dansk Svineproduktion, 1988
Stigende andel rapsskrå til slagtesvin fra 28 101 kg 4-hydroxy-glucobrassisin udgjorde 2,2% af glucosinolater i den anvendte rapsskrå Kilde: Medd. 463, 2000, Dansk Svineproduktion
Konklusion rapsprodukter kan uden problemer anvendes i foder til slagtesvin og søer, forudsat at skånsom varmebehandling i olieudvindingsprocessen Store mængder rapsprodukt i foder kræver en god kvalitet Rapsskrå har som produkt type vanskeligt ved at honorere de opstillede kvalitetskravet anbefaler derfor ubetinget at anvende fedtrige rapskager som proteinkilde blandt de forskellige muligheder indenfor rapsprodukter
Kan det nu betale sig? Alle forsøg viser neutrale til svagt forbedrede produktionsresultater Konklusion Ubetinget JA Lad derfor være med at lytte til demagoger ogfokusérpåat tjene penge
Prisudvikling på soja, sol og raps Perioden juli 2007 oktober 2009 300 250 200 150 100 50 0 Sojaskrå afsk. Solsikkeskrå afsk. Rapskage 10 % Rapsskrå
Noteringer på proteinkilder Soja CBOT Rapsskrå noteres på tysk varebørs Solsikkeskrå adskiller sig fra de 2 førstnævnte Ingen notering på børs Notering fra sælger til køber via mægler Flere gange årligt perioder på 1 2 måneder uden notering afhængig af om der er varer til salg Markedet for solsikkeprodukter er således il likvidt
Øjebliksbillede okt.09 Slagtesvin Relativ foderpris uden/med solsikke og rapsprodukter 101 100 99 98 97 96 95 94 93 92 91 90 Sojaskrå 5% 8% 12% Slagtesvin 125 g ford. råpr./fesv Rapskage, d.l. f.rig Solsikkeskrå Solsikkeskrå + rapskage, d.l. f.rig
Øjebliksbillede okt.09 Søer Relativ foderpris uden/med solsikke og rapsprodukter 101 100 99 98 97 96 95 94 93 92 Sojaskrå 5% 8% 12% Søer, 2 faset fodring (60/40) Rapskage, d.l. f.rig Solsikkeskrå Solsikkeskrå + rapskage, d.l. f.rig
Delkonklusion økonomi Der er god penge at spare på foder Kombinationen 5 8% solsikke og rapsprodukt og resten af protein som sojaskrå kan skære fra 3,2 4,8% af foderomkostningen Hjemmeblandere skal afhængig af silokapacitet nøje kigge på tilskudsfoder med moderate andele solsikke og rapsprodukter Det er for dyrt kun at anvende sojaskrå
Faldgruber Solsikke og rapsprodukter får desværre ofte skyld for forhold som de ikke er årsag til
Faldgruber Manglende kendskab til produkternes kvalitet GMD syndromet, ikke kun men også når der anvendes raps og/eller solsikkeprodukter foderet skal åbenbart i nogle tilfælde være meget billigere end ellers, derfor bliver der taget lidt for let på velkendte næringsstofnormer og anbefalinger omkring produkt kvalitet
Eksempler fra den virkelige verden Eksempler på rapsskrå i stedet for rapskager i blandinger med højest indhold Aminosyrer kan i nogle tilfælde ikke genfindes i den angivne mængde ved genoptimering Ind imellem eksempler på at f.eks vitaminindholdet er lavere jo mere raps og solsikkeprodukt der indgår i blandingen Nævnte forhold har ikke noget med hverken solsikke eller rapsprodukter at gøre
Konklusion Raps og solsikkeprodukter af kendt og god kvalitet kan uden videre anvendes som proteinkilder i foder til slagtesvin og søer Brug begge produkter med moderate mængder (niveauet 5 8% af hver) bedre og mere produktionsstabil kombination i stedet for yderligheder på én eller begge disse proteinkilder Hjemmeblandere på basis af korn + soja + mineralsk foder Kig nøje på tilskudsfoder med moderate mængder raps og solsikkeprodukter som et tidsaktuelt meget fornuftigt alternativ til relativ dyr sojaskrå
God fornøjelse og Tak fordi I lyttede Spørgsmål pmn@lmo.dk edj@hedegaard agro.dk