bladet fra menighedsfakultetet



Relaterede dokumenter
Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Kirkehøjskole i Aalborg

bladet Teologien skal have både himmel- og jordforbindelse Teologi for kirkens skyld Fra forskning

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl

SYV ANDAGTER OP TIL PÅSKE

bladet fra menighedsfakultetet

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Mark. 16,14-20.

Kirkehøjskole i Sønderjylland

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

bladet fra menighedsfakultetet Teologi for kirkens skyld

Kirkelig Aftenundervisning i Esbjerg

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / , s.e.P 26. april 2015 Dom kl Joh.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Studie. Døden & opstandelsen

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 3,1-10

6.s.e.påske. 17. maj Indsættelse i Skyum og Hørdum

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

TORVETs deltagelse i Himmelske Dage i Herning Missionshus lørdag den 1. juni 2019

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag Tekst: Joh. 8,12-20.

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

bladet Globalt ansvar Rejsebrev fra Israel side 3 Behov for ekstra løft i økonomisk slutspurt To nye kandidater fra menighedsfakultetet

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

Studie. Den nye jord

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

ibelong Er vi fælles om at være alene?

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

Prædiken til 7. s. e. trin. kl i Bording

os ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen.

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

bladet Kend Bibelen og KORANEN Studieintroduktion den 2. marts s. 3 I arbejdstøjet s. 6 Om tro og tvivl s. 7 fra menighedsfakultetet JAN 2007

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Juleaften. 24.dec Malmhøj kl Vium kirke kl Hinge Kirke kl Vinderslev Kirke kl.16.00

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

bladet fra menighedsfakultetet

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: v Godmorgen.

15. søndag efter Trinitatis

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Prædiken til Påskedag kl i Engesvang 1 dåb

Septuagesima 24. januar 2016

Prædiken til 20. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 13. oktober 2013 kl Steen Frøjk Søvndal

5 s e På ske. 25.måj Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

2. påskedag 6. april 2015

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18, Tema: Guds nåde

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Denne dagbog tilhører Max

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl Hinge kirke kl (nadver)

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44

Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21, tekstrække

Protestantisme og katolicisme

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Transkript:

OKT 2005 7 bladet fra menighedsfakultetet Støt MF-studerende uden SU Se resultatopgørelse side 4 15 af de 19 bachelorstuderende, der begyndte 1. september Bo Giertz - få har betydet så meget for så mange Og her er det kristne budskab beskrevet, så det talte til hjertet, og det blev stort at være kristen. Jeg henvendte mig til min præst, og han kunne fortælle mig, at denne svensker havde skrevet meget mere, og jeg gik ombord i Stengrunden, Kristi Kirke og så videre - og åbenbaringen fortsatte. Læs Flemming Baatz artikel om Bo Giertz side 4 Undervisningen på den nye bacheloruddannelse er i fuld gang Her står jeg. Jeg kan ikke andet. Niels Jørgen Kobbersmed benyttede sine Luther-strømper i sit indlæg til receptionen den 2. september MF bladet 7 OKT 2005 1

LEDER Michael Lerche Nygaard Sognepræst i Kristkirken i Kolding og repræsentantskabsmedlem Vendsyssel besøgt Ti møder og to KFS-andagtsbesøg, tre ansatte og to studerende, to biler, et sommerhus Informationsturen til Vendsyssel den 21.-25. august var en af de mindste sommerture i mange år. Men for såvel ansatte som studerende blev det til nogle gode møder med Menighedsfakultetets bagland. For de studerende gav forkyndelsesopgaven og besøg hos to MF-kandidater desuden et praktisk element til deres uddannelse. Gode tider Der skal brede skuldre til at bære gode tider, siger et gammelt ordsprog. Og det er gode tider for Menighedsfakultetet (MF) i disse måneder. Den længe ventede - og fuldt fortjente - akademiske anerkendelse er inden for rækkevidde, i hvert fald hvad studiets første halvleg angår. Mærkeligt nok har flere teologiske uddannelsessteder mistet profil og bekendermod i medgangstider. Så længe man var i mindretal, var teologien og kirkekampen sund. Men så kom man med i officielle sammenhænge, plejede samarbejdsrelationer, drak te med kejseren. Og forandrede sig. Bibelsynet blev svagt, man mente ikke rigtig noget om kontroversielle emner længere, de efterhånden få gammelkirkelige lærere blev marginaliseret. Sådan må det ikke gå med MF. Nu ser det ikke ud til, at de kirkelige meningsdannere lukker MF ind i varmen lige med det første. Dertil er skrækken for bibelkristendommen for stor. Alligevel må vi overveje hvert skridt nøje for tiden. Er der vigtige spørgsmål, som bliver nedtonet i vores udmeldinger, for eksempel omkring kvindepræstspørgsmålet? Bliver vores åbenhed et mål i sig selv? Danmarks menigheder har brug for forkyndere og undervisere, der prædiker evangeliet med frimodighed, og som med lige så stor frimodighed modsiger vranglæren og frafaldet. Uddannelsen på MF skal ruste dem til begge dele. Derfor: Støt MF i denne vigtige tid, og bed om, at vi må bevare en sund profil i medgangstider. Kandidat fra Menighedsfakultetet ordineret KOLOFON Tirsdag den 9. august blev Henri Hummelmose Brorson ordineret i Københavns Domkirke. Henri skal virke som sognepræst i Vigerslev Kirke i København foreløbig i et år. Henri gik på pastoralseminariet i foråret og kom dermed hurtigt i arbejde. Menighedsfakultetet gratulerer og ønsker Guds velsignelse over liv og tjeneste! Festdag på Menighedsfakultetet Læs! Lær at kende mennesker! Lær at elske dem! For uden kærlighed dør både mennesket og teologien. Hele byen festede i anledning af Århus Festuge, og også på Menighedsfakultetet var der feststemning, da der fredag den 2. september var reception i anledning af bacheloruddannelsens start. Fra de 70 fremmødte var der mange dejlige hilsener, opmuntringer og formaninger - således også formanden Jørgen Jørgensens ovenfor citerede ord til de nye bachelorstuderende. Kirkelivet var bredt repræsenteret, og vi glædede os over gæster fra såvel det meste af landet som MF bladet Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N Tlf. 8616 6300 - Fax 8616 6860 - Giro 8 17 76 00 mf@teologi.dk - www.teologi.dk Telefon til studerende: 8616 6143 Fakultetsleder: Ingolf Henoch Pedersen Forretningsfører: Walther Plauborg Hansen Oktober 2005-35. årgang Oplag: 8.000 Tryk: Øko-Tryk, Videbæk Grafisk Design: Graphic Care dem fra det lokale miljø. Carsten Riis, dekan for det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet, pegede på at vi har en fælles interesse i Århus som en attraktiv teologisk uddannelsesby, og på trods af afgørende forskelligheder lød der fra såvel Aarhus Universitets som Menighedsfakultetets side et ønske om at holde dialogen åben. Også byens borgmester, Louise Gade, sendte en hilsen, hvori hun glædede sig over endnu en uddannelse til at styrke Århus som uddannelsesby og uddannelsens internationale strejf gennem samarbejdet med University of Wales. REDAKTION Fakultetsleder Ingolf Henoch Pedersen Landssekretær Nils Andersen (ansvarshavende) Rejsesekretær, stud. theol. Søren Isak Sørensen Stud. theol. Peter Dahl REDAKTIONSUDVALG H. E. Smidt og Mette Swartz Andersen 2 MF bladet 7 OKT 2005

At se de nye bachelorstuderende blandt vore øvrige studerende er en dejlig bekræftelse af, at vi har valgt det rigtige spor, Bacheloruddannelsen skudt i gang! Nils Andersen Landssekretær 31. august 2005 bliver en særlig dag i Menighedsfakultetets historie. Da modtog vi det første hold studerende ved vores nye selvstændige bacheloruddannelse i teologi. De 19 nye studerende fyldte godt op blandt de ældre studerende til semesterstartsforelæsningen og det efterfølgende grillarrangement på terrassen. Efter flere års overvejelser og minutiøse forberedelser, er det en meget stor tilfredsstillelse at se anstrengelserne bære frugt i form af tilstedeværelsen af de nye studerende. De skal alle modtage deres undervisning på Menighedsfakultetet, hvor også eksamenerne kommer til at foregå. Mottoet for den nye uddannelse er Teologi for kirkens skyld. Vi er på Menighedsfakultetet overbeviste om, at kirken kommer til at nyde godt af den nye uddannelse, efterhånden som de studerende gennemfører deres studier. Til den tid har de modtaget en undervisning, der er i overensstemmelse med den kirkes grundlag, som de skal ud at tjene. De har på akademisk niveau fået en grundig indføring i Bibelen og de klassiske teologiske discipliner, samtidig med, at de har fået praktisk erfaring med kirkeligt arbejde i praktikperioder og gennem frivilligt engagement i blandt andet forkyndelsesopgaver. Det er vores målsætning at støtte de studerende i deres faglige, åndelige og menneskelige udvikling. Derfor modtager de studerende ikke blot undervisning, men deltager også i andagtslivet og det kristne fællesskab på Menighedsfakultetet, ligesom de tilbydes at være med i en mentorordning. Gennem sådanne regelmæssige personlige samtaler med en lærer eller fakultetslederen er der mulighed for på tomandshånd at vende de ting, man tumler med under studiet. Desuden står fakultetsleder Ingolf Henoch Pedersen som studenterpræst til rådighed for personlige samtaler, forbøn og skriftemål. At se de nye bachelorstuderende blandt vore øvrige studerende er en dejlig bekræftelse af, at vi har valgt det rigtige spor, siger Ingolf Henoch Pedersen og fortsætter Vi kan nu mere direkte forfølge vores grundlæggende vision at uddanne engagerede præster og andre medarbejdere til kirken og missionsarbejdet. Samtidig vil jeg understrege, at det både administrativt og undervisningsmæssigt er en meget stor udfordring og arbejdsbyrde. Vi står tillige med det største budget i Menighedsfakultetets historie og har derfor mere end nogensinde brug for venners økonomiske opbakning og forbøn. MF bladet 7 OKT 2005 3

Ateisten, som blev biskop - Bo Giertz i 100-året for hans fødsel Flemming Baatz Kristensen Sognepræst i Sct. Pauls Kirke, Århus FÅ HAR BETYDET SÅ MEGET FOR SÅ MANGE Bo Giertz er i betydning blevet sammenlignet med C.S. Lewis (død 1963) og tyskeren Dietrich Bonhoeffer (henrettet af tyskerne i april 1945). Da han fyldte 90 år, skrev et tidskrift om ham: få har betydet så meget for så mange. I 1999 blev han af Kyrkans Tidnings læsere i Sverige kåret som århundredets mest betydningsfulde lederskikkelse i den svenske kirke, og det skete med meget stort flertal og det på trods af, at han siden 1958 var meget udskældt for sit syn på kvindelige præster. I 100-året for hans fødsel blev han kaldt for manden Gud sendte. Hans bog Stengrunden er den mest solgte kristne roman for ikke at sige bog overhovedet i Norden i det 20. århundrede. Næsten alle hans bøger fra 1940 erne blev oversat til dansk, og han blev flittigt læst og hørt i Danmark. Det bemærkelsesværdige er, at de samme bøger blev nyudgivet i 1970 erne og kommer stadig! De fleste af hans nyere bøger er også udkommet på dansk. Den mand går ikke på dusinet. Han var en person, der for alvor ragede op og fik betydning langt ud over det sædvanlige, både mens han levede og nu efter sin død. Man kan vanskeligt overvurdere hans betydning. MIN FØRSTE ÅBENBARING Jeg var 15-16 år gammel og gik i 1. real i Hirtshals. Min baggrund var ikke særlig kirkelig. Mor lærte os aftenbøn, og vi fik lov til at gå i søndagsskole hos baptisterne, som vi boede næsten nabo til, men ellers voksede jeg ikke op med gudstjenester og møder. Min farmor, som hørte til Indre Mission, gjorde indtryk på mig, og jeg begyndte at søge troen. Da jeg gik i 6. klasse, besluttede jeg mig for at gå i kirke hver søndag. Vi havde fået en ny præst, som var værd at høre på, og som udførte gudstjenesten på en værdig og ærbødig måde. I 7. klasse blev det klart for mig, at jeg ville være præst. Det havde Hirtshals kirkes organist, der tillige var vagtmester i den svenske sømandskirke i byen, forstået, så en dag, hvor jeg var nede i sømandskirken for at spille bordtennis, kaldte han på mig: Kom lige her, Flemming, jeg har noget, jeg gerne vil give dig. Og så forærede han mig otte småskrifter af en, der hed Bo Giertz. Dem begyndte jeg at læse, og her fik jeg mit livs oplevelse og første åbenbaring: Bo Giertz beskrev kristendommen på en elegant måde. Der var noget til både hjernen og hjertet. Man kunne mærke, at manden havde været ateist. Han skrev, så jeg kunne tage det til mig og få afklaret forholdet mellem kristendom og videnskab. Han stod for et sundt bibelsyn med plads til både tro og videnskab placeret mellem det historisk-kritiske syn og det ortodoks-fundamentalistiske syn. Jeg kunne bruge det i mine samtaler med kammeraterne i en tid, hvor kristendom og videnskab 4 MF bladet 7 OKT 2005

Bo Giertz historie er levende, dramatisk og spændende. Flemming Baatz Kristensen har siden 1998 holdt mange foredrag om Bo Giertz i både kirkelige og ikke-kirkelige sammenhænge. Flemming Baatz Kristensen kan kontaktes på tlf. 8614 3580 eller e-mail fbk@km. dk, hvis nogen er interesserede i et foredrag eller sogneaften om Bo Giertz. var et centralt diskussionstema, så snart snakken faldt på kristendom og kirkespørgsmål. Og her er det kristne budskab beskrevet, så det talte til hjertet, og det blev stort at være kristen. Jeg henvendte mig til min præst, og han kunne fortælle mig, at denne svensker havde skrevet meget mere, og jeg gik ombord i Stengrunden, Kristi Kirke og så videre - og åbenbaringen fortsatte. Jeg er aldrig kørt træt i at læse ham. Det har jeg gjort nu i 35 år og agter at fortsætte. Han er helt klart den person, der har givet mig mest til mit liv som kristen, min afklaring omkring hvad kristendom og evangelium er, og min måde at være præst på. DET SÆRLIGE Hvad er nu det særlige ved hans teologi? I en tid, hvor der var ringe syn for kirkens betydning, genopdagede Giertz kirken og evnede at skrive og tale om den på en sådan måde, så rigtig mange mennesker kom til at elske kirken. Det gav mennesker en ny kirkelig selvbevidsthed og frimodighed til at være kirke. Tanken er kort denne: Den korsfæstede og opstandne Kristus lever og virker i sin kirke gennem nådens midler: dåben og nadveren, skriften, forkyndelsen og skriftemålet, som præsteembedet forvalter, og som det almindelige præstedømme samler sig om og møder Kristus gennem. Det giver kristne frimodighed og profil til at leve som kristne i hverdagslivet. Læs mere om det i Kristi Kirke, som netop er udkommet i år! Denne vision af kirken afføder en stor kærlighed til det objektivt givne i kirken, men det, som er Giertz særlige pointe, er, at denne kirkebevidsthed hele tiden er forbundet med at lære Kristus at kende, at blive discipel, finde Ham og leve som kristen. Giertz kombinerer det objektive i kirkens nådemidler med det subjektive: hvordan bliver Gud en levende virkelighed i mit liv? Det er her, han på en særlig måde gør den gamle lutherske og pietistiske tale om nådens orden levende og brugbar i menneskers liv. Det er særligt fornemt skrevet ud i romanform i den allerede omtalte sjælesorgsroman: Stengrunden, som beskriver et sogns åndelige liv i tre perioder. Her bringes på en enestående klar måde en evangelisk sjælesorg, som har hjulpet tusinder af mennesker til fred med Gud og givet dem frimodighed til at leve i evangeliets frihed. Læs til det her særligt Stengrunden og Troen alene. Endelig havde han en enestående evne til at forene det, der blev adskilt hos de fleste. Han var højkirkelig, som arbejdede sammen med lavkirkelige. Han forenede på en frugtbar måde liturgi og vækkelse. Han havde næse for en fyldens enhed på Bibelens og bekendelsens grund og var den naturlige lederskikkelse for dem, der i moderne tid ville bygge på den grund. Læs her Liturgi og vækkelse og i det hele taget hans hyrdebrev Vor arv vi kendes ved. Som prædikant havde han en særlig karisma, som den svenske sognepræst, docent Folke Olofsson har udtrykt sådan: Efter en inderlig bøn bøjede prædikanten sig frem, som om han ville tale til hver enkelt. Stemmen var ikke særlig klangfuld, tonelejet sagligt som hos en læge, der med sine kandidater går stuegang. Der fandtes alligevel noget i hele hans fremtoning og måde at tale på, som med en uimodståelig styrke formidlede dette: Nu skal jeg fortælle dig det vigtigste og vidunderligste, jeg ved! Og så gjorde han bibelteksten levende, så man følte, man var med. Han underviste, når han prædikede, altid engageret og sjælesørgerisk klart, tro over for virkeligheden, som vi oplever den, og som ordet bringer os den. Denne særlige mand besøgte Menighedsfakultetet mange gange i 1970 erne og 1980 erne. LÆS BO GIERTZ! Inden for Missourisynoden i USA er det på deres teologiske seminarer obligatorisk for de præstestuderende at læse Stengrunden. Det betyder, at tusindvis af lutherske præster er gået ud i tjenesten med et godt præstebillede, klar forståelse for retfærdiggørelsen og sjælesørgerisk visdom og djærv klarhed. Jeg vil ønske, at Menighedsfakultetet i Danmark vil gøre Stengrunden til obligatorisk stof i den nye bacheloruddannelse! Læs i det hele taget Bo Giertz igen. Også den herlige Med egne øjne, som er kommet igen netop i år, en bog til indlevelse i evangelierne. MF bladet 7 OKT 2005 5

ØKONOMI RESULTATOPGØRELSE FOR PERIODEN 1. JULI 2004 30. JUNI 2005 af Walther Plauborg Hansen Forretningsfører Igen i år viser resultatopgørelsen, at Menighedsfakultetet (MF) har modtaget store beløb i gaver over 5,5 mio. kr.! Vi er dybt taknemmelige over at have en stor skare af venner, som gør det muligt fortsat at drive MF. Uden disse gaver måtte vi snart lukke. Det glæder os meget, at gaveindtægterne igen er steget efter, at vi for to år siden oplevede et brat fald på over ½ mio. kr. Stigningen er på 320.000 kr., men det bringer ikke gaveindtægterne helt tilbage på samme niveau som for tre år siden. De øgede gaveindtægter stammer både fra gavebreve og almindelige gaver, hvorimod indtægten fra kollekter indsamlet i kirker og ved informationsmøder er faldet. Personaleomkostningerne udgør tre fjerdedele af udgifterne og er naturligt nok den største udgiftspost for en uddannelsesinstitution som MF, der arbejder med undervisning og forskning. Årets resultat blev desværre et underskud på over 200.000 kr., som gør et indhug i vore økonomiske reserver. Vi står i det nye regnskabsår med de hidtil største økonomiske udfordringer på grund af de seneste års underskud og den store budgetstigning, som blandt andet uddeling af stipendier medfører. Men MF står også med de hidtil bedste muligheder for at undervise og udruste de studerende til en tjeneste i kirken. Derfor håber vi på fortsat støtte til MF! Indtægter: Gaver Kr. 5.559.328 Offentlige tilskud Kr. 352.976 Øvrige indtægter Kr. 65.039 Indtægter i alt Kr. 5.977.343 Udgifter: Personaleomkostninger Kr. -4.840.471 Markedsføring inkl. MF bladet Kr. -294.944 Administration Kr. -295.526 Lokaleomkostninger Kr. -453.701 Andre driftsomkostninger Kr. -400.895 Afskrivninger Kr. -7.451 Udgifter i alt Kr. -6.292.988 Resultat før renter Kr. -315.645 Finansielle indtægter Kr. 102.035 Finansielle omkostninger Kr. -462 Årets resultat Kr. -214.072 Det fulde regnskab kan ses på www.teologi.dk Støt MF-studerende uden SU Menighedsfakultetet (MF) har taget imod det første hold studerende på den nye 4-årige bacheloruddannelse i teologi. På dette første hold er der 19 studerende, som har valgt at følge uddannelsen, selvom de økonomiske vilkår for dem er noget anderledes end, hvis de havde valgt at læse på universitetet. MF s bacheloruddannelse i teologi er nemlig ikke SU-godkendt endnu! MF har derfor set sig nødsaget til at tilbyde økonomisk støtte til de studerende og har afsat 300.000 kr. på budgettet til stipendier. 15 studerende får tildelt stipendier på 2.000 kr. per måned i 10 måneder. Vi har derfor brug for, at mange personer, menigheder og kristne fællesskaber vil sende gaver til MF s stipendiepulje. Kontakt Walther Plauborg Hansen på tlf. 8616 6300 eller wph@teologi.dk 6 MF bladet 7 OKT 2005

Guds eksistens i en postmoderne tid Menighedsfakultetet har tilkaldt den kompetente svenske apologet Stefan Gustavsson som forelæser. Stefan Gustavsson er leder og grundlægger af CREDO akademiet i Stockholm og skal forelæse over emnet: Guds eksistens i en postmoderne tid argumenter for Gud i et nyt årtusinde. Forelæsningen finder sted torsdag den 6. oktober. kl.10.15-12.00 og følges op af et seminar om samme emne kl.13.15-15.00. Stefan Gustavsson har tidligere forelæst på Menighedsfakultetet og taler et let forståeligt svensk. Han er desuden kendt for den apologetiske bog: Med god grund. Om sandhed, tro, tvivl og fornuft. Forelæsning om K.E. Løgstrup I anledning af K.E. Løgstrups 100-års-dag holder professor Kurt Christensen førweekendforelæsning over emnet: K.E. Løgstrup liv og teologi. Forelæsningen holdes fredag den 28. oktober kl.13.15-15.00. Teolkursus om skabelsen Hvert år arrangerer Menighedsfakultetet et kursus i januar til inspiration for præster, teologer og andre interesserede. Næste teolkursus er 17.-20. januar 2006 og har skabelse som hovedtema. Hovedtaler bliver teol. dr. og docent i dogmatik Agne Nordlander, som tidligere har været ansat som gæstelærer på Menighedsfakultetet. Programmet kan rekvireres på MF eller ses på www.teologi.dk I ØVRIGT De ældste først Leif Andersen Lektor Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.... Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først. Hvorfor nu det? Fordi de ældste har haft flest år. De har haft længst tid til at samle forfærdelse sammen. Forfærdelse over, at man er, som man er. Forfærdelse over, så fortvivlende langsomt forbedring går. Forfærdelse over, at man alligevel er som andre mennesker. De unge ved det godt, det med synden. De har ofte bare ikke erfaret den helt så fortvivlende endnu. De er endnu knap så skuffede over sig selv. Jeg så ham som mand i den modnede sommer, da synderen skjalv for den hellige dommer, da hjertet slog tungt, og min isse var sænket, og dødstanken strengt havde livsmodet lænket. Først da fik jeg kende hans salige nåde, først da løstes korsets, forargelsens gåde, først da lærte hjertet at favne den byrde, som han har mig rakt, den forbarmende hyrde. (DDS 67) Man skulle jo så egentlig vente, at man også fik de gladeste vidnesbyrd om Guds nåde fra de ældste. For blev synden større, er nåden blevet så meget desto større. Men jeg ved ikke rigtigt... Sker det alligevel, at de ældste sidder for fast i skuffelsen og forfærdelsen? Fik de alligevel for sjældent løftet hovedet og set hen til Lammet, som bar deres synd? Byrden har sit at skulle have sagt. Men hans salige nåde må få det sidste ord. MF bladet 7 OKT 2005 7

KALENDER OKTOBER: 2. Vindum og Brandstrup kirker (Søren Isak Sørensen) 3. Præstekonvent Østjylland (Ingolf H. Pedersen) 4. Åskov Y s Mens Club (Kurt E. Larsen) 4. S.U.K. Solvang Kirke (Leif Andersen) 4. Vejlby IM (Ingolf H. Pedersen) 6. Sct. Lukas IMU, Århus (Asger Chr. Højlund) 6. Christianskirken Unge, Århus (Carsten Vang) 7.-9. Menighedsfakultetets stand på IMUs Event i Randers (Søren Isak Sørensen) 8. KVU, Vejle (Peter V. Legarth) 8. Seminar på Event. Randers (Kurt Christensen) 10. KFS København (Leif Andersen) 10. C.S. Lewis. Provstikonvent. Sandbjerg Slot (Kurt Christensen) 11. Sogneaften i Nazaret kirke, København (Leif Andersen) 12. Ansager IM (Kurt E. Larsen) 13. Torsdagsfællesskabet, Christianskirken, Århus (Asger Chr. Højlund) 13. Korning IM (Ingolf H. Pedersen) 14. Kristkirken, Kolding (Kurt E. Larsen) 14. Ballum LM (Søren Isak Sørensen) 18. Løgumkloster Efterskole (Kurt E. Larsen) 18. KFS Discipeltræf, Nørresundby (Nils Anderen) 18. Kragelund IM (Ingolf H. Pedersen) 18. Herning IM (Søren Isak Sørensen) 19. Holstebro Sydbyens IMU (Henning Maagaard) 25. Herning IM-kreds (Leif Andersen) 25. Randers IM (Ingolf H. Pedersen) 25. Aalborg LM (Nils Andersen) 26. Herning IM-kreds (Leif Andersen) 26. Gjerlev IM (Asger Chr. Højlund) 27. Bethania IM, Århus (Carsten Vang) 27. Silkeborg (IM-kreds) (Peter V. Legarth) 27. Odder Menighedshus (Søren Isak Sørensen) 29. Elias-kirkens menighedssamfund, København (Leif Andersen) 30. Fokusgruppen i Christianskirken i Århus (Asger Chr. Højlund) 30. Fokusgruppen i Christianskirken i Århus (Nils Andersen) 31. Fokusgruppen i Christianskirken i Århus (Carsten Vang) Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 86 16 63 00 MASKINEL MAGASINPOST Sidste foredrag om folkekirken den 7. oktober: Kl. 12.45-14.00: Kirken som serviceindretning og/eller trossamfund i lyset af læresager i folkekirken. v/ pastor emeritus, cand.theol. Hans Olav Okkels Kl. 14.15-16.00: Har folkekirken en fremtid? Hvorfor blev pionererne i vækkelsesbevægelserne inden for folkekirken? v/lektor, ph.d. Kurt E. Larsen Den folkekirkelige frihedslovgivning. v/ fakultetsleder, teol.kand. Ingolf Henoch Pedersen Deltagergebyr: 50 kr for hele eftermiddagens arrangement Studerende deltager gratis ISSN 1604-911X MF bladet ID 42.484 Glumsø PortoService ApS Fabriksvej 6 9490 Pandrup