11 2010 Mød biblioteket der tænker som brugerne Ekspert: ipad en er for det grå guld 80 chefer svedte på topmøde PRESSEN 1. juli 2010 Fed dit bibliotek op på fundraising
L eder formanden har ordet Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15. BF s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk Næstformand: Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf: P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45 E-mail: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94 E-mail: lfrl@sonderborg.dk Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@aarhus.dk Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24 E-mail: ntp@odense.dk Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61 E-mail: lcs@odense.dk Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Luhr Løvdahl, studenterobservatør E-mail: luhr.dk@gmail.com Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandlingsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, aco@bf.dk Sofie Plenge, udviklingskonsulent, sp@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København kommune, Kommuner i Region Sjælland, lr@bf.dk. Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk BF s telefonrådgivning: kl. 9.00 15.00: 38 88 22 33 Forsiden: Der kan være jackpot at hente i fundraising. Grafiker Pernille Mühlbach har leget med ideen om projekter som pengemaskiner på forsiden. Det kønsopdelte arbejdsmarked Krav om ligeløn og»lige løn for lige arbejde«blev parolerne under overenskomstforhandlingerne og strejkerne hen over foråret i 2008. Men handlede det om ligeløn mellem kvinder og mænd, eller ligeløn mellem sektorer? Det var noget af begrebsforvirringen, der herskede, og der var ikke helt overensstemmelse mellem de strejkende forbund. Men der blev skabt to billeder i pressen at kvinder i den offentlige sektor var underbetalte, og at man i den private sektor tjente langt over de offentligt ansatte. Derfor nedsatte man en»(lige)lønskommision«der skulle gennemtrevle lønrelationerne mellem køn og sektorer for at undersøge, hvordan det reelt set ser ud. Og der viste sig et kønsopdelt arbejdsmarked, der udgør den store forskel 7 ud af 10 offentligt ansatte er kvinder omvendt er det 6 ud af 10 mænd, der arbejder i det private. Lønforskellen mellem det offentlige og private viste sig ikke at være så forskellig endda, når der måles ud fra præsterede arbejdstimer. Og mænd og kvinder, der arbejder i samme fag og med samme arbejdsfunktioner, har i gennemsnit en lønforskel på mellem en halv og tre procent. Altså stort set ingen. Den store udfordring er et kønsopdelt arbejdsmarked og forskel i ønsker til arbejdsforhold. Lønkommisionens analyse viser, at der er en tendens til, at kvinderne ønsker nedsat tid, faste arbejdstider og tryghed i ansættelsen, hvorimod mændene omvendt prioriterer faglige udfordringer, ansvar og ledelse. Og denne forskel viser sig i valg af sektor og arbejdsområde. Vi som fagforeninger må gribe i egen barm i forhold til de overenskomstmæssige prioriteringer, vi har haft og har, når mange af vores krav ved de offentlige overenskomstforhandlinger har prioriteret fravær med løn. Vi har ofte fokuseret på de såkaldte»bløde krav«, eksempelvis omsorgsdage, barns sygedag, feriedage og så videre. Krav, der er vigtige for at få et fleksibelt arbejds- og familieliv, men som ikke skæpper i lønposen. Det er prioriteringer, der giver god mening, men der opstår en ubalance, når det primært er kvinderne, der er på dette arbejdsmarked, og dermed ender med en lavere livsløn end mændene. Hvad der maner til eftertænksomhed er, når man ser på lønforskellen i den offentlige sektor, hvor kvinder i omsorgssektoren tjener mindre end mændene på de tekniske områder, selvom de endda er i den samme fagforening eller hovedorganisation. Så fagbevægelsen må jo også tage sit ansvar for ikke at have opmærksomhed på den uligeløn, der er i egne rækker, om man så må sige. Lønkommissionens resultater og konklusioner åbner for nogle meget væsentlige kønspolitiske debatter. Debatter, hvor vi som fagforeninger også er nødt til at se indad. Blandt andet skal vi nuancere problematikken med rekruttering af kvindelige ledere, hvor argumentationen ikke kun kan være, at kvinderne ikke kan komme til fadet på grund af mændene. Men en ærlig debat om, at der måske er for mange kvinder, der ikke ønsker at være ledere. Det bliver interessant i den kommende tid at se, hvordan vi som fagforeninger vil adressere skævvridningen mellem den offentlige og private sektor, og forskellighederne i kønnenes prioriteringer. Pernille Drost
INDHOLD 6 11 15 18 24 26 28 32 Topmøde - en hård fødsel Frustrationer, kampgejst, træthed og vilje. De store følelser var i spil, da 80 biblioteksledere mødtes til Bibliotek Topmøde på Sørup Herregaard. Pengene er rykket fra faste budgetter til lunefulde fonde Fundraising rykker i stigende grad ind i kommunerne. Der er penge at hente til et trængt biblioteksbudget, ved at transformere ideer om til projekter, der kan søges støtte til. Fra bibliotekskundskab til informationsvidenskab Professor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi Birger Hjørland skriver om fagets udvikling. Gå fra bibliotekslogik til brugerlogik Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek ser det som sin opgave at give de studerende gode studievaner. Alt fra et køleskab til gode studiepladser er redskaber, der tages i brug. Biblioteket giver kulturel identitet Kan et bibliotek redde en kultur, der næsten er gået tabt? Læs tataternes historie. At tro på sin ide er det vigtigste Interview med lektor Hans Elbeshausen om projektkultur og tværfaglige møder. Når grænseflader bliver kontaktflade Lektor Hans Elbeshausen skriver om nye projektkulturer og hvad der sker, når faglige grænseflader bliver til kontaktflader. Bibliotekerne i filmbranchen Artikel fra sitet Del Din Viden. 11 Hvor godt har dit bibliotek styr på fundraising? I øvrigt Debat 17 Del Din Viden 33 Nyt fra det offentlige 34 Nye stillinger 37 Personnyt 38 Kalender 39 6 Bibliotek Topmødet i Ringsted. Stående møde i styregruppen. Fra venstre Sine Egede, Bindslev, Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening, Mogens Vestergaard, Bibliotekschefforeningen og Johnny Roj- Larsen, Bibliotekarforbundet. Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarsh.redaktørHenrikHermann,hermann@bf.dk. Journalister:AnetteLerche,lerche@bf.dk, Tania Kejser, kejser@bf.dk. Studentermedhjælp: SaraMaria Kohnagel, smk@bf.dk Del Din Viden: Tanja Blicher, tb@bf.dk Annoncer: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 2711 55, fax 70 2711 56 E-mail:epost@dgmedia.dk Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad. Trykt CO 2 -neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S ISSN 1395-0401 Danske Specialmedier Abonnement: Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004-30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503 Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF s medlemsafdeling. bibliotekspressen 11 2010 3
Borgerpanelønsker brugerbetaling på kultur Selv om borgerne i Hørsholm ikke er repræsentative for den danske befolkning generelt, kan man nok alligevel aflæse en tendens i de forslag til kommunale besparelser, panelet udpeger. Ikke mindre end 600 borgere har deltaget i borgerpanelet, der er nedsat af Hørsholm Kommune. Halvdelen af deltagerne mener, at der kan spares på Folkeoplysningen, mens de færreste otte procent mener, at der kan spares på hjemmesygeplejen. En fjerdel synes godt, at biblioteket kan stå for skud og af dem nævner 83 procent øget brugerbetaling i form af højere bøder som en oplagt mulighed. 68 procent synes, at biblioteket kan reducere udbuddet af tilbud, som for eksempel dvd er og musik. Godt halvdelen synes, at åbningstiden skal indskrænkes, og 44 procent finder det oplagt, at man kan finde penge ved at fyre medarbejdere. Undersøgelsen kan ses på hjemmesiden, www.horsholm.dk. kejser Pas på orme på Facebook Med adgang til mere end 400 millioner brugere, er Facebook et oplagt sted for hackere. Både dem, der mest hacker for sjov, men også de mere lyssky, som forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af din profil. Nogle vira er nemmere at spotte end andre. For eksempel lokker den seneste, ret uskadelige orm på Facebook med de 101 hotteste kvinder i verden. Ormen poster automatisk stien til de smukke kvinder på brugerens væg, hvis man klikker på linket. Vel at mærke uden at brugeren selv kan se det. Ormen er som sagt ikke skadelig formålet er alene at tjene penge ved at folk klikker sig ind på linket. Men der er andre vira på Facebook, som ikke er lige så uskyldige. I marts forsøgte ukendte hackere at få adgang til brugernes netbank-data ved at få folk til at afsløre deres koder. Hackerne udnyttede altså, at en del benytter sig af den samme kode overalt på nettet. Forbrugerrådet har udviklet nogle retningslinjer, der gør dig mere sikker på sociale netværk som Facebook: - Skift dit kodeord jævnligt, og slet alle oplysninger som privatadresse og telefonnummer. Brug ikke dit kodeord andre steder end på Facebook. - Brug aldrig applikationerne altså de rundspørger, spil og gimmicks, som dine venner opfordrer dig til at deltage i. Det er svært at gennemskue, hvem der står bag, og hvem, der ved din tilmelding, får adgang til ikke bare dine, men også dine venners oplysninger. - Lad dig ikke lokke af højrespaltens annoncer, uanset hvor gode tilbuddene er. Tilbud, undersøgelser, konkurrencer eller helt gratis gaver er ofte, ligesom applikationerne, designet til at trække oplysninger ud af brugerne. kejser Fra bibliotekspressen.dk DR truer med lockout- AC svarer igen med trusler om strejke Overenskomstforhandlingerne mellem en række ACorganisationer,herunder Bibliotekarforbundet, og Danmarks Radio, er gået ihårdknude. Den 1. juni udløb DR s overenskomst med en række organisationer under AC. Forhandlingerne har kørt over længere tid, og indtil nu har man ikke kunnet blive enige. AC vil nemlig ikke godtage DR s tilbud om en samlet lønstigning på 1,39 procent over de næste to år. Chefjurist Karin Madsen er Bibliotekarforbundets repræsentant i forhandlingerne. Hun taler dermed på vegne af Bibliotekarforbundets 20 medlemmer i forhandlingerne. - Vi har forhandlet længe nu, og DR har ikke været til at rokke i deres udspil. Vores holdning er, at den samlede lønramme skal op, før vi går med på en ny overenskomst, siger Karin Madsen. Da parterne ikke blev enige inden udgangen af maj, truede DR med lockout af medarbejderne. Det vil sige, at DR fra den 1. juli vil nægte medarbejdere uden en forhandlet overenskomst adgang til arbejdspladsen og i samme periode ikke udbetale løn. Til den udmelding har AC svaret igen med trusler om strejke. Når der i en overenskomstforhandling bliver afgivet konfliktvarsel, som det er sket her, går en forligsmand fra staten ind og forsøger at mægle mellem parterne. - Nu har vi til den 1. juli til at blive enige. Bliver vi ikke det, kan konfliktvarslet udsættes 14 dage, fortæller Karin Madsen. kejser 4 bibliotekspressen 11 2010
Digitalisering skal redde kommunernesøkonomi Digital selvbetjening bliver inden 2012 en kerneindsats i alle kommuner. Målet er, at antallet af digitale henvendelser fra borgerne, skal stige fra 20 til 30 procent. Øget digitalisering på en række kommunale områder er nemlig en del af den aftale, som kommunerne har indgået med Finansministeriet. Danmarks økonomi er dårlig, og forhandlingerne går slet og ret ud på at spare penge jo flere penge, der findes gennem digitalisering, jo færre skal der spares på skoler, børnehaver og hjemmeplejen. København dannede i starten af juni rammen om en internationale Persuasive Design-konference. 127 deltagere fra 15 forskellige nationer tilbragte tre dage sammen, hvor de hørte oplæg omkring forskning og praktiske erfaringer om og med Persuasive Design. Et nyt forskningsfelt, der handler om, hvordan man kan motivere sine brugere på nettet. Jette Hyldegaard fra Det Informationsvidenskabelige Akademi, der i samarbejde med Oulo University og Aalborg Universitet arrangerede konferencen, kalder konferencen en stor succes. Hun fremhæver blandt andet keynotespeaker Jennifer J. Preece, professor og dekan ved University of Maryland. - Hun talte om, hvordan vi med Persuasive Design kan få flere brugere til at bidrage kvalificeret, så de bliver medspillere og bidrager med kvalificeret indhold. Arkivfoto: Jakob Boserup For at få flere danskere til at henvende sig digitalt, har kommunerne forpligtet sig til at udvikle mindst 15 nye fælleskommunale selvbetjeningsløsninger. Desuden er der indgået aftale om mere digitalisering inden for boligstøtte- og pensionsområdet, kontrol af sygefravær, syge- og barselsdagpenge samt post til og fra det offentlige. Ifølge aftalen kommer besparelserne ved at digitalisere næsten op på 600 millioner kroner. Overtalende design i København kejser En anden keynote speaker, Ph.d. Harri Oinas-Kukkonen fra University of Oulu fokuserede blandt andet på, hvor feltet er lige nu, og hvor det skal bevæge sig hen. - Det er virkelig vand på min mølle, at vi får opsat nogle kriterier og finder ud af, hvad der virker og hvad, der ikke virker, så vi kan lave noget ordentlig forskning, siger Jette Hyldegaard. Det Informationsvidenskabelige Akademi har stor fokus på Persuasive Design i løbet af sommeren vil skolen besætte en ph.d.-stilling om netop Persuasive Design, og som noget nyt vil skolen tilbyde et modul i Persuasive Design på en af sine masteruddannelser. Næste år er det Ohio State University, der afholder d. 6. internationale Persuasive technology-konference, fra d. 2-5 juni 2011. lerche Sommer med REVY Bibliotekspressen nr. 11er det sidste nummer før sommerpausen. Vi udkommer igen med nr. 12 den 12. august. Vi har denne gang valgt at indgå samarbejde med Danmarks Forskningsbiblioteksforening og samsender derfor foreningens medlemsblad REVY til alle læsere af Bibliotekspressen ligesom de faste abonnenter af REVY denne gang modtager Bibliotekspressen. REVY bringer i sit særnummer et tema om læring. Bibliotekspressen redaktion samarbejder fortsat med folkene bag Litteratursiden.dk om samsending med magasinet Litteratursider, hvor andet nummer i år udsendes efter sommerferien. God læselyst og god sommerferie. hermann Arkivfoto: Jakob Boserup Bogbusserne mødes i Ribe Til september ruller landets bogbusser til Nordisk Bogbustræf. Det foregår i Ribe den 4. 5. september, og her har landets bogbusentusiaster muligheden for at tjekke hinandens busser ud og møde kolleger fra andre biblioteker. Anette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef i Esbjerg, kommer og fortæller om projektet»biblioteksbetjening i landdistrikterne«, og Johannes Nørregaard Frandsen, institutleder på Syddansk Universitet, holder oplægget»på herrens mark! Om dansen mellem land og by 1950 2010«. Det koster 700 kroner at deltage, og du melder dig til på www.bf.dk/kalender. Overnatning skal du selv betale, Danhostel Ribe Vandrehjem er forhåndsbooket til arrangementet. kejser bibliotekspressen 11 2010 5
Topmøde - en hård fødsel Bibliotek Topmøde 2010 med 30 timers tour de force i strategi på Sørup Herregaard. Tænkt som en tænketank for 80 bibliotekschefer i retning af fremtidens folkebibliotek, men set ude fra og ind. Altså: Samfundet stiller klare, konkrete krav til udvikling, og dem skal I honorere. Det provokerede mange af de 80 chefer, og kravene med proceskonsulenter som skarpe indpiskere gav hektisk aktivitet blandet med arbejdsglæde og frustration. tekst: HENRIK HERMANN foto: JAKOB BOSERUP Hvordan laver man et Bibliotek Topmøde på 30 timer, så det bliver en helt konkret tænketank for chefer, der både skal udvikle fremtidens folkebibliotek samtidig med at de her og nu skal kunne lave oprationelle planer og eksekvere? Her er et bud. Man skal bruge: 80 bibliotekschefer 30 timer i træk, et par håndfulde skarpe og pågående proceskonsulenter, som vil have cheferne til at løse helt konkrete samfundskrav til deres bibliotek. Et panel udfordrer ved at kommentere delresultater, og undervejs hjælper en tekstforfatter og en tegner cheferne med at formidle. Resultat: En række konkrete forslag til styrkelse af fremtidens folkebibliotek, som der arbejdes videre med på en opsamlingsdag 2. september. Biprodukt: Frustration og træthed, men også kampgejst og viljen til succes blandt mange. Bibliotekarforbundets lederseminar, det første af denne art over flere dage, og denne Sanne Caft, leder, Københavns Biblioteker : Vi arbejdede med nationale indsatser med lokalt islæt.jeg synes, det er spændende, at arbejde sammen i så mange timer. De meget talende og de ikke så talende får alle mulighed for at komme på banen, fordi der er processtyring på. Vi har mere tid også tiden til at lande et helt andet sted end vi startede. Den refleksion, som undervejs sker hos den enkelte og i gruppen er vigtig. Det er med til at frembringe et mere spændende resultat. Vi havde tilstrækkelig lang tid til at få konkretiseret det vi ville og fik et klart billede af, hvad vi skulle gøre. Vi formåede at arbejde med strategisk overblik og samtidig at komme med konkrete forslag. Vi kunne både tale om programsætning, men havde også tid til at konkretisere det, så vi kunne tilgodese begge måder at tænke på. Dog var vi på dag to om formiddagen usikre på, om vi kunne nå at få det hele kondenseret tilstrækkeligt til deadline om eftermiddagen, men vores refleksioner på dag ét gjorde, at det hele faldt nemmere på plads end jeg havde troet. Vi vil tage resultatet op på en personaledag, sætte ord på, hvad vi skal og starte en refleksion i vores egen organisation. Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg Kommunes Biblioteker: Vi havde emnet»oplevelse og fællesskab til flest«og brugte koncepttitlen»vi skaber biblioteket sammen med borgeren.«vores overordnede budskab er, at vi skaber biblioteket sammen med borgeren. Vi går fra FOR borgeren til MED borgeren. Biblioteket skal styrke medborgerskabet, det kan kun det medskabende bibliotek, for medborgerskabet er drivkraften i samfundet. Vores resultat vil jeg beskrive som de første spadestik til et strategiværktøj for bibliotekerne og bibliotekslederne. De stringente og fokuserede omdrejningspunker for det moderne folkebiblioteks virke lader vi i vores arbejde følge af kravet om en metodeudvikling i forhold til medskabende processer. Gerne som kommende forskningsprojekt på en af fagets uddannelsesinstitutioner. Jeg kan meget godt lide denne arbejdsform. Det er provokerende og udfordrende, at andre har bestemt, hvad man skal arbejde med, at grupperne er dannet på forhånd, at en proceskonsulent styrer gruppen med hård hånd, at man skal være sammen i så lang tid og så bliver udsat for et panel, som ikke ved, hvad de taler om. De hårde deadlines er også en udfordring. Gruppen fungerede godt, bølgerne gik højt, og vi havde kriser, men det var kollektive kriser, og her kom vores glimrende proceskonsulent og indpisker os til hjælp gentagne gange. 6 bibliotekspressen 11 2010
Bibliotekerne skal have tidligt fat i de unge, meget tidligere end nu, lød en af de mange konklusioner på topmødet. En af grupperne fik»scannet«denne meget unge læser i moders liv. Ved mikrofonen er det kulturchef Mona Madsen, Solrød. gang med cheferne isoleret på Sørup Herregård,blev en udfordrende omgang for de 80 deltagere, der hver havde betalt over 8.000 kroner for retten til at blive heglet igennem som ledere eller til selv at hegle løs. Bibliotek Topmøde 2010 var arrangeret af Bibliotekarforbundet i samarbejde med Bibliotekschefforeningen og støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Samfundskrav til cheferne Opgaven var givet på forhånd: Eksekver og skab resultater, lav strategier, der er operationelle samfundet stiller krav til jer om eksempelvis atgøre danske unge langtbedre til at læse, at understøtte livslang læring og så videre. Da Bibliotekspressen kom forbi på andet døgn, var Sørup Herregaard en summende hvepserede af travle chefer. Det gamle ordsprog om, at glæde og sorg bor under samme tag passer, for der var både høj stemning og dyb frustration i de otte forskellige sammenbragte grupper. Én af disse havde holdt krisemøde med topmødets styregruppe den første aften. Et par chefer eller tre forlod herregården, da de ikke kunne klare mosten eller i hvert fald ikke syntes, at det var på den måde, de skulle bedrive innovation. Vi har valgt i dette nummer af Bibliotekspressen at lade nogle af Bibliotekscheferne selv fortælle om deres forelø- Thomas Angermann, udviklingschef, Gentofte: Helt overordnet synes jeg, det er en rigtig proces, at vi bruger to dage og arbejder hele natten, men jeg kunne måske godt have savnet noget i forhold til styringen. Vi blev sat i otte grupper, og allerede dér var scenen sat, men jeg ville gerne have været med inde over og definere, hvad der er den eller de brændende platforme for fremtidens bibliotek. Helt konkret ville jeg gerne have haft en diskussion om Danskernes Digitale Bibliotek. Når det drejer sig om at lægge strategi, så kunne man styre diskussionen på et mere strategisk niveau. Men det er nok lidt svært, fordi vi diskuterer tingene på forskellige niveauer. Nogle vil diskutere mere visionært, andre mere operationelt. Som typer er ledere jo også forskellige. Der har været nogle gode kommentarer, der var én (projektchef Tobias Golodnoff, DR-BYEN, red.) der sagde:»det er ligegodt utroligt, at der findes en branche, der får tre milliarder kroner og ikke helt ved, i hvilken retning den skal gå.«jens Steen Andersen, chef for Københavns Hovedbibliotek; Vores emne var livslang læring for de fleste. Hvordan kan det»nye, større«bibliotek bidrage til, at alle voksne har lyst og mulighed for at lære hele livet? Vores gruppe udviklede kimen til et koncept»drop-in.«borgernes partner i den digitale tidsalder. Det er programsatte læringsaktiviteter i og uden for biblioteket, der skal sikre borgerne færdigheder og rettigheder i forhold til det digitale samfund. I dag er der cirka 40 procent såkaldte»it-svage«efter to år med det nationale bibliotekskoncept»drop In«må der kun være cirka 20 procent det er en rigtig og en flot ambition. Campen har fungeret rimeligt ok, men lidt hektisk og derfor ind imellem lidt ureflekteret. Der skal bruges tid og ressourcer på at kvalitetssikre og udvikle resultaterne inden mødet den 2. september. Jeg synes gruppen fungerede godt, og det er herligt med deltagere udefra, vi havde en projektchef med fra DR-Byen. bibliotekspressen 11 2010 7
Vi vil tage resultatet op på en personaledag, sætte ord på, hvad vi skal og starte en refleksion i vores egen organisation. Sanne Caft, leder, Københavns Bibliotekerr bige resultater og deres holdninger til topmødet. Topmødet er ikke en omgang skrivebords-arbejde der er reeltafsat et millionbeløb af Styrelsen for Bibliotek og Medier til at igangsætte udvalgte projekter blandt de otte, der blandt drejer sig om at - Lære danskerne at læse bedre - Undgå at mange unge dropper deres uddannelse og aldrig får nogen. Sikre livslang læring. Nogle af resultaterne er håndgribelige: Børnenes medborgerhus med titlen My- Barry. En biblioteksklub hvor børnene nærmest er meldt ind fra fødslen eller før. Nye paradigmer blev også præsenteret: Lad de unge blive ansat på biblioteket, for at fortælle om alt det, de gerne vil og som biblioteket ikke ved noget som helst om. Måske var noget af det der trickede og frustrerede bibliotekscheferne,atdeikke denne gang skulle sidde og udvikle indefra og ud men omvendt. Altså sådan forstået, at denne gang var det»samfundet«, der stillede krav, og sagde: Vi ønsker af jer, kære bibliotekschefer, at I er med til at lægge en operationel og eksekverbar strategi fordisse megetvigtigeogstore samfundsproblemer. Gå i gang med det! Dermedvar banen måske nok kort,men det var tilladt at bruge allehånde metoder, tanker for at opnå resultater herunder at ansætte nye faggrupper, eksempelvis skolelærere, på bibliotekerne. Du kan i detaljer læse meget mere om oplæggene og finde de samlede præsentationer på bibliotekspressen.dk og på bf.dk. n hermann@bf.dk Camp Topmøde På forhånd havde de 80 bibliotekschefer fået defineret følgende samfundskrav om udvikling inden for følgende fire emner: Læselystne børn Mere uddannelse til flere unge Livslang læring for de fleste Oplevelse og fællesskab til de fleste Blandt de operationelle forslag er Børnenes Biblioteksklub, Børnenes medborgerhus, hvor leg og læring smelter sammen og forslag til, at Campen afsluttes med opsamlingsdag i Jylland den 2. september. Du kan finde gruppernes oplæg og læse mere baggrundsstof og se video fra topmødet bibliotekspressen dk og bf.dk. Marianne Olsen, bibliotekschef, Greve Bibliotek: Metoden er interessant og spændende. Opgaverne, der var stillet på forhånd, kunne godt have været stærkere formuleret. At dele os op i otte grupper og arbejde med større og mindre biblioteker er lidt kunstigt. Men metoden er udmærket, og jeg tror, at vi har godt af at blive presset, det synes jeg er sjovt. I min gruppe var det vigtigste, vi kom frem til, at vi ikke bare skal være der FOR borgerne, men vi skal være der MED borgerne det er virkelig godt, for det indbefatter, at vi skal ud til borgerne. Vi skal ikke være i vores elfenbenstårne. Men nogle af de tilbagemeldinger, der kom fra de andre grupper, var meget fokuseret på biblioteket som hus. Men for mig er hele biblioteksbegrebet under forvandling Det er jo borgerne, der gør, at biblioteksbegrebet er under forvandling, fordi borgerne stiller nye krav. Og det skal vi spille med på, for borgerne er hele tiden på vej nye steder hen. Vi siger, at det er bibliotekerne, der ligger inde med de og de kompetencer, men hvad gør du, når du skal søge: Du googler, ikke? Vi skal ud og finde de enkelte målgrupper og finde ud af, hvad folk virkelig ønsker. Hans Peter Rasmussen, bibliotekschef, Ishøj Bibliotek: Jeg ved ikke nu, hvad udbyttet er for mig. Otte grupper har fremlagt nogle resultater, der er meget spændende, men jeg ved ikke helt, hvad jeg kan bruge det til. I min gruppe arbejdede vi med børns læselyst, vi fik os boret godt ned i emnet. Men jeg havde nok regnet med, at det skulle være mere strategi vi var meget nede i maskinrummet, og dér ved vi ikke så meget som biblioteksledere. Vi brugte for meget tid på det i forhold til den tid, vi kunne bruge på Carina-udvalgets rapport, selv om vi dog også brugte lidt tid på den. Men jeg havde håbet på, at nogen her kunne give mig et svar på, hvordan jeg skal prioritere på mit bibliotek i min kommune. Men jeg er enig i at biblioteksbegrebet er under forandring, og den med de nationale løsninger som Palles Gavebod og Danskernes Digitale Bibliotek køber jeg på stedet. 8 bibliotekspressen 11 2010
Ta biblioteket PÅ ARBEJDE Verdenspremiere på bibliotekets egen APP! Axiell Arena åbner det virtuelle bibliotek nu endda på mobilen! Hvor du end er på vej på arbejde, hos frisøren eller i sommerhuset kan du nu besøge biblioteket via din iphone eller Android-mobil. Du downloader blot appen Axiell My library og nu kan du søge efter musik, film og litteratur og gemme titler, reservere og forny. Biblioteket har du med i lommen! Løsningen understøtter iphone, Android, Windows Phone og Symbian. Axiell Bibliotek A/S Stamholmen 157, 4. sal 2650 Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk axielldk@axiell.com
Pengene er rykket fra faste budgetter tillunefulde fonde Siden kommunalreformen er fundraising for alvor kommet på dagsordenen i kommunerne. Flere og flere penge bliver nemlig gemt i puljer, som kommunerne skal konkurrere om. På forskningsbibliotekerne tekst: TANIA KEJSER illustration: PERNILLE MÜHLBACH har de for længst vænnet sig til at søge om penge til særlige projekter. Og det kommer langt de fleste offentlige institutioner til i fremtiden, mener en rådgiver i fundraising. I maj måned bragte Frederiksborg Amts Avis en historie, hvor næstformanden i Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin, brokkede sig. Han er træt af, at flere og flere af de penge, som tidligere automatisk tilfaldt kommunerne, nu bliver gemt væk i statslige puljer. Puljerne kræver tid og penge at søge og det gør livet besværligt for kommunerne. Erik Fabrins egen kommune, Rudersdal, har været nødt til at ansætte en fundraiser, der på fuld tid arbejder på at få projektpenge hjem til kommunen. Og Rudersdal er ikke den eneste kommune, der gør sådan. Mange andre kommuner har fået øjnene op for, at pengene ikke længere kommer af sig selv. IVarde har kommunen således uddannet 60 medarbejdere i,hvordan de bedst muligt søger fonde. I Vesthimmerlands Kommune er 16 medarbejdere på sagen. Andre kommuner ansætter enprofessionel fundraiser, der skal hjælpe kommunens institutioner med ansøgninger og udvikling af ideer til projekter. Det har de for eksempel gjort i Middelfart Kommune. Her er netop dumpet 225.000 kroner ind fra Landdistriktspuljen. Pengene skal bruges til at skabe netværk blandt kommunens mindre byers frivillige ildsjæle og foreninger. Biblioteket har fået rollen som projektleder, og biblioteksleder Charlotte Pedersen synes generelt, at det giver et løft at finde penge gennem fonde. - Det giver mulighed for at tænke i udvikling, og det tror jeg kommer borgerne til gavn i sidste ende. Naturligvis sker det på bibliotekspressen 11 2010 11
At dele penge ud er også en form for værdikamp. Nanna Kalinka Bjerke, rådgiver i fundraising bekostningafenklarviden om,hvordan budgettet ser ud, siger Charlotte Pedersen. Generelt er hun overrasket over,hvor tit det lykkes at få ja ogdermedpenge til et projekt. - Vi har søgt fonde i en del år, og har både fået tilskud til foredrag, indretning af biblioteket, arrangementer og større projekter fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, siger hun. konkurrencen er ikke så hård Selv om flere kommuner er begyndt at fokusere på statslige fonde, opleves konkurrencen ikke så hård endnu. Hos de fonde, som Bibliotekspressen har talt med, oplever man ikke nogen væsentlig stigning i antallet af ansøgninger. Faktisk er antallet af ansøgninger hos for eksempel Landdistriktspuljen faldet fra 391 ansøgninger i 2008 til bare 244 ansøgninger i 2010. Presset ligger tværtimod i den anden ende. For når budgetterne bliver beskåret på bekostning af statslige puljer, bliver det alt andet lige sværere at få enderne til at nå sammen. Det oplever Lone Hedelund, som er leder af Gellerup Bibliotek. Her er traditionen for at søge fonde stor blandt andet har biblioteket fået puljemidler til at etablere Community Center Gellerup. Det betyder, at biblioteket huser en række andre institutioner som for eksempel et sundhedshus, jobhjørne og folkeinforma- Videncenter - om fundraising Hanne Munch kristiansen, leder af Psykiatrisk Videncenter Midtjylland - Vi har netop stablet et arrangement på benene i samarbejde med Afdeling for Sygeplejevidenskab på Aarhus Universitet, hvor vi har fået penge til at dække udgifterne fra medicinalbranchen. Det er første gang, jeg har været med i noget, hvor vi har samlet penge ind på den måde men jeg tror helt klart,at vi skal til at tænke meget mere i fonde og legater. Budgetterne bliver ikke større, selv om opgaverne vokser, derfor må vi til at tænke alternativt. Jeg tror på, at der ligger mange penge og gemmer sig, hvis vi tænker os om. Mange af vores serviceydelser kan vi blive bedre til at lave til projekter, som vi kan søge om penge til, i stedet for at de blot indgår i vores daglige drift. Generelt synes jeg, at det er blevet mere legitimt at søge midler og grants i for eksempel medicinalbranchen. Det er nok en effekt af det store pres, vi oplever på budgetterne. Selv er jeg ikke bange for at blive påvirket i min faglighed, ved at søge penge hos nogen, der har økonomiske interesser i vores område. Medicinalfirmaerne er underlagt meget strikse regler for, hvad de må og ikke må iforbindelse med for eksempel arrangementer,som de sponsorerer. 12 bibliotekspressen 11 2010
tion. Det er altså ikke fordi, at biblioteket har problemer med at søge fonde, at advarselslamperne blinker. - Det gode ved fondene er, at du får muligheden for at afprøve nogle af de ideer, som ellers kan komme til at ligge i skuffen. Det får medarbejderne ud af hverdagens rammer, og det bibringer en ny måde at arbejde på. Men når der bliver ved med at blive skåret i budgetterne, så kan det godt være svært at lægge den medfinansiering på 15 20 procent, som langt de fleste projekter kræver. Derfor er fundraising ikke nogen guldgrube, siger Lone Hedelund. For hende er det afgørende, at der ikke bliver sat projekter i verden, som ikke kan leve videre, når pengene stopper med at rulle ind. - Man skal ikke sætte alt muligt i gang, som ikke kan overgå til drift bagefter. De erfaringer man får i løbet af et projekt, skal bruges. Ellers har man gjort sit arbejde dårligt. Desværre ser vi det ske her i lokalområdet, hvor der er rigtig mange projektmagere, der får penge til projekter uden om områdets samarbejdspartnere. Når pengene løber ud, er projektmagerne væk og beboerne står tilbage uden mere at komme efter. Det er problematisk, siger Lone Hedelund. Hun ser hellere, at statens fondsmidler tilfalder de institutioner, der er konsolidedet kongelige - om fundraising anette faaborg, direktionskonsulent på det kongelige bibliotek - Siden vi fik udvidet med Diamanten i 1999 er Det Kongelige Bibliotek blevet mere udadrettet. Vi har fået koncertsal og flere udstillingslokaler, og der kommer masser af mennesker i huset. Det har sat fart på fundraisingen, selv om jeg ved, at vores direktør også har arbejdet med det tidligere. Beløbet svinger fra år til år, men vi får nok mellem 10 og 20 millioner kroner om året gennem fundraising og sponsorer. Fondene er nemmest Danmark har et væld af almennyttige fonde, som det er værd at holde øje med. Og hvor fondene jo skal af med deres penge hvert år, er det noget andet med sponsorerne. Der skal man oprette partnerskaber, hvor begge får nogetudafsamarbejdet. Manskalmøde folk, lære dem at kende og lytte og det er rigtig spændende. Det er sjældent selv om det er sket at en stor virksomhed kommer og gerne vil give nogle penge. Derfor kræver det også, at vi er opsøgende. Nogle af de tætteste samarbejdspartnere vi har, som sponsorerer os, er Siemens, Montana og Gads forlag Vi er to, der arbejder med fundraising og sponsorater på Det Kongelige Bibliotek min kollega Anne Holmfred og mig. bibliotekspressen 11 2010 13
> links til gode puljer På www.boernogkultur.dk/stoette-fonde/offentlige/ kan du finde puljer der giver midler til projekter, der har med børn og kultur at gøre. www.kunst.dk samler alle informationer om puljer under Statens Kunstfond, Statens Kunstråd og Kunststyrelsen. Tips- og Lottomidlerne giver støtte til en række forskellige projekter. Der ydes især støtte til formidling af projekter relateret til uddannelse og folkeoplysning. Se mere om de specifikke krav på www.uvm.dk/ For%20institutioner/Finanslov%20og%20tilskud/Tilskud/Tips.aspx Københavns Kommune har udarbejdet en glimrende oversigt over en lang række statslige puljer. Den kan du se på www.kk.dk/borger/kulturogfritid/stoetteguide/puljer_udenforkk/ministerierogstyrelser. aspx ret i området, og som i forvejen samarbejder om at gøre et sted som Gellerup til et bedre sted at bo. Puljer til forskningsbibliotekerne Forskningsbibliotekerne har en tradition for at søge midler fra puljer, der i hvert fald strækker sig tilbage til 1997. Her blev Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) oprettet, og blandt andet sat til at administrere en pulje penge, som forskningsbibliotekerne hvert år kan søge om. I 2010 er der godt 10 millioner kroner i den pulje, som bestyres af DEFF s styregruppe. Pengene kan ikke søges til hvad som helst. I samråd med styregruppen defineres søgeområderne af DEFF s fire nationale samarbejdsråd, programgrupperne. Det sker for at sikre, at forskningsbibliotekerne stabler de projekter på benene, som et bredt udsnit i forskningsbibliotekskredse mener, er relevante. Netop samarbejdet på tværs er, hvad DEFF gerne vil have ud af at udbyde puljer. Hvis de 10 millioner kroner blev fordelt ligeligt imellem forskningsbibliotekerne, ville der ikke komme den synergieffekt ud af det, som der ligger i samarbejdet. En del af betingelserne for at søge puljen er nemlig, at projektet, der søges penge til, opstår i et samarbejde og gavner et større antalaf forskningsbibliotekerne. For at forhindre, at det kun er de store og stærke forskningsbiblioteker, der får del i puljemidlerne, har DEFF en strategi, som skal få de mindre og uprøvede institutioner med. - Da professionshøjskolerne var nye, blev der lavet en pulje, som var oplagt for dem at søge, ligesom der blev taget kontakt til gymnasierne, som blev hjulpet til et samarbejde, der skaffede dem penge fra puljen. Puljerne finansieres tilsammen af Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet, og det er et krav, at der skal være en vis diversitet i hvem, der får del i pengene, fortæller Bo Öhrström, leder af DEFF. Vi bliver alle fundraisere Fundraising er et amerikansk fænomen. Som det ser ud i dag, er begrebet blevet oversat til en dansk kontekst. Mange af de store puljer, bibliotekerne og andre offentlige institutioner kæmper om, er styret af staten. Og fundraising bliver ikke mindre i årene der kommer, er ekspert i fundraising, Nanna Kalinka Bjerke, overbevist om. - I USA ser man for eksempel, at en del af et bibliotek kan være sponsoreret af en rig, privat person. Stiger presset på de offentlige institutioner herhjemme, kan det godt være, at den tendens også viser sig i Danmark, siger hun. Når statslige institutioner sidder på puljemidlerne, centraliseres magten. - Statens brug af puljemidler, som oprettes på bekostning af kommunernes budgetter, er en form for stærk topstyring, der dikterer, hvad der skal gives penge til. At dele penge ud er også en form for værdikamp, siger Nanna Kalinka Bjerke. Dem, der sidder på pengene, sidder på magten. Og det afspejles i fondene. Afhængig af den siddende regering, samfundets dagsorden og befolkningens fokus, ændrer fondene også udtryk. - Det er i hvert fald en god ide at sætte sig ind i, hvilken tanke, der ligger bag fonden. Hvilken type projekter har de givet til før? Hvilken ideologi bygger fonden på? I dag er fundraising blevet utrolig professionaliseret, og der er mange rundt omkring, der er dygtige til at læse mellem linjerne. Derfor skal man gøre sig umage, siger Nanna Kalinka Bjerke. n kejser@bf.dk 14 bibliotekspressen 11 2010
På uddannelsesmesserne er der kamp om de unges opmærksomhed. Med navneskiftet til Det Informationsvidenskabelige Akademi håber den tidligere biblioteksskole, at øge sit optag. Arkivfoto Jakob Boserup fra bibliotekskundskab til informationsvidenskab Hvorfor skifter biblioteksskolen navn og hvor er uddannelsen og bibliotekarerne på vej hen? af BIRgER HJøRLAND,PROFESSOR, DET INFORMATIONSvIDENSKABELIgE AKADEMI (IvA) Den 17. Maj 2010 modtog Danmarks Biblioteksskole en meddelelse fra Kulturministeriet om, at man havde godkendt skolens ansøgning om navneskifte til Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA). Danmark følger hermedden dominerende internationale trend i udviklingen fra bibliotekskundskab over biblioteks- og informationsvidenskab til informationsvidenskab, der blandt andet er relateret til de såkaldte»i-schools«. Denne udvikling er overordnet set også en udvikling gående fra en professionsuddannelse til en uddannelse i et videnskabeligt baseret fag. Men hvad er informationsvidenskab? Og hvad er dets samfundsmæssige relevans og perspektiver? det videnskabelige kommunikationssystem Det hører til informationsvidenskabens historie, at den udviklede sig fra det, der betegnes dokumentation. Hvor biblioteksforskning i sagens natur beskæftiger sig med biblioteker, deres samfundsmæssige funktioner og interne processer, herunder med deres systemer, standarder, regler og rationalisering, så er dokumentation studiet af for eksempel databaser over videnskabelig litteratur, og den måde litteraturen registreres og indekseres på, og den effektivitet, der er knyttet til søgning i sådanne databaser. Dokumentation og informationsvidenskab har i langt højere grad fokus på blandt andet hele det videnskabelige kommunikationssystem, dets mange aktører, dokumenttyper, institutioner og processer, herunder for eksempel forskningsevaluering og bibliometri. Informationsvidenskab omfatter imidlertid ikke kun studiet af det videnskabelige kommunikationssystem (herunder forskningsbibliotekerne), men også studiet af bredere formidlende institutioner som internettet, Wikipedia, folkebibliotekerne og studiet af almindelige menneskers brug af information. sociale teknologier Informationsvidenskab forveksles ofte med informationsteknologi, it. Faget har da også altid været karakteriseret ved en interesse for nye teknologier. I dag er for eksempel interessen for Wikipedia og de såkaldte»sociale teknologier«fremtrædende. Dokumentation skiftede navn til informationsvidenskab, da elektroniske databaser vandt frem på bekostning at trykte bibliografier. Det interessante er imidlertid, at netop teknikken i langt højere grad muliggør en interesse for de indholdsmæssige aspekter og for problemstillinger, der i langt højere grad lægger op til humanistiske og samfundsvidenskabelige teorier på bekostning af teorier, der i højere grad er knyttet til it. Det er derfor ufrugtbart at forveksle informationsvidenskab med it, selvom fokus som regel er på informationsformidling i digitale medier, og selvom der naturligvis er en vis over- bibliotekspressen 11 2010 15
lapning for eksempel i studiet af søgemaskiner på internetet. fra profession til videnskab Som sagt har tendensen også været en bevægelse fra en professionsuddannelse hen imod en uddannelse i et videnskabeligt fag. I en professionsuddannelse er det naturligt blandt andet at tage udgangspunkt i de processer, som uddannelsen skal kvalificere til at udføre. Det drejer sig for eksempel om at anskaffe bøger og andre materialer, om at katalogisere Birger Hjørland er professor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi. og klassificere dem, om at formidle dem til brugere, om at besvare spørgsmål fra brugere (referencearbejde) og at udføre egentlige dokumentationsopgaver. Endelig kan der være tale om undervisning i litteratursøgning og om udarbejdelse af bibliografier og litteraturlister. Alle disse processer foregår altid inden for et emne, for eksempel musik, historie, psykologi, biologi eller matematik, hvorfor funktionerne dels foretages på generalistniveau (typisk i folkebibliotekerne) eller på specialistniveau (typisk i forskningsbibliotekerne). Specialistniveauet kan også knytte sig til folkebibliotekerne, for eksempel i børnekultur eller musik. Disse processer forsvinder ikke ud af horisonten i den informationsvidenskabelige kontekst, men de generaliseres. library bypass Informationsvidenskab interesserer sig naturligvis også for biblioteker som informationsformidlende institutioner. Uddannelsen ved IVA sigter stadigvæk også på at kvalificere til arbejde i biblioteker, det vil sige til arbejdet som bibliotekar eller informationsspecialist. Inden for såvel forskningsbiblioteker som folkebiblioteker rejser den teknologiske udvikling imidlertid spørgsmålet om»library bypass«, det vil sige om biblioteker er nødvendige i den digitale verden, eller om forfattere og læsere kan interagere direkte via internetet og dermed overflødiggøre biblioteket som institution? Uanset det fysiske biblioteks skæbne er der behov for personer, der har forstand på informationsvidenskab. Enhver person, der skal skrive en faglig opgave, har behov for vejledning med hensyn til relevante databaser og opslagsværker. Google alene er ikke nok, og når man bruger Google, må man vide noget om dens relative styrker og svagheder, hvilket er et informationsvidenskabeligt spørgsmål. Der er også brug for viden om kildekritik i relation til brug af information, hvad enten den ligger på Internetet eller andet steds. Der er for eksempel brug for viden om primære, sekundære med flere dokumenttyper. Informationskompetence er derfor et vigtigt satsningsområde. Hvad enten de fysiske biblioteker forsvinder eller ej, er der brug for viden om bibliografiske databaser, og hvordan de beskriver, indekserer og klassificerer dokumenter. Der er brug for viden om tidsskrifter, om lødigheden af deres rangordning, og betydningen af fagfællebedømmelse. Der er brug for viden om vidensproduktion, genrer, vidensformidling og brug. Der er brug for viden om børnekultur og computerspil og så videre og så videre. Udbredelsen af sådan viden forudsætter, at der er nogen, der forsker og underviser i informationsvidenskab, og at denne viden viderekommunikeres blandt andet til alle uddannelsesniveauer, hvor der laves projektarbejde. Der er også i det private erhvervsliv stor efterspørgsel efter blandt andet informationsarkitekter, der for eksempel kan være med til at optimere firmaers informationsressourcer og designe hjemmesider. for dårlig informationssøgning På trods af Google og andre fantastiske informationsteknologiske fremskridt er mulighederne for informationssøgning ofte forbavsende dårlige. Den nyeste Ph.dafhandling fra Det Informationsvidenskabelige Akademi handler om, hvordan klassifikation og indeksering af skønlitteratur kan forbedres. I dag har brugere dårlige muligheder for at søge efter netop den slags litteratur, de værdsætter højest: Der er simpelthen for få og for usystematiske facetter at søge i. Selvom der på nogle områder findes faglige databaser af meget høj kvalitet, er det vigtigt at være opmærksom på, at tingene altid kan forbedres. At ethvert informationssystem bygger på en række valg, der igen er relateret til nogle grundlæggende antagelser og værdier. Ofte er arbejdet med forbedring blot et trivielt behov for mere arbejdskraft, men den optimale anvendelse af denne arbejdskraft er baseret på de mere grundlæggende teoretiske informationsvidenskabelige spørgsmål. den neutrale illusion Det ligger i ordet, at informationsvidenskab er studiet af information. Men hvad er information? I sin søgen efter svar på dette spørgsmål når informationsforsker Michael Buckland i en bog fra 1991 frem til, at man ikke kan sige om noget, at det ikke er information. Der er imidlertid noget ubehageligt ved et begreb, der på denne måde bliver altomfattende. Det leder jo til spørgsmålet: Er vi, der studerer information, eksperter i alting eller i ingenting? Det synes absolut nødvendigt at finde et tilfredsstillende svar på, hvad informationseksperter er eksperter i, hvilke 16 bibliotekspressen 11 2010
opgaver Det Informationsvidenskabelige Akademi uddanner studerende til at varetage. Mit bud er, at information er det, der informerer nogen om noget. For eksempel er en tekst i sig selv ikke information, men kan besvare forskellige spørgsmål for forskellige brugere, der hermedinformeres forskelligt. Dette betyder i praksis, at det samme dokument ideelt set bør repræsenteres forskelligt i forskellige faglige databaser. At KVINFO for eksempel bør indeksere en bog om Napoleon anderledes end Det kongelige Bibliotek, fordi KVIN- FO i kraft af sit formål skal synliggøre den information, der kan besvare de spørgsmål til bogen, som er væsentligte set ud fra kønsforskningens perspektiv. Dette eksempel vedrører et grundlæggende filosofisk problem, som udtrykt af Per Hasle og Pernille Drost: Opfattelsen af bibliotekaren som den neutrale vidensformidler er forældet og har dybest set altid været en illusion. Det Informationsvidenskabelige Akademis uddannelser er i informationsvidenskab og kulturformidling. Kulturbegrebet står centralt af to forskellige grunde: For det første er især folkebibliotekernes traditionelle rolle i høj grad kulturformidling. Fra et informationsvidenskabeligt perspektiv kan man sige, at kulturområdet er et vigtigt domæne at forske og undervise i - ved siden af andre domæner, for eksempel naturvidenskaberne. For det andet er kulturteori et væsentligt grundlag for informationsvidenskaben selv. Det er især her, at forskellen fra it kommer ind. Al informationsformidling foregår i en bestemt kulturel kontekst, som på meget væsentlige måder bestemmer, hvad der opleves som informativt og relevant. Bibliotekerne er hovedhjørnestene i oplyste og demokratiske samfund. Det er vigtigt at have dette perspektiv med i bagagen, også når det handler om fremtidens digitale medier og samfundets informationsmæssige infrastruktur. Hermeder ikke blot beskrevet hvad informationsvidenskab er, men også kommentarer til nyheden om, at biblioteksskolen skifter navn til det informationsvidenskabelige akademi Navnet indeholder to aspekter, information og videnskab, som nogle af bibliotekets kerneområder. Der mangler lige det med kulturen. Jeg går ind for et navneskift og osse på bibliotekerne, så det hedder et info- og videnscenter. Thomas, 20 maj. hm. ikke enig i at det er en ubetinget god ting at fraskrive sig et solidt cementeret brand. virksomheder der har gjort det skal rebrande og det koster for alvor tid og penge. Men det kan jo også være det er den mirakelkur på optag og dimmitendledighed vi går og døjer med. Jeg mener prisen er for høj. Simon, 21. maj Et meget langt og meget anonymt navn, der giver meget lidt information fra sig, om hvad det egentligt drejer sig om. Der bliver brug for nogle undertitler. grete Munch, 24. maj en ønskelig retning for dens videre udvikling og samfundsmæssige perspektiver. n bibliotekspressen@bf.dk Læs en længere udgave af artiklen på bibliotekspressens hjemmeside under blad nummer 11. Når det nu skal være, er det et godt navn, som sikkert også dækker uddannelsen bedre end det nuværende. Men hvor kommer bibliotekarer - classic så fra i fremtiden? Altså sådan nogen, som er indstillet på at arbejde i et folkebibliotek, f.eks. Henrik, 26. maj Mon ikke fremtidens bibliotekarer bliver cand. scient.bibl. er med et biblioteksfagligt speciale?. Dagbladet Politiken antyder i en enkeltspaltet artikel om navneskiftet i 2.sektion s.2 den 27.5 noget i den retning med ordene: På IvA, som skolen hedder i forkortet form, læser man nu fremover informationsvidenskab og kulturformidling på bachelor- eller kandidatniveau og hvis man insisterer på at kalde sig bibliotekar, kan man læse yderligere et halvt år. grete Munch, 27. maj bibliotekspressen 11 2010 17
Gå fra bibliotekslogik til brugerlogik Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek under KUBIS er tæt på sine brugere. Markedsføringen af biblioteket er massiv selv toilettet er en reklamesøjle. Og hvad enten brugerne efterspørger tæpper, køleskabe eller en ny database til forskernes primærdata, så løser tekst ANETTE LERCHE foto JAKOB BOSERUP biblioteketopgaven.»mere i løn til informationsspecialisterne!sæt senge op på biblioteket.rengøringen er for dårlig.«på det samfundsvidenskabelige bibliotek gør man en dyd ud af at kommunikere med sine brugere. Blandt andet ligger der en gæstebog fremme, som Bibliotekspressen har hentet artiklens indledende sætninger i.ogpåentavle kan de studerende skrive beskeder til biblioteket, som biblioteket svarer på med det samme. Bag tiltagene ligger en klar strategi hele tiden at insistere på via bibliotekets indretning og de ansattes adfærd at biblioteket er til for brugernes skyld. - Fra bibliotekslogik til brugerlogik, forklarer Tina Pipa. Hun er fakultetsbibliotekar og leder af Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Resultatet udebliver da heller ikke, for biblioteket scorer højt i de brugertilfredshedsmålinger, der netop er blevet foretaget blandt Københavns Universitets biblioteker. Biblioteket som mødested Det samfundsvidenskabelige bibliotek, flyttede ind i et renoveret hus i Botanisk Have ikøbenhavn sidste år. Iden forbindelse har Tina Pipa været fortaler for, at der i bibliotekets indretning blev lagt væk på variation. Nogle studerende har brug for stille rum som gammeldags læsesale, mens andre foretrækker caféstemning og musik i baggrunden. Især studiepladser, hvor de studerende kan fordybe sig, bliver prioriteret højt, for bibliotekerne er jo pr. tradition eksperter i studiemiljø. - Studiepladser har fået en renæssance måske fordi det er et af de få steder, hvor man kan fordybe sig iden almindelige samfundstravlhed, foreslår Tina Pipa. Hun er uddannet cand.scient.pol og kom til biblioteksbranchen i 2001, da hun blev ansat på Det Kongelige Bibliotek. Indtil da havde hun i mange år brugt både folke- og forskningsbiblioteket som helt almindelig bruger. Hun har ikke glemt, at hun dengang ikke anede, at der var noget, der hed fagreferenter eller fagsider, og det har gjort, at hun er meget opmærksom på bibliotekets formidling. -Det nytter ikke at have en masse viden, hvis man ikke kan formidle den, siger hun. - Vi skal forstå brugernes hele liv og ikke bare spørge, hvad de vil have, at biblioteket gør anderledes. Det kan de ikke svare på. Viskal selv finde svaret på, hvor biblioteket kan passe ind. Ikke kun med en effektiv levering af vidensressourcer, men også ved at sikre, at studerende ikke føler sig isolerede, for netop det sociale miljø ogstudievanerne er de to faktorer, der påvirker de studerendes frafald mest, siger Tina Pipa. Derfor er studiestimulering og studiedisciplinering vigtige opgaver for et forskningsbibliotek. Disciplineringen foregår blandt andet via det sociale fæl- 18 bibliotekspressen 11 2010
Biblioteket flyttede ind i disse smukke gamle bygninger i Botanisk Have for et år siden. (foto til venstre) De studerende efterlyste et køleskab til deres madpakker. Det fik de selvfølgelig, også et der signalerede, at biblioteket gjorde sig umage med at finde et. På billedet til højre ses en af bibliotektes populære læsesale. lesskab, som biblioteket tilbyder. At man sidder sammen med andre, der gør det samme og at man ikke er hjemme, hvor der er et væld af overspringshandlinger. Samtidig er der også en gevinst ved, at man sidder sammen med andre, der måske erlængere fremme påstudiet og kan lære af deres adfærd. Ambitionen er at genoplive biblioteket som et uformelt mødested. Både på tværs af fag og studietrin, men også som et sted, hvor de studerende og forskerne møder hinanden. Men mødet behøver ikke kun atvære fysisk det digitale mødested er også oplagt. - Tænk, hvad det kan betyde, at man kan lægge sig i sporet på dygtige medstuderende og se, hvad de har gjort ien søgning eller opgave. Offensiv professionalisme Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek er en del af KUBIS, Københavns Universitets Bibliotek og Informationsservice som er et samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitets mange institutbiblioteker og fire fakultetsbiblioteker. En stor organisation, der kan oprette specialafdelinger som Vivikom Videnscenter for Videnskabelig Kommunikation, og samtidig har nogle meget fagligt specifikke biblioteker som Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek. Netop denne konstellation giver bibliotekerne en særlig status de hører under Kulturministeriet, mens Vi skal forstå brugernes hele liv ogikke bare spørge, hvad de vil have, at biblioteket gør anderledes. Det kan de ikke svare på. Vi skal selv finde svaret på, hvor biblioteket kan passe ind. Københavns Universitet hører under Videnskabsministeriet. Netop disse to forskellige verdener betyder ipraksis, at det ikke er en selvfølge, at bibliotekets leder bliver inviteret med til fakultetsmøderne. Det skal der arbejdes for. Men netop at rykke fra en beskeden position, der er tilfreds med at stille informationer til rådighed til at blive en mere aktiv medspiller, er noget af det Tina Pipa arbejder med. I sit arbejde med socialrådgivere har Helle Johansen, lektor ved Professionshøjskolen Metropol, benyttet et begreb, der også er relevant for bibliotekarer og informationsspecialister, nemlig»offensiv professionalisme«. - Groft sagt kan man sige, at det, der har kendetegnet bibliotekaren er det introverte og beskedenhed omkring egen faglighed, og nu skal vi være opsøgende, netværksskabende, modige og synlige i vores faglighed. Men kun inden for områder vi ved noget om, det vil sige inden for den informationsvidenskabelige håndtering af studieliv og forskning. - Biblioteket er ikke i sig selv en autoritet man hvis anerkendte forskere, undervisere eller andre siger, at biblioteket kan noget, så bliver vinetop en del af et akademisk supportapparat. Det, at biblioteket er en del af så stor en enhed betyder, også, at biblioteket skal holde sig til sine kernekompetencer. Andre forskningsbiblioteker tager opgaver som konferencer og it til sig. Det er ikke sandsynligt for et bibliotek som Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek. - Det handler helt specifikt om biblioteksudvikling, konstaterer Tina Pipa. Hun peger på et konkret projekt, som har kørt som pilotprojekt på Det Sam- bibliotekspressen 11 2010 19
Tina Pipa (foto til venstre) går som leder af biblioteket meget op i sin dialog med brugerne. På det miderste foto ses en af de tavler, hvor hun kommunikerer med sine brugere. fundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek. Her stiller biblioteket et system til rådighed for forskerne, så de kan gemme deres rådata og primærdata, mens de sidder og arbejder med det. Fordelen er, at de kan udveksle data, men også, at man hjælper forskerne, så de ikke længere skal gemme flere års arbejde på eksempelvis en usb-nøgle. Tilfredse brugere Samlet set er resultaterne fra brugerundersøgelsen af KUBIS bibliotekerne udmærkede. Mellem 89 og 97 procent af brugerne på fakultetsbibliotekerne svarer, at de enten er»ok«,»godt«eller»meget godt«tilfredse med bibliotekerne. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbiblioteket i Gothersgade scorer den næsthøjeste score blandt samtlige fakultetsbiblioteker på KU. Hele 96 procent af brugerne er enten»ok«,»godt«eller»meget godt«tilfredse med det nye bibliotek. Humaniora scorer lidt højere, her er hele 97 procent af brugerne tilfredse brugere. Ren selvopholdelsesdrift Der erenklar bevægelse fra de trykte materialer til e-materialer. Internt i KUBIS diskuteres, hvordan tallene skal læses og hvor stort faldet i udlånet af fysiske materialer er. Men det er en klar tendens, at der købes massivt ind af e- ressourcer samtidig er det dog stadig sådan, at man blandt undervisere og særligt de studerende kan finde en holdning om, at papir er det bedste Holdningen på biblioteket er dog ikke ligesådan for her står man jo for eksempel over for et krav om at nedbringe ventetiden på lånet af en populær titel. Selv om Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek rent organisatorisk ikke har såmeget til fælles med mange andre forskningsbiblioteker, så mener Tina Pipa alligevel, at forsknings- og sådan set også folkebiblioteker har meget til fælles. - Går man bare lidt op eller hen ad abstraktionens trappestige, så har vi jo for eksempel markedsføringen til fælles. Og når man taler om en national databrønd, så giver det jo ikke mening, at vi hver især sidder og udvikler. -Holdningen blandt biblioteksledere er ofte, at vi hver især er meget forskellige, og det tror jeg blandt andet skyldes en selvopholdelsesdrift. For hvis man Om KUBIS KUBIS er oprettet efter aftale mellem universitetet (KU) og Det Kongelige Bibliotek (KB). Den består dels af Københavns Universitetsbibliotek, som er en del af Det Kongelige Bibliotek, dels af de fakultets- og institutbiblioteker, som KU selv ejer. holder fast i tanken om, at vi er så forskellige, så bliver man umulige atlukke eller fusionere men det er en konservatisme, som branchen ikke har godt af. Måske kan de gøre det, vi gør, bedre og billigere, og det skal man have med i sine overvejelser. Generelt bør vi arbejde mere tværstrukturelt, siger Tina Pipa og nævner, at KUBIS og Københavns Hovedbibliotek udveksler medarbejdere. Denne tro på det gode ved udveksling ses også idet Samfundsvidenskabelige Fakultetsbiblioteks indretning. Der er endnu ikke hængt noget på væggene på kontorerne, for også internt kan medarbejderne forvente at skulle flytte sig, ud fra en filosofi om, at nye øjne på driften, opgaverne oghinanden kan betyde, at der sker noget nyt, der måske er bedre. 20 bibliotekspressen 11 2010