16. december 2016, uge 50 F I N A N S U G E N Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 52 Rentepilen har vendt snuden opad De amerikanske obligationsrenter fortsatte med at stige og trak de tilsvarende europæiske renter delvist med op. Denne uges rentestigning skyldes ikke blot, at Fed hævede den pengepolitiske rente i USA, men også at de signalerede en acceleration af stramningstempoet i 2017 (se mere på side 5). Men også andre forhold presser obligationsrenterne opad i øjeblikket: Oliepriserne er stigende, de økonomiske signaler er gode fra USA og Europa, og ECB har lettet foden en smule fra den pengepolitiske speeder. UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500 + 0,7% 2.262 Nikkei + 3,4% 19.401 C20cap + 3,8% 1.003 S30 + 2,1% 1.552 FTSE + 1,0% 7.004 DAX + 1,8% 11.386 Euro 50 + 2,1% 3.253 BRIC -2,1% 239 VIX + 1,2% 13 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 1,6% 1,0440 EUR/DKK - 0,1% 7,4345 USD/DKK +1,6% 7,1215 SEK/DKK - 1,0% 0,7588 NOK/DKK - 1,0% 0,8221 GBP/DKK +0,5% 8,8604 CHF/DKK +0,4% 6,9278 JPY/DKK - 2,0% 6,0198 Næste uge: Inflationstal fra USA, forbrugertillid i eurozonen Nøgletalskalenderen er relativ tynd i ugen op til jul. Fra USA kommer tal for inflationen i november, målt med PCE-pristallet, der forventes at fortsætte de foregående måneders stigende tendens. Desuden kommer tal for industriens ordreindgang (durable goods orders), hvor det vigtigste bliver udviklingen på kerne-kapitalgoder (se grafen nedenfor). Tallet har de seneste måneder vist tegn på fremgang, måske fordi nedturen i olieindustrien er bundet ud. Til sidst kommer reviderede BNP-tal for tredje kvartal, der dog ikke forventes at afvige meget fra de foreløbige tal. Ej heller fra eurozonen kommer nogen af de helt vigtige nøgletal. Vigtigst bliver IFO-erhvervsbarometret fra Tyskland (mandag) og forbrugertillidsindikatoren for eurozonen (onsdag). Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,15 1,26% US 10Y +0,17 2,58% Tysk 10Y -0,05 0,33% Dansk 10Y -0,04 0,42% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 3,1% 1.134 Olie (WTI) +2,3% 51 Metaller +0,6% 2.793 Opdateret per: 16. december Side 1 af 6
Indhold Mulige 2017-temaer på finansmarkedet... 2 Fed signalerer tre renteforhøjelser i 2017... 5 Mulige 2017-temaer på finansmarkedet 2017 nærmer sig, og vi vil give vores bud på, hvad der kan blive vigtige temaer for finansmarkederne næste år. I uprioriteret punktform er det: Seks bud på temaer Plus alt det ukendte Hovedscenariet er tre renteforhøjelser i 2017 Hvor hurtigt strammer Fed? Beslutter ECB at aftrappe sit QE-program? Trumponomics Vender inflationen tilbage? Politisk usikkerhed i Europa (Brexit, Italien, Frankrig, Tyskland ) Herudover kommer selvsagt alle de ukendte forhold, der med stor sandsynlighed vil dukke op gennem året og blive til markedstemaer. Hvor hurtigt strammer Fed? Det første 2017-tema er pengepolitikken i USA, hvor spørgsmålet er, hvor mange gange centralbanken vil sætte sin pengepolitiske rente op. Forventningen er i udgangspunktet, at de vil gøre det tre gange, så den ledende pengepolitiske rente hedder 1,25-1,50% om et år. Det er begrundet i forventning om en BNP-vækst på omkring 2,25 % i 2017, og at inflationen (PCE) stiger fra aktuelt 1,4% til omkring 2% sidst i 2017. Trump og hans politik kan påvirke pengepolitikken Skuffer væksten og/eller inflationen, vil der komme færre renteforhøjelser, mens der kan komme flere, hvis væksten og inflationen bliver overraskende høj. Vi ser større sandsynlighed for det sidste end for det første. Hertil kommer, at pengepolitikken kan blive påvirket af, hvem præsident Trump udpeger til de to ledige pladser i det pengepolitiske råd. De fleste forventer, at det bliver pengepolitiske høge, som vil gå ind for en mere aggressiv stramning af pengepolitikken. Side 2 af 6
Hvis Fed strammer pengepolitikken hurtigere end forventet, kan det føre til større rentestigninger på amerikanske statsobligationer end ellers, og med den sædvanlige afsmitning til de europæiske statsrenter. Beslutter ECB at aftrappe sit QE-program? I sidste uge overraskede ECB ved ikke blot at forlænge sit QE-program længere end forventet (til og med december 2017), men også ved at normalisere de månedlige obligationskøb fra 80 til 60 mia. euro fra april 2017 og frem. Det svarer til en lille stramning af pengepolitikken i forhold til flertallets forventning om en forlængelse på mindst seks måneder og med uændret 80 mia. euro pr. måned. Hovedscenariet er, at ECB forlænger nogle måneder ind i 2018 med 60 mia. euro pr. måned Stigende inflation kan dog ændre billedet Hvor mange af valgløfterne ender Trump med at få gennemført? Det springende punkt i 2017 bliver imidlertid, om og hvornår ECB melder ud, at de vil begynde at nedtrappe de månedlige opkøb fra de 60 mia. euro. Vi mener, at en sådan beslutning kan blive aktuel i løbet af efteråret 2017, når udløbsdatoen for det nuværende QE-program begynder at melde sig. ECB forventes i øjeblikket at forlænge opkøbsprogrammet nogle måneder ind i 2018 med 60 mia. euro pr. måned, inden de begynder at nedtrappe opkøbene. Nedtrapningen forventes at blive med 10 mia. euro pr. måned, fordi Fed i sin tid nedbragte deres QE-program med 10 mia. US dollar pr. måned. Imidlertid kan beslutningen om aftrapning blive fremrykket, hvis ECB vurderer, at inflationen stiger hurtigere end forudset op mod ECB s inflationsmål, der lyder tæt på, men ikke over 2%. Aktuelt er inflationen i eurozonen på 0,6%, og ECB forventer selv, at den vil være steget til omkring 1,3% sidst i 2017. En tidligere aftrapning kan få obligationsrenterne til at stige mere end forventet. Trumponomics Et tredje 2017-markedstema bliver præsident Trumps økonomiske politik. Han gik til valg på at ville føre en mere ekspansiv finanspolitik, hvortil kommer dereguleringer indenfor udvalgte brancher, eksempelvis bankerne. Alt sammen med det formål at øge væksttempoet i den amerikanske økonomi. Endnu er det meget lidt konkret, vi ved om USA s finanspolitik i 2017. Trump er endnu ikke tiltrådt, og desuden er det ukendt, hvor mange af hans ideer, som Kongressen vil støtte. Finansmarkedet har købt scenariet om, at det vil lykkes Trump at øge væksttempoet i USA, og derfor er obligationskurserne faldet og aktiekurserne steget. Skuffede forventninger kan give en modreaktion på et tidspunkt. Et andet hjørne af Trumponomics er risikoen for handelskrig og aftagende globalisering. Trump vil genforhandle eller helt skrinlægge diverse frihandelsaftaler for at beskytte amerikanske arbejdspladser, og umiddelbart synes der at være størst risiko for, at Kina og USA kan komme på kollisionskurs om udenrigshandlen. Aftagende globalisering kan på længere sigt betyde dyrere importvarer for USA og Europa og dermed højere inflation end ellers. Vender inflationen tilbage? Et springende punkt i forbindelse med Trumponomics er, hvor meget luft, der egentlig er i amerikansk økonomi til at øge væksttempoet uden, at det fører til overophedning og stigende inflation. Side 3 af 6
Amerikansk økonomi synes allerede i udgangspunktet at operere på kapacitetsgrænsen To forhold taler for, at der er begrænset med luft i økonomien. For det første er arbejdsløsheden nu lavere (4,6% i november), end hvad centralbanken vurderer er den normale ledighed (4,7-5,0%). For det andet skønner OECD, at USA s output gap er lukket i 2016, hvilket vil sige, at det faktiske BNP er på niveau med det potentielle BNP. I mange andre lande, selv i Tyskland, er output gap et negativt, fordi det faktiske BNP fortsat er lavere end det potentielle efter finanskrisens økonomiske nedtur. Når output gap et lukkes, stiger risikoen for overophedning af økonomien. I hovedscenariet vil inflationen kun stige moderat i 2017 som omtalt i afsnittet om Fed. Politisk usikkerhed i Europa 2017 tegner til at kunne blive endnu et år med meget politisk støj i Europa, som vil kunne skabe store udsving på finansmarkederne: Brexit Euroafstemning i Italien? - Brexit: Den britiske regering har bebudet at indlede de formelle forhandlinger med EU om udmeldingen i løbet af første kvartal 2017 ( aktivering af Artikel 50 ). Herefter er der to år til at forhandle de endelige betingelser for udtræden af EU og de fremtidige relationer til EU i. Ingen ved, om det ender med en blød Brexit, hvor UK får delvis adgang til EU s indre marked, eller en hård Brexit uden adgang. En yderligere usikkerhedsfaktor er den igangværende retssag i den britiske højesteret, som i løbet af januar forventes at afsige kendelse om, hvorvidt regeringen alene kan indlede forhandlingerne med EU, eller om parlamentet skal stemme om forhandlingsudspillet først. - Italien: Landet ledes nu af en overgangsregering, hvis vigtigste opgave bliver at rulle valgreformen tilbage for at forhindre den populistiske Fem-stjernebevægelse i at danne regering efter et nyvalg, som kommer senest i februar 2018 og sandsynligvis i løbet af 2017. Fem-stjerne-bevægelsen er EU-kritisk og ønsker en folkeafstemning om Italiens medlemskab af eurosamarbejdet. Det vil dog kræve en forudgående ændring af forfatningen. I yderste konsekvens vil Europa derfor ikke blot skulle forholde sig til et Brexit, men måske også til et Italexit. Side 4 af 6
Populisme? Fra to til tre renteforhøjelser i 2017 Kan blive til flere Kan også blive til færre Hovedscenariet er dog, at rentepilen peger opad - Valg i Holland, Frankrig og Tyskland: Holland afholder parlamentsvalg den 15. marts, og spørgsmålet er, hvor stor tilslutningen bliver til det EU- og indvandrerkritiske Frihedsparti. De seneste meningsmålinger giver partiet omkring 20% af stemmerne, hvilket vil gøre dem til parlamentets største parti. Et godt valg til Frihedspartiet vil øge sandsynligheden for, at også Holland afholder en EUfolkeafstemning. Frankrig går til præsidentvalg 23. april og 7. maj. De to sandsynlige kandidater i anden runde er Francois Fillon (centrum-højre) og Marine Le Pen fra Front Nationale. Meningsmålingerne giver stort forspring til Fillon (2/3-dele af stemmerne), men meningsmålinger har før vist sig forkerte. Tyskland afholder forbundsdagsvalg senest den 22. oktober 2017. Merkel opstiller for 4. gang, og meningsmålingerne giver p.t. et komfortabelt flertal til den nuværende CDU/CSU SDP regering. Tyskland ser dermed ud til at kunne blive den stabile klippe i et stormfuldt hav. Fed signalerer tre renteforhøjelser i 2017 På årets sidste pengepolitiske møde besluttede Fed at forhøje deres ledende pengepolitiske rente med 25 bp til intervallet 0,50-0,75%. Det er blot den anden renteforhøjelse på 10 år. Renteforhøjelsen var forventet, men alligevel steg obligationsrenterne efter rentemeddelelsen, både i USA og i Europa. Det skyldes, at Fed samtidig signalerede flere renteforhøjelser i 2017 end hidtil. Nu forventer de tre renteforhøjelser á 25 bp mod før to. Hertil kommer, at Fed endnu ikke har indkalkuleret Trumps løfter om en mere ekspansiv finanspolitik (og dermed højere vækst og inflation) i deres strategi af den grund, at der endnu ikke er vedtaget nogen som helst lovgivning på området. Det kan derfor ende med mere end tre renteforhøjelser i 2017, hvis den amerikanske økonomi fortsætter i det nuværende gode spor, og hvis en mere ekspansiv finanspolitik så kommer oveni. Det vil kunne give større stigninger i obligationsrenterne end forventet i øjeblikket, både i USA og i Europa. Erfaringen siger imidlertid, at fremtidsudsigterne hurtigt kan ændre sig. Spoler vi tiden knap et år tilbage, til januar 2016, forventede de fleste på det tidspunkt, at Fed ville hæve den pengepolitiske rente fire gange gennem 2016. Som bekendt blev det kun til en enkelt renteforhøjelse, fordi de økonomiske udsigter pludselig blev forværret i foråret 2016, hvilket først rettede sig igen i løbet af efteråret. Til sidst skal nævnes, at Fed også signalerer tre renteforhøjelser både i 2018 og 2019, hvorefter den pengepolitiske rente vil være steget til omkring 3%, som Fed vurderer som den langsigtede ligevægts rente. Får Fed ret, betyder det stigende obligationsrenter over de kommende år. I AL-Banks nye renteprognose forventer vi en 10-årig dansk statsrente i intervallet 1,00-1,25% om et år (0,44% i dag), og en 10-årig amerikansk statsrente i intervallet 2,75-3,25% om et år (2,57% i dag). Side 5 af 6
Nøgletal og begivenheder i perioden 19.12.16 til 23.12.16 Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag JPY handelsbalance (00.50) november mia.jpy 590 474 19-12-2016 JPY eksport (00.50) november % år/år -2,3-10,3 JPY import (00.50) november % år/år -12,1-16,5 UK Rightmove huspristal (01.01) december %m/m og år/år -1,1 / 4,5 DEU IFO-indikator (10.00) november indeks 110,4 DEU IFO-indikator, current (10.00) november indeks 115,6 DEU IFO-indikator, expectations (10.00) november indeks 105,5 EUR byggeri og anlæg (11.00) oktober % m/m og år/år -0,9 / 1,8 EUR Labour Cost Index (10.00) 3.kvt.2016 % år/år 1,0 USD PM I-service (15.45) december Indeks prelim: 54,6 USD PM I-Composite (15.45) december Indeks prelim: 54,9 Tirsdag JPY rentemøde i Bank of Japan (01.30) ledende rente % -0,10-0,10 20-12-2016 CHF import (08.00) november % m/m 2,8 CHF eksport (08.00) november % m/m -4,7 CHF handelsbalance (08:00) november mia.chf 2,68 DEU producentpristal (08.00) november % m/m og år/år 0,7 / -0,4 EUR betalingsbalance (10.00) oktober / sum 12mia. EUR 29,8 SPA månedstal for statsfinanserne (11.00) jan-november mia.eur -21,7 Onsdag FRA PPI (08.45) november % m/m og år/år -0,9 / 0,9 21-12-2016 DKK Forbrugertillid (09.00) december indeks 0,9 SEK Riksbankens rentemøde (09.30) ledende rente, % -0,50 UK M ånedstal for statsfinanserne (10.30) april-nov. mia. GBP GRE Betalingsbalance (11.00) oktober mia. EUR 1,0 EUR forbrugertillid (16.00) december indeks -6,1 USD Existing home sales (16.00) november mill. annualiseret 5,50 5,60 USD gennemsnitlig huspris (16:00) november % år/år Torsdag UK GfK-forbrugertillid (01.05) december indeks -7-8 22-12-2016 DKK Detailomsætning (09.00) november % m/m og år/år 0,8 / -0,7 DKK BNP (endelige, 09.00) 3.kvt.2016 % kvt/kvt og år/år 0,4 / 1,2 USD Chicago Fed National Activity Index (14.30) november indeks -0,08 USD GDP (endelige, 14.30) 3.kvt.2016 % kvt/kvt ann. 3,3 prelim: 3,2 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD durable goods orders (i alt / ex. tp 14.30) november % m/m -4,7 / 0,2 4,6 / 0,8 USD personal income and spending (14.30) november % m/m 0,3 / 0,4 0,6 / 0,3 USD personal savings rate (14.30) november % af disp. indk. 254k USD PCE-prisindeks (i alt/kerne, 14.30) november % m/m 0,2 / 0,1 0,2 / 0,1 USD Huspris statistik (FHFA, 15.00) oktober % m/m 0,6 USD leading indicators (Conf. Board, 16.00) november % m/m 0,2 0,1 Fredag DEU GfK forbrugertillid (08.00) januar indeks 9,8 23-12-2016 DEU Detailomsætning (08.00) november % m/m og år/år 2,4 / 1,0 FRA BNP-tal (endelige, 08:45) 3.kvt.2016 % kv/kv og år/år 0,2 / 1,1 prelim: 0,2 / 1,1 FRA Privatforbrug (08.45) november % m/m og år/år -0,1/ 2,3 0,9 / 1,5 SPA producentpriser (09.00) november % m/m og år/år 0,2 / 1,5 UK BNP (endelige tal, 10.30) 3.kvt.2016 % kvt/kvt og år/år 0,5 / 2,3 prelim: 0,5 / 2,3 UK betalingsbalance (10.30) 3.kvt.2016 mia.gbp -29-28,7 USD forbrugertillid (M ichigan, 16.00) december indeks 98,1 98,0 USD new home sales (16.00) november % m/m 2,1-1,9 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf. 38 48 45 52. E-mail: bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6