Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Relaterede dokumenter
Til patienter og pårørende. Kostråd. til hæmodialysepatienter. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Medicinsk Klinik

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Forslag til dagens måltider

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Nyrernes funktion

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Når appetitten er lille

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Kalium og fosfat. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

Kosten og dens betydning.

Diætiske retningslinjer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

ERNÆRING. Solutions with you in mind

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Skab måltidet på tallerknen

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt

Vejledning til skolemad

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Kost og ernæring for løbere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

Kost & Ernæring K1 + K2

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Gode råd til en sundere hverdag

Patientinformation. Koloskopi. Kikkertundersøgelse af tyktarmen. Medicinsk Afdeling

Hvad skal vi spise for at få mere jern!

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

SUNDE VANER - GLADE BØRN

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Kost & Ernæring. K3 + talent

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling

De nye Kostråd set fra Axelborg

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

Sund kost til fodboldspillere

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

02b KOLOSTOMI STOMI INFO. Spis godt Lev godt

Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

Vitaminer og mineraler

Inspiration til fagligt indhold

De officielle kostråd

Kostpolitik Børnehuset Petra

Koloskopi. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Kikkertundersøgelse af tyktarmen. Organkirurgisk Klinik Aabenraa Organmedicinsk Klinik Aabenraa

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Krav til frokostmåltidet

FATBOOSTER GENERELLE RETNINGSLINJER

Kalium. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium i blodet

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Spis dig sund, slank og stærk

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg

Transkript:

Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling

Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen, medicinen, plejen og dit sociale liv udgør den grundlaget for, at du kan have det bedst muligt i din nuværende situation. Er der områder i pjecen du undrer dig over, eller har du spørgsmål vedrørende din kost, er du meget velkommen til at spørge personalet / diætisten på hæmodialyseafdelingen.

Hyppige måltider For at opnå tilstrækkelig energi og protein, er det vigtigt at du indtager 5-6 måltider dagligt i form af 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Et mellemmåltid lige før sengetid er rigtig godt. Både hoved- og mellemmåltider må meget gerne indeholde kød, pålæg eller andre proteinholdige levnedsmidler som f.eks. hytteost. EKSEMPEL PÅ DAGSKOST TIL HÆMODIALYSEPATIENT, som den kan se ud, hvis du vejer ca. 70 kg. Morgen: 1 1/2 skv. brød m/smør og pålæg* + hytteost og marmelade Aften: 1 portion varm mad indeholdende ca. 200 g kød Sen aften: 1 grovbolle m/flødeost Drikkevarer: kaffe evt. med piskefløde, te, sodavand, saft, vand *2 skv. pålæg pr. 1/2 skv. brød Er dette mere end du kan spise, har du behov for ekstra proteintilskud hver dag. Formiddag: frugt Frokost: 1 1/2 skv. rugbrød m/becel margarine og pålæg* og grønt Eftermiddag: 1 grovbolle m/margarine og pålæg*

Energi I den daglige kost fås der mest energi fra brød, pasta, ris, gryn, kartofler, kød, fisk og fedtstoffer. Har du svært ved at indtage energi nok, kan det være en fordel, at spise mere fedt, da det giver dobbelt så meget energi som andet. Spis også gerne fisk daglig, som pålæg på brød samt 1-2 gange om ugen til det varme måltid, da det indeholder mange umættede fedtstoffer. Af hensyn til hjerte /karsygdomme vil det være en fordel at spise umættede (plante) fedtstoffer frem for mættede (dyriske) fedtstoffer. Spis f.eks. plantemargarine i stedet for smør, og brug helst olie eller flydende margarine til stegning.

Proteiner Når du starter i dialyse / er i dialyse består den største ændring i kosten i at øge proteinindtagelsen dels pga. nyrernes nedsatte/manglende funktion, dels pga. at selve dialysebehandlingen hver gang trækker proteiner (aminosyrer) ud af blodet sammen med affaldsstofferne, svarende til proteinindholdet i ca. 50 gram kød. For dialysepatienter er de bedste proteinkilder kød, fisk og fjerkræ, som helst skal indgå til alle måltider. Derfor bør du spise kød, fisk eller pålæg til alle måltider. Hvis du spiser proteiner nok (se eksempel på dagskost s.4): - bevarer du dine muskler (bl.a. hjertemusklen), - bliver kroppen bedre til at bekæmpe infektioner, - vil du føle dig mindre træt, og derfor have større mulighed for at leve et attraktivt liv. Hvis du ikke kan spise den anbefalede proteinmængde, opfordrer vi dig til at indtage ekstra proteintilskud dels i forbindelse med selve dialysen, og dels derhjemme. Find sammen med afdelingens sygeplejersker ud af hvilken af vore tilskud du bedst kan lide. Proteintilskud kan købes på apoteket. Der gives 60% rabat ved aflevering af en recept på proteintilskud underskrevet af vores læge.

Fosfat Fosfat er et mineralstof, som findes i kroppen og i stort set al mad du spiser. Findes dog især i mælkeprodukter, ost og æg. For højt fosfat i blodet kan give hudkløe, røde øjne og afkalkning af dine knogler. Afhængig af dine blodprøver må du må gerne drikke 1_ dl mælk eller spise 1 skive ost om dagen. Et godt alternativ til drikkemælk er rismælk, havremælk, sojamælk, piskefløde eller 38 % creme fraiche. Fløden og creme fraichen kan evt. blandes med vand. Derudover må du gerne spise 1 stk. brød om dagen med flødeost, hytteost eller rygeost. FOSFATBINDERE Alligevel er det for de fleste dialysepatienter nødvendigt at indtage medicinen fosfatbindere i forbindelse med måltidet. Fosfatbinderne binder fosfaten til sig i tarmene, udskilles med afføringen, og hindrer derved fosfaten i at komme over i blodet. Fosfatbinderne skal altid indtages sammen med måltider indeholdende kød, fisk, mælkeprodukter, æg og pålæg. Ved hjælp af blodprøver kan vi følge fosfatindholdet i dit blod og justere din indtagelse af fosfatbindere.

Kalium Kalium er et mineral der ligeledes findes i kroppen og i den mad du spiser. Findes specielt i grønne grøntsager, indmad, frugt, juice, nødder, chokolade, kakaomælk og kaffe. Du må gerne spise ca.100 g frugt dagligt, undgå dog helst banan og kiwi samt tørrede frugter. Af dåsefrugt uden lage anbefales max. 200 g. Det er i orden at drikke op til 3 små kopper kaffe dagligt. For meget og for lidt kalium i blodet kan påvirke hjertets rytme og i værste fald medføre hjertestop. Det er derfor vigtigt at tilberede maden rigtigt, og kun spise de madvarer, der har et lavt indhold af kalium, så indholdet i blodet ikke bliver for højt mellem dialyserne. Kaliumindholdet i blodet kan kontrolleres ved blodprøver. Ved for høje værdier bliver du bedt om at indtage medicinen Resonium, som binder kaliummet til sig i tarmene og udskilles med afføringen. Ved lave værdier beder vi dig om at drikke noget juice, spise en banan eller lignende. Vi anbefaler derfor at både nye og gamle kartofler skrælles, at de og andre grøntsager skæres i mindre stykker før kogning, og at det vand de bliver kogt i, kasseres.

Væskeindtagelsen Når nyrefunktionen aftager, kan der være problemer med at udskille den væske du indtager. For meget væske i kroppen kan give åndenød og belaster hjertet. Væske er alt flydende, f.eks. vand, isterninger, mælk, kaffe, te og suppe. Det er individuelt, afhængig af din resterende nyrefunktion, hvor meget væske du må drikke mellem dialyserne. Hvad der er aktuelt for dig vil personalet fortælle. Generelt siger vi, at dialysepatienter må drikke en mængde væske, svarende til det, de tisser + 0,8 liter.

Vitamintilskud Vi anbefaler, at der tages B og C vitaminer, da disse vandopløselige vitaminer mistes i forbindelse med hæmodialysen. Indtagelse af andre vitamintilskud kun efter aftale med lægen.

Motion og frisk luft Motion og frisk luft øger velværet og fremmer appetitten, hvorfor vi anbefaler dette i den udstrækning du har mulighed og kræfter til det. På M60 har vi en sengecykel du kan motionere på, samtidig med, at du bliver dialyseret. Dog skal du huske, at hæmodialysen kun overtager ca.10 % af din nyrefunktion og at der derfor er en grund til, at du ofte føler dig træt. En justering af din kost, sammen med motion og frisk luft, vil dog kunne hjælpe på dit velbefindende.

Sygehus Sønderjylland Egelund 10, 6200 Aabenraa Tlf. 74 63 15 15 www.sygehussonderjylland.dk regionsyddanmark.dk ID 12887.Udarb.2005 af C.Eriksen,M.Jespersgård,M.Krag. Rev.okt.08 af H. Nørgaard og Y. Konggaard