Billerne og lorten. Af Maja Møholt. Vejledere: Rasmus Ejrnæs, Morten DD Hansen og Lars Brøndum

Relaterede dokumenter
Sæsonmæssig og substrat variation i, samt betydningsfulde miljøvariabler for den danske gødningsbillefauna

Naturgenopretning af overdrev

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

Gødningsbillefaunaen i Basballeprojektet

SJÆLDNE SMÅDYR I VORE VANDLØB:

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Biowide kan man bruge DNA til at måle Biodiversitet?

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark

Beskyttelse / benyttelse af naturen, når der skal også være skal være plads plads til landbrug til landbrug.

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark?

BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

Naturstyrelsen. De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for?

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018

Den danske Rødliste. Status for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

Målretning og forenkling på vej Pleje af græs- og naturarealer. Plantekongres 15. Januar 2015

Naturstyrelsen. Mere skov i Naturpakken

Forekomst af diarré hos danske rådyr i analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

OG KAN VI DET? HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN AARHUS

Mini-vejledning i at bruge DIGITALE NATURKORT til Et grønt Danmarkskort

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

AREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Betydning af efterafgrøder for angreb af fritlevende nematoder i kartofler

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?

GENOPRETNING AF BIODIVERSITET I VANDLØB - TILBAGEGANG AF VANDAKS: SPREDNINGSBARRIERER ELLER MANGEL PÅ HABITAT?

Svampesamfund. fig. 132

Mulig anvendelse af citizen science data til at bestemme ændringer i sandsynlighed for forekomst

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Prioritering af indsatser i den danske natur

Anders Højgård Petersen

PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER

Mål for forløb Skovhugger for en dag

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord.

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

IPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES

Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet. Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Kopi fra DBC Webarkiv

Østjysk. naturkalender 2011

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen

I forbindelse med denne undersøgelse er der fundet arter i kategorierne NT, VU, EN og CR. De fleste fund drejer sig om arter i NT-kategorien.

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Ph.d. titel: Spatiotemporal landskabsdynamik mellem landbrug og naturarealer i Danmark: Geospatiale modeller og geografiske informationssystemer (GIS)

Dato: 2. oktober Skovbrugerrådet Naturstyrelsen Hovedstaden Dyrehaven Klampenborg

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

Naturlig dynamik i hedeplejen

ØKOLOGISK RUM SOM RAMME FOR BIODIVERSITETEN

Naturplejeforeninger for alle

DERFOR ER HOLISTISK AFGRÆSNING BEDRE FOR KLIMAET 21 gode grunde fra dansk praksis. Oplæg økologisk kongres 30/ v. Michael Kjerkegaard

Holdningspapir om naturpolitik

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

AFVÆRGEFORANSTALTNINGER OG ERSTATNINGSNATUR I VVM FOR INFRASTRUKTURPROJEKTER

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina

Carsten Rahbek Professor and Centerleader

Appendix 6: Opdatering af biodiversitetskortet for Danmark 2015

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

Naturpark Amager 2.0 > Naturnationalpark Amager Landbrugsdrift og husdyrbrug eller vildere natur? KALVEBOD FÆLLED RUNE ENGELBRETH LARSEN, DANARIGE.

Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

Naturgruppens svar: Hej Lotte Hermed mit samlede svar:

Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl

Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?

Fremtidens landskaber på sydøst- Lolland Lolland Kommune i Fremtidens Landskaber v. udviklingskonsulent Camilla Nissen

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND

Tilskud til Naturpleje

Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

Landbruget og landskabet

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land?

Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose

Hvidbog. Høringssvar til forslag til Natura 2000-handleplan Gammel Havdrup Mose. Fuglebeskyttelsesområde F103 Natura 2000-område nr.

Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker

- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog

Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata. Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

V_honuge er angivet som et 2-cifret tal. Variablen V_honuge angiver faktureringsugen

Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat

Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer

Transkript:

Billerne og lorten Af Maja Møholt Vejledere: Rasmus Ejrnæs, Morten DD Hansen og Lars Brøndum

Disposition Biodiversitet status Gødningsbiller Mit studie Præsentation Hvad Hvor Hvordan Resultater Konklusion Perspektivering

Biodiversiteten i Danmark - status Generelt i tilbagegang Ikke kun i Danmark!

Gødningsbiller hvad er det? Lever af og yngler i lort! Hovedsageligt torbister Dog også andre bille-grupper Aphodius-slægten Over 1000 arter (verden) Overfamilie Familie Underfamilie Slægter Antal arter i DK Scarabaeoidea Scarabaeidae Geotrupidae Scarabaeinae Copris 1 Onthophagus 7 Aphodiinae Aphodius 40 Anoplotrupes 1 Geotrupes 2 Trypocopris 1 Typhaeus 1 Total: 53

Danske gødningsbiller (status) 53 arter (torbister) 16 rødlistede arter i alt Flere grupper lever af lort Nogle Hydrophilidae Fluer Svampe 5 møgkær arter (medtaget i mit studie 58 gødningsbillearter) Nogle landkær arter Flere grupper lever af de dyr, som lever af lort Rovbiller Mider Rovfluer

Mit studie præsentation Lavet i forbindelse med BioWide (læs mere på BioWide.dk) Undersøge den danske gødningsbillefauna Finde ud af hvordan gødningsbillernes vilkår forbedres Man ved: Landbrug = trussel Skovbrug = trussel Mangel på gødning fra store græssere Forsvindende habitater M.fl. Hvad er vigtigst?

Mit studie - hvad Hvad undersøgte jeg Skalaer Artssammensætningen Individantal Artsrigdom (generel) Artsrigdom blandt rødlistede arter Geografisk Habitattype Årstid Gødningstype (vilde dyr vs husdyr på sommergræs)

Mit studie - hvor BioWide-felter Regioner (farvekategorier) Klynger (individuel farve) Lokalitet (pointer) 7-9 lokaliteter pr klynge 2 overordnede indsamlinger: BioWide ØJ Ko-møg Alle felter 1 gang Ko- og krondyr-møg Blå felter 3 gange (forår, sommer og efterår)

Mit studie - hvordan Faldfælde to typer gødning: Ko-møg Krondyr-møg

Mit studie - hvordan Lavede ordinationer (NMDS) Responsvariablerne Artssammensætningen Individantal Artsrigdom (generel) Artsrigdom blandt rødlistede arter Udersøgte forskellige variabler (21 i alt) i hovedkategorierne: Landskab Mikroklima Tilstedeværelse af lort Til sidst lavede jeg modeller for hver responsvariabel

Resultater Geografisk Jeg fandt 39 arter (ud af 58) 29 BioWide 36 ØJ Nogle arter fandtes kun østpå, og andre kun vestpå Nogle arter har meget patchy udbredelse Vigtigt med overvågning i hele landet!

Resultater Habitattype Tilstedeværelsen af gødning har meget stor betydning! Flest arter i det åbne landskab Flest individer i skov og åbent landskab Færrest individer i høj vegetation Vigtigt med heterogent landskab og gødning!

Resultater Årstid (kun ØJ) Signifikant forskel i: Artssammensætning

Antal arter Individantal Resultater Årstid (kun ØJ) 25 Individantal og artsrigdom pr årstid 7000 Signifikant forskel i: 20 15 6000 5000 4000 Artssammensætning 10 3000 Individantal Rødlistet artsrigdom 5 2000 1000 Årstid Ikke i generel artsrigdom Spring Summer Autum Antal arter 16 23 23 Individantal Lokkemad 0 Antal individer 859 1783 6309 Artsantal Ko Krondyr Total Ko Krondyr Total Forår 271 588 859 13 16 16 Sommer 1169 614 1783 21 17 23 Efterår 3477 2832 6309 22 19 23 Total 4917 4034 8951 34 31 36 0

Resultater Årstid (kun ØJ) Signifikant forskel i: Artssammensætning Individantal Rødlistet artsrigdom Ikke i generel artsrigdom Vigtigt at pleje foregår HELE året!

Resultater Gødningstype Ingen signifikant forskel! Gødningstype ikke vigtig!

Antal arter Individantal Resultater Årstid og Gødningstype Ingen signifkant forskel Arts- og individantal i de to typer lokkemad fordelt på de tre årstider 30 3500 Dog tendenser! Ses både i artsantal og individantal! Forår: Krondyr foretrækkes 25 20 15 10 5 3000 2500 2000 1500 1000 500 Sommer: Ko foretrækkes Efterår: Ko foretrækkes 0 Forår Sommer Efterår Ko (Artsantal) 13 21 22 Krondyr (Artsantal) 16 17 19 Ko (Individantal) 271 1169 3477 0 Krondyr (Individantal) 588 614 2832 Ko foretrækkes generelt, men ikke signifikant!

Opsummering Resultater Vigtigt med overvågning i hele landet! Vigtigt med heterogent landskab og gødning! Vigtigt at pleje foregår HELE året! Gødningstype ikke vigtig! Ko foretrækkes generelt, men ikke signifikant!

Konklusion Hvad er det vigtigste for at forbedre gødningsbillernes vilkår? Vigtigt med heterogent landskab og gødning! Vigtigt at pleje foregår HELE året! Vigtige tiltag: Vigtigt med overvågning i hele landet! Gødningstype ikke vigtig! Ko foretrækkes generelt, men ikke signifikant!

Hvad kan det bruges til? Tages med i forvaltningsplaner Argument for helårsgræsning Argument for en heterogen natur Foreslag til konkrete tiltag M.m.

Tak Tak fordi i ville høre om mit speciale Spørgsmål?