Voldsomt vejr og nedbør/monsterregn

Relaterede dokumenter
Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Satellitbilleder. Demonstration af satellitbilled-typer og deres anvendelse i forskning og undervisning

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner


Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Eksamen LOU Geografi C HFe maj Med udgangspunkt i de vedlagte bilag samt ved inddragelse af supplerende materiale skal du:

Eksamensnoter i Meteorologi

Weather Ready Nation -bits & bytes Miljø og Klima v. Marianne Thyrring, direktør DMI

Anvendelse af vejrradar -Plan A. Lektor Michael R. Rasmussen Institut for Byggeri og Anlæg

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID - DANMARK

Nr årgang November 2008 (117)

Karburatoris. Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI.

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Færdigheds- og vidensområder

Teknisk rapport Tørkeindeks version metodebeskrivelse

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

menneskeskabte klimaændringer.

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster

Vejr. Matematik trin 1. avu

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Undervisningsbeskrivelse

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner

Uge Side 1 af 9

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Monitering af vandstandsvariationer og landbevægelser. RED ALERT Forecast (SMHI) 1. nov. 06 kkl Gårdmand Bjørn

1. Beregn sandsynligheden for at samtlige 9 klatter lander i felter med lige numre.

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

Hvad er drivhusgasser

Undervisningsbeskrivelse

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Grundlæggende dykkerfysik. Luftens sammensætning Luftens egenskaber Tryk Boyles lov Trykkets betydning

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

W820 Bluetooth vejrstation med gratis APP

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

En model for elbilers energiforbrug baseret på GPS-data fra Test en elbil

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft

Klimatilpasning i byggeriet

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

HURTIGSTE VERSUS MEST

Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl

Eksamensspørgsma l NF Geografi 2018

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Måling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag

med meteorologi ved Lars Nielsen

Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX

Improved OVW Retrievals in Extreme High Wind Events using QuikSCAT

Uddannelsesplan SafePro-Delta Meteorologi

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Special VFR. - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone

Slot diffusers. Slot diffusers LD-17, LD-18

Indsats i Borgmesterpagten

Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

-Vand i byer risikovurderinger

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Bemærkninger til den voksne videnskabsmedarbejder

KLIMATILPASNING VED RENOVERING

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Nedbørskarakteristika. Designkarakteristika. Oplandskarakteristika

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april Public

Arktiske Forhold Udfordringer

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Tørringsteori. Hvad sker der under tørringsprocessen? Erik Fløjgaard Kristensen

DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

Arbejdsark til By under vand

Geografiolympiade. 1. prøve

Mundtlig eksamen i Geografi C

Soltau 13. august En analyse -

Analyse Münster 9. juni 2018

Uge Side 1 af 9

Intelligent energi intelligente markedsmuligheder

Transkript:

Voldsomt vejr og nedbør/monsterregn Aksel Walløe Hansen Lektor (meteorologi og klima) Viceinstitutleder, undervisning Niels Bohr Institutet Dias 1

Voldsomt vejr, monsterregn (styrtregn/skybrud) og vand i overflod ligger højt på dagsordenen! Holbæk, December, 2013 Lyngbyvej 100, Juli 2, 2011 Sker det oftere? Skyldes det global opvarmning? Er det blot tilfældige begivenheder? Eller en konsekvens af den menneskeskabte infrastruktur? Dias 2

Dias 3

Konvektiv nedbør, ekstrem intens nedbør Aktuelt tilfælde: Genova Oktober 2014 Dias 4

Voldsomt vejr I form af individuelle begivenheder (timer døgn) >1000 km Ekstratroperne: orkaner Vind (30-40 m/s) 500-1000 km Tropiske område: Hurricanes 1 100 km Overalt: Konvektive systemer <100m Overalt: Tornadoer, Skypumper Vind (50-100 m/s) og nedbør Nedbør (100 1000 mm) Lokale oversvømmelser Vind (50-100 m/s) Længerevarende situationer (uger måneder år) Tørke Ørkendannelse Våde perioder Kuldeperioder Hedebølger Dias 5 Oversvømmelser Infrastruktur påvirkes Stress på levende ting, natur generelt

Skalaer i atmosfæren Dias 6

Ekstrem nedbør: Den grundlæggende problemstilling I Danmark og i andre lande har vi i de sidste adskillige år oplevet tilfælde med kraftige nedbørssituationer: 1) kortvarige, men meget intense situationer (skybrud nævnes næsten hver uge i sommerperioden) (feks juli 2011, september 2014). ~100 mm på timeplan men over små arealer. 2) længerevarende perioder med mere eller mindre kontinuert nedbør. (feks Tjekkiet 2002+2013, England 2012, etc). ~ 100 mm på døgnplan, men over store arealer. Rationalet lyder ca sådan: 1) Atmosfæren/jordoverfladen varmes op, angiveligt pga stigende koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren 2) Varmer luft tillader højere vanddampskoncentrationer (for samme tryk): ved en atmosfæres tryk og 30 C kan der være op til 28 gram pr kg luft. For T ~ 20 C vokser det maksimale indhold ca 6%/C. 3) Både fordampning og nedbør øges (stærkere hydrologisk kredsløb) Dias 7

Temperatur udviklingen siden 1880 2014 Global Dias temperaturudvikling 8 siden 1980

Nogle termodynamiske relationer Ideal gasligning p = ρr d T v Hydrostatisk Balance p/ z = gρ Første hovedsætning dq = cv dt + p dα dq = cp dt α dp Adiabatiske processer dq=0 Potentiel temperatur θ = Τ(p/p 0 ) κ, hvor κ = R/c p Termodynamisk diagram se figur Statisk stabilitet Dias 9 lapse rate versus adiabater

Vands kredsløb Vand, H 2 O, er den eneste substans, som kan forekomme naturligt i alle tre tilstandsformer: damp, flydende vand og is. Jorden er den eneste kendte planet med denne egenskab. Vand er vigtigt for livet, for klimaet og et utal af processer/aktiviteter i et moderne samfund. Vand i atmosfæren (damp og skydråber) virker som en stærk varme-isolerende substans. Dias 10

Nogle definitioner for vanddamp Vanddamps partialtryk, e måles normalt i hpa Ligevægtsdamptryk, e s e s (T) = 6.11*e K*(1/To-1/T) hpa For T ~ 20 C vokser e s 6%/C Vanddampsindholdet, w (g vanddamp/kg luft) varierer fra ca 1g/kg til 30 g/kg Relativ fugtighed, RH RH = w/w s = e/e s (givet i %) Dugpunkt, T d afkøling til mætning for fastholdt tryk Dias 11

Globale egenskaber, vanddamp og nedbør JULY JANUARY JANUARY Total precipitabelt vand: 2,5 cm/25 l/m 2 Variation ~ 0-7,5 cm Stigende ~1%/år Dias 12 Midlet globalt er nedbøren godt 2 mm/døgn, stigende ~2%/100 år

Nedbør falder typisk i 2 forskellige vejrtyper konvektiv regn Frontregn Dias 13

Frontregn Radar image Dias 14

Konvektive celler Dias 15

Konvektive celler, større og større Dias 16

Dias 17

Dias 18

En eksplosiv udvikling af konvektive celler 1 sek = 15 min i virkeligheden Dias 19

Regn kan dannes på mindre end en time i en fra starten klar atmosfære. Hvordan kan det ske? Dias 20

Kollision and opsamling Størrelsesfordeling Radius i mikrometer Antal partikler pr liter Hastighed i cm/sek Dias 21 Vækst rater: kollision/opsamling versus diffusion/kondensation

Intense nedbørssituationer, 1 Verdensrekorden: Texas, 109,2 cm/døgn NB! Den præcise definition af måleperioden er meget betydningsfuld. Dias 22

The precipitation seen from weather radars Dias 23

Type 2-eksempel, set fra Meteosat, 1 Dias 24

Rain fall and intensity, July 2, 2011 Dias 25

Radar estimates of total rainfall Dias 26

The weather situation, July 2, 2011, no. 2 Dias 27

Monsterregn, type 1 Elben, August, 2002 Sker det oftere? Skyldes det global opvarmning? Er det blot tilfældige begivenheder? Eller en konsekvens af den menneskeskabte infrastruktur? Dias 28

Type 1-eksempel: Elben, August 2002 Vejrsystemet var fastlåst i ca en uges tid, og det regnede og regnede i samme område. Tjekkiet, 2013, var af samme type. Dias 29

Type 1-eksempel: Elben, August 2002 Vejrsystemet var fastlåst i ca en uges tid, og det regnede og regnede i samme område. Tjekkiet, 2013, var af samme type. Dias 30

Ekstrem nedbør: Opsummering, voldsom nedbør Der er mange data, der viser øgende nedbørsmængder i de sidste årtier. Der er også stærke indikationer af, at dette kan relateres til global opvarmning. Også i de meget intense nedbørssituationer. De intense nedbørssituationer er forbundet med kontinentale luftmasser og såkaldt konvektiv instabilitet, typisk sommersituationer. De vedvarende situationer er forbundet med lavtryk, der næsten ikke flytter sig, Elben 2002. Den danske nedbørsrekord på 1 døgn er fra 1931 og skyldtes en sådan situation. Men der vil altid være tvivl: Hvis vi vil bevise disse begivenheders sammenhæng med global opvarmning, skal vi kunne relatere feks lavtrykkenes livscyklus til global opvarmning, hvilket er meget komplekst. Dias 31

Dias 32

Dias 33

Dias 34

Dias 35

Observationer Aksel Walløe Hansen, NBI: Vidunderlige vilde verden, januar 30, 2015 Dias 36

Konventionelle observationer, operationel analyse Aksel Walløe Hansen, NBI: Vidunderlige vilde verden, januar 30, 2015 SYNOP/METAR/SHIP: MSL Pressure, 10m-wind, 2m-Rel.Hum. DRIBU: MSL Pressure, Wind-10m Radiosonde balloons (TEMP): Wind, Temperature, Spec. Humidity PILOT/Profilers: Wind Aircraft: Wind, Temperature Note: We only use a limited number of the observed variables; especially over land. Dias 37

Satellit data, operationelle analyse Aksel Walløe Hansen, NBI: Vidunderlige vilde verden, januar 30, 2015 Sounders: NOAA AMSU-A/B, HIRS, AIRS, IASI, MHS Imagers: SSMI, SSMIS, AMSR-E, TMI Scatterometer ocean low-level winds: ASCAT Geostationary+MODIS: IR and AMV GPS radio occultations Ozone Dias 38

How ECMWF was established Start of operational activities 1978 Installation of first computer system (CRAY 1-A) 1979 Start of operations N48 grid point model 200km

Current system IBM Cluster Two identical systems for resiliency 1.5 Petaflops peak performance (1.5 10 15 ) Operational Model - T1279 (16km) Ensemble Prediction System - T639 (31km) ~210km ~16km

Øgning af intens nedbør i USA Dias 41

Den globale tendens: Nedbøren, 1 file://localhost/users/akselwalloehansen/desktop/foredrag%20i%20s%c3%b8nderborg/data%20og%20billeder/fremtiden/animation.ogv.360p.web m Dias 42

Dias 43