Interview med informant B 1 Transskription af interview med informant B Interviewets varighed: 49 min Telefoninterview Informant B (B) Interviewer: Lotte Lova (LL) og Sine Johnsen (SJ). : Ufærdige eller afbrudte sætninger 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 SJ: Hej. Det er Sine. Jeg ved ikke om jeg lige ringede på et dårligt tidspunkt eller? B: Nej nej. SJ: Det er sådan så det er mig der skal være med til at interviewe dig. Det er mig du har snakket med. Men det er ikke mig der kommer til at foretage interviewet. Det er Lotte Lova. Hende får du i hvert fald nu, og jeg sidder sådan og lytter med. B: Yes. Det er selvfølgelig helt i orden. SJ: Super. Så får du Lotte. LL: Hej. Mit navn er Lotte. Og vi vil selvfølgelig gerne starte med at spørge til, om det passer dig fint med tidspunktet nu? B: Det passer helt perfekt lige nu.
Interview med informant B 2 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 LL: Det var rigtig godt. Så vil vi selvfølgelig også sige tak fordi du tager dig tiden til at tale med os. Det er jo altafgørende for at vi kan få et godt projekt. Så det er vi meget taknemmelige for. B: Det er ikke noget problem. Det vil jeg hellere end gerne. LL: Det var godt. Sådan for lige at få de praktiske ting på plads, så vil jeg bare lige sige, at vi allerede nu, er i gang med at optage samtalen. Det gør vi via telefonen. Jeg vil bare lige sikre mig, at du ikke har noget imod det? B: Det har jeg bestemt ikke. LL: Ud over det har vi besluttet, at alle vores interviewpersoner bliver anonyme. Så der er ikke noget du behøver at være bekymret for i den henseende. Ud over det vil vi tilbyde dig, at du kan få lov at læse transskriptionen af dit interview, igennem. For bare lige at sikre at du mener, at det stemmer overens med det du har svaret. B: Ja, okay. Så i sender bare en mail med det? LL: Ja præcis. Så har vi tænkt på om det er okay med dig, at du har 4-5 dage til at svare. Og hvis du ikke har nogen indvendinger, at det så er okay at vi bruger det i vores rapport. B: Med det samme jeg har det, skal jeg nok læse det igennem. Den samme dag. Det skal jeg nok få tid til. LL: Det er jo luksus for os. Tusinde tak. Vi regner med at interviewet kommer til at tage omkring 1 ½ time eller sådan noget. Så ud over det skal du ikke afsætte mere tid. Lidt mere praktisk. Det kan godt være at du nogen gange sidder med en fornemmelse af at jeg spørger dig om det samme igen, eller noget du måske mener at du har svaret på. Vi har egentlig på forhånd sikret os at vi får nogle dybdegående svar som vi kan bruge til vores undersøgelse. Så hvis du sidder med en fornemmelse af hov, det har jeg da svaret på så vil jeg prøve at hører om du er villig til at svare på det igen så vi kan sikre os, at vi får det hele med. B: Det er helt okay. Det finder vi nok ud af. LL: Sidst vil jeg hører om du har det du skal bruge. Om du er fit for fight? B: ja det satser jeg stærkt på. LL: Super. Indledningsvis kunne vi godt tænke os at høre, hvor lang tid du har arbejdet indenfor Politiet?
Interview med informant B 3 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 B: Det har jeg siden 2009. I 2009 startede jeg på Politiskolen og så er man jo der i tre år og så har jeg været færdig siden 2012. LL: Okay. Hvilken stilling er du i nu? B: Det hedder beredskab. Det har jeg lavet lige siden jeg blev færdig i 2012. Der har jeg kørt beredskab. Det vil sige, at jeg kører tre holds skift og jeg kører på gaden. LL: Fint. Kan du prøve at sætte et par ord på. Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig? B: Den ser jo egentlig stort set altid, ens ud når vi starter ud. Da starter vi ud med en briefing, hvor vi får af vide, hvad der er sket indenfor det sidste døgn i vores kreds. Ikke alle ting, men de ting, som de nu synes er vigtigt at vi skal briefes op om. Og så hilser man selvfølgelig på de kollegaer. For det er jo ikke altid de samme kollegaer man møder ind sammen med. Så får man hilst på dem og får snakket med dem og så bestemmer vi egentlig selv, hvem vi vil køre med på den pågældende dag. LL: Okay. B: Og det er jo gerne efter hvem man kender fra tidligere. Hvem man har kørt med. Måske hvis man har kørt med dem dagen forinden, vælger man måske også at køre med dem den samme dag, hvis man eksempelvis har nogle sager som man ikke helt har afsluttet. Mange gange finder man også sammen med nogen af dem der interessere sig for de samme arbejdsopgaver, hvis man kan sige det sådan. Mange af vores opgaver er initiativ sager. Det er nogen som vi tilfældigvis stopper på gaden, hvis vi synes at deres bil ser mistænkelig ud eller de ser mistænkelig ud så er det jo mange gange nogle initiativ sager. Ud over det er der nogen der ringer ind til vagtcentralen og anmelder noget som vi så skal ud til. Om det så er et indbrud eller en voldssag eller hvad det nu kan være. Så kører vi selvfølgelig også med til det. LL: Okay. Kan du prøve at sætte et par ord på dine primære arbejdsopgaver. Hvad ville du så sige at det er? B: Det er jo Rigtig meget af det udspringer af noget der sker i færdsels Altså i trafikken. Selvom jeg ikke er færdselsbetjent. Vi kører jo mange gange bare rundt og så er det jo egentlig rent tilfældigt hvad der sker. Om det er en tilfældig bil vi stopper eller noget vi ser tilfældigt på gaden eller noget Men i løbet af en almindelig arbejdsdag er der både butikstyveri. Der er formentlig noget indbrud. Hvis det er om natten er der mange gange nogle voldsepisoder eller nogle Hvad kan man sige Nogle husspektakler. Nogle der ikke er helt enige om, hvordan
Interview med informant B 4 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 tingene skal fungere. Og så er der jo tilfælde hvor det nu er Når sneen falder, når det er glat og når morgentrafikken er der, så er det mange gange nogle færdselsuheld vi kommer ud til. SJ: Så det kan være mange forskellige ting i kan komme ud til? B: Det kan være rigtig mange forskellige ting. Og det kan også være mange forskellige ting i forhold til, hvis man for eksempel møder ind på en eftermiddagsvagt. Det vil sige at man møder ind omkring en tre- fire stykker. Så mange af de ting vi får der, det er sådan noget som butikstyveri. Skoleelever der får fri fra skole og kommer til at tage et eller andet ude i en butik. Hvorimod det om morgenen, mange gange er noget med færdsel. Det kan mange gange være nogle hjemmehjælpere, hjemmeplejere, der kommer ud til nogle ældre borgere og finder dem døde i deres lejlighed hvor vi så skal ud til det. Om natten kan det mange gange være, i hvert fald hvis det er i weekenden, forskellige voldssager vi kommer ud til. Værtshus uorden og sådan noget. Så ja. LL: Det lyder lidt på dig som om, at man kan tale lidt om at der er nogle tidsbestemte Altså alt efter hvornår på døgnet og hvilken årstid det er, så ændre dine arbejdsopgaver sig lidt? B: Det kan man sagtens sige. Vi kan også sagtens mærke at der sker mere i sommermånederne end i vintermånederne. Så kan man selvfølgelig sige, at op til julefrokosterne og til nytår, sker der meget mere. Både i januar og februar der plejer somregel at være meget stille. LL: Hvis nu du skulle prøve at sige det lidt bredere. Hvis du skulle prøve at sige, hvad der sådan generelt set er Politiets kerneopgaver? B: Ja, kerneopgaver, det er jo egentlig bare Et eller andet sted er det at være synlig i gadebilledet, synes jeg. Det kan jeg huske fra dengang jeg selv var ung og gik i byen. Der kunne man godt være lidt mere tryg, hvis man kunne se at Politiet var i byen. Det kan vi også mærke. Hvis jeg nu kører rundt ude i et villakvarter. Så er der også nogle gange almindelige borgere, der kan finde på at sige at de synes det er dejligt vi er der. Ligesådan med alt det der er sket i København indenfor de sidste måneder. Der har jeg også været ovre og skulle være med til at assistere derovre. Der var også rigtig mange, både unge og ældre, der standsede os og sagde at de var glade for at vi var der. Så jeg vil sige at synligheden og at man altid skal være parat. Men om det er et færdselsuheld eller et indbrud eller hærværk eller nogen der er oppe og slås. Det er så forskelligt som ja både som med dagen og tidspunktet det kan være.
Interview med informant B 5 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 (9.51 min) LL: Super. Hvis vi lige prøver at vende tilbage til da du startede på Politiskolen i 2009. Kan du prøve at sætte et par ord på, hvorfor du har valgt at blive politibetjent? B: Jeg tror egentlig som udgangspunkt, at jeg havde prøvet nogle forskellige ting inden. Jeg havde prøvet at være på en fabrik og der kan man sige at i forhold til hvor frit Det er jo virkelig frit, det arbejde jeg har. Der er selvfølgelig nogle ting man skal køre ud til, hvis der er nogen der ringer, at der er sket et eller andet. Men ellers så i løbet af en dag kan man jo mange gange styre de ting der interesserer en. Så jeg tror at det er friheden og arbejdstidspunkterne. At hver dag ikke hedder 7-16, men at man også kan arbejde om natten og i weekenden og at man også kan arbejde om aftenen. LL: Okay. Så det er friheden omkring den arbejdsform du er i? B: Sådan er det i hvert fald nu. Jeg har også kun prøvet at køre i beredskabet. Jeg ved godt, at det er helt anderledes for dem der kun sidder og skriver sager inde på Politistationen, men det er Der hvor jeg arbejder nu, er det friheden under det jeg laver. LL: Okay. Så vil vi lige prøve at skifte emne. Indenfor politiet taler man om at man har en styringsform der bygger på resultat- og kontraktstyring. Er det noget der siger dig noget? B: Ja. I hvert fald indenfor de senere år. Når man snakker med nogen af de ældre kollegaer, der har været der flere år. Så er det ligesom Så er det blevet som en parkeringsvagt han skal skrive måske x- antal parkeringsafgifter i det område han skal dække. Men Politiet skal også dække Det er derfor man en gang i mellem har nogle færdselsindsatser, det er jo fordi der skal man jo skrive x- antal Man skal jo sigte nogle folk for de der færdselsfarlige forseelser. Det er jo også sådan, som jeg har forstået det, afhængig af om de forskellige kredse De har nogle forskellige problemer. Så de problemer de har skal de jo gerne have økonomi til. Og for at man kan få økonomi fra Rigspolitiet, skulle man gerne kunne bevise at det er et problem. Så derfor skal man jo kunne sige, her er der så og så meget kriminalitet med indbrud fordi man gere vil have flere penge til at gøre en ekstra indsats mod indbrud. Hvorimod der i nogle andre kredse, er andre problemer. Man får ikke bare pengene, har jeg i hvert fald
Interview med informant B 6 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 fornemmelsen af. Man skal komme med en eller anden form for resultat for at man kan få nogle penge. LL: Hvordan synes du at det er fungerer i hverdagen? B: Jeg kan godt lide at det er frit og jeg tænker også at de folk Man er igennem nogle samtaler for at blive ansat. Så jeg tænker måske bare at jeg var min opgave voksen. At jeg nok skulle skrive de ting uden at der er en der står og fortæller mig, hvor mange jeg skal skrive. Så jeg ved ikke om Jeg er måske lidt modstander af, at man lige pludselig for af vide, at der nu skal skrives så og så mange færdselsforseelser. For det første skal man jo lige være der på det tidspunkt hvor der sker noget. For det andet skal man også have lidt interessen. Min arbejdsopgave, nu skal jeg møde ind i nat. Der kan det være at der er nogen, der kommer og spørger mig om en masse ting jeg så skal vejlede dem i. Men så kan det godt være at du som kommer og spørger mig om noget, synes at du har fået en god vejledning og en god dialog med Politiet, men jeg har ikke skabt nogle resultater for jeg har ikke skrevet nogle bøder eller noget. Men din tillid til Politiet vil måske være bedre fordi jeg tog mig tiden til at snakke med dig. Så jeg synes at det er svært at sig lige nøjagtig her, at det er nemt at man bare skal skrive ting. At man bare skal skrive sager. Mange gange vil folk bare tale og det kan være nok. SJ: Det kan vel også forhindre andre ting i at ske? Man kan vel stoppe noget ved at tale med de her folk. B: Det kan man nemlig. Og mange gange kan det være Det kan godt være at jeg, i løbet af en arbejdsdag, kan komme ud til fem forskellige indbrud, men selvfølgelig rør det mig. For jeg er da ked af det på folks vegne, men folk er jo meget mere medtaget af det end jeg er, da jeg har været ude til 500 indbrud på fem år. Nogen har brug for at tale om det fordi de har mistet nogle arvesmykker eller de virkelig har ødelagt deres hus. Andre tænker at det bare er materielle ting og det køber de bare igen. Så det kan være svært at sige for det ene sted skal man måske kun bruge en halv time, hvor det andet sted har de måske brug for at man skal være der 1 ½ time. Og så har de fået en god oplevelse med Politiet på den måde. Det kan være at de har fået Eller at man har givet dem noget råd og vejledning i forhold til, hvordan de skal sikre sig mod indbrud i fremtiden (15.47 min)
Interview med informant B 7 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 LL: Hvis man tager udgangspunkt i det her med Nu kommer du selv med et eksempel på, hvordan i bliver målt på. Er der noget med hvor mange indbrud i har? B: Nej, måske ikke lige med indbrud for det er alligevel sådan Men jeg bliver målt på hvor mange sigtelser jeg har lavet i forhold til færdsels Altså hvor mange gange jeg har skrevet nogen for at have kørt uden kørekort, eller uden sele eller, talt i mobiltelefon. LL: Okay, men er der andre eksempler end det? Det er interessant at høre om der andre eksempler end det med folk der kører uden sele osv.? Det er måske ikke noget du sådan B: Jo. Det er klart at de afdelinger der nu er som tager sig af Eksempelvis afdelinger der tager sig udelukkende af vold. De bliver selvfølgelig også målt på hvor mange sigtelser de har mod vold. For man kan sige at, hvis der er 15 medarbejdere skal man selvfølgelig kunne retfærdiggøre at der er brug for 15. Hvis man så skriver for få sager eller man sigter for få, så kan det være at den øverste ledelse siger, hvis vi ikke sigter flere er det sikkert nok at der kun er 12 her i stedet for. Så på den måde ved jeg også Jeg har ikke selv været i nogen af de afdelinger, men jeg ved at de også bliver målt på, hvor mange de siger bl.a. for vold. LL: Så hvis du ser det i forhold til den måde at holde status med medarbejderne og den måde de udfører deres arbejdsopgaver på. Giver det så mening for dig, i forhold til at udføre dine kerneopgaver? B: Ja, det gør det et eller andet sted. Nu er det heller ikke sådan at jeg tænker, når jeg møder ind, at nu skal jeg lave så lidt som muligt. Jeg vil hellere end gerne lave det jeg skal og også lidt mere. Så jeg synes i forhold til at retfærdiggøre at jeg for eksempel fortsat kan blive ved med at køre på gaden i stedet for at være på kontor, så synes jeg at det er fair nok, at man går ind og ser på hvor mange sager jeg skriver og ud fra det bestemmer om jeg skal blive ved med at være der hvor jeg er. Så på den måde, synes jeg Min chef plejer gerne at sige, at det er frihed under ansvar for han er ret god til at give os frihed. Men han forventer også at vi laver noget og det kan jeg egentlig meget godt lide.
Interview med informant B 8 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 229 230 231 LL: En anden af de ting vi har læst at der følger med at være betjent, det er det der at man skal dokumentere hvad man foretager sig? Det er sådan set lidt det du er inde på nu. Er det også en del af din hverdag eller hvor meget er det? B: Ja. Jeg ved ikke om i har hørt om det, men når min arbejdsdag er ovre skal jeg skrive hvor meget tid jeg har brugt på at holde pause, hvor meget tid jeg har brugt på den der briefing vi starter ud med, hvor meget tid jeg har brugt på at lave færdselssager og hvor meget tid jeg har brugt på det ene og det andet. Det ved jeg ikke om i har hørt om? LL: Nej, så du må gerne sætte nogle flere ord på eller komme med nogle eksempler? B: Det skal vi egentlig gøre hver eneste dag. Det skulle man faktisk ikke den gang jeg startede med at være hos Politiet. Det er noget forholdsvist nyt noget. Det kan jeg godt synes er sådan lidt Folk er jo nøje udvalgt så folk burde hvad kan man sige Man burde stole på, at folk egentlig bare lavede det de skulle. Så på den ene måde Men jeg kan også godt forstå det på den anden måde. At de gerne vil vide det. Men for mig er det et irritationsmoment, at man hver dag skal skrive at jeg har brugt så og så meget tid på det, og så og så meget tid på det. Så ender jeg egentlig med at bruge måske et kvarter på at skrive det hver eneste dag. SJ: Det tid du bruger på at skrive det ned, kunne du have været på gaden i længere tid? B: Der kunne jeg have været på gaden i længere tid og hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg generelt også i tvivl om, hvorvidt folk sådan egentlig er tro mod Hvad kan man sige At skrive det. Hvis jeg ligger og kører ude i trafikken vil man som udgangspunkt altid sige, at han laver færdsel. Men nu kan man sige, at jeg vil jo rigtig gerne skrive folk som har stoffer på sig. Så det kan være det jeg kigger efter. Vi er jo to i en bil. Så det kan være at den ene kigger efter Han vil måske gerne skrive en masse for at snakke i mobiltelefon og jeg vil gerne skrive nogle for, enten stoffer eller nogen der mistænkeligvis kommer gående med en taske, hvor man kan tænke har han lige været ude og begå et indbrud eller et eller andet. Så det er nogle forskellige ting man gerne vil standse eller snakke med folk for. Det er nogle forskellige ting man kigger på. Jeg er ikke helt sikker på, at man på den måde for det rigtige billede af det. For nogen opfatter det som om at man kører færdselsindsats og andre køre på at man laver indbrudsindsats. (21. 05 min)
Interview med informant B 9 232 233 234 235 236 237 238 239 240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 250 251 252 253 254 255 256 257 258 259 260 261 262 B: Det er jo sådan forskelligt hvad man kører og kigger efter. Jeg kigger på min makker Hvad kører vi efter? Færdselssager eller hvad kigger vi efter?. Så jeg tror, at når vi er så forskellige som vi er, kan det være svært at måle det. Men jeg ved at det godt at det er for at man gerne vil vide, rent økonomisk, i hver kreds, hvad bruger de deres tid på og hvad skal de have penge til? SJ: Helt sikkert. LL: Nu kom vi lidt ind på kerneopgaverne. Er det de samme kerneopgaver du laver, som du forestillede dig da du kom ind til Politiet? I forhold til dem du udfører i dag? B: Det er meget forskelligt. Jeg synes at folk som udgangspunkt Som udgangspunkt, hvis der er et eller andet så ringer man til Politiet. Så det kan være med alting. Nogle gange når vi sidder inde om natten, der sidder vi og tager telefon. Det skiftes man sådan lidt til. At tage imod de der anmeldelser. Og nogle gange ringer folk jo ind fordi deres kat sidder oppe i træet. Det er alting som man forventer at Politiet kan hjælpe en med. At man har fået en iphone af sin kæreste og nu har kæresten taget den tilbage og nu vil de have hjælp til det. Hvor man kan sige Og mange gange når folk skal flytte ud af deres lejligheder og ikke kan finde ud af det med deres kærester. Der er mange tidspunkter hvor man tænker, om folk ikke bare kunne snakke om det selv i stedet for at man som udgangspunkt tænker, at det kan man bare ringe til Politiet om. Så jeg synes mange gange at folk tænker, nu ringer vi bare til Politiet så må der gerne klare det for os, i stedet for at man selv tænker jeg er sgu voksen. Det kan jeg godt selv prøve at finde ud af. LL: Så lidt i forlængelse af det. Hvis nu du kunne vælge på alle hylder, og du kunne sige at du gerne ville have mere tid til ekstra kerneopgaver eller et eller andet. Hvad kunne det så være? B: Det ved jeg sgu ikke rigtig. Det synes jeg er lidt svært at sige. Altså noget af det der irriterer mig mest det er jo at folk ikke kan finde ud af, hvad der er dit og mit. Hvis jeg skulle vælge noget, så ville jeg Det er jeg jo så også blevet Lidt en del af sådan en indbrudsgruppe, hvor man ligger og kører rundt i villakvarterene. Jeg skal opsnuse nogen der er ude og prøve at lave indbrud. Og jeg synes også sådan i forhold til, hvor mange mennesker vi er og hvor mange indbrud der bliver begået i Danmark, så synes jeg at der bliver begået helt vildt mange
Interview med informant B 10 263 264 265 266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 277 278 279 280 281 282 283 284 285 286 287 288 289 290 291 292 293 294 indbrud. Så på den måde Hvis det stod til mig ville jeg gerne bruge mere tid på at være forebyggende overfor indbrud og være mere synlig i gadebilledet på den måde. LL: Hvordan kan det være at du tror Eller hvad tror du er årsagen til at det ikke bliver prioriteret ligeså højt som du godt kunne tænke dig? B: Det er svært at sige. Der kommer jo alt muligt ind over det. Nu kan man sige Nu for eksempel det terror der var i København. Det gjorde jo at der skulle politi fra Aalborg, Århus og fra hele Fyn over og hjælpe. Nu er problemet egentlig at de skal nå at afspadsere igen. Så i stedet for at de egentlig var ude i deres kredse, nu skal de så bruges i København. Og det er selvfølgelig fair nok, for selvfølgelig skal man også støtte op om det, men nu er det pludselig. Så kommer man tilbage og får af vide at man skal nå at få afspadseret nogle af alle de timer man har optjent derovre. Og der kommer jo hele tiden sådan nogle ting, hvor man bliver sat ind i ekstra opgaver og så bagefter skal man alligevel få afspadseret. Så der er mange ting. Man kan ikke sige at det er generelt det. Der er mange ting som man kan sige at de der ting bliver nedprioriteret. LL: Hvis man skulle prøve at se på det som du beskriver som kerneopgaver. Hvordan stemmer Politiets kerneopgaver overens med den ledelsesform der nu, hvor man skal måle og resultat Hvor man er fokuseret på mål, resultat og dokumentation? B: Som jeg sagde med kerneopgaver, med at man gerne skulle være synlig på gaden og man skulle skabe tryghed, stemmer det jo ikke særlig godt overens med når man kun går op i resultater. For som sagt, altså man kunne jo godt bare ligge og køre rundt og standse den ene efter den anden fordi de har glemt deres kørekort eller fordi de mangler en sele. Men det kan jo godt være at, i det område man er nu, at det folk har mest brug for det er som jeg sagde tideligere, det er at snakke med Politiet og se dem. Og at det skaber tryghed. Og det er svært. Når vi nu går rundt nede omkring byen her i Århus og folk ser os. Det kan jo godt være at det afskrækker dem som der egentlig gerne ville have været oppe og slås eller som ville give en én på hovedet. Men man kan jo ikke se det nogen steder, at jeg har afværget x antal slagsmål. Jeg kan jo mange gange godt se, at der er ved at starte noget op og at nogen står og skubber til hinanden og råber og skriger af hinanden og vi så bare går ind i mellem dem eller vi lige giver lyd fra os og sørger for at de ser os. Så ved jeg jo godt at jeg har standset et slagsmål, men det er der jo ikke nogen der ved på den måde.
Interview med informant B 11 295 296 297 298 299 300 301 302 303 304 305 306 307 308 309 310 311 312 313 314 315 316 317 318 319 320 321 322 323 324 325 326 SJ: Det er svært for dig at dokumentere? B: Det kan man jo ikke dokumentere. Det er jo rigtig svært at dokumentere. Til forskel kan man sige at, hvis vi nu ikke havde været der havde der formentlig sket et eller andet. Så havde vi formentlig fået en anmeldelse hvor nogen har anmeldt hinanden for vold. Så har man jo fået en sigtelse. Så på den måde er man måske gået glip af at nogen er sigtet, men jeg vil jo hellere være med til at afværge at der er nogen der får en på hovedet. Men det er bare svært at se på den måde. Når man ligger og kører rundt i patruljevognen, så hvis du er lige ved at tage din telefon og du så ser en politibil, så kan det godt være at du lige tænker at det nok alligevel er lidt dumt. For der er alligevel rimelig meget Politi her og det koster mig 1500 kr. hvis jeg kører og snakker i mobiltelefon. LL: Så kan man sige at det præventive arbejde hænger sammen med den tryghed du taler om? B: Ja, det synes jeg. Nu kan man sige at vi også har Gellerup herude. Som jo er præget af en del unge mennesker der ikke lige ved hvordan man skal opføre sig. Der kan man sige at der er vi både præventive, men vi er også tryghedsskabende for når vi er synlige bliver de borgere, der måske ikke har den onde vilje, så bliver de trygge ved at vi er der. Og dem som der måske i virkeligheden havde den onde vilje, de bliver måske afskrækket. Eller de gør det måske ikke lige fordi nu har de lige set os. Så rent præventivt og rent tryghedsmæssigt er der nok ikke noget bedre end hvis man er synlig. LL: Har det nogen betydning for dig i hverdagen, at du ikke kan opfylde de opgaver som gerne vil? B: Det er ligesom at dem der er i en butik, har travlt omkring jul og sådan er det jo også med os. Der er nogen gange hvor jeg møder ind og tænker i dag vil jeg virkelig gerne ud og snakke med nogen og måske ud og køre, og måske ud og se om der er nogen Altså køre i en civil vogn og se om der er nogen der vil lave indbrud eller stjæle fra biler. Og så kan det være at det første der sker, det er at man så løber ind i, at der er en brand. Så er man bare nødt til at tænke på at der er nogen andre der har brug for en. Jeg ville blive skuffet, hvis jeg hver eneste dag havde forestillet mig at det skulle gå sådan og så gik det helt anderledes. Det er jo også en
Interview med informant B 12 327 328 329 330 331 332 333 334 335 336 337 338 339 340 341 342 343 344 345 346 347 348 349 350 351 352 353 354 355 356 357 358 af de grunde til at de fleste søger ind til Politiet, det er vel fordi at de godt kan lide at det er så varierende. Så ja. Altså selvfølgelig er der nogle ting som man gerne vil og så kan det godt være at det ender helt anderledes, men det er også en del af charmen ved det. Så er man bare nødt til at tænke at man så må prøve det dagen efter i stedet for. LL: Nu vil jeg lige skifte en lille smule igen. Vi har været lidt inde på det. Men når jeg siger mening i arbejdet. Hvad tænker du så på? B: Om man føler at der er mening med det jeg laver? LL: Ja og hvad der giver mening for dig i hverdagen i forhold til at være betjent? B: Noget af det der giver mest mening, det er det her med at man kan stikke fingeren lidt i jorden. Og i stedet for bare at man bare tænker, her sker noget Hvad kan man sige Her sker noget der ikke må ske og så skal man bare skrive det. At man er god til at have en situationsfornemmelse. Og så kan det godt være at det ikke, som vi tidligere talte om, giver det resultat som man måske kan blive målt på, men det kan være at det giver et resultat for den man hjælper. Så jeg tænker at mange gange er det det her med at man lige kan finde ud af Men det er klart, kommer man ud og man så lige kan tage en indbrudstyv der kommer ud af en have eller en der er inde i en have. Og så kan det selvfølgelig blive målt. Men man vil nok ligeså gerne være med til at hjælpe nogen. Og så kan det jo være med alt. Og så kan man sige at de fleste politibetjente også gerne vil have at der sker noget. Selvom man ikke ønsker at der er nogen der udsættes for vold, så kan man sige at når det sker så kan vi jo også være heldige at komme ud og afværge det og så er der sket noget den dag. En god dag i Politiet er selvfølgelig når der ikke sker noget, men så er det alligevel også kedeligt. Så det er sådan lidt specielt, for man ønsker selvfølgelig ikke at der er nogen der kommer til skade på den måde, men det er selvfølgelig også kedelig, hvis der slet ikke sker noget i løbet af dagen. (32. 30 min) LL: Det giver god mening. Kan du prøve at sætte nogle ord på, hvad fællesskab betyder for dig i forhold til at have mening i arbejdet? B: Fællesskabet mellem os som kollegaer? LL: Ja, det er dig der definere det, men det kan det sagtnes være. B: Altså fællesskabet mellem os synes jeg jo er noget af det fedeste. Vi møder jo, som sagt, altid ind med nogle nye. Og det beredskab der er i Århus, der er man omkring 80 mand. Det er
Interview med informant B 13 359 360 361 362 363 364 365 366 367 368 369 370 371 372 373 374 375 376 377 378 379 380 381 382 383 384 385 386 387 388 389 390 klart, at man ikke snakker lige godt med alle sammen, men nogen kender man fra skolen og nogen kender man privat osv. Det første man gør inden briefing starter, det er at man lige går rundt og giver hinanden hånden. Der kan man også godt se lidt, når man giver hinanden hånden og kigger hinanden i øjnene, der kan man også se lidt om folk er klar. Om man møder ind til en nattevagt hvor folk er rigtig trætte. Man kan også godt se om der er nogen der har det dårligt på en eller anden måde. Fællesskabet, er det som jeg nogen gange synes er det der reder os. Hvis man har stået ude til et færdselsuheld i seks timer i silende regnvejr så tænker man alligevel at det er lidt træls, men når man så kommer ind og snakker med kollegaerne så kan det godt veje det hele op igen på den måde. Der er jo også flere forskellige i beredskabet der har en opgave rent socialt mæssigt. Der er nogle der nogen gange tilbyder at lave mad til hele holdet, altså dem der er mødt ind. Og så sidder man og spiser samlet osv. SJ: Det er nogen i går meget op i. Det der med at få snakket med hinanden? B: Ja, det synes jeg er ret vigtigt. LL: Hvordan føler du at der er et udviklingspotentiale i forhold til dit arbejde? B: Ja. Jeg tror det er to gange årligt, hvor man har de der såkaldte MUS- samtaler og der er man rimelig fri til at komme med forskellige ting som man godt kunne tænke sig. Det er ikke sikkert at det lige går igennem til at starte med. For eksempel hvis man ønsker at komme på sådan nogle kurser, hvor man bliver bedre til at efterforske. Hvor man bliver bedre til at afhøre osv. Så er min holdning at de er ret lydhør overfor, hvis man gerne vil udvikle sig. Så kan man sige at noget af det fedeste ved Politiet, er at der er alle de forskellige afdelinger. Det er klart, at dem der er i færdselsafdelingen er rigtig rigtig gode til noget og så er der nogle andre der er gode til noget andet. Det er svært at være god til det hele, men man har jo muligheden for at søge og så kan man komme i de der forskellige turnusser, om man så skal være der et halvt, helt eller flere år. Det ved man så ikke. Men der er rig mulighed for at søge og alt efter hvor stor stationen er eller kredsen er, jo større er muligheden. Nu her i Århus, har vi jo mange forskellige afdelinger, så der er er der mulighed for at komme mange forskellige steder hen, hvor der i Esbjerg eller Herning er knap så mange muligheder. LL: Så vil vi prøve at stille nogle spørgsmål, der stiller lidt mere skarpt på hvor forskellen ligger mellem det at være privatperson og det at være politibetjent. Hvordan
Interview med informant B 14 391 392 393 394 395 396 397 398 399 400 401 402 403 404 405 406 407 408 409 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 420 421 422 ser du forskellen mellem dig som privatperson og politibetjent eller flyder det mere ud? Kan du prøve at fortælle lidt om det? B: Narj, men. Det ved jeg ikke. Jeg har jo en eller anden form for retfærdighedsfølelse og det havde jeg også inden jeg søgte ind. Så om jeg ser et eller andet i privat eller på arbejdet, så vil jeg nok skride ind. Men det skal også være noget der er galt, hvor der er en der ligger og køre fuldstændig Der køre dårligt. Der skal han virkelig køre dårligt før jeg tænker at jeg vil skride ind. Men det er klart at ser jeg en der er ved at stjæle en taske fra en eller anden, så vil jeg skride ind ligegyldig hvad. Men det er formentlig den der retfærdighedsfølelse jeg havde inden jeg søgte ind. Og så er der også mange ting, hvor jeg måske kan se noget hvor der er andre, der ikke ser noget. Hvis jeg ser nogen der ligger og køre rundt på en scooter kan jeg godt tænke at det er fordi de vil ud og stjæle. Hvor der så er andre der ser noget helt andet. Så jeg tror måske at der er nogle ting, som man får åbnet øjnene op for herinde, der gør at man kan se at der er noget der er galt, hvorimod almindelige civile slet ikke ville tænke over det. Så jeg tror at man får en eller anden form for. Man bliver mærket på en eller anden måde i hvert fald. Jeg vil ikke sige at jeg tænker det værste om folk, men der er mange gange hvor jeg kommer til at tænke på, at man burde måske have givet dem chancen for at vise noget andet. LL: Føler du der er nogle erfaringer du gør dig i privatlivet som du tager med og inddrager i dit arbejde? B: Det ved jeg sgu ikke lige. Jeg ved ikke lige om der er noget Det er mere det der Det værste man kan sige når man kommer i en forsamling, det er at man er politibetjent. For så har alle jo haft en eller anden form for oplevelse med enten Politiet eller en eller anden oplevelse. Om den så er god eller dårlig. Eller også har de en eller anden mening om det og så får man jo altid nogle input. Der er altid nogen der fortæller et eller andet. Så på den måde kan det godt være, men ikke sådan ellers. LL: Oplever du nogen gange at du er nødt til at undertrykke nogle følelser eller værdier, som du føler at du har, i forhold til at skulle opretholde en eller anden form for professionalitet? B: Nej, jeg tænker egentlig at det er den måde jeg er på. Heldigvis er vi ikke alle sammen ens. Jeg kan godt finde på, hvis jeg ser en Jeg tænker mere at det er sådan at der er nogen der skriver folk for alt og nogen der giver nogle advarsler. Hvis man nu ser en stakkels narkoman
Interview med informant B 15 423 424 425 426 427 428 429 430 431 432 433 434 435 436 437 438 439 440 441 442 443 444 445 446 447 448 449 450 451 452 453 454 der på en eller anden måde skal have sit stof. Der er nogen der vil skrive dem for alt, hvorimod der så er nogen uden at sige for meget Giver dem en chance og lader være med at tage alt hvad de ejer og har. Så jeg tænker mere sådan at i stedet for at man undertrykker noget, så er det bare sådan man er. Og det er heldigvis derfor der er nogen der er på den ene måde og nogen der er på den anden. Jeg tænker egentlig ikke at jeg undertrykker Så gør jeg jo det som jeg syntes er rigtig og så kan det godt være at der står en makker, som synes at jeg enten er for blød eller for hård, men i situationen er det jo altid fordi at jeg tænker det er det rigtige jeg gør. LL: Så du mener at der er sådan en fleksibilitet i systemet så der er plads til din personlighed? B: Ja, altså på en eller anden måde så slutter man jo af inden man bliver ansat, slutter man jo af med en personlig samtale. Så de må jo have kunnet lide min personlighed. Så der bliver man jo også sat i nogle forskellige situationer og stillet nogle forskellige spørgsmål. Der må de jo have syntes at det var godt det jeg svarede. Og jeg synes at det er vigtigt at hvis man kommer kørende og standser en bil, hvor personen snakker i telefon og har glemt sit kørekort og mangler en sele, at man så i stedet for at give ham bøder for 4000, tænker at det der er mest farligt er at han snakker i mobiltelefon og så giver man ham en bøde for det. Og så giver man ham en advarsel med de to andre ting. Sådan er det i hvert fald rent personligt. Det er noget af det jeg bedst kan lide. Det er det her med at man stadigvæk kan være med til at vurdere, og det er så mig der tager beslutningen derude omkring, hvordan opgaven skal løses, men også om. Ja hvilken sanktion det skal have for de personer jeg er ude og møde. SJ: Vi snakkede lige om før, det der med at i skulle skrive ned hvad i havde lavet og i skulle give x antal bøder og i perioder skulle man opnå noget bestemt. Hvis du blev mere eller mindre tvunget til at skulle give x antal bøder, ville det så betyde mere for dig end din egen bedømmelse af om de skulle have en bøde eller ej? Vil du hellere leve op til kravet end gå på kompromis med din egen overbevisning? B: Ja, men altså altså jeg ved at der kommer en eller anden form for krav. Og indtil videre har kravet bare været at antallet hvert eneste år, er steget. Så på et tidspunkt er vi nok også nødt til at sige, at man ikke hovedløst kan blive ved med at lade det stige. Så jeg tror at jeg Selvom jeg vidste at jeg skulle skrive x antal bøder vil jeg stadigvæk have det sådan så, hvis jeg
Interview med informant B 16 455 456 457 458 459 460 461 462 463 464 465 466 467 468 469 470 471 472 473 474 475 476 477 478 479 480 481 482 483 484 485 486 mødte fru Jensen der havde glemt sit kørekort fordi hun havde fået den forkerte taske med så vil jeg have lov til at give hende en advarsel frem for at give hende en bøde. Og så vil jeg hellere gøre mig lidt mere umage og finde dem der rent faktisk har fortjent at få en bøde. Enten fordi de hvordan de overfor mig som person eller deres måde at være på ellers. Om de er kriminelle i al almindelighed, gør at jeg synes de har fortjent bøden mere end fru Jensen. I hvert fald når vi har haft det indtil videre, har jeg stadigvæk vurderet. Ikke for at man bliver hævngerrig, men hvis folk som udgangspunkt ruller vinduet ned og så siger at de synes jeg er en idiot så er det også svært for dem at få en advarsel. LL: Det du beskriver her, kan du sige noget om hvad det har af betydning for dig i forhold til din oplevelse af at være indenfor Politiet? B: Ja det synes jeg betyder alt. Hvis der stod en hver eneste dag og kiggede mig over skulderen og sagde at jeg skulle gøre sådan og sådan, så kunne jeg måske godt finde på at finde noget helt andet at lave. Det skulle ikke være sådan, at når jeg kom hjem, havde en eller anden form for dårlig samvittighed over at jeg havde givet dem og dem bøder. Det skulle stadigvæk være sådan at når jeg kom hjem kunne tænke, at jeg havde givet en eller anden der virkelig var en idiot, en bøde. Eller en der virkelig havde fortjent en bøde. Så hvis man mister den kunne jeg godt finde på at skifte arbejde. Det ville i hvert fald ikke være noget jeg synes var specielt sjovt i længden. SJ: Det kan man godt forstå. LL: Hvis vi nu giver dig en helt gratis mulighed for at komme med forbedringer i forhold til nogen ting man kunne lave om i forhold til styringsformen indenfor Politiet. Hvad kunne du så godt tænke dig at lave om? B: I forhold til det tænker jeg at man skulle være bedre til, at dem der egentlig er derude Det kan være svært for dem der sidder inde og leder, på kontor. Det kan være svært for dem at vide hvordan hverdagen egentlig er derude. Hvis man skulle det, skulle man være bedre til at inddrage. Og jeg ved godt at vi alle sammen har en forskellig mening, men så burde man måske bare være bedre til at inddrage nogle enkelte personer i hvordan man skulle løse opgaverne. I stedet for at det altid bare er dem der sidder og som har taget uddannelsen til det, for det er ikke altid de lige har den der fingerfornnemelse for hvordan det går derude. Mange gange er det jo igennem medierne, at man får. Med det samme der er et eller andet i
Interview med informant B 17 487 488 489 490 491 492 493 494 495 496 497 498 499 500 501 502 503 504 505 506 507 508 509 510 511 512 513 514 515 516 517 518 medierne For eksempel skal vi alle sammen til at have skudsikre veste. I sin tid da det begyndte at komme op, at man havde brug for skudsikre veste, der skulle man måske bare alle sammen have fået en i stedet for der skal sådan noget til før man finder ud af, at alle har brug for en. SJ. Det er selvfølgelig rigtigt. LL: Så hvis du prøver at lege med tanken om at det her blev indført. Altså en eller anden form for større medbestemmelse i hverdagen. B: Jeg tror uden at i hvert fald det skulle være alle der skulle have lov til det, for så tror jeg bare det ville blive sådan en snakke klub. Det skulle måske være en fra hver afdeling der fik lov til at sidde med når man skulle snakke om nogle forskellige ting. LL: Kan du prøve at komme med nogle eksempler på, hvordan det ville bidrage til meningen i arbejde for dig som betjent? B: Hvis jeg kom med på et møde hvor der skulle bestemmes et elle andet for fremtiden. Så kan det godt være at det ikke var de forslag som jeg fik med eller jeg havde som blev taget med. Men så kunne det være at jeg havde en eller anden forståelse for hvorfor de gør som de gør. Sådan så når det efterfølgende røg ned til afdelingen, så kunne det godt være at jeg stadig var lidt uenig, men det ville de andre måske også være, men jeg ville have en eller anden fornemmelse til at kunne forklare, hvorfor det er sådan og sådan vi gør. Fordi man ligesom har fået et indblik. Mange gange kommer det Der er det noget der bliver trukket over hoved på en. Der kommer ikke en længere forklaring for det har man måske ikke tid til Så jeg synes i hvert fald at man nogen gange føler at det bliver trukket ned over hovedet, i stedet for at man får en forklaring på at det er derfor. LL: Egentlig har vi ikke flere spørgsmål på papiret. Jeg ved ikke om du har noget afslutningsvis Sine? SJ: Nej. LL: Det var virkelig nogle gode forklaringer du kommer med og de er brugbare i forhold til vores problemstilling, så det vil vi sige mange tak for. B: Det var da så lidt. LL: Er der noget du har lyst til at tilføje eller uddybe her til sidst?
Interview med informant B 18 519 520 521 522 523 524 525 526 527 528 529 530 531 532 533 534 535 536 537 538 B: Nej, jeg tænker at jeg har fået lov til at sige en masse. Men i kan jo som sagt bare sende det til min mail. Og jeg skal jo som sagt nok lade være med at bruge al for lang tid på at få det læst. Så jeg skal nok få tid til at få det læst og så lige sende et go til jer. LL: Super. Tusinde tak skal du have. Men tusinde tak for hjælpen. Det er vi meget glade for. Og hvis der nu skulle komme noget efterfølgende så har du jo Sines mail og så skriver du bare. B: Og det må i også hellere end gerne, hvis der nu er noget i kommer til at tænke over om en time så skriver i det bare på en mail og så kan jeg skrive et svar til jer. Det ville være helt fint. LL: Super. Mange gange tak for hjælpen og så må du have en helt fantastisk dag. B: I lige måde. Hej hej. LL: Tak. Hej. SJ: Hej hej.