E T H U N D E F A G L I G T T I D S S K R I F T F O R A K T I V E H U N D E E J E R E Nr. 4/12 Årgang 15 www.canis.dk - vi tager hundetræning alvorligt!
Hofteledsdysplasi - hvorfor akkurat MIN hund? HELSE Tekst: Ann Bubère Hofteledsdysplasi betyder at en hunds lårbenshovede ikke passer korrekt i hofteskålen. Det kan sammenlignes med at et menneske har en for lille, eller for stor, sko på. Det klaprer og/eller skaver og gør ondt. Den almindelige forkortelse er HD. Det gælder både på dansk (og i Skandinavien) og på engelsk. Der er mange hundeejere som for eksempel siger: Min hund har HD, en C-hofte og en D-hofte. Jeg som havde håbet at vi kunne konkurrere og have det morsomt sammen. Nu må vi lægge det på hylden. Mange hundeejere har ganske begrænset viden om hvad hofteledsdysplasi egentlig indebærer. Det er ofte sådan at vi hundeejere benytter os af en masse forkortelser, og måske ikke altid helt ved hvad de faktisk betyder. Blandt andet HD. Er det en sygdom? Nej, det er en tilstand i hofteleddet som beror på mange forskellige genetiske (arvelige) årsager og miljørelaterede årsager. Over tid plejer en hund som har hofteledsdysplasi at udvikle artros (kronisk ledinflammation) i hoften og bruskdannelser. Det skyldes at hofteleddet er ustabilt eftersom pasformen ikke er korrekt. Hvorfor får nogle hunde hofteledsdysplasi? Det kan ingen svare på i dag. Forskerne er dog enige om at store hunderacer er overrepræsenterede. HD er delvist arveligt men også afhængigt af forskellige miljømæssige faktorer som for eksempel foder. Flere studier har vist at en balanceret kost kan mindske forekomsten af HD. Med balanceret kost menes at hunden ikke må få mere energirigt foder end den har brug for. Ikke noget med lidt morgenbrød, ingen rester fra aftensmaden, eller boller som er tabt på gulvet. Ja, du forstår hvad jeg mener. Kalcium-fosfor-kvoten i hundens foder er vigtig, specielt så længe hunden vokser. Forholdet mellem kalcium og fosfor kan påvirke den voksende hunds Foto: Bobo Lindblad
Foto: Bobo Lindblad strækker bagbenene ordentligt ud når den hopper. Er hoften rigtig dårlig, kan hundeejeren nogle gange høre en klikkende, smældende lyd når hoftekuglen bevæger sig i leddet. Den anden kategori er hunde som er ældre end 1 år. Disse hunde kan af og til vise halthed på det ene bagben, somme tider på det andet. Hunden lægger mere vægt over på forbenene for at mindske ubehaget i hofteleddet. Hundene plejer at have meget veludviklet forbensmuskulatur. Normalt har en rask, stående hund 60 % af vægten på sine forben og 40 % af vægten på sine bagben. Hvis en hund har meget dårlige hofter, kan den lægge op til 90 % af vægten på sine forben. Hunden har også muskelatrofi (muskelsvind) omkring hofterne og lårene. Disse hunde har en vuggende gang og foretrækker at sidde ned i stedet for at stå op. Det er ikke alle hunde som viser halthed eller smerte selvom de har kraftig hofteledsdysplasi. I hvert fald ikke de første år. Desuden findes der hunde med relativt lille grad af HD som både halter og viser at de har rigtig ondt. De fleste hunde som har såkaldt C-hofter, påviser aldrig nogen problemer men selvfølgelig findes der undtagelser. skelet. Det meste kalcium og fosfor findes i hundens tænder og skelet. Det kalcium som findes i knogler, bidrager til skelettets hårdhed. Fosfor giver skelettet stabilitet og form. Udover at kroppen skal have bestemte givne niveauer af fosfor og kalcium for at fungere godt, så er forholdet i mellem dem også vigtigt. Fodret bør indeholde 20-40% mere kalcium end fosfor. Læs deklarationen på dit foder. Skubbes balancen, medfører det en øget risiko for skeletproblemer hos en hund der vokser. Hvordan ved jeg om min hund har hofteledsdysplasi,hd? I USA findes der to klassificeringer for hofteledsdysplasi. Hunde yngre end 1 år og hunde ældre end 1 år. Hvis en hvalp/unghund pludselig begynder at halte på et bagben, får svært ved at skridte, trave eller galoppere, ikke vil lege, ikke vil bevæge sig særlig meget i det hele taget eller får svært ved at tage et par trappetrin, kan det skyldes hofteledsdysplasi. Halten plejer at forværres efter en lang gåtur. En del hunde plejer at lave små kaninhop. Disse hop hjælper den unge hund med at bevæge sig uden at det gør alt for ondt i hoften eftersom den ikke Hvis du har mistanke om at din hund har hofteledsdysplasi, så kontakt en dyrlæge med særlig kompetence indenfor ortopædi. Under hundens opvækst, bør du kontrollere at hunden ikke vokser for hurtigt. Det kan man gøre ved at have kontrol over hundens vægtforøgelse. Dette hænger selvfølgelig sammen med mængden af mad og mængden af motion. Vejer hunden for meget? Se på hunden oppe fra, der skal være en tydelig talje, præcis foran hoften. Svært at se? Ja, det kan det være hvis det er en race med vældig meget pels. Føl efter med hænderne. En anden måde er at føle langs med ribbenene. Kan du mærke ribbenene ordentligt? Eller får du så meget i hænderne at det bliver som et håndtag? Behøver din hund at tabe sig, så gør det langsomt. Giv hunden noget mindre foder end den plejer. Hvis du skærer for meget ned på foderet på en gang, får du en hund som konstant er sulten og som støvsuger jorden for alt når I er ude. Hunden æder måske alt hvad den får fat i fra glassplinter til cigaretskod. I Sverige røntgenfotograferes hofterne på mange hunde lige efter de er fyldt 1 år. For visse større hunderacer gælder det at hundene skal være 18 mdr. inden de fotograferes. De anses ikke for at være udvokset før denne alder. 12
Sikker information om hvorvidt din hund har hofteledsdysplasi gives via røntgenbilleder. Hvis du har en raceren hund, sendes billederne til den Svenske Kennelklub (eller i det land hvor din hund nu er registreret!) for bedømmelse. Røntgen inklusiv bedømmelse koster ca. 1200,- SEK. Den bedømmelsesskala som hidtil har været gældende er: A,B, C, D, E. A og B regnes for normale hofteled. C er svag grad af dysplasi, D er middel grad og E er svær grad af dysplasi. Beregning af avlsværdien Den 3. januar 2012 indførte den Svenske Kennelklub beregning af avlsværdien (index) for HD og AD for et mere effektivt avlsarbejde for bedre sundhed. Index indebærer at man, foruden individets eget røntgenresultat for HD/AD, også tager hensyn til slægtninges resultat for at beregne nedarvningsevne for disse egenskaber. Index for HD og AD indføres i Avsldata, indledningsvis for fem racer: golden retriever, labrador retriever, berner sennenhund og rottweiler. Et godt index bør ligge på 100 eller højere. Indexet er ikke statisk, men det ændrer sig kontinuerligt. SKK regner med at opdatere databasen hver uge. vist noget som helst tegn på at den har problemer med hofterne. Det behøver ikke betyde fremtidige problemer. Men det kan blive et problem fremover eftersom pasformen mellem lårbenshovedet og hofteskålen ikke er optimal. Hvis du har tænkt dig at anvende din hund til agility, brugs, hyrdning eller lignende, bør det ske på et meget lempeligt niveau. Ikke på konkurrenceniveau. Før eller siden vil hundens hofter formodentlig vise artros (slid og bruskdannelser i hofteleddet). Det kan også indebære at der dannes forkalkninger (kroppens forsvar mod unormal belastning). Hunden kan måske ikke bevæge sine bagben fuldt ud. Skridtene bliver kortere og mere ujævne. Det gør ondt. For at kunne dyrke for eksempel agility eller brugstræning også selvom det er på et let niveau må du sørge for at din hund har meget stærk muskulatur rundt om hofterne og i bagbenene. Slappe hofter PEN-hip-metoden Hos både mennesker og hunde har man konstateret at slaphed (subluxationstendens) mellem lårbenshoved og hofteskål hos unge individer kan bidrag til udvikling af HD. I USA, ved University of Pennsylvania, har dyrlæger opfundet en metode til at måle om en hund har slappe hofter eller ikke. En hund med slappe hofteled vil sandsynligvis udvikle artros og forkalkninger i hofteleddet. Metoden bygger på tre røntgenbilleder som tages på en speciel måde og som sendes til USA for aflæsning. I Sverige findes der i dag tre certificerede dyrlæger som kan udføre denne specielle røntgenmetode. Dette er muligt i Linköping, Göteborg og Dalby i Skåne. PEN-hip-metoden kan udføres på hunde fra og med hunden er 16 uger gammel. Prisen er ca. 2900 SEK. De dyrlæger som udfører denne metode, mener at det er den bedste måde at bedømme risikoen for om en hund vil udvikle hofteledsartros. Distraktionsindex (DI) hedder målemetoden som anvendes. Hver race har sit eget distraktionsindex (DI). Røntgenbillederne viser at min hund har D-hofter hvad skal man gøre? Denne besked kan gøre dig som hundeejer utrolig oprørt og ked af det. Særligt hvis hunden ikke har Ovenstående hund er 1 år og ved røntgen viste det sig at hunden har en C-hofte i venstre og D-hofte i højre side. SIN er en forkortelse for sinister og betyder venstre på latin. DEX er en forkortelse for dexter som betyder højre på latin. Kan være godt at vide. 13
Foto: Bobo Lindblad Er det muligt at operere? Det kan lade sig gøre. I dag findes der mange forskellige operationsmetoder for hunde med hofteledsdysplasi. Desværre virker ingen metoder til helt at være gode nok, det vil sige resultatet er ikke 100% godt. Ifølge Agrias statistikafdeling foretages der ca. 100 operationer hvert år i Sverige. Det er ikke særlig mange. Forsikringsselskaber som tegner hundeforsikringer går med livrem og seler hvis en hund skal opereres for HD. Hunden skal være forsikret før 4 måneders alderen og fortsat være forsikret uden afbrydelse samt begge forældre skal være fotograferet med status fri. Visse forsikringsselskaber har desuden en maksimal erstatning på 15 000 SEK. De faktiske omkostninger for en hofteledsoperation plejer at ligge på 30 000-50 000 SEK. Motion, mad og fysisk træning Det er vigtigt så tidligt som muligt at tilrettelægge et træningsprogram for hunden med fokus på at styrke hundens hofter, ryg og bagben. Du kan få hjælp med dette hos en hundefysioterapeut. Motioner din hund meget og ofte men ingen højintensiv motion. Sørg for at hunden ikke er overvægtig. Med svømning eller vandløbebånd kan du hjælpe din hund med at opbygge muskulaturen omkring hofteleddet og på den måde får hunden en betydelig bedre og mere bevægelig hofte. Du får en gladere hund! Min erfaring er at hunde som svømmer ordentligt med sine bagben, bliver hjulpet af svømmetræningen mens hunde som ikke svømmer ordentligt med bagbenene får meget bedre hjælp af at skridte og trave på et vandløbebånd. Vandet i vandløbebånd holder oftest en højere temperatur end svømmebassiner. Varmt vand giver smertelindring. Massage er et udmærket supplement. Hjemmeøvelser for hunde med HD Alle øvelser skal udføres langsomt, det vil sige, i skridt for at få maximal effekt ud af øvelserne. Eksemplet som beskrives nedenfor kan gøres så ofte som du selv orker og har tid til. Bliv ikke ved for længe i hver enkelt øvelse. Stop altid når hunden synes det er mest sjovt. Det gør det lettere næste gang i laver øvelsen. Du får nu en forventningsfuld hund som gerne vil arbejde sammen med dig. Hav altid line på når I laver øvelserne ellers udfører hunden øvelserne i sit eget tempo og så går det sikkert alt for stærkt. Gå i skridt opadbakke. Gå i siksak i bakket terræn Gå på skrå på bakker, dvs gå tværs over en bakke, horisontalt. Anvend gerne rygtasker med lidt vægt i på en af de daglige gåture. Begynd med max 5% af hundens vægt, jævnt fordelt i begge tasker. Find en grusgrav eller klitter ved stranden. Lad hunden gå fremad, opad, nedad i det bløde sand. Langsomt, som altid. Læg en stige på jorden. Lad hunden gå mellem trinene. Stige på jorden. Når hunden kan udføre øvelsen fremad, så lære den at gå baglæns mellem trinene. Læg en ca. 30 cm bred planke (smallere hvis du har en lille hund) på jorden. Lær hunden at gå fremad og derefter vende og gå tilbage, uden at sætte en pote på jorden. Når hunden kan dette, kan du variere øvelsen ved at finde en endnu smallere planke, eller at hæve planken lidt fra jorden. Læg den på et par mursten eller lignende. Umiddelbart meget vanskeligere. Sæt en hårelastik rundt om hundens næse og mund. Lad hunden arbejde med sine forben for at forsøge at få elastikken af. Når hunden bruger forbenene, lægger den automatisk vægten over på bagbenene. Træne på at lade hunden skifte stilling i sidde, stå, 14
sidde, stå. Gerne op mod en væg eftersom en hund med HD gerne svinger hoften ud når den sætter sig. Læg fire bøger (lige tykke) på gulvet. Træn hunden i at stå på alle fire bøger. For at øge belastningen på det bagben som hunden har mest problemer med, dvs gerne aflaster, lad hunden stå med den pote på på gulvet og de andre poter på en bog. Lær hunden at stå stille og begynd med nogle få sekunder for siden at øge til 1 minut. Mennesker med hofteledsdysplasi Jeg har netop afsluttet et telefon interview med en kvinde jeg kender, som blev opereret i sit ene hofteled i september 2011. Det kan være interessant at sammenligne med hvordan et menneske oplever hofteledsdysplasi. Hun fortalte at hun 2 år før operationen begyndte med at få ondt i området ved den ene lyske. Hun troede at det skyldtes en bløddelsskade. Hun forsøgte at hvile og lave strækøvelser for at komme af med problemet. Men det hjalp ikke. Hun følte sig stiv og fik endnu mere ondt. Efter 6 måneder blev hun røntgenfotograferet med magnetkamera. Hun havde en fraktur i hofteleddet, dysplasi og let artros. Hun fik antiinflammatorisk medicin og den hjalp i et par måneder. Derefter blev smerterne endnu mere udtalte. Smerten var gnavende og ved visse bevægelser decideret skærende. Eneste tidspunkt hun var smertefri, var når hun sad ned på en bestemt måde. Da slap smerten for et kort øjeblik. Værst var det når hun bevægede sig hele tiden for eksempel på gåture. Så snart hun var i ro havde hun ondt. I en tid inden operationen fortalte hun at nætterne havde været frygtelige vedvarende smerter uanset hvordan hun forsøgte at ligge. Hun fik et anderledes gangmønster omgivelser lagde ikke mærke til det men hendes mand (som er læge) så at hun bevægede sig anderledes. Efter yderligere et stykke tid begyndte hun at halte. Siden begyndte hun også at gå med den ene fod udad drejet. Hun blev påvirket i lænderyggen og havde også ondt der hele tiden. Hun fortalte mig at det er mærkeligt at et menneske kan vænne sig til at have ondt hele tiden. Men sådan er det. Kvinden er tidligere elitegymnast, og der har man mere eller mindre lidt ondt hele tiden. Sådan er det bare. Derfor holdt hun måske smerten ud lidt længere end andre mennesker havde gjort. Når hun var glad, blev smerten mindre udtalt. Når hun følte sig trist og nedstemt, gjorde det endnu mere ondt. Foto: Bobo Lindblad En måned efter operationen følte hun sig lidt bedre. Det gør stadig ondt i hofteleddet. Ingen dans på roser. Hun føler at hun må tage en tålmodighedshat på. Det tager tid inden det læger. Humøret er af og til i top og andre gange ikke. Kvinden afsluttede med at sige: På sigt er det nok det værd. Men det føles ikke sådan endnu. Sammenfatning Vent ikke. Du skal handle hvis du føler dig usikker. Det vil både du og din hund få det bedre af. Kontakt i første omgang en dyrlæge med kompetence indenfor ortopædi. Google dig ikke ihjel, ikke alt hvad der står på internettet er sandheder. Der findes masser af sjove, aktive spændende ting at tage sig til, også selvom din hund er fotograferet til D-hofter. Op med hagen og tænk positivt! I 2008 åbnede Ann Bubere Tös Hundhälsa AB som beskæftiger sig med forebyggelse af skader og rehabilitering af hunde (water walker, massage, akupressur og vibrationsplader). Konceptet Tös Hundeapotek kom til i 2010, hvor de begyndte at sælge naturlige og giftfrie produkter og fodertilskud. De har også en netbutik. Udover dette har virksomheden en dyrlæge tilknyttet og et hundespa. Ann er uddannet hundefysioterapeut (University of Tennessee, USA), hundemassør og hundeakupressur (Axelsons, Stockholm), instruktør (gennem svensk brukshundklubb) samt en toårig uddannelse indenfor avanceret hundevelfærd (veterinær Ylva Trygger). www.toshundhalsa.se www.toshundapotek.se 15